Generaladvokatens forslag til afgørelse
1 I denne traktatbrudssag har Kommissionen paastaaet Den Franske Republik doemt for at have tilsidesat de forpligtelser, der paahviler den i medfoer af EF-traktaten, ved ikke inden udloebet af den fastsatte frist at have truffet de noedvendige foranstaltninger til gennemfoerelse af Kommissionens direktiv 91/507/EOEF af 19. juli 1991 om aendring af bilaget til Raadets direktiv 75/318/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om normer og forskrifter vedroerende analytiske, toksikologisk-farmakologiske og kliniske undersoegelser af laegemidler (1) (herefter »direktivet«).
2 Efter artikel 2 i direktivet skulle medlemsstaterne traeffe de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet senest den 1. januar 1992 (2) og straks underrette Kommissionen herom.
Da Den Franske Republik ved denne frists udloeb ikke havde underrettet Kommissionen om, at den havde gennemfoert direktivet, indledte Kommissionen ved en aabningsskrivelse af 20. maj 1992 traktatbrudsproceduren efter traktatens artikel 169.
Ved skrivelse af 20. juli 1992 til Kommissionen oplyste Frankrigs Faste Repraesentation ved De Europaeiske Faellesskaber, at et udkast til en bekendtgoerelse var under udarbejdelse.
Da Kommissionen ikke forinden modtog oplysning om gennemfoerelse af direktivet, fremsatte Kommissionen den 4. juli 1994 en begrundet udtalelse, hvorefter Den Franske Republik ikke har overholdt de forpligtelser, der paahviler den i henhold til traktaten, ved ikke inden udloebet af den fastsatte frist at have truffet de noedvendige foranstaltninger til gennemfoerelse af direktivet.
Ved skrivelse af 12. september 1994 oplyste de franske myndigheder, at gennemfoerelsen af direktivet noedvendiggjorde udstedelse af nogle bekendtgoerelser, der var under udarbejdelse, og at forsinkelsen skyldtes aendringer af den relevante lov under den seneste parlamentssession.
De franske myndigheder har ikke givet oplysning om, at bekendtgoerelsen var udstedt, og Kommissionen har derfor den 26. januar 1996 anlagt naervaerende sag.
3 Den Franske Republik har under sagen ikke bestridt, at den er forpligtet til at gennemfoere direktivet. Regeringen har i svarskriftet oplyst, at gennemfoerelsen noedvendiggoer fem tekster: én lov, ét dekret og tre bekendtgoerelser, der alle er under udarbejdelse. I duplikken har regeringen supplerende oplyst, at lov nr. 96-452 af 28. maj 1996 om diverse foranstaltninger af sanitaer, social og vedtaegtsmaessig karakter er offentliggjort den 29. maj 1996. Denne lov aendrer lov om offentlig sundhed for at indfoere et princip om tilladelse til markedsfoering under ekstraordinaere omstaendigheder, der fremgaar af bilaget til direktivet.
4 Kommissionen har i replikken anfoert, at svarskriftet fra Den Franske Republik bekraefter staevningens formodning om, at direktivet ikke er gennemfoert. Kommissionen har paa denne baggrund fastholdt kravet om domfaeldelse af Den Franske Republik.
5 Jeg skal bemaerke, at Den Franske Republik ikke har bestridt, at direktivet ikke er gennemfoert i fransk ret inden udloebet af den frist, der er fastsat i direktivets artikel 2. Det maa saaledes konstateres, at Den Franske Republik som anfoert af Kommissionen har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler den i medfoer af EF-traktaten.
6 Kommissionen har nedlagt paastand om, at Den Franske Republik skal betale sagens omkostninger. Efter procesreglementets artikel 69, stk. 2, skal den part, der taber sagen, betale sagens omkostninger, naar der er nedlagt paastand herom.
Forslag til afgoerelse
7 Jeg skal paa denne baggrund foreslaa Domstolen at afsige foelgende dom:
1) Ved ikke inden udloebet af den fastsatte frist at have truffet de noedvendige foranstaltninger til gennemfoerelse af Kommissionens direktiv 91/507/EOEF af 19. juli 1991 om aendring af bilaget til Raadets direktiv 75/318/EOEF om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om normer og forskrifter vedroerende analytiske, toksikologisk-farmakologiske og kliniske undersoegelser af laegemidler har Den Franske Republik tilsidesat de forpligtelser, der paahviler den i medfoer af EF-traktaten.
2) Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.
(1) - EFT L 270, s. 32.
(2) - Med undtagelse af del 2, stk. A. 3.3, i bilaget.
Full & Egal Universal Law Academy