EUR-Lex -  61995TJ0150 - DA - Dom afsagt af Retten i Første Instans (Femte Udvidede Afdeling) den 25

Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord

EKSF - stoette til jern- og staalindustrien - Kommissionens godkendelse - betingelser for at yde stoette med henblik paa at tilpasse bestaaende anlaeg til nye miljoebeskyttelsesnormer - snaever fortolkning - udskiftning af bestaaende anlaeg med nye - ikke omfattet

(EKSF-traktaten, art. 4; Kommissionens beslutning nr. 3855/91/EKSF)

Sammendrag

Det fremgaar af den klare ordlyd af artikel 3 i beslutning nr. 3855/91 om faellesskabsregler for stoette til jern- og staalindustrien, at bestemmelsen ikke indeholder hjemmel til at yde stoette til virksomheder, som i stedet for at tilpasse bestaaende anlaeg vaelger at udskifte disse med nye anlaeg, som opfylder de nye miljoebeskyttelsesnormer, uanset at faellesskabsrammebestemmelserne for statsstoette til miljoebeskyttelse, som blev offentliggjort i 1994, indeholdt hjemmel hertil.

For det foerste blev der nemlig ved beslutning nr. 3855/91 - der skal fortolkes snaevert, fordi den udgoer en undtagelse fra EKSF-traktatens artikel 4 - indfoert regler, hvori de tilfaelde, hvor der er hjemmel til at yde stoette til jern- og staalindustrien, er udtoemmende angivet, ligesom det principielt fastslaas i forordningens artikel 1, stk. 1, at en saadan stoette kun kan betragtes som faellesskabsstoette og dermed som forenelig med faellesmarkedets tilfredsstillende funktion, hvis den opfylder bestemmelserne i artikel 2-5. Stoettens forenelighed med faellesmarkedet maa derfor vurderes paa grundlag af disse bestemmelser.

For det andet foreskriver beslutning nr. 3855/91 ikke, at faellesskabsrammebestemmelserne for statsstoette til miljoebeskyttelse finder automatisk anvendelse inden for jern- og staalsektoren, og en saadan automatisk anvendelse kan heller ikke udledes af det princip, der er fastslaaet i betragtningerne til beslutningen, og hvorefter det skal sikres, at der for jern- og staalindustrien og de oevrige sektorer er lige adgang til stoette til miljoebeskyttelse.

For det tredje indeholdt de faellesskabsrammebestemmelser for statsstoette til miljoebeskyttelse, som var i kraft paa tidspunktet for vedtagelsen af beslutning nr. 3855/91, ikke, i modsaetning til faellesskabsrammebestemmelserne fra 1994, nogen hjemmel til at yde stoette til investeringer foretaget med henblik paa at udskifte bestaaende anlaeg med nye.

Parter

I sag T-150/95,

UK Steel Association, tidligere British Iron and Steel Producers Association (BISPA), London, ved solicitors John Boyce og Philip Raven, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokaterne Wagner & Rukavina, 10a, boulevard de la Foire,

sagsoeger,

mod

Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Nicholas Khan og Paul Nemitz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,

sagsoegt,

stoettet af

Storhertugdoemmet Luxembourg ved kommitteret Georges Schmit, OEkonomiministeriet, som befuldmaegtiget, bistaaet af advokaterne Bernard van de Walle de Ghelcke og Koen Platteau, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos OEkonomiministeriet, 19-21, boulevard Royal,

og

ARBED SA, Luxembourg, ved advokat Alexandre Vandencasteele, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos Paul Ehmann, ARBED's Juridiske Afdeling, 19, avenue de la Liberté,

intervenienter,

hvori der er nedlagt paastand om annullation af den beslutning, som er indeholdt i Kommissionens meddelelse 94/C 400/02 i henhold til artikel 6, stk. 4, i beslutning nr. 3855/91/EKSF til de oevrige medlemsstater og andre interesserede parter angaaende den stoette, som Luxembourg paataenker at yde til ProfilARBED SA (ARBED) (statsstoette C 25/94 (ex N 11/94), EFT 1994 C 400, s. 10), hvori det fastslaas, at den stoette, som Storhertugdoemmet Luxembourg paataenker at yde til ProfilARBED SA, er i overensstemmelse med artikel 3 i beslutning nr. 3855/91 og dermed forenelig med faellesmarkedet,

har

DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS

(Femte Udvidede Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, R. García-Valdecasas, og dommerne V. Tiili, J. Azizi, R.M. Moura-Ramos og M. Jaeger,

justitssekretaer: fuldmaegtig A. Mair,

paa grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 11. marts 1997,

afsagt foelgende

Dom

Dommens præmisser

Retsforskrifter

1 EKSF-traktatens artikel 4, litra c), bestemmer foelgende:

»I overensstemmelse med bestemmelserne i denne traktat ophaeves og forbydes foelgende inden for Faellesskabet som uforeneligt med faellesmarkedet for kul og staal:

...

c) tilskud eller anden stoette ydet af staterne eller saerlige byrder paalagt af dem, i hvilken som helst form dette sker

...«

2 I medfoer af EKSF-traktatens artikel 95, stk. 1, vedtog Kommissionen efter samstemmende og enstemmig udtalelse fra Raadet og efter hoering af Det Raadgivende Udvalg beslutning nr. 257/80/EKSF af 1. februar 1980 om faellesskabsregler for stoette til fordel for staalindustrien (EFT L 29, s. 5), der normalt benaevnes »foerste kodeks for stoette til jern- og staalindustrien«. Ifoelge andet afsnit af del I til denne beslutnings betragtninger omfatter det forbud mod statstilskud eller -stoette, som er fastsat i EKSF-traktaten, kun de foranstaltninger, der udgoer midlerne til en rent national politik for jern- og staalindustrien, og gaelder ikke for stoette, som tager sigte paa at tilvejebringe en jern- og staalpolitik i Faellesskabet, saasom den politik til omstrukturering af jern- og staalindustrien, som var formaalet med beslutning nr. 257/80/EKSF.

3 Den foerste kodeks for stoette til jern- og staalindustrien er blevet afloest af en raekke efter hinanden foelgende kodekser, som hver indeholdt den paa det paagaeldende tidspunkt gaeldende ordning for statsstoette til jern- og staalindustrien og fastsatte kriterierne for, hvornaar en stoette kunne erklaeres forenelig med faellesmarkedet. Endvidere bestemtes det i kodekserne, at den stoette til jern- og staalindustrien, som finansieres af en medlemsstat, uanset under hvilken form dette sker, kan betragtes som faellesskabsstoette og derfor som forenelig med faellesmarkedets tilfredsstillende funktion, hvis den er i overensstemmelse med bestemmelserne i den paagaeldende kodeks.

4 I 1991 blev der ved Kommissionens beslutning nr. 3855/91/EKSF af 27. november 1991 om faellesskabsregler for stoette til jern- og staalindustrien (EFT L 362, s. 57) fastsat nye bestemmelser for tildeling af statsstoette inden for dette omraade (herefter »femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien« eller »femte kodeks«). Femte kodeks var i kraft paa tidspunktet for vedtagelsen af den anfaegtede beslutning og har vaeret gaeldende indtil den 31. december 1996. Den blev med virkning fra den 1. januar 1997 afloest af Kommissionens beslutning nr. 2496/96/EKSF af 18. december 1996 om faellesskabsregler for stoette til jern- og staalindustrien (EFT L 338, s. 42, herefter »beslutning 2496/96«), som er sjette kodeks for stoette til jern- og staalindustrien.

5 Foelgende bestemmelser i femte kodeks er relevante for sagen:

- det fjerde afsnit i betragtningernes del I, hvorefter de i kodeksen fastsatte regler: »... foerst og fremmest [tager] sigte paa at sikre, at jern- og staalindustrien ikke fratages muligheden for at faa tildelt stoette til forskning og udvikling og stoette til tilpasning af anlaeggene til de nye miljoebeskyttelsesnormer ...«

- det andet afsnit i betragtningernes del II, hvori det hedder:

»Med henblik paa at sikre, at der for jern- og staalindustrien og de oevrige sektorer - i det omfang traktatens bestemmelser tillader det - er lige adgang til forsknings- og udviklingsstoette, vurderes disse stoetteprojekters forenelighed med faellesmarkedet paa grundlag af EF-rammebestemmelserne for statsstoette til forskning og udvikling. Da bestemmelserne vedroerende stoette til miljoebeskyttelse er identiske med dem, der findes i rammebestemmelserne for statsstoette til miljoebeskyttelse, er de ikke blevet aendret. Hvis den i disse to saet rammebestemmelser fastsatte disciplin aendres vaesentligt i denne beslutnings gyldighedsperiode, vil der blive fremsat et tilpasningsforslag.«

- artikel 3, som bestemmer:

»1. Stoette ydet til fremme af tilpasningen til nye lovbestemte miljoebeskyttelsesnormer af anlaeg, som har vaeret i drift i mindst to aar foer disse normers ikrafttraedelse, kan betragtes som forenelig med faellesmarkedet.

2. Stoette, der ydes i henhold til denne artikel, maa - udtrykt i nettosubventionsaekvivalens - ikke overstige 15% af de investeringsudgifter, der er direkte knyttet til den paagaeldende miljoebeskyttelsesforanstaltning. Saafremt investeringen ledsages af en foroegelse af produktionskapaciteten i det paagaeldende anlaeg, tages der kun hensyn til stoerrelsen af investeringen i forhold til den oprindelige kapacitet.«

6 Under hensyn til udviklingen i Raadets forhandlinger vedroerende miljoepolitikken og til, at der ikke var fastsat nogen faellesskabsregler herom i EOEF-traktatens bestemmelser om statsstoette, besluttede Kommissionen i 1974 at vedtage en meddelelse om faellesskabsrammebestemmelser for statsstoette til miljoebeskyttelse. Formaalet med denne meddelelse var at underrette medlemsstaterne om de generelle kriterier for Kommissionens anvendelse af bestemmelserne i EOEF-traktatens artikel 92 ff. paa den eksisterende eller paataenkte statsstoette, som medlemsstaterne agter at yde, og som de begrunder i miljoekrav (herefter »faellesskabsrammebestemmelserne« eller »EF-rammebestemmelserne«).

7 De EF-rammebestemmelser for stoette til miljoebeskyttelse, som gjaldt paa tidspunktet for vedtagelsen af femte kodeks om stoette til jern- og staalindustrien, var indeholdt i Kommissionens meddelelse SG(80) D/8287 af 7. juli 1980 (herefter »EF-rammebestemmelserne fra 1980«), som blev afloest af Kommissionens meddelelse SG(87) D/3795 af 23. marts 1987 (herefter »EF-rammebestemmelserne fra 1987«). Den sidste meddelelse praeciserede betingelserne for, at en stoette til miljoebeskyttelse inden for EF-omraadet kan erklaeres forenelig med faellesmarkedet. Disse betingelser, som er fastsat i punkt 3 i meddelelsen af 23. marts 1987, var foelgende:

»3.2.1 Stoetten maa hoejst udgoere 15% af beloebet af den stoettede investering. Stoettebeloebet beregnes som et nettotilskud efter skat i overensstemmelse med de af Kommissionen anvendte beregningsmetoder, som beskrevet i meddelelsen til medlemsstaterne om stoetteordninger med regionalt sigte.

3.2.2 Kun virksomheder, hvis anlaeg har vaeret i drift i mindst to aar foer de paagaeldende normers ikrafttraeden, kan betragtes som stoetteberettigede.

3.2.3 De investeringer, der foretages til overholdelse af normerne, kan tage form af enten installering af yderligere udstyr til at nedsaette eller fjerne forurening og gener eller tilpasse produktionsprocesserne til samme formaal. I sidstnaevnte tilfaelde vil den del af investeringen, som medfoerer en foroegelse af den bestaaende produktionskapacitet, ikke kunne betragtes som stoetteberettiget.

3.2.4 Virksomhederne skal selv baere samtlige omkostninger ved normal investering i udskiftning og driftsudgifter.«

8 Den 10. marts 1994 blev der offentliggjort nye faellesskabsrammebestemmelser for statsstoette til miljoebeskyttelse (94/C 72/03) i De Europaeiske Faellesskabers Tidende (EFT C 72, s. 3, herefter »EF-rammebestemmelserne fra 1994«). Disse nye rammebestemmelser fastlaegger de gaeldende kriterier for stoette, som ydes inden for samtlige de sektorer, der er omfattet af EF-traktaten, og praeciserer i punkt 2.2 den fremgangsmaade, Kommissionen foelger, naar den i henhold til EF-traktatens artikel 92 foretager en vurdering af den statsstoette, som ydes med henblik paa opfyldelse af visse formaal paa miljoeomraadet. I forbindelse med vedtagelsen af femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien aendrede Kommissionen EF-rammebestemmelserne fra 1987, bl.a. ved en bestemmelse om, at de virksomheder, som beslutter at erstatte anlaeg, som har vaeret i drift i mere end to aar, med nye anlaeg, som opfylder de nye miljoebeskyttelsesnormer, under visse omstaendigheder kan faa udbetalt en stoette til daekning af en vis andel af investeringsudgifterne, som ikke maa overstige de udgifter, det ville have kostet at tilpasse det gamle anlaeg (se punkt 3.2.3.A, tredje afsnit, i EF-rammebestemmelserne fra 1994).

9 Den 14. marts 1995 fremsatte Kommissionen et forslag for Raadet om tilpasning af femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien. Dette var indeholdt i en meddelelse fra Kommissionen, hvortil overskriften loed: »Anmodning om samstemmende udtalelse fra Raadet og hoering af EKSF-udvalget, i henhold til EKSF-traktatens artikel 95, vedroerende et udkast til Kommissionens beslutning om tilpasning af artikel 3 i Kommissionens beslutning nr. 3855/91/EKSF (femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien)« (dok. SEK(95) 315 endelig udg.).

10 I denne beslutnings punkt 5 anfoeres det, at de nye EF-rammebestemmelser fra 1994, som erstattede de tidligere rammebestemmelser fra 1987, der gjaldt ved vedtagelsen af femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien, og som omtales i denne kodeks, paa mindst fem stoerre punkter adskiller sig fra de tidligere rammebestemmelser og dermed fra femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien. Disse fem punkter er naevnt i forslagets punkt 5. Vedroerende et af punkterne anfoeres det i forslagets punkt 5, litra b), at selv om der ifoelge princippet om, at forureneren betaler, normalt ikke boer gives stoette til opfyldelse af lovmaessige krav i nye anlaeg, bestemmes det udtrykkeligt i de nye EF-rammebestemmelser under punkt 3.2.3.A, at »virksomheder, der i stedet for blot at tilpasse eksisterende mere end to aar gamle anlaeg, vaelger at erstatte dem med nye anlaeg, der opfylder de nye standarder, kan opnaa stoette svarende til den del af investeringsomkostningerne, der ikke overstiger omkostningerne til tilpasning af de gamle anlaeg«.

11 Det konkluderes i forslagets punkt 6:

»Med henblik paa en bedre tilpasning til betingelserne i staalstoettereglerne, navnlig hvad angaar princippet om lige adgang for jern- og staalsektoren og andre sektorer til stoetten, som er anfoert i praeamblen til staalstoettereglerne, boer Kommissionen beslutte at tilpasse artikel 3, som anfoert i vedhaeftede udkast til beslutning.«

12 Artikel 1 i det udkast til beslutning, som er vedhaeftet Kommissionens forslag, lyder saaledes:

»Artikel 1

Artikel 3 i beslutning nr. 3855/91/EKSF erstattes af foelgende ordlyd:

'Stoette til miljoebeskyttelse

1. Stoette til miljoebeskyttelse kan betragtes som forenelig med faellesmarkedet, naar den overholder de gaeldende faellesskabsrammebestemmelser for statsstoette til miljoebeskyttelse'.

13 Raadet tiltraadte ikke dette forslag fra Kommissionen.

Sagens faktiske omstaendigheder

14 Ved skrivelse af 29. december 1993 underrettede Storhertugdoemmet Luxembourg i medfoer af artikel 6, stk. 1, i femte kodeks om stoette til jern- og staalindustrien Kommissionen om en paataenkt stoette til fordel for virksomheden ProfilARBED SA, der skulle ydes som led i opfoerelsen af et nyt staalvaerk i Esch-Schifflange (Luxembourg).

15 Efter anmodning herom fra Kommissionen afgav Storhertugdoemmet Luxembourg ved skrivelse af 5. april 1994 en raekke supplerende oplysninger vedroerende den paataenkte stoette.

16 Den 1. juni 1994 indledte Kommissionen i henhold til artikel 6, stk. 4, i femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien en procedure angaaende den paataenkte stoette (Kommissionens meddelelse 94/C 212/07, EFT C 212, s. 7). Paa foranledning heraf modtog Kommissionen flere skrivelser, hvoraf den videresendte den luxembourgske regering de bemaerkninger, som den havde modtaget fra sagsoegeren - hvis navn paa davaerende tidspunkt var British Iron and Steel Producers Association (BISPA) - British Steel plc og fra Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland, for at regeringen kunne tage stilling hertil.

17 Ved skrivelse af 17. november 1994 tilsendte Storhertugdoemmet Luxembourg Kommissionen sine kommentarer til de bemaerkninger, som var indgivet af BISPA, British Steel og Det Forenede Kongerige.

18 Ved skrivelse af 19. december 1994 meddelte Storhertugdoemmet Luxembourg Kommissionen, at den var rede til at fastsaette loftet for stoettesatsen til 15% af det stoetteberettigede investeringsbeloeb i overensstemmelse med faellesskabsrammebestemmelserne for investeringsstoette til miljoebeskyttelse.

19 Den 31. december 1994 vedtog Kommissionen den beslutning, som er gengivet i dens meddelelse 94/C 400/02 i henhold til artikel 6, stk. 4, i beslutning nr. 3855/91/EKSF, der var rettet til de oevrige medlemsstater og andre interesserede parter, og som vedroerte den stoette, som Luxembourg paataenker at yde til ProfilARBED SA (ARBED) (statsstoette C 25/94 (ex N 11/94), EFT C 400, s. 10, herefter »den anfaegtede beslutning«). Ved denne beslutning afsluttede Kommissionen den procedure, den havde indledt den 1. juni 1994 vedroerende den omhandlede stoette til miljoebeskyttelse, uden at rejse nogen indsigelse. Kommissionen erklaerede, at stoetten var i overensstemmelse med artikel 3 i femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien og derfor var forenelig med faellesmarkedet.

20 Ved den anfaegtede beslutning godkendes udbetalingen af en stoette paa hoejst 91 950 000 LFR til den luxembourgske jern- og staalvirksomhed ProfilARBED SA (ARBED), som for 100%'s vedkommende er datterselskab af ARBED SA, der er et luxembourgsk aktieselskab. Stoetten udgoer 15% af det beloeb paa 613 000 000 LFR, som ARBED har forpligtet sig til at anvende til miljoebeskyttelse i forbindelse med opfoerelsen af et nyt elektrisk staalvaerk paa jern- og staalindustriomraadet i Esch-Schifflange. Det nye staalvaerk afloeser de eksisterende LDAC-staalvaerker, som ikke er i overensstemmelse med de nye miljoebestemmelser, der gaelder i Luxembourg.

21 Sagsoegeren, hvis navn paa tidspunktet for sagens anlaeg var BISPA, og som nu er UK Steel Association, er en sammenslutning af britiske virksomheder, der paa Faellesskabets omraade fremstiller og leverer jern- og staalprodukter af den type, der er defineret i EKSF-traktatens bilag I. Sammenslutningen repraesenterer disse britiske virksomheder og er etableret i London.

22 Selv om det nummer af EF-Tidende, hvori den anfaegtede beslutning er gengivet, er dateret den 31. december 1994, var det ikke til raadighed paa Kontoret for De Europaeiske Faellesskabers Officielle Publikationer foer den 27. maj 1995.

Retsforhandlinger og parternes paastande

23 Sagsoegeren har anlagt sagen ved staevning indgivet til Rettens Justitskontor den 19. juli 1995.

24 Ved begaeringer indleveret den 21. december 1995 har Storhertugdoemmet Luxembourg og ARBED SA, som er moderselskab til den virksomhed, der har faaet udbetalt den omtvistede stoette, anmodet om at maatte intervenere til stoette for Kommissionens paastande.

25 Ved kendelser afsagt den 1. marts 1996 af formanden for Femte Udvidede Afdeling er der givet Storhertugdoemmet Luxembourg og ARBED SA tilladelse til at intervenere i sagen til stoette for Kommissionens paastande.

26 Indlaeggene fra de intervenerende parter og bemaerkningerne fra hovedsagens parter vedroerende disse indlaeg blev indgivet henholdsvis den 9. april og den 3. juni 1996.

27 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Femte Udvidede Afdeling) besluttet dels i henhold til procesreglementets artikel 64 at traeffe foranstaltninger med henblik paa sagens tilrettelaeggelse ved at anmode Kommissionen om at besvare et spoergsmaal skriftligt, dels at indlede den mundtlige forhandling.

28 Kommissionen har besvaret Rettens anmodning den 19. september 1996, idet den har anfoert, at Raadet endnu ikke havde afgivet samstemmende udtalelse vedroerende forslaget om tilpasning af femte kodeks, men at Kommissionen havde forelagt Raadet et nyt udkast til faellesskabsregler for stoette til jern- og staalindustrien (sjette kodeks), som skulle afloese femte kodeks, og hvoraf bilaget til Kommissionens svarskrift indeholdt en kopi. Kommissionen bemaerkede, at artikel 3 i udkastet til sjette kodeks i det vaesentlige havde samme ordlyd som artikel 3 i forslaget om tilpasningen af femte kodeks. Ifoelge udkastet skulle EF-rammebestemmelserne fra 1994 for stoette til jern- og staalindustrien anvendes automatisk.

29 Raadet har ikke afgivet samstemmende udtalelse vedroerende det naevnte forslag. Ifoelge den endelige ordlyd af sjette kodeks for stoette til jern- og staalindustrien, som blev godkendt ved Kommissionens beslutning nr. 2496/96 efter samstemmende og enstemmig udtalelse fra Raadet, bestemmer denne kodeks ikke, at EF-rammebestemmelserne for stoette til jern- og staalindustrien automatisk skal anvendes paa EKSF-omraadet, men fastsaetter kriterierne for anvendelse af disse rammebestemmelser paa EKSF-omraadet.

30 Parterne har afgivet mundtlige indlaeg og besvaret Rettens mundtlige spoergsmaal i retsmoedet den 11. marts 1997.

31 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:

- Den anfaegtede beslutning annulleres.

- Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.

32 Kommissionen har nedlagt foelgende paastande:

- Frifindelse.

- Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.

33 Storhertugdoemmet Luxembourg har nedlagt foelgende paastande:

- Frifindelse.

- Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens, herunder intervenientens, omkostninger.

34 ARBED har nedlagt foelgende paastande:

- Frifindelse.

- Kommissionen tilpligtes at betale omkostningerne i forbindelse med ARBED's intervention.

35 Den mundtlige forhandling blev afsluttet ved afgoerelse truffet den 25. marts 1997 af formanden for Rettens Femte Udvidede Afdeling.

Den del af den anfaegtede beslutning, som vedroerer »Kommissionens vurdering«

36 I det foerste afsnit af den del af den anfaegtede beslutning, som vedroerer »Kommissionens vurdering«, henviser Kommissionen foerst og fremmest til ordlyden af artikel 3, stk. 1, i femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien. For det andet henviser den, i andet afsnit, til, at den paataenkte stoette skal anvendes til at udskifte aeldre anlaeg med nye, som opfylder de nye normer i Luxembourg for miljoebeskyttelse. Det understreges i den anfaegtede beslutning, at de investeringsomkostninger, som havde vaeret noedvendige for en saadan tilpasning, hvis de aeldre anlaeg skulle have vaeret opretholdt, ville have vaeret betydeligt stoerre.

37 I det tredje afsnit henviser Kommissionen til, »at der i praeamblen til faellesskabsreglerne for stoette til jern- og staalindustrien under del II er fastlagt et princip, hvorefter det skal sikres, at der for jern- og staalindustrien og de oevrige sektorer er lige adgang til stoette til miljoebeskyttelse«, og drager heraf den konklusion, dels at »samme faellesskabsbestemmelser om stoette til miljoebeskyttelse ... i princippet [boer] finde generel og ensartet anvendelse over for enhver virksomhed, staalvaerk eller ej«, dels (i samme afsnit, sidste punktum) at man, »medmindre ... andet er angivet ... derfor [maa] gaa ud fra, at samme fortolkningsprincipper finder anvendelse for al stoette til miljoebeskyttelse«.

38 I fjerde afsnit af samme del af den anfaegtede beslutning henviser Kommissionen videre til, at faellesskabsrammebestemmelserne for statsstoette til miljoebeskyttelse indeholder mulighed for at godkende stoette til virksomheder, som »i stedet for blot at tilpasse eksisterende mere end to aar gamle anlaeg, vaelger at erstatte dem med nye anlaeg ...«. I det foelgende afsnit fremhaever Kommissionen, at »overfoersel af dette almindelige princip i faellesskabsrammebestemmelserne til faellesskabsreglerne for stoette til jern- og staalindustrien synes imidlertid absolut muligt, saa laenge dette ikke strider imod artikel 3 [i naevnte kodeks]«.

39 I sjette afsnit undersoeger Kommissionen dernaest, om den paataenkte stoette opfylder alle betingelserne i faellesskabsrammebestemmelserne og fastslaar, at dette er tilfaeldet, og at den ogsaa opfylder betingelsen om, at den ikke overstiger det maksimale loft paa 15% af bruttoinvesteringen (syvende afsnit).

40 Den anfaegtede beslutning indeholder foelgende konklusion i niende og tiende afsnit: »Paa denne baggrund og ud fra den betragtning, at artikel 3, stk. 1, i faellesskabsreglerne for stoette til jern- og staalindustrien ikke udelukker, at man kan betragte stoette, der ydes inden for et loft paa 15% af bruttoomkostningerne til virksomheder, der for at opfylde nye miljoemaessige normer i stedet for at tilpasse anlaeg, som bestod mere end to aar foer de nye normers ikrafttraeden, vaelger at erstatte dem med nye anlaeg, som opfylder de nye normer, som forenelig med faellesmarkedet, naar blot stoetten ikke overstiger den stoette, der kunne ydes ved tilpasning af det gamle staalvaerk, mener Kommissionen, at den paagaeldende stoette er i overensstemmelse med artikel 3 [i femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien] og dermed kan anses for forenelig med faellesmarkedet. Kommissionen har paa dette grundlag besluttet af afslutte den procedure, der er indledt over for stoette til fordel for virksomheden ProfilARBED i tilknytning til miljoebeskyttelse, uden at rejse indsigelse«.

Realiteten

Sagens eneste anbringende om, at der foreligger en overtraedelse af EKSF-traktaten eller af enhver retsregel vedroerende dennes gennemfoerelse, navnlig af artikel 3, stk. 1, i femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien

41 Sagsoegeren har kun fremfoert ét anbringende til stoette for sine paastande, som er, at der foreligger en overtraedelse af EKSF-traktaten eller af enhver retsregel vedroerende dennes gennemfoerelse, navnlig fordi den anfaegtede beslutning tilsidesaetter artikel 3, stk. 1, i femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien. Sagsoegeren har i det vaesentlige gjort gaeldende, at den godkendte stoette er bestemt til at skulle anvendes til opfoerelse af nye anlaeg, som er i overensstemmelse med de nye miljoebeskyttelsesnormer, men ikke til at tilpasse eksisterende anlaeg til disse normer.

42 I betragtning af de modstaaende argumenter, som parterne har fremfoert, boer spoergsmaalet om, hvorvidt opfoerelsen af en ny elektrisk ovn i Esch-Schifflange til afloesning af den gamle LDAC-ovn skal anses for en tilpasning af gamle anlaeg til de nye normer eller for opfoerelse af et nyt anlaeg, behandles foerst og saerskilt.

Hvorvidt opfoerelsen af en ny elektrisk ovn i Esch-Schifflange til afloesning af den gamle LDAC-ovn skal anses for en tilpasning af gamle anlaeg til de nye normer eller for opfoerelse af et nyt anlaeg

Parternes argumenter

43 Intervenienterne har i deres indlaeg anfoert, at der ikke i denne sag er tale om opfoerelse af et nyt anlaeg, som opfylder de nye miljoebeskyttelsesnormer, men om en tilpasning af gamle og af allerede bestaaende anlaeg til disse normer. Den omhandlede stoette opfylder derfor de kriterier, som er fastsat i artikel 3, stk. 1, i femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien, og er foelgelig forenelig med faellesmarkedet.

44 Storhertugdoemmet Luxembourg har forklaret, at de omhandlede anlaeg repraesenterer fasen for fremstilling af flydende staal ved produktionscentret i Esch-Schifflange, og at den flydende fase omfatter et maskineri for en integreret produktion, som bestaar af en lysbueovn, et staalvaerk og to anlaeg til kontinuerlig stoebning, hvoraf de to sidstnaevnte elementer ikke kan fungere uafhaengigt af hinanden. Den omtvistede stoette skulle anvendes til at udskifte staalvaerket, som oprindelig var et oxygenstaalvaerk af LDAC-typen, med et elektrisk staalvaerk. Storhertugdoemmet Luxembourg fremhaever, at den eneste bestanddel af den flydende fase, som blev udskiftet, var staalvaerket, og at dette ikke kan betragtes isoleret, men kun udgoer et af elementerne i et integreret anlaeg til fremstilling af halvfabrikata af staal. Selv om staalvaerket blev udskiftet, blev anlaegget som saadant bibeholdt og blot moderniseret.

45 Ogsaa ARBED har anfoert, at opfoerelsen af en ny elektroovn i produktionskomplekset i Esch-Schifflange ikke kan betragtes som opfoerelse af et nyt anlaeg, men maa anses for en modernisering af komplekset.

46 Dette bestrides af sagsoegeren, som anfoerer, at det kun er de to intervenienter, og ikke Kommissionen, som har fremfoert dette argument. Sagsoegeren goer i det vaesentlige gaeldende, at Storhertugdoemmet Luxembourg allerede fremsatte argumentet for Kommissionen efter anmeldelsen af den paataenkte stoette, men at Kommissionen afviste det i den anfaegtede beslutning.

47 Sagsoegeren har anfoert, at dette argument indebaerer, at der atter rejses tvivl om den anfaegtede beslutnings lovlighed. Det fremgaar imidlertid af EKSF-traktatens artikel 33, at Domstolen kun kan foretage en retlig og ikke nogen oekonomisk proevelse af grundene til at anfaegte en beslutning (Domstolens dom af 18.3.1980, forenede sager 154/78, 205/78, 206/78, 226/78-228/78, 263/78, 264/78, 30/79, 31/79, 83/79 og 85/79, Ferriera Valsabbia m.fl. mod Kommissionen, Sml. s. 907, praemis 11), samt at der tilkommer Kommissionen et skoen ved vurderingen af de faktiske omstaendigheder. Saa laenge det ikke er gjort gaeldende, at Kommissionen har gjort sig skyldig i magtfordrejning eller begaaet en aabenbar fejl, omfatter Rettens proevelsesret ifoelge sagsoegeren ikke skoennet vedroerende den situation, der er en foelge af de oekonomiske forhold eller omstaendigheder.

48 Heraf slutter sagsoegeren, at intervenienternes argumentation ikke er relevant for sagen og maa afvises.

49 Endvidere har sagsoegeren anfoert, at den af ARBED paataenkte investering - saaledes som det fremgaar af de forklaringer, der er indeholdt i bilaget til sagsoegerens bemaerkninger vedroerende intervenienternes indlaeg - havde til formaal at udskifte den eksisterende produktionsproces - som er baseret paa den traditionelle metode for fremstilling af »smeltet jern«, og hvorunder der anvendes et staalvaerk, der er baseret paa en teknik med anvendelse af ren oxygen, eller et LDAC-staalvaerk - med en elektroproduktionsproces, der giver ARBED mulighed for at anvende gammelt jern som det vigtigste raastof i stedet for at vaere afhaengig af jernmalm og forkokset kul, som traditionelt blev udvundet i naerheden af jern- og staalkomplekset i Esch-Schifflange, og hvoraf raavareforekomsten snart vil vaere udtoemt. Sagsoegeren fremhaever, at der paa grund af Luxembourgs geografiske beliggenhed i mangel af denne substitutionsmulighed skete en stigning i ARBED's produktionsomkostninger, fordi transportomkostningerne indgik i priserne paa raastoffer. Den omstaendighed, at det gamle LDAC-staalvaerk blev udskiftet med et nyt elektrisk staalvaerk, som er det vigtigste element i den nye produktionsproces, indebaerer, at der ikke kan antages at vaere foretaget en tilpasning af en allerede eksisterende produktionsproces, men at der er tale om en udskiftning heraf. Endelig understreger sagsoegeren, at de bestaaende LDAC-anlaeg vil blive endeligt lukket i slutningen af 1997, naar udskiftningen af produktionsprocessen er tilendebragt, hvilket fremgaar af ARBED's erklaeringer i de meddelelser fra selskabet, som sagsoegeren har vedlagt sine bemaerkninger vedroerende intervenienternes indlaeg.

Rettens bemaerkninger

50 I betragtning af de saerlige omstaendigheder i sagen og sammenhaengen mellem, paa den ene side, intervenienternes argumentation vedroerende spoergsmaalet, om den omhandlede stoette havde til formaal at medvirke til en tilpasning af de allerede bestaaende anlaeg, og, paa den anden side, det eneste anbringende, som sagsoegeren har fremfoert til stoette for sagen - og som baseres paa, at artikel 3, stk. 1, i femte kodeks for stoette er tilsidesat - finder Retten, at intervenienternes argumentation boer behandles, uden at det er noedvendigt at traeffe afgoerelse vedroerende formaliteten.

51 Ifoelge den anfaegtede beslutning (jf. ovenfor, praemis 36) har den omhandlede stoette til formaal at fremme udskiftningen af et gammelt anlaeg med et nyt, som opfylder de nye miljoebeskyttelsesnormer i Luxembourg.

52 I den del af den anfaegtede beslutning, som vedroerer »stoetten«, fastslaar Kommissionen saaledes foelgende i det naestsidste afsnit: »I betragtning af de betydelige investeringsudgifter i forbindelse med tilpasningen af de bestaaende LDAC-staalvaerker til beskyttelsesnormerne og med henblik paa at undgaa, at en stor del af investeringen gaar tabt, naar de bestaaende vaerker udskiftes, har ARBED besluttet at fremskynde sit program for udskiftning af staalvaerkerne med anlaeg, der opfylder bestemmelserne vedroerende miljoebeskyttelse. Miljoebeskyttelsesandelen af de investeringsomkostninger, som ARBED har afholdt i forbindelse med det nye staalvaerk, er paa 613 mio. LFR.«

53 I forbindelse med sin gennemgang af stoetten anfoerer Kommissionen foelgende laengere fremme i beslutningen, nemlig det andet afsnit af den del, som vedroerer »Kommissionens vurdering«: »Det fremgaar af sagens elementer, at ARBED, i stedet for at tilpasse de gamle anlaeg til de nye normer, har valgt at fremskynde sit program for udskiftning af de aeldre anlaeg med nye, som opfylder de kriterier, der er indfoert med de nye normer. Det elektriske staalvaerk udgoer en udskiftning, som opfylder de nye normer af det tidligere LDAC-staalvaerk, som blev opfoert i 60'erne og 70'erne. Dersom de bestaaende anlaeg skulle bibeholdes, ville de investeringsomkostninger, som ARBED skulle have afholdt, have beloebet sig til 1,5 mia. LFR, heraf 750 mio. LFR til primaert stoevfilter med et nyt roegkonditioneringstaarn til en konverter foer det toerre elektrofilter (150 mio. LFR) og med et nyt kedelanlaeg med skorsten (600 mio. LFR) samt 750 mio. LFR til staalvaerkets sekundaere stoevfilter. Det foelger heraf, at investeringsomkostningerne til miljoebeskyttelse i det nye anlaeg ikke overstiger, hvad der ville have vaere tilfaeldet i forbindelse med en tilpasning af de gamle anlaeg.«

54 Endvidere fremgaar det af sagens akter, at Storhertugdoemmet Luxembourg havde anmeldt den paataenkte stoette som led i en investering, der skulle anvendes til at fremskynde planen for udskiftningen af de eksisterende staalvaerker. Den luxembourgske oekonomiminister havde saaledes tilsendt Kommissionen en skrivelse, der var dateret den 29. december 1993, og som blev fremsendt til denne ved skrivelse af 30. december 1993 fra Storhertugdoemmet Luxembourgs faste repraesentation. Overskriften til den foerstnaevnte skrivelse var »Skrivelse vedroerende de investeringer, som ProfilARBED SA foretager til fremme af miljoebeskyttelsen som led i opfoerelsen af et elektrisk staalvaerk i Esch-Schifflange«, og der tales i foerste afsnit af skrivelsen om »opfoerelsen af et nyt elektrisk staalvaerk i Esch-Schifflange«.

55 Det anfoerte bekraeftes af en skrivelse af 31. marts 1994 fra den luxembourgske oekonomiminister, som blev oversendt til Kommissionen ved skrivelse af 5. april 1994 fra Storhertugdoemmet Luxembourgs faste repraesentation, hvori det hedder (s. 2, sidste afsnit): »I betragtning af de betydelige investeringsomkostninger, der er forbundet med at tilpasse de bestaaende LDAC-staalvaerker til de gaeldende miljoebeskyttelsesnormer og for at undgaa, at en stoerre del af denne investering gaar tabt, naar bestaaende staalanlaeg skal udskiftes inden for de kommende aar, har selskabet ProfilARBED besluttet at fremskynde planen for udskiftningen af disse staalvaerker med anlaeg, som opfylder de gaeldende tekniske krav saavel i henseende til fremstillingen af staalet som til miljoebeskyttelsen.«

56 Endvidere har ARBED under den mundtlige forhandling anfoert, at det samlede kompleks ikke bestod af den nye elektroovn alene, men at denne var det vigtigste element heri.

57 Som svar paa et skriftligt spoergsmaal fra Retten under den mundtlige forhandling har Storhertugdoemmet Luxembourg desuden bekraeftet, at det under en produktionsproces, hvor der benyttes anlaeg, som er baseret paa en teknik med ren oxygen, eller de eksisterende LDAC-anlaeg, er muligt at benytte skrot som raastof for 30-40%'s vedkommende, mens det under den elektriske produktionsproces, der tilvejebringes ved hjaelp af den investering, hvortil der er ydet den i sagen omhandlede stoette, er muligt for 100%'s vedkommende at benytte skrot som raastof. Det maa derfor konstateres, at saavel produktionsprocessen som raastoffernes sammensaetning har aendret sig som foelge af den investering, hvortil der er ydet stoette.

58 Desuden skal det fremhaeves, at sagsoegeren, uden at blive modsagt hverken af intervenienterne eller af Kommissionen, har anfoert, at de eksisterende LDAC-anlaeg vil blive endeligt lukket i slutningen af 1997. Paa dette tidspunkt vil udskiftningen af det bestaaende anlaeg, som skal foretages ved hjaelp af den investering, hvortil der er ydet stoette, vaere afsluttet.

59 Ud fra disse betragtninger finder Retten, at de gaeldende graenser for tilpasning af et bestaaende anlaeg er overskredet, naar henses til omfanget af de anlaeg, som er udskiftet, betydningen af de aendringer, der er foretaget i produktionsprocessen, samt den vaesentlige aendring, der er sket i sammensaetningen af raastofferne paa grund af den investering, hvortil der er ydet stoette. Foelgelig kunne Kommissionen med rette antage i den anfaegtede beslutning (jf. ovenfor, praemis 51, 52 og 53), at den investering, hvortil der er ydet stoette, ikke var en tilpasning af gamle anlaeg til nye normer, men en udskiftning af gamle anlaeg med nye, som opfyldte de kriterier, der er fastsat i de nye miljoebeskyttelsesnormer.

60 Foelgelig er intervenienternes argument paa dette punkt ubegrundet.

Tilsidesaettelse af artikel 3, stk. 1, i femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien

Parternes argumenter

61 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at den opfattelse, som gengives i den anfaegtede beslutning, og hvorefter artikel 3, stk. 1, i femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien (jf. ovenfor, praemis 5) indeholder hjemmel til at anse en stoette, som skal anvendes til opfoerelse af et nyt anlaeg, for en stoette til miljoebeskyttelse, strider mod bestemmelsens klare og utvetydige ordlyd, som kun omfatter stoette ydet til fremme af tilpasningen til nye lovbestemte miljoebeskyttelsesnormer af anlaeg, som har vaeret i drift i mindst to aar foer disse normers ikrafttraedelse.

62 Efter sagsoegerens opfattelse har Kommissionen stoettet sin antagelse om, at det er muligt at anvende de rammebestemmelser for statsstoette, som er vedtaget i medfoer af EF-traktaten, automatisk inden for EKSF-omraadet paa den anden betragtning i del II i betragtningerne til femte kodeks (jf. ovenfor, praemis 5). Denne automatiske anvendelse er i strid med femte kodeks, naermere betegnet med dennes artikel 3 og med selve ordlyden af foernaevnte andet afsnit, som udtrykkeligt kraever, at der indgives et forslag om tilpasning, saafremt EF-rammebestemmelserne afviger fra femte kodeks, hvilket er tilfaeldet i denne sag. Sagsoegeren anfoerer, at Kommissionen fremsatte et saadant forslag om tilpasning af femte kodeks efter vedtagelsen af den anfaegtede beslutning, og at Kommissionen ved fremsaettelsen af dette aendringsforslag erkendte, at den vide fortolkning, den havde anlagt af artikel 3, stk. 1, i femte kodeks, retligt var fejlagtig.

63 Desuden har sagsoegeren anfoert, at Kommissionens vide fortolkning af artikel 3, stk. 1, i femte kodeks strider mod de gaeldende bestemmelser for statsstoette inden for EKSF-omraadet og de principper, som ligger til grund herfor.

64 Ifoelge sagsoegeren er EKSF-traktatens bestemmelser om statsstoette forskellige fra EF-traktatens regler. Saaledes forbyder EKSF-traktatens artikel 4, litra c), tilskud eller anden stoette ydet af staterne, i hvilken som helst form dette sker, mens det efter EF-traktatens artikel 92 er muligt paa de i bestemmelsen fastsatte betingelser at yde offentlig stoette.

65 Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen for at overvinde de alvorlige problemer, der var opstaaet for virksomhederne inden for EKSF-omraadet, under iagttagelse af den meget rigoristiske procedure i EKSF-traktatens artikel 95 vedtog en undtagelse fra det generelle princip om forbud mod stoette inden for dette omraade, nemlig i form af udstedelsen af den foerste kodeks for stoette til jern- og staalindustrien, som senere er blevet afloest af de efterfoelgende versioner.

66 Heraf slutter sagsoegeren, at kodeksen for stoette til jern- og staalindustrien skal fortolkes snaevert og udelukkende paa grundlag af dens ordlyd, idet det er et grundlaeggende retsprincip, at undtagelser fra et princip, der er indeholdt i en traktat, skal fortolkes snaevert.

67 Kommissionen har for det foerste gjort gaeldende, at sagsoegeren ikke bestrider, at stoetten var i overensstemmelse med EF-rammebestemmelserne fra 1994. Sagsoegeren bestrider heller ikke, at omkostningerne for tilpasningen af de gamle anlaeg til de nye miljoebeskyttelsesnormer var vaesentligt stoerre end de udgifter, som var noedvendige for at bringe de nye anlaeg i overensstemmelse med normerne, og at den maksimale stoette, som kunne vaere godkendt paa grund af at artikel 3, stk. 1, i femte kodeks, foelgelig ville have vaeret vaesentlig stoerre end den stoette, som blev godkendt i den anfaegtede beslutning.

68 Hvad angaar sagsoegerens argument om, at Kommissionen har anlagt en for vid fortolkning af artikel 3 i femte kodeks, har Kommissionen anfoert, at den ikke har anlagt en for eftergivende fortolkning, men tvaertimod har taget hensyn til femte kodeks' formaal og til sine forpligtelser efter EKSF-traktaten.

69 Kommissionen har anfoert, at den anfaegtede beslutning er i fuld overensstemmelse med ordlyden af og formaalet med artikel 3, stk. 1, i femte kodeks og med selve kodeksen som helhed, da den heri indeholdte loesning er den, som mest effektivt sikrer, at stoettemodtagerens produktionsanlaeg opfylder de nye miljoebeskyttelsesnormer. Efter Kommissionens opfattelse forudsaetter den rette forstaaelse af artikel 3, stk. 1, i femte kodeks, at der foretages en undersoegelse af den videre interesse, som er knyttet til kodeksens formaal, og anlaegges en korrekt vurdering af den stigende betydning, som hensynet til miljoeet indtager i Faellesskabets politik. Kommissionen har anfoert, at den ved vedtagelsen af den anfaegtede beslutning handlede i overensstemmelse med EKSF-traktatens artikel 3, litra d), som foreskriver en forpligtelse til i faelles interesse at overvaage opretholdelsen af saadanne vilkaar, at virksomhederne tilskyndes til at udvikle og forbedre deres produktionsapparat og til at fremme en rationel udnyttelse af de naturlige ressourcer paa en saadan maade, at hensynsloes udtoemning undgaas. Heraf slutter Kommissionen, at selve EKSF-traktaten foreskriver en forpligtelse til at traeffe foranstaltninger til i faelles interesse at sikre beskyttelsen af miljoeet.

70 Kommissionen har henvist til, at den europaeiske faelles akt forstaerkede Faellesskabets befoejelser inden for miljoebeskyttelsesomraadet. Saaledes bestemmer navnlig EF-traktatens artikel 130 R, stk. 2, foerste afsnit, in fine, at »kravene med hensyn til miljoebeskyttelse skal integreres i udformningen og gennemfoerelsen af Faellesskabets politikker paa andre omraader«.

71 Kommissionen har fremhaevet, at formaalet med artikel 3, stk. 1, i femte kodeks stemmer overens med den tilsvarende bestemmelse i EF-rammebestemmelserne fra 1994. Efter Kommissionens opfattelse bekraefter henvisningen i femte kodeks' betragtninger til bestemmelserne om stoette til miljoebeskyttelse i de to saet rammebestemmelser vedroerende statsstoette [EF- og EKSF-rammebestemmelserne, hvoraf de sidstnaevnte bestemmelser er indeholdt i femte kodeks], at jern- og staalindustrien og de oevrige sektorer, hvori der ydes stoette til miljoebeskyttelse, skal behandles ens.

72 Kommissionen har anfoert, at de principper, som ligger til grund for bestemmelserne i femte kodeks vedroerende statsstoette til miljoebeskyttelse, og som ikke er blevet aendret, er klarere udtrykt i del II i betragtningerne til fjerde kodeks, hvori det hedder, at »det ville vaere urimeligt ... at forbyde, at der ydes stoette ... til at bringe vaerkerne paa linje med nye miljoenormer. Stoette til disse formaal, som er i den offentlige interesse, og som opfylder de betingelser, der er fastsat i denne beslutning, skal kunne ydes til jern- og staalindustrien, paa samme maade som lignende stoette kan ydes til andre erhvervsgrene i henhold til EOEF-traktatens artikel 92 og 93«.

73 Kommissionen har anfoert, at det er muligt at yde stoette til virksomheder, som i stedet for blot at tilpasse eksisterende anlaeg, der har vaeret i drift i mindst to aar, vaelger at udskifte dem med nye anlaeg, som opfylder de nye normer, og haevder, at denne fortolkning bekraeftes af artikel 3, stk. 2, i femte kodeks. Ifoelge denne bestemmelse maa stoetten ikke overstige 15% - udtrykt i nettosubventionsaekvivalent - af de investeringsudgifter, der er direkte knyttet til den paagaeldende miljoebeskyttelsesforanstaltning, og det foreskrives udtrykkeligt i bestemmelsen, at saafremt investeringen ledsages af en foroegelse af produktionskapaciteten i det paagaeldende anlaeg, tages der kun hensyn til stoerrelsen af investeringen i forhold til den oprindelige kapacitet.

74 Kommissionen finder ikke, at det af sagsoegeren fremfoerte argument, hvorefter Kommissionens forslag til Raadet bekraefter, at Kommissionens fortolkning af artikel 3, stk. 1, er fejlagtig, stoettes af de faktiske omstaendigheder. Kommissionen har anfoert, at naar den i sin anmodning om en samstemmende udtalelse har fremhaevet forskellen i ordlyden af de gaeldende bestemmelser i femte kodeks og EF-rammebestemmelserne, er det fordi, den finder, at den foreslaaede tilpasning vil have en bekraeftende karakter, som vil forbedre gennemskueligheden af femte kodeks uden dog at aendre dens indhold eller mening.

75 Kommissionen har fremhaevet, at den ogsaa har taget hensyn til de saerlige fordele, som den paataenkte investering vil have for miljoebeskyttelsen i betragtning af de luxembourgske normers strenghed, og til den omstaendighed, at stoettebeloebet var mindre, end det ville have vaeret, saafremt anlaeggene var blevet tilpasset. Ifoelge Kommissionen er det i strid med femte kodeks' formaal at straffe en medlemsstat, som fastsaetter strengere normer end andre medlemsstater.

76 Endvidere har Kommissionen anfoert, at et af de anbringender til stoette for at annullere en beslutning, som kan goeres gaeldende i henhold til EKSF-traktatens artikel 33, er, at der foreligger en »overtraedelse af denne traktat«, men at en behandling af dette anbringende ikke kan medfoere nogen realitetsproevelse af den oekonomiske analyse, som den anfaegtede beslutning er baseret paa, da de anbringender, der kan goeres gaeldende mod en beslutning, efter artikel 33 udtrykkeligt er begraenset til dem, som kan underkastes judiciel kontrol, og denne ikke omfatter skoennet vedroerende den oekonomiske situation. Hvad angaar kontrollen af, om beslutninger, der er truffet paa grundlag af artikel 95 og femte kodeks, er lovlige, finder Kommissionen, at denne kontrol maa begraenses til, om den har begaaet en aabenbar fejl ved vurderingen af, om den godkendte stoette var noedvendig for at opfylde traktatens formaal.

77 Storhertugdoemmet Luxembourg har gjort gaeldende, at femte kodeks' artikel 3 fastsaetter tre betingelser for, at en stoette kan erklaeres forenelig med faellesmarkedets tilfredsstillende funktion, nemlig for det foerste, at stoetten er ydet med henblik paa at fremme tilpasningen af bestaaende anlaeg til nye lovbestemte miljoebeskyttelsesnormer, for det andet, at de paagaeldende anlaeg har vaeret i drift i mindst to aar, og for det tredje, at stoetten hoejst udgoer 15% af det nettobeloeb, som anvendes til investeringen. Efter Storhertugdoemmet Luxembourgs opfattelse er disse tre betingelser opfyldt i denne sag.

78 Storhertugdoemmet Luxembourg har anfoert, at den foerste betingelse - hvorefter stoetten skal ydes til at fremme tilpasningen af bestaaende anlaeg til nye lovbestemte miljoebeskyttelsesnormer, er opfyldt i denne sag, idet der blev vedtaget to ministerielle bekendtgoerelser, som fastlaegger de betingelser for udnyttelse af driften, der blev paalagt ProfilARBED SA, og som navnlig vedroerer stoev- og stoejemissionen.

79 Efter Storhertugdoemmet Luxembourgs opfattelse er ogsaa den anden betingelse opfyldt, altsaa betingelsen om, at de paagaeldende anlaeg skal have vaeret i drift i mindst to aar. Det anfoerer, at de paagaeldende anlaeg repraesenterer den flydende fase ved produktionscentret i Esch-Schifflange, og at dette center ud over den flydende fase omfatter en lysbueovn og to traekvaerker, samt at det er ubestridt, at produktionscentret havde vaeret i drift mere end to aar paa det tidspunkt, da de nye normer traadte i kraft.

80 Hvad angaar den tredje betingelse, hvorefter stoetten hoejst maa udgoere 15% af nettoinvesteringen, anfoerer den luxembourgske regering, at det stoettebeloeb, som Kommissionen godkendte, ligger vaesentligt under det maksimale beloeb, som er naevnt i femte kodeks' artikel 3, stk. 2, da det udgoer 15% af ProfilARBED SA's bruttoinvestering. Det loft, der er fastsat i artikel 3, er paa 15% af nettoinvesteringen, hvilket svarer til omkring 25-30% af bruttoinvesteringen.

81 Storhertugdoemmet Luxembourg har endvidere anfoert, at ordlyden af femte kodeks' artikel 3 er identisk med den tilsvarende bestemmelse i EF-rammebestemmelserne fra 1987, som fandt anvendelse paa tidspunktet for vedtagelsen af femte kodeks. Det tilfoejer, at disse rammebestemmelser ikke udelukkende vedroerte anlaeg, saaledes som det er tilfaeldet efter femte kodeks, men ogsaa vedroerte anskaffelsen af yderligere udstyr og aendringen af produktionsprocesserne. Bestemmelserne i femte kodeks boer fortolkes paa grundlag af EF-rammebestemmelserne, da femte kodeks er baseret paa princippet om, at der skal vaere lige adgang til at opnaa stoette til miljoebeskyttelse, uanset inden for hvilken oekonomisk sektor de paagaeldende virksomheder er aktive. Foelgelig kan der ogsaa opnaas stoette til tilpasning af produktionsprocessen. I denne sag medfoerte de af ProfilARBED foretagne investeringer netop en aendring af produktionsprocessen.

82 ARBED har gjort gaeldende, at det eneste spoergsmaal, der opstaar vedroerende fortolkningen af artikel 3, stk. 1, i femte kodeks, er, om der gaelder en begraensning i omfanget af moderniseringen af de anlaeg, som er noedvendige for at opfylde de nye miljoebeskyttelsesnormer. Saa laenge stoetten bidrager til opfyldelsen af det formaal, som tilstraebes med artikel 3 i femte kodeks, er der efter ARBED's opfattelse intet i denne bestemmelse, som forpligter Kommissionen til at tage hensyn til moderniseringens karakter og omfang.

83 Selv om man antager, at udskiftningen af LDAC-staalvaerkerne med elektriske ovne er en udskiftning af et bestaaende anlaeg og ikke nogen tilpasning heraf, har Kommissionen ifoelge ARBED anvendt femte kodeks korrekt ved at laegge til grund, at en saadan udskiftning er omfattet af kodeksens artikel 3, stk. 1.

84 ARBED bestrider ogsaa, at det, som haevdet, er noedvendigt at foretage en udtrykkelig tilpasning af femte kodeks for at bringe den i overensstemmelse med udviklingen af den ordning for stoette til miljoebeskyttelse, som er fastsat i EF-traktaten, da det efter selskabets opfattelse allerede ifoelge de EF-regler vedroerende miljoebeskyttelse, som var i kraft, da femte kodeks blev vedtaget, var muligt at godkende statsstoette til virksomheder, for at disse kunne tilpasse deres eksisterende virksomhed til de nye miljoebeskyttelsesnormer, idet den eneste betingelse herfor var, at der mindst to aar foer ikrafttraedelsen af de paagaeldende bestemmelser havde vaeret udoevet en forurenende virksomhed, saaledes som det allerede fremgik af EF-rammebestemmelserne fra 1974, og saaledes som det blev bekraeftet af EF-rammebestemmelserne fra 1987.

85 ARBED har endvidere anfoert, at sagsoegerens argument om, at det er noedvendigt at anlaegge en strikt fortolkning af femte kodeks' artikel 3, stk. 1, ikke tager hensyn til EKSF-traktatens saerlige karakter og dens begraensede raekkevidde. Efter ARBED's opfattelse maa forbuddet i EKSF-traktatens artikel 4, litra c), mod tilskud eller anden stoette ydet af staterne eller saerlige byrder paalagt af dem, i hvilken som helst form det sker, i betragtning af traktatens begraensede raekkevidde forstaas saaledes, at det vedroerer stoette til produktionen og/eller distributionen, men ikke kan omfatte stoette til miljoebeskyttelse, da miljoebeskyttelsespolitikken ikke omfattes af EKSF-traktaten. ARBED understreger, at det netop var fordi miljoebeskyttelsespolitikken ikke omfattes af EKSF-traktaten, at Kommissionen kunne basere vedtagelsen af artikel 3 i femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien paa EKSF-traktatens artikel 95, stk. 1, da denne bestemmelse udelukkende finder anvendelse i »de tilfaelde, som ikke omhandles i denne traktat«. Hvis de regler, som er fastsat i kodekserne for stoette til jern- og staalindustrien, var en undtagelse fra EKSF-traktatens artikel 4, saaledes som det haevdes af sagsoegeren, burde Kommissionen have baseret sig paa artikel 95, stk. 3.

86 Det sagsoegende selskab afviser dette argument. Selskabet har gjort gaeldende, at naar Kommissionen baserede sit forslag om en beslutning vedroerende godkendelse af, at der udbetales stoette til jern- og staalvirksomheder med henblik paa miljoebeskyttelse, paa EKSF-traktatens artikel 95, stk. 1, beroede dette paa, at der ikke findes nogen bestemmelser i EKSF-traktaten vedroerende statsstoette til staalproducerende virksomheder. Heraf slutter sagsoegeren, at femte kodeks' artikel 3, stk. 1, er en undtagelse fra EKSF-traktatens artikel 4 og derfor maa fortolkes indskraenkende.

Rettens bemaerkninger

87 Det skal undersoeges, om den opfattelse, der ligger til grund for den anfaegtede beslutning - og hvorefter artikel 3, stk. 1, i femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien indeholder hjemmel til at yde stoette til udskiftning af bestaaende anlaeg med nye, som opfylder miljoebeskyttelsesnormerne - er korrekt, naar henses til den paagaeldende bestemmelses ordlyd, den sammenhaeng, hvori den indgaar, og dens formaal.

88 Hvad for det foerste angaar ordlyden af artikel 3, stk. 1, maa det fastslaas, at denne bestemmelse kun vedroerer »tilpasningen til nye lovbestemte ... normer af anlaeg, som har vaeret i drift i mindst to aar foer disse normers ikrafttraedelse ...«. Ud fra en helt bogstavelig fortolkning udelukker artikel 3, stk. 1, altsaa enhver investering, som ikke er foretaget med henblik paa at tilpasse anlaeg, som har vaeret i drift - saasom naar disse udskiftes med nye anlaeg - selv om disse er i overensstemmelse med miljoebeskyttelsesnormerne.

89 Kommissionen har i den anfaegtede beslutning erkendt, at der ikke i denne sag var tale om tilpasning af bestaaende anlaeg, men om udskiftning af bestaaende anlaeg med nye. Kommissionen har dog fastholdt, at artikel 3, stk. 1, ogsaa omfatter dette forhold, saafremt bestemmelsen fortolkes ud fra sin sammenhaeng og sit formaal.

90 Det maa herefter undersoeges, om denne fortolkning er berettiget.

91 Det anfoeres i tredje afsnit af den del af den anfaegtede beslutning, som vedroerer »Kommissionens vurdering«, at de samme faellesskabsbestemmelser om stoette til miljoebeskyttelse boer finde generel og ensartet anvendelse over for enhver virksomhed, uanset om den er et staalvaerk eller ej, og der henvises til stoette herfor til det princip, som er fastslaaet i del II af betragtningerne til femte kodeks, hvorefter det skal sikres, at der for jern- og staalindustrien og de oevrige sektorer er lige adgang til stoette til miljoebeskyttelse.

92 Endvidere anfoeres det i den anfaegtede beslutning i fjerde afsnit af den del, som vedroerer »Kommissionens vurdering«, at det i faellesskabsrammebestemmelserne for statsstoette til miljoebeskyttelse, som blev offentliggjort i EF-Tidende C 72 af 10. marts 1994, udtrykkeligt er fastlagt, at virksomheder, der i stedet for blot at tilpasse eksisterende mere end to aar gamle anlaeg, vaelger at erstatte de gamle med nye anlaeg, der opfylder de nye normer, kan opnaa stoette til den del af investeringsomkostningerne, der ikke overstiger omkostningerne til tilpasning af gamle anlaeg.

93 Endelig anfoeres det i den anfaegtede beslutning i femte afsnit af den del, som vedroerer »Kommissionens vurdering«, at overfoerslen af dette almindelige princip i faellesskabsrammebestemmelserne til faellesskabsreglerne for stoette til jern- og staalindustrien absolut synes muligt, saa laenge dette ikke strider mod artikel 3 i femte kodeks, og det konkluderes i ottende afsnit, at den paagaeldende stoette er forenelig med faellesmarkedet.

94 Dette raesonnement kan ikke tiltraedes.

95 For det foerste bemaerkes, at femte kodeks indeholder regler, som indeholder hjemmel til at yde stoette til jern- og staalindustrien i tilfaelde, som er udtoemmende angivet, og at den principielt fastslaar i artikel 1, stk. 1, at denne form for stoette kun kan betragtes som faellesskabsstoette og dermed som forenelig med faellesmarkedets tilfredsstillende funktion, hvis den opfylder bestemmelserne i artikel 2-5. Stoettens forenelighed med faellesmarkedet maa derfor vurderes paa grundlag af disse bestemmelser.

96 For det andet skal Retten bemaerke, at femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien ikke foreskriver, at EF-rammebestemmelserne finder automatisk anvendelse inden for jern- og staalsektoren. En automatisk anvendelse af disse bestemmelser kan heller ikke udledes at det princip, der er fastslaaet i betragtningerne til femte kodeks, og hvorefter det skal sikres, at der for jern- og staalindustrien og de oevrige sektorer er lige adgang til stoette til miljoebeskyttelse. Hvad angaar ordningen for stoette til miljoebeskyttelse fastslaar betragtningerne til femte kodeks nemlig alene, at de regler, der var fastsat i de to saet rammebestemmelser, var identiske paa tidspunktet for vedtagelsen af femte kodeks. Ifoelge andet afsnit af del II i betragtningerne til femte kodeks (jf. ovenfor, praemis 5) er det dog noedvendigt, hvis de regler, der er fastsat i de to saet rammebestemmelser, aendres vaesentligt inden for femte kodeks' gyldighedsperiode, at fremsaette et forslag om tilpasning af femte kodeks til EF-rammebestemmelserne. Foelgelig finder EF-rammebestemmelserne ikke automatisk anvendelse paa jern- og staalsektoren.

97 For det tredje bemaerkes, at de EF-rammebestemmelser, som var i kraft paa tidspunktet for vedtagelsen af femte kodeks - nemlig de EF-rammebestemmelser, som blev vedtaget i 1980 og forlaenget i 1987 - blev aendret i 1994. Ifoelge sidstnaevnte afsnit af punkt 3.2.3.A i disse nye rammebestemmelser er det muligt at yde stoette til investeringer, som er foretaget med henblik paa at udskifte bestaaende anlaeg med nye. En saadan mulighed bestod ikke udtrykkeligt efter EF-rammebestemmelserne fra 1987, som var i kraft paa tidspunktet for vedtagelsen af femte kodeks.

98 Der forelaa derfor den situation, som var naevnt i andet afsnit af del II i betragtningerne til femte kodeks, da de regler, der var fastsat i EF-rammebestemmelserne fra 1987, inden for femte kodeks' gyldighedsperiode blev aendret vaesentligt ved EF-rammebestemmelserne fra 1994. Anvendelsen af det princip, der var fastslaaet i de nye EF-rammebestemmelser fra 1994, paa EKSF-omraadet, var saaledes betinget af fremsaettelse af et forslag om tilpasning af femte kodeks til disse nye rammebestemmelser.

99 Kommissionen fremsatte et saadant tilpasningsforslag den 14. marts 1995 (jf. ovenfor, praemis 9 og 10), efter at den anfaegtede beslutning var blevet vedtaget. Formaalet med tilpasningsforslaget var netop at aendre artikel 3 i femte kodeks. I forslagets punkt 5 bemaerkede Kommissionen, at de nye EF-rammebestemmelser fra 1994 for statsstoette til miljoebeskyttelse paa mindst fem stoerre punkter adskilte sig fra de tidligere rammebestemmelser og dermed fra femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien. Blandt disse fem stoerre punkter naevnte Kommissionen udtrykkeligt muligheden efter de nye EF-rammebestemmelser fra 1994 (jf. sidstnaevnte afsnit i disse bestemmelsers punkt 3.2.3.A) for under visse betingelser at yde stoette til virksomheder, der i stedet for blot at tilpasse eksisterende anlaeg, som er mere end to aar gamle, vaelger at erstatte dem med nye anlaeg, der opfylder de nye normer. Fremsaettelsen af dette forslag bekraefter, som sagsoegeren med rette har anfoert, at Kommissionen antog, at det var noedvendigt at aendre artikel 3 i femte kodeks for at kunne anvende det princip, der er indeholdt i EF-rammebestemmelserne, paa EKSF-omraadet, og modsiger dermed den fortolkning, Kommissionen har anlagt i den anfaegtede beslutning af femte kodeks' artikel 3, stk. 1. Kommissionen kan derfor ikke med foeje haevde, at tilpasningsforslaget kun havde til formaal at forbedre gennemskueligheden af femte kodeks uden at aendre dennes indhold og mening.

100 Endvidere bemaerkes, at heller ikke sjette kodeks for stoette til jern- og staalindustrien, som blev godkendt ved Kommissionens beslutning nr. 2496/96, foreskriver, at reglen i EF-rammebestemmelserne fra 1994 vedroerende stoette til miljoebeskyttelse automatisk skal anvendes paa EKSF-omraadet, men fastlaegger kriterierne for rammebestemmelsernes anvendelse paa EKSF-omraadet.

101 Under hensyn til samtlige de anfoerte betragtninger maa det fastslaas, at femte kodeks' artikel 3 ikke indeholder hjemmel til at yde stoette til virksomheder, som i stedet for at tilpasse eksisterende anlaeg vaelger at udskifte disse med nye anlaeg, som opfylder de nye miljoebeskyttelsesnormer. Den opfattelse, som ligger til grund for den anfaegtede beslutning - og hvorefter det er muligt at udvide denne regel i EF-rammebestemmelserne til ogsaa at gaelde for kodeksen vedroerende stoette til jern- og staalindustrien i det omfang, den ikke strider mod affattelsen af femte kodeks' artikel 3 - maa herefter forkastes, da den er i modstrid med artiklens klare ordlyd.

102 Denne konklusion afkraeftes hverken af den omstaendighed, at de omhandlede nationale miljoebeskyttelsesnormer er strengere end i andre medlemsstater, eller af, at det godkendte stoettebeloeb er mindst en tredjedel lavere end det beloeb, som i givet fald kunne vaere blevet godkendt, eller af den omstaendighed, at stoetten ikke overskrider den fastsatte graense paa 15% af de investeringsudgifter, der er direkte knyttet til den paagaeldende miljoebeskyttelsesforanstaltning, da disse betragtninger ikke kan begrunde, at der ydes en stoette til jern- og staalindustrien, som ikke opfylder de betingelser, der er fastsat i artikel 3, stk. 1, i femte kodeks.

103 Foelgelig kan Storhertugdoemmet Luxembourgs argument om, at den omtvistede stoette opfylder de tre betingelser, der er fastsat i artikel 3 i femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien, ikke tiltraedes, da den foerste betingelse, hvorefter stoetten skal ydes til at fremme bestaaende anlaegs tilpasning til nye miljoebeskyttelsesnormer, ikke er opfyldt i denne sag. Herefter er det overfloedigt at gennemgaa Storhertugdoemmet Luxembourgs argumenter vedroerende de to oevrige betingelser.

104 Hvad angaar intervenienternes argument om, at det ikke var noedvendigt at foretage en udtrykkelig tilpasning af femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien, fordi EF-rammebestemmelserne fra 1987 - og endda allerede dem fra 1974 - indeholdt hjemmel til at yde stoette til at udskifte gamle anlaeg med nye, som er i overensstemmelse med de nye miljoebeskyttelsesnormer, bemaerkes indledningsvis, at henvisningen til EF-rammebestemmelserne fra 1974 er irrelevant i denne sag, da de rammebestemmelser, hvortil femte kodeks henviser, og som var i kraft paa tidspunktet for dennes vedtagelse, var EF-rammebestemmelserne fra 1980, som blev forlaenget i 1987. Undersoegelsen af, om en stoette til at fremme udskiftningen af bestaaende anlaeg med nye, der er i overensstemmelse med de nye miljoebeskyttelsesnormer, kan erklaeres forenelig med faellesmarkedet, maa derfor foretages paa grundlag af femte kodeks og EF-rammebestemmelserne fra 1987.

105 Ifoelge EF-rammebestemmelserne fra 1980, som blev forlaenget i 1987, kan »de investeringer, der foretages til overholdelse af normerne ... tage form af enten installering af yderligere udstyr til at nedsaette eller fjerne forurening og gener eller tilpasse produktionsprocesserne til samme formaal. I sidstnaevnte tilfaelde vil den del af investeringen, som medfoerer en foroegelse af den bestaaende produktionskapacitet, ikke kunne betragtes som stoetteberettiget ... Virksomhederne skal selv baere samtlige omkostninger ved normal investering i udskiftning og driftsudgifter« (punkt 3.2.3 og 3.2.4).

106 Det bemaerkes, som det fremgaar saavel af den anfaegtede beslutning som af de skrivelser, den luxembourgske regering tilsendte Kommissionen (jf. ovenfor, praemis 54 og 55), at den investering, som den i sagen omhandlede stoette vedroerer, udgoer et led i et program for udskiftning af bestaaende anlaeg, hvoraf elektroovnen udgoer hovedbestanddelen. Den investering, som stoetten vedroerer, kan derfor ikke anses for at vaere ydet til anskaffelse af yderligere udstyr til at nedsaette eller fjerne forurening og gener.

107 Hvad angaar tilpasningen af produktionsprocessen i samme oejemed bemaerkes, som fastslaaet ovenfor i praemis 59, at den investering, som stoetten vedroerer, er foretaget som led i udskiftningen af bestaaende LDAC-anlaeg med et nyt elektrisk staalvaerk, og at det under den produktionsproces, som var udviklet med de gamle anlaeg, var muligt for 30-40%'s vedkommende at benytte gammelt jern som raastof, men at det under den elektriske produktionsproces, som blev sat i gang i kraft af den investering, som stoetten vedroerer, var muligt for 100%'s vedkommende at benytte gammelt jern som raastof. Endvidere vil LDAC-anlaeggene blive endeligt lukket i slutningen af 1997. Produktionsprocessen paa grundlag af ren oxygen eller under anvendelse af LDAC-anlaegget er saaledes blevet erstattet af en elektrisk produktionsproces. Foelgelig maa det fastslaas, at den af ARBED foretagne investering ikke har karakter af en tilpasning af en produktionsproces, men er en udskiftning af en produktionsproces med en anden.

108 Endvidere boer det for alle tilfaeldes skyld bemaerkes, at det fremgaar af de EF-rammebestemmelser fra 1987, som var i kraft paa tidspunktet for vedtagelsen af femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien, at virksomhederne selv skal baere samtlige omkostninger ved investering i udskiftning (jf. punkt 3.2.4).

109 Intervenienternes argument paa dette punkt er derfor ubegrundet.

110 Hvad angaar spoergsmaalet, om artikel 3, stk. 1, i femte kodeks skal fortolkes snaevert, er det allerede fastslaaet i det foregaaende (jf. ovenfor, praemis 101), at det fremgaar af artikel 3's klare ordlyd, at bestemmelsen ikke indeholder hjemmel til at yde stoette til virksomheder, som i stedet for at tilpasse bestaaende anlaeg vaelger at udskifte disse med nye anlaeg, som opfylder de nye miljoebeskyttelsesnormer. Paa baggrund af denne konklusion finder Retten, at de sagsoegte parters og intervenienters argumenter ikke kan foere til nogen anden fortolkning.

111 Hvad angaar det argument, som ARBED har stoettet paa retsgrundlaget for femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien, boer det saaledes praeciseres, at EKSF-traktatens artikel 95, stk. 1, ganske vist taler om »alle de tilfaelde, som ikke omhandles i denne traktat«, men at det ligeledes fremgaar direkte af denne bestemmelse, at de foranstaltninger, der traeffes i saadanne tilfaelde, skal vaere i overensstemmelse med bestemmelserne i traktatens artikel 5 og noedvendige for at virkeliggoere et af Faellesskabets maal, saaledes som disse naermere er angivet i traktatens artikel 2, 3 og 4. Artikel 95, stk. 1, indeholder derfor ikke hjemmel til at traeffe foranstaltninger, som tilsidesaetter de maal, der er angivet i disse artikler. Endvidere udtales det udtrykkeligt i del I i betragtningerne til femte kodeks, at EKSF-traktatens artikel 95, stk. 1, maa bringes i anvendelse, saaledes at Faellesskabet kan forfoelge de maalsaetninger, der er defineret i samme traktats artikel 2, 3 og 4. Foelgelig boer femte kodeks og det hensyn til miljoeet, som er omhandlet heri blandt andre formaal, fortolkes paa grundlag af de formaal og principper, som er fastsat i disse artikler.

112 Selv om Kommissionen, som anfoert af ARBED, var berettiget til at stoette sig paa EKSF-traktatens artikel 95, stk. 1, da miljoepolitikken ikke henhoerer under denne traktat, giver dette ikke grundlag for at slutte, at femte kodeks ikke udgoer en undtagelse fra EKSF-traktatens artikel 4, og at den ikke skal fortolkes snaevert.

113 Desuden har Kommissionen selv bestridt dette argument fra ARBED, idet den har anfoert, at selve EKSF-traktaten, og navnlig dennes artikel 3, litra d), forpligter den til at traeffe foranstaltninger til beskyttelse af miljoeet i den faelles interesse.

114 Paa grundlag af de foregaaende betragtninger maa det fastslaas, at de regler, som skal anvendes inden for EKSF-omraadet til at sikre overholdelsen af dette hensyn, er reglerne i femte kodeks under hensyntagen til de formaal, der er fastsat i traktaten, og navnlig forbuddet i traktatens artikel 4, litra c), mod at yde nogen form for statsstoette. Da femte kodeks udgoer en undtagelse fra EKSF-traktatens artikel 4, maa den fortolkes snaevert.

115 Noedvendigheden af en snaever fortolkning bekraeftes af selve ordlyden af betragtningerne til fjerde og femte kodeks, hvori Raadet og Kommissionen klart giver udtryk for deres oenske om, at kodekserne for stoette til jern- og staalindustrien fortolkes snaevert og udelukkende paa grundlag af deres udtrykkelige ordlyd. Det udtaltes saaledes i femte afsnit af del I i betragtningerne til fjerde kodeks, at

»Det skal understreges, at alle subsidier uanset deres form og uanset deres baggrund i en specifik eller en generel stoetteordning, som medlemsstaterne maatte yde til deres jern- og staalindustri ud over den stoette, der udtrykkeligt er fastsat og behoerigt tillades i henhold til denne beslutning, er forbudt i henhold til traktatens artikel 4, litra c).«

116 Det argument, som Kommissionen udleder af del II i betragtningerne til fjerde kodeks til stoette for den opfattelse, at jern- og staalindustrien og de oevrige sektorer boer behandles lige hvad angaar stoetten til miljoebeskyttelse, maa derfor forkastes, da det fremgaar af denne del af betragtningerne, at princippet om ligebehandling af jern- og staalindustrien og de oevrige sektorer i henseende til ydelse af stoette i hvert fald efter fjerde kodeks kraever, at stoetten »er i den offentlige interesse, og ... opfylder de betingelser, der er fastsat i [kodeksen]«.

117 Ordlyden af det andet afsnit i del II i betragtningerne til femte kodeks er lige saa klar og bekraefter noedvendigheden af en snaever fortolkning. Det hedder heri: »Siden den 1. januar 1986 har Kommissionen ved beslutning nr. 3484/85/EKSF ... indfoert regler, hvorefter der kan ydes stoette til jern- og staalindustrien i et begraenset antal tilfaelde.«

118 Rigtigheden af denne fortolkning stoettes yderligere af det femte afsnit i samme del af betragtningerne til femte kodeks, hvori det udtales, at »den strenge disciplin, der saaledes er blevet indfoert ... har gjort det muligt at sikre ensartede konkurrencevilkaar for denne sektor i de forgangne aar«.

119 Under hensyn til den sammenhaeng, hvori artikel 3, stk. 1, indgaar, og det maal, der forfoelges med femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien (jf. Domstolens dom af 28.3.1996, sag C-99/94, Birkenbeul, Sml. I, s. 1791, praemis 12), er det foelgelig Rettens opfattelse, at bestemmelsen maa fortolkes i fuld overensstemmelse med dens ordlyd.

120 De argumenter, som Kommissionen og intervenienterne har fremfoert, kan derfor ikke aendre Rettens konklusion om, at femte kodeks' artikel 3 ikke indeholder hjemmel til at yde stoette til virksomheder, som i stedet for at tilpasse bestaaende anlaeg vaelger at udskifte disse med nye anlaeg, som opfylder de nye miljoebeskyttelsesnormer.

121 Paa grundlag af samtlige de anfoerte betragtninger maa det konkluderes, at den anfaegtede beslutning strider mod artikel 3, stk. 1, i femte kodeks for stoette til jern- og staalindustrien og derfor boer annulleres.

Afgørelse om sagsomkostninger

Sagens omkostninger

122 Ifoelge procesreglementets artikel 87, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Da Kommissionen har tabt sagen, og sagsoegeren har paastaaet Kommissionen tilpligtet at betale sagens omkostninger, paalaegges den omkostningerne.

123 Ifoelge artikel 87, stk. 4, foerste afsnit, baerer de medlemsstater, der er indtraadt i en sag, deres egne omkostninger. Ifoelge samme bestemmelses stk. 3 kan Retten traeffe afgoerelse om, at andre intervenienter end de stater, som er parter i EOES-aftalen, og at medlemsstaterne, institutionerne samt EFTA-Tilsynsmyndigheden skal baere deres egne omkostninger. Efter sagens omstaendigheder finder Retten, at intervenienten ARBED boer baere sine egne omkostninger.

Afgørelse

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

RETTEN

(Femte Udvidede Afdeling)

1) Den beslutning, der er indeholdt i Kommissionens meddelelse 94/C 400/02 i henhold til artikel 6, stk. 4, i beslutning nr. 3855/91/EKSF til de oevrige medlemsstater og andre interesserede parter angaaende den stoette, som Luxembourg paataenker at yde til ProfilARBED SA (ARBED) (statsstoette C 25/94 (ex N 11/94)), annulleres.

2) Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber betaler sagens omkostninger.

3) Storhertugdoemmet Luxembourg og ARBED SA baerer deres egne omkostninger.

Full & Egal Universal Law Academy