EUR-Lex -  61996CC0413 - DA - Forslag til afgørelse fra generaladvokat Alber fremsat den 16. december 1997. - Skatteministeriet mod Sportgoods A/S. - Anmodning om præjudiciel afgørelse: Højesteret - Danmark. - Told - Toldskylds opståen - Efteropkrævning af importafgifter - Frigatelse for importafgifter. - Sag C-413/96.

Generaladvokatens forslag til afgørelse

A - Indledende bemaerkninger

I - Problemstilling

1 I den foreliggende sag har Hoejesteret (Anke- og Kaeremaalsudvalget) forelagt Domstolen praejudicielle spoergsmaal vedroerende fortolkningen af den nu ophaevede raadsforordning (EOEF) nr. 1697/79 af 24. juli 1979 om efteropkraevning af import- og eksportafgifter, der ikke er opkraevet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfoerer en forpligtelse til at betale saadanne afgifter (1), samt vedroerende retsvirkningerne af en beslutning truffet af Kommissionen efter forelaeggelse for Toldkodeksudvalget.

2 Reelt drejer sagen sig om, hvorvidt en virksomhed, som ved indfoerslen har angivet varer forkert og herved opnaaet toldfrihed, skal efterbetale den normale told, naar en rigtig angivelse af varerne ogsaa ville have medfoert toldfrihed, og begge kontingenterne efter opdagelsen af fejlen i mellemtiden er udtoemt.

3 Den omtvistede bestemmelse i forordningens artikel 2, stk. 1, har foelgende ordlyd:

»Saafremt de kompetente myndigheder konstaterer, at hele eller en del af den import- eller eksportafgift, der forskriftsmaessigt skulle have vaeret opkraevet for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfoerer en forpligtelse til at betale disse afgifter, ikke er opkraevet hos debitor, foretager disse en efteropkraevning af det manglende afgiftsbeloeb.

...«

II - Hovedsagen

4 Ifoelge den forelaeggende ret er de faktiske omstaendigheder i hovedsagen foelgende: Sportgoods A/S (herefter »Sportgoods«) indfoerte i en aarraekke fodboldstoevler fra Thailand. I perioden fra den 1. marts 1990 til den 20. januar 1992 blev stoevlerne fra Thailand i fem tilfaelde i toldangivelserne fejlagtigt henfoert under pos. 6403 19 00 i den kombinerede nomenklatur. Den kombinerede nomenklatur findes som bilag I til Raadets forordning (EOEF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den faelles toldtarif (2), som aendret ved Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2886/89 af 2. august 1989 om aendring af bilag I til Raadets forordning nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den faelles toldtarif (3), Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2472/90 af 31. juli 1990 om aendring af bilag I til Raadets forordning (EOEF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den faelles toldtarif (4) samt Kommissionens forordning (EOEF) nr. 2587/91 af 26. juli 1991 om aendring af bilag I til Raadets forordning (EOEF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den faelles toldtarif (5). Denne position omfatter sportsfodtoej med overdel af laeder (6). Da stoevlerne imidlertid havde overdel af kunstlaeder, skulle de rettelig have vaeret henfoert under pos. 6402 19 00 (7): »Sportsfodtoej med overdel af kunstlaeder« (8). Den urigtige angivelse skyldtes en fejl begaaet af Sportgoods' speditoer.

5 Paa indfoerselstidspunkterne var der som foelge af EF's regler om u-landstoldpraeference toldfrihed med hensyn til begge de naevnte positioner for varer fra Thailand. Som foelge heraf blev der hverken opkraevet eller betalt told ved indfoerslen. Selv om angivelsen af positionen havde vaeret korrekt, skulle der heller ikke have vaeret betalt told.

6 Den 3. marts 1992, henholdsvis den 27. marts 1992, dvs. efter indfoerslen af de naevnte fem partier sportsfodtoej, ophoerte toldfriheden med hensyn til begge de paagaeldende positioner, da de respektive importlofter inden for de to positioner var naaet (9).

7 Ved aarsskiftet 1992/93 blev de fem forkerte angivelser af positionerne opdaget ved et kontrolbesoeg foretaget af den lokale toldmyndighed. Den traf derefter afgoerelse om efteropkraevning af told for de fem partier. Den administrative rekursmyndighed fastholdt afgoerelsen, idet den anfoerte, at paa det tidspunkt, hvor der skulle ske en regulering, var adgangen til praeferencetoldbehandling for varer med oprindelse i Thailand ophoert, fordi det fastsatte importloft var naaet, og tolden som foelge heraf var genindfoert.

8 Sportgoods anlagde herefter sag ved OEstre Landsret, som udsatte den skriftlige forberedelse af sagen med henblik paa at anmode Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber om at traeffe beslutning om, hvorvidt det er berettiget at indroemme fritagelse for importafgifter under de beskrevne omstaendigheder. Herefter traadte en ekspertgruppe bestaaende af repraesentanter for alle medlemsstaterne sammen i Toldkodeksudvalget - Gruppen for Almindelige Toldforskrifter/godtgoerelse - sammen for at undersoege sagen. Kommissionen fastslog, at det ikke er berettiget at indroemme fritagelse for de omhandlede importafgifter.

9 OEstre Landsret fastslog imidlertid i sin dom, at der ikke var hjemmel for den omhandlede efteropkraevning. Skatteministeriet ankede sagen til Hoejesteret, hvor sagen blev indbragt for Ankeudvalget.

10 Da det er omtvistet, hvilke retsvirkninger Kommissionens beslutning har, og da Ankeudvalget fandt det tvivlsomt, om der kan foretages efteropkraevning i henhold til forordning nr. 1697/79, har det forelagt Domstolen foelgende spoergsmaal til praejudiciel afgoerelse:

Spoergsmaal 1:

Skal Raadets forordning nr. 1697/79 om efteropkraevning af import- og eksportafgifter, der ikke er opkraevet hos debitor for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfoerer en forpligtelse til at betale saadanne afgifter (EFT 1979 L 197, s. 1), artikel 2, stk. 1, fortolkes saaledes, at adgangen til efteropkraevning alene angaar tilfaelde, hvor der er opstaaet en beloebsmaessig difference, men ikke urigtige positionsangivelser, som ikke har haft beloebsmaessig betydning?

Spoergsmaal 2:

Skal ordene »... der forskriftsmaessigt skulle have vaeret opkraevet ...« i artikel 2, stk. 1, i Raadets forordning nr. 1679/79 fortolkes saaledes, at

- det er de faktiske og retlige omstaendigheder paa det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder modtager en angivelse, indeholdende en ukorrekt toldposition, der er afgoerende for, om der bestaar et beloeb, der skulle have vaeret opkraevet?

eller saaledes, at

- det er de faktiske og retlige omstaendigheder paa det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder konstaterer, at en angivelse indeholdt en ukorrekt toldposition, der er afgoerende for, om der bestaar et beloeb, der skulle have vaeret opkraevet?

Spoergsmaal 3:

A. Hvilken retsvirkning har en beslutning fra Europa-Kommissionen efter forelaeggelse for Toldkodeksudvalget, rettet til en medlemsstat i anledning af, at en medlemsstat har anmodet udvalget om at traeffe beslutning om, hvorvidt det under naermere omstaendigheder er berettiget at indroemme fritagelse for importafgifter, og hvorved Kommissionen og udvalget bestemmer, at det ikke er berettiget at indroemme fritagelse for importafgifter, som var omhandlet i medlemsstatens anmodning til udvalget?

B. Er det foreneligt med de retsvirkninger, der er beskrevet i svaret paa spoergsmaal 3 A, at en ret i den paagaeldende medlemsstat i en dom bestemmer, at der ikke bestod et fornoedent retsgrundlag for efteropkraevning af importafgifter?

B - Stillingtagen

I - Spoergsmaal 1 og 2

11 Med disse to spoergsmaal oensker den forelaeggende ret oplyst, om forordning nr. 1697/79, der indeholder reglerne om efteropkraevning af importafgifter, der ikke er opkraevet, finder anvendelse i den foreliggende sag, saaledes at der skal foretages efteropkraevning. I forordningens artikel 1 er fastsat de betingelser, hvorunder der kan efteropkraeves »de import- eller eksportafgifter, der af en hvilken som helst grund ikke er opkraevet« for varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfoerer en forpligtelse til at betale saadanne afgifter. Artikel 2 indeholder de naermere regler om efteropkraevningen. Efter bestemmelsen kan der foretages efteropkraevning af hele eller en del af den importafgift, der »forskriftsmaessigt skulle have vaeret opkraevet«, men som ikke er opkraevet hos debitor. Det skal herved dreje sig om varer, der er angivet til en toldprocedure, som medfoerer en forpligtelse til at betale disse afgifter. I den foreliggende sag er det imidlertid tvivlsomt, om der overhovedet foreligger et tilfaelde, hvor importafgifter, der skulle have vaeret betalt, ikke er opkraevet.

12 Ifoelge Sportgoods var selskabet under ingen omstaendigheder forpligtet til at betale importafgifterne, idet selskabet ubestrideligt ogsaa ville have vaeret omfattet af en toldfritagelse (for fodtoej med overdel af kunstlaeder), saafremt varerne havde vaeret angivet korrekt. Skatteministeriet er af en anden opfattelse, idet det ogsaa tager den situation i betragtning, der forelaa, da kontrollen blev foretaget. Paa det tidspunkt gjaldt der ikke laengere en toldfritagelse, hverken for fodtoej med overdel af laeder eller med overdel af kunstlaeder, da de respektive importlofter i begge tilfaelde var naaet.

13 For mig at se er det imidlertid tvivlsomt, om der i relation til spoergsmaalet om, hvorvidt der kan foretages efteropkraevning, kan tages hensyn til denne efterfoelgende situation. Med henblik paa en stillingtagen til det problem maa det foerst undersoeges, hvad der maa forstaas ved importafgift, »der forskriftsmaessigt skulle have vaeret opkraevet«, jf. artikel 2, stk. 1.

14 Ifoelge Sportgoods maa det vaere de importafgifter, der skulle have vaeret betalt paa tidspunktet for toldangivelsen. Ser man naermere paa Raadets forordning (EOEF) nr. 2144/87 af 13. juli 1987 om toldskyld (10), fremgaar det af artikel 3, litra a), at det tidspunkt, hvor toldskyld ved indfoersel opstaar, bl.a. anses at vaere det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder antager angivelsen til varens overgang til fri omsaetning eller foretager enhver anden handling, der i medfoer af gaeldende bestemmelser har samme retsvirkninger som antagelsen af denne angivelse. Med hensyn til spoergsmaalet om toldskyld er det derfor det tidspunkt, hvor angivelsen antages, der er relevant, og ikke et senere tidspunkt, f.eks. et kontrolbesoeg. Det afgoerende er saaledes, hvad debitor skulle have betalt paa tidspunktet for indfoerslen. De importafgifter, der forskriftsmaessigt skulle have vaeret opkraevet, er derfor de afgifter, der var gaeldende paa det tidspunkt, hvor toldangivelsen blev antaget.

15 Dette fremgaar ogsaa af Domstolens praksis, f.eks. af dommen i sagen Pascoal & Filhos (11). Sagen drejede sig om indfoersel af torsk til Portugal. For de indfoerte varer var der udstedt certifikater, som angav, at varerne hidroerte fra Groenland. Der blev derfor i foerste omgang ikke opkraevet told. Efter at de groenlandske myndigheder havde meddelt, at de paagaeldende certifikater ikke kunne finde anvendelse paa de faktisk udfoerte varer, kunne der - som fastslaaet af Domstolen - foretages efteropkraevning af tolden (12). Domstolen lagde herved til grund, at der opstaar toldskyld paa det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder antager angivelsen til varens overgang til fri omsaetning. Domstolen henviste til direktiv 79/623/EOEF om harmonisering af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om toldskyld (13), navnlig direktivets artikel 3, litra a) (14).

16 Som et yderligere bidrag til en saadan fortolkning af begrebet importafgifter, »der forskriftsmaessigt skulle have vaeret opkraevet«, har Sportgoods henvist til Kommissionens forordning (EOEF) nr. 3040/83 af 28. oktober 1983 om fastsaettelse af visse gennemfoerelsesbestemmelser til artikel 2 og 14 i Raadets forordning (EOEF) nr. 1430/79 om godtgoerelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter (15). I forordningens artikel 1, stk. 1, hedder det:

»Ved det beloeb, som i henhold til lovgivningen skulle opkraeves, forstaas i artikel 2 i forordning (EOEF) nr. 1430/79 det importafgiftsbeloeb, der i henhold til de gaeldende regler paa datoen for antagelsen af angivelsen til overgang til fri omsaetning - herunder bestemmelserne om indroemmelse af en nedsat afgift eller nulafgift - skulle vaere opkraevet for de paagaeldende varer, saafremt alle de for anvendelsen af disse bestemmelser noedvendige oplysninger og dokumenter var blevet korrekt angivet og fremlagt, og saafremt de af de kompetente myndigheder faktisk var blevet lagt til grund for beregningen af disse afgifter.«

17 Hertil skal jeg bemaerke, at Raadets forordning (EOEF) nr. 1430/79 af 2. juli 1979 om godtgoerelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter (16) ikke umiddelbart kan anvendes i den foreliggende sag. Forordningen indeholder ikke regler om efteropkraevning af afgifter, der ikke er opkraevet, men om godtgoerelse af eller fritagelse for saadanne afgifter. Herved er det i henhold til forordningens artikel 2, stk. 1, en betingelse, at det bogfoerte afgiftsbeloeb vedroerer varer, for hvilke der ikke foreligger toldskyld, eller for hvilke toldskylden er bortfaldet paa anden maade end ved erlaeggelse af beloebet eller ved foraeldelse, eller at det bogfoerte afgiftsbeloeb af en eller anden aarsag er hoejere end det beloeb, som i henhold til lovgivningen skulle opkraeves. Der er saaledes ikke tale om de tilfaelde, hvor debitor skal efterbetale et beloeb, men om de tilfaelde, hvor allerede betalte afgifter godtgoeres, eller der indroemmes fritagelse for en bestaaende betalingsforpligtelse. Men i oevrigt er der ikke noget, der taler for, at der med hensyn til spoergsmaalet om, hvilke afgifter der forskriftsmaessigt skulle have vaeret opkraevet, skulle laegges et andet tidspunkt til grund end efter forordning nr. 1697/79. Begge forordninger regulerer spoergsmaal i forbindelse med toldskyld. Det er herved uden betydning, at der i det ene tilfaelde (forordning nr. 1697/79) tales om afgifter, »der forskriftsmaessigt skulle have vaeret opkraevet«, og i det andet (forordning nr. 1430/79) om det beloeb, »som i henhold til lovgivningen skulle opkraeves«. I henhold til lovgivningen kan der kun opkraeves, hvad der ogsaa efter lovgivningen skal erlaegges.

18 Selv om forordning nr. 1430/79 ikke finder anvendelse i den foreliggende sag, som drejer sig om en eventuel efteropkraevning, kan der derfor i den tilhoerende gennemfoerelsesforordning (nr. 3040/83) hentes stoette til fortolkningen af begrebet »import- eller eksportafgift, der forskriftsmaessigt skulle have vaeret opkraevet«. Der maa vaere tale om de importafgifter, der efter gaeldende bestemmelser skulle betales paa det tidspunkt, hvor angivelsen af varerne blev antaget.

19 Skatteministeriet har en anden opfattelse. Som allerede naevnt skal der efter dets opfattelse tages hensyn til alle de omstaendigheder, der er indtraadt indtil korrektionstidspunktet. Skatteministeriet har naermere anfoert, at de kompetente myndigheders foerste vurdering udelukkende baseres paa importoerens oplysninger og den almindelige kontrol heraf. Kun de paa angivelsestidspunktet foreliggende faktiske og retlige omstaendigheder kan derfor tages i betragtning. Da en fejlagtig oplysning kan have en vaesentlig oekonomisk betydning, maa der kunne foretages en efteropkraevning.

20 Dette er jeg i princippet ikke uenig i. Imidlertid maa man ikke glemme, at muligheden for at foretage efteropkraevning blev indfoert, fordi de kompetente myndigheders foerste vurdering udelukkende sker paa grundlag af importoerens oplysninger. Saafremt det senere viser sig, at angivelserne ikke var korrekte, skal der kunne foretages efteropkraevning af eventuelt for lidt betalt told. Dette fremgaar i oevrigt ogsaa af betragtningerne til forordning nr. 1697/79. Heri anfoeres det, at de afkraevede afgifter kan vise sig at vaere mindre end de afgifter, der forskriftsmaessigt skulle have vaeret betalt, f.eks. som foelge af en regnefejl fra myndighedernes side eller paa grund af, at disse har anvendt unoejagtige eller mangelfulde beskatningselementer, navnlig med hensyn til den paagaeldende vares art, maengde, vaerdi, oprindelse eller anvendelse. Det hedder videre:

»Da de i Faellesskabet gaeldende import- eller eksportafgifter i hovedsagen er af oekonomisk betydning, er en saadan mangelfuld opkraevning skadelig for Faellesskabets oekonomi; det er derfor berettiget at tillade de kompetente myndigheder at foretage efteropkraevning af resterende afgiftsbeloeb, naar de senere konstaterer, at der er begaaet en saadan fejl; (17)«.

21 Ogsaa herved skal der imidlertid kun tages hensyn til, om de ved angivelsen afgivne oplysninger - paa angivelsestidspunktet - var korrekte eller ej. Det fremgaar ikke, at der ogsaa skal tages hensyn til aendringer, der er indtraadt i mellemtiden. Derimod skal der tages hensyn til de i mellemtiden fastslaaede fejl i de oprindelige angivelser.

22 At det maa forholde sig saaledes, viser efter min opfattelse foelgende eksempel: En importoer indfoerer paa grundlag af en fejlagtig angivelse et produkt toldfrit, selv om der ikke er toldfrihed for det paagaeldende produkt. Senere opdages fejlen af toldmyndighederne. Paa det tidspunkt, hvor fejlen opdages, er der imidlertid netop for dette produkt traadt en toldpraeferenceordning i kraft, som indeholder bestemmelser om toldfritagelse. I dette tilfaelde ville man formentlig ikke undlade at foretage en efteropkraevning, blot fordi det i mellemtiden er blevet muligt at indfoere produktet toldfrit. Det blev netop indfoert paa et saadant tidligere tidspunkt, hvor der ikke gjaldt toldfritagelse. Ogsaa i dette tilfaelde ville man anvende de paa det tidspunkt gaeldende bestemmelser. Den omvendte situation, dvs. den, der foreligger her, kan efter min opfattelse ikke behandles anderledes. Ogsaa her maa det tidspunkt laegges til grund, hvor varen blev indfoert paa markedet.

23 Jeg kan heller ikke vaere enig med Skatteministeriet, naar det henviser til artikel 220, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indfoerelse af en EF-toldkodeks (18), hvoraf det skulle fremgaa, at der skal tages hensyn til senere indtrufne omstaendigheder. For det foerste har den naevnte forordning delvis afloest den forordning, der skal anvendes i den foreliggende sag, og kan derfor ikke finde anvendelse her (19), og for det andet er der ikke noget i artikel 220, stk. 1, der taler for, at senere indtrufne omstaendigheder skal tages i betragtning. Bestemmelsen regulerer det tilfaelde, at et afgiftsbeloeb ikke er bogfoert som foreskrevet, idet det hedder:

»Hvis det afgiftsbeloeb, som foelger af en toldskyld, ikke er bogfoert i henhold til artikel 218 og 219 eller er bogfoert for lavt i forhold til det efter lovgivningen skyldige beloeb, skal bogfoeringen af det afgiftsbeloeb, der skal opkraeves eller efteropkraeves, ske senest to dage efter det tidspunkt, hvor toldmyndighederne er blevet klar over situationen og kan beregne det efter lovgivningen skyldige beloeb og fastslaa, hvem der er debitor (efterfoelgende bogfoering). Denne frist kan forlaenges efter artikel 219.«

Tvaertimod foelger det af toldkodeksens artikel 201, stk. 2, at ogsaa i dette tilfaelde er det tidspunkt, hvor der opstaar en toldskyld, det tidspunkt, hvor angivelsen af varerne antages.

24 Det staar saaledes fast, at bestemmelserne i forordning nr. 1697/79 ikke i sig selv giver holdepunkter for, at der i det foreliggende tilfaelde kan foretages en efteropkraevning. Paa det relevante tidspunkt, dvs. ved antagelsen af den i formen forskriftsmaessige, men indholdsmaessigt fejlagtige angivelse, gjaldt der ubestrideligt toldfrihed for det omtvistede produkt inden for rammerne af det endnu ikke udtoemte toldkontingent for pos. 6402 (»Fodtoej med overdel af kunstlaeder«). Paa grund af den paa dette tidspunkt bestaaende toldfrihed kunne der derfor heller ikke opstaa en toldskyld, og der kan derfor heller ikke efteropkraeves nogen toldskyld.

25 Kommissionen har anfoert, at der imidlertid allerede paa tidspunktet for angivelsen er opstaaet en hoejere toldskyld. Ogsaa efter Kommissionens opfattelse er det tidspunktet for antagelsen af angivelsen, der er afgoerende for, om der opstaar en toldskyld. Kommissionen har heller ikke bestridt, at det med hensyn til en eventuel anvendelse af en praeferenceordning er dette tidspunkt, der skal laegges til grund. Ifoelge Kommissionen kunne der imidlertid for de faktisk indfoerte varer, dvs. sportsfodtoej med overdel af kunstlaeder, ikke indroemmes toldfritagelse. En saadan fritagelse skulle kun have vaere indroemmet for sportsfodtoej med overdel af laeder. Ud fra dette rent formelle synspunkt er der ifoelge Kommissionen opstaaet en toldskyld.

26 Jeg er imidlertid ikke enig med Kommissionen paa det punkt. Herved sondres der nemlig mellem angivelsen af varerne og indroemmelse af toldpraeference. Med hensyn til en eventuel efteropkraevning er spoergsmaalet imidlertid, hvad der skulle have vaeret betalt, saafremt angivelsen havde vaeret korrekt paa tidspunktet for dens antagelse. I den foreliggende sag skulle der ikke have vaeret betalt noget. Man kan efter min opfattelse ikke - som Kommissionen goer det - rejse det spoergsmaal, om der i tilfaelde af en fejlagtig angivelse skulle vaere indroemmet toldfritagelse. Spoergsmaalet er derimod, hvordan situationen ville have vaeret, saafremt importoeren eller transportvirksomheden havde angivet varerne korrekt. For fodtoej med overdel af kunstlaeder kan der normalt ikke indroemmes toldfritagelse for fodtoej med overdel af laeder. Saafremt fodtoejet imidlertid korrekt havde vaeret angivet som fodtoej med overdel af kunstlaeder, kunne der ogsaa vaere indroemmet den hertil svarende fritagelse. I den henseende skal jeg endnu en gang henvise til forordning nr. 3040/83, der som allerede naevnt kan tages i betragtning ved afgoerelsen af, hvad der er det relevante tidspunkt. Det foelger af forordningens artikel 1, at for afgiftsbeloebet er det de gaeldende regler paa datoen for antagelsen af angivelsen til overgang til fri omsaetning, »herunder bestemmelserne om indroemmelse af en nedsat afgift eller nulafgift«, der er afgoerende.

27 Af den grund taler den dom, Kommissionen har henvist til, nemlig dommen i Wuensche-sagen (20), snarere imod Kommissionens synspunkt. Den paagaeldende sag drejede sig om beskyttelsesforanstaltninger vedroerende indfoersel af champignonkonserves. Reglerne var udformet saaledes, at der skulle opkraeves en tillaegsafgift, saafremt der blev ekspederet flere varer end den fastsatte maengde. I hovedsagen var varerne angivet som vilde champignoner og ledsaget af tilsvarende importlicenser, saaledes at der ikke blev opkraevet tillaegsafgift. Efter at der var indhentet sagkyndige udtalelser, blev det imidlertid fastslaaet, at der ikke var tale om vilde champignoner, men om dyrkede champignoner. Selv om importoeren fremlagde de fornoedne licenser for dyrkede champignoner, blev tillaegsafgiften alligevel efteropkraevet. Domstolen fastslog, at den paagaeldende tillaegsafgift ogsaa skulle opkraeves, naar champignonkonserves er overgaaet til fri omsaetning i Faellesskabet, og det efter denne overgang konstateres, at varerne ikke var ledsaget af en gyldig importlicens.

28 Den paagaeldende sag kan ikke uden videre sammenlignes med den foreliggende. Alligevel fremgaar det ogsaa af dommen i Wuensche-sagen, at det er tidspunktet for angivelsen, der skal laegges til grund. Da der paa det tidspunkt ikke forelaa nogen gyldige licenser, kunne der foretages en efteropkraevning. I den foreliggende sag gjaldt toldfritagelsen imidlertid allerede paa tidspunktet for angivelsen, og der skulle derfor ikke vaere betalt told. Det var ikke i dette tilfaelde noedvendigt efterfoelgende at fremlaegge en licens for at opnaa toldfritagelsen.

29 Dette aendrer ikke noget ved, at naar det er tidspunktet for antagelsen af angivelsen, der skal laegges til grund, er der ikke opstaaet en toldskyld. Kommissionen har heller ikke bestridt, at det er dette tidspunkt, der skal laegges til grund. Jeg behoever ikke tage stilling til det yderligere spoergsmaal, som Kommissionen har rejst, nemlig om man eventuelt kan undlade at opkraeve afgifterne eller yde fritagelse for dem, eftersom det ikke kan antages, at der er opstaaet en saadan toldskyld.

30 Man kunne muligvis naa frem til et andet resultat, fordi der i den foreliggende sag fandtes toldlofter, der allerede var opbrugt paa det tidspunkt, hvor toldmyndighederne foretog kontrol, dvs. da den fejlagtige angivelse blev opdaget. Navnlig Skatteministeriet har henvist til, at fortolkningen af forordning nr. 1697/79 er for snaever, saafremt man kun tager hensyn til, om en fejlagtig oplysning i toldangivelsen har beloebsmaessig betydning for, hvilken told der skal opkraeves. I oevrigt har Skatteministeriet henvist til Kommissionens beslutning vedroerende fritagelse for toldskylden, hvori det hedder, at positionerne har forskellige maal og en forskellig handelsmaessig betydning og derfor ikke kan byttes med hinanden.

31 Endelig fremgaar det ifoelge Skatteministeriet af forordning nr. 3040/83, at naar der findes toldkontingenter, er det ikke kun tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen, der skal laegges til grund. Det foelger saaledes af forordningens artikel 1, stk. 2, at der kun kan indroemmes fritagelse - selv naar den paagaeldende toldfritagelse var gaeldende paa tidspunktet for antagelsen af angivelsen af varerne til fri omsaetning - hvis de fastsatte maengdemaessige graenser for de paagaeldende varers overgang til fri omsaetning i Faellesskabet endnu ikke er naaet.

32 Ogsaa Sportgoods har anfoert, at der ved fortolkningen af forordning nr. 1697/79 maa tages hensyn til, om der findes en praeferenceordning. Sportgoods har herved henvist til formaalet med en saadan ordning, der, naar der er tale om u-landspraeferencesystemet, er at bidrage til udviklingen i disse lande. Det er derfor meget vaesentligt at sikre, at der kan indroemmes en saadan praeference.

33 Skatteministeriet har henledt opmaerksomheden paa endnu en omstaendighed i forbindelse med indroemmelsen af toldpraeferencer. Saafremt der, uanset at toldkontingentet var opbrugt, ikke blev efteropkraevet told, ville Faellesskabet lide et oekonomisk tab.

34 Jeg vil foerst komme naermere ind paa sidstnaevnte argument. Som det fremgaar af betragtningerne til forordning nr. 1697/79, er det netop berettiget at foretage efteropkraevninger, fordi en mangelfuld opkraevning er skadelig for Faellesskabets oekonomi. Man maa i den forbindelse have i erindring, at en told har to funktioner. Paa den ene side virker den beskyttende for Faellesskabets erhvervsliv, og paa den anden side bringer den Faellesskabet indtaegter. Man giver delvis afkald paa disse indtaegter, naar der indfoeres toldfritagelser til beskyttelse af udviklingslande. Saafremt et fastsat kontingent overskrides, kan dette medfoere, at toldindtaegterne formindskes yderligere.

35 I den foreliggende sag er spoergsmaalet imidlertid, om der som foelge af de fejlagtige oplysninger i toldangivelsen overhovedet er tale om mistede toldindtaegter. Naar det er tidspunktet for antagelsen af angivelsen, der skal laegges til grund, er toldskylden som allerede paavist i begge tilfaelde nul. Ser man derfor alene paa det beloeb, der skulle have vaeret betalt, er der derfor ikke tale om noget oekonomisk tab for Faellesskabet.

36 Man ville eventuelt kunne naa frem til et andet resultat, hvis man tager i betragtning, hvilke toldbeloeb Faellesskabet i hvert enkelt tilfaelde giver afkald paa. Dette afhaenger af, hvor hoej den normale toldsats er. Saafremt toldsatsen for den vare, der egentlig er fritaget for told, er lavere end for den vare, der fejlagtigt er blevet henfoert under det paagaeldende kontingent, kunne der opstaa et tab for Faellesskabet, fordi Faellesskabet har givet afkald paa et hoejere toldbeloeb end det fastsatte. Det rejser ikke problemer at opgoere det toldbeloeb, der gives afkald paa, naar der kun er tale om et enkelt toldkontingent. Drejer det sig som i den foreliggende sag imidlertid om to sideloebende toldkontingenter, som begge er forbundet med en total toldfritagelse, er det vanskeligt at se, hvorledes man kunne fastsaette, hvilket beloeb der skulle efterbetales. Saafremt man tager udgangspunkt i bestemmelserne i forordning nr. 1697/79, hvor det som allerede naevnt er tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen, der skal laegges til grund, naar man frem til, at der i begge tilfaelde gjaldt en toldsats paa nul. Forordning nr. 1697/79 indeholder ikke bestemmelser om opkraevning eller efteropkraevning af det forskelsbeloeb, der maatte vaere mellem de to toldsatser. Forordningen omhandler kun toldbeloeb, der skulle have vaeret, men ikke er blevet opkraevet.

37 Saafremt man - som foreslaaet af Skatteministeriet - i overensstemmelse med forordning nr. 3040/83 helt afviste at indroemme toldfritagelse, ville Faellesskabet efter omstaendighederne faa stoerre toldindtaegter, end der tilkommer det. Det er tvivlsomt, om det er et resultat, der efter forordning nr. 3040/83 er oenskeligt. Ganske vist er forordningen ikke umiddelbart relevant for den foreliggende sag, men den kan dog tjene som grundlag for afgoerelsen af spoergsmaalet om efteropkraevning, naar der findes en toldpraeferenceordning. Ogsaa for denne forordning er udgangspunktet imidlertid, at der findes en enkelt toldpraeferenceordning, og ikke - som i den foreliggende sag - at der ogsaa i tilfaelde af en korrekt angivelse ville have vaeret en toldpraeference. I den foerste situation ville der som foelge af fritagelsen for en toldskyld, efter at Faellesskabets toldsats var genindfoert, klart opstaa et tab, som uden videre kan opgoeres. Et saadant tab opstaar ikke, saafremt man afviser at indroemme den »efterfoelgende« toldfritagelse.

38 For det andet maa det fremhaeves, at forordning nr. 3040/83 omhandler det spoergsmaal, om en retsstilling - fritagelse for told, der skal opkraeves - ogsaa kan indroemmes, efter at kontingentet er opbrugt. I den foreliggende sag er forholdet det, at toldfritagelsen i sig selv allerede er blevet indroemmet. I saa fald er det tvivlsomt, om debitor kun med henblik paa at skulle betale forskellen mellem de ikke-betalte toldbeloeb kan fratages adgangen til et kontingent, hvilket ville indebaere, at han efterfoelgende ikke laengere ville kunne faa adgang til det kontingent, der egentlig tilkom ham. Debitor skulle som allerede naevnt i saa fald betale det samlede toldbeloeb, og Faellesskabet ville faa hoejere toldindtaegter, end det var berettiget til. Dette ville man kun undgaa, saafremt der blev foretaget en fuldstaendig regulering med tilbagevirkende gyldighed af begge kontingenter. Ser man imidlertid naermere paa forordning nr. 3040/83, fremgaar det, at toldkontingenter netop ikke efterfoelgende reguleres, men snarere udvides yderligere. Dette fremgaar af forordningens artikel 1, stk. 2, tredje punktum, hvorefter der ydes fritagelse, saafremt de kompetente myndigheder har begaaet en fejl, ogsaa selv om kontingentet i mellemtiden er opbrugt.

39 Eksempler paa, at toldkontingenter udvides, findes i Raadets forordning (EOEF) nr. 3896/89 af 18. december 1989 om anvendelse af generelle toldpraeferencer i 1990 for visse industrivarer med oprindelse i udviklingslande (21). Heri blev de i den foreliggende sag omtvistede toldpraeferencer fastsat. De blev forlaenget ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3831/90 af 20. december 1990 om anvendelse af generelle toldpraeferencer i 1991 for visse industrivarer med oprindelse i udviklingslande (22) samt ved Raadets forordning (EOEF) nr. 3587/91 af 3. december 1991 om forlaengelse i 1992 af gyldigheden af forordning (EOEF) nr. 3831/90, (EOEF) nr. 3832/90, (EOEF) nr. 3833/90 og (EOEF) nr. 3835/90 om anvendelse af generelle toldpraeferencer i 1991 for visse industrivarer med oprindelse i udviklingslande (23). Saaledes hedder det i betragtning 25 til forordning nr. 3896/89, som svarer til betragtning 30 til forordning nr. 3831/90, at under hensyn til bestemmelserne om godtgoerelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter, saerlig forordning nr. 1430/79 og forordning nr. 3040/83, boer der fastlaegges en fremgangsmaade for regulering af de indfoersler, der faktisk er foretaget inden for rammerne af de faste maengder til nulsats og praeferencetoldlofter. For at det kan undgaas, at saadanne reguleringer medfoerer for store overskridelser af toldlofterne, boer det fastsaettes, at Kommissionen kan traeffe foranstaltninger til at standse afskrivningerne. Heraf foelger, at de foretagne reguleringer ville kunne foere til en overskridelse af lofterne, hvilket indebaerer, at de enkelte kontingenter heller ikke i tilfaelde af fritagelse for en toldskyld aabnes endnu en gang. Det foelger endvidere heraf, at en saadan overskridelse af lofterne helst skal undgaas, men at den i visse tilfaelde maa accepteres som uundgaaelig. I den forbindelse skal jeg minde om, at der i saadanne tilfaelde opstaar et oekonomisk tab for Faellesskabet. Selv i disse tilfaelde - som ikke kan sammenlignes med den foreliggende sag - accepteres et saadant tab.

40 Paa baggrund af disse betragtninger er det efter min opfattelse ikke berettiget efterfoelgende at fratage Sportgoods den allerede indroemmede toldfritagelse blot med henblik paa at opveje et eventuelt tab, der er opstaaet som foelge af forskellen mellem de ikke-modtagne toldbeloeb. Det maa herved ikke glemmes, at der allerede tilkom Sportgoods toldfritagelse paa tidspunktet for angivelsen.

41 Der maa sondres mellem ovennaevnte situation og den, hvor en importoer fejlagtigt angiver de indfoerte varer under en position, for hvilken der indroemmes toldfritagelse, hvorimod han skulle have betalt told efter en normal toldsats, saafremt varerne havde vaeret angivet korrekt. I dette tilfaelde maatte der foretages en efteropkraevning af et beloeb, der udgoeres af forskellen mellem den faktisk betalte told (konkret 0) og den told, der skulle have vaeret betalt efter gaeldende regler. Problemet med to toldkontingenter som i den foreliggende sag opstaar herved ikke.

42 Der skal efter min opfattelse ogsaa foretages efteropkraevning, naar der som i den foreliggende sag er to praeferencemaengder, for hvilke der imidlertid gaelder forskellige toldfritagelser, og varerne fejlagtigt er henfoert under kategorien med den hoejeste toldfritagelse. Ogsaa i dette tilfaelde kan det opgoeres, hvilket beloeb der skal efteropkraeves. Det er forskellen mellem den faktisk betalte told og den told, der egentlig skulle have vaeret betalt.

43 Endelig maa det undersoeges, om det ud fra aanden bag og formaalet med toldpraeferenceordningerne er noedvendigt at foretage efteropkraevning. Toldfritagelsen gjaldt saavel for sportsfodtoej med overdel af laeder som for sportsfodtoej med overdel af kunstlaeder. Som foelge af den fejlagtige angivelse blev sportsfodtoej med overdel af kunstlaeder imidlertid indfoert inden for kontingentet for sportsfodtoej med overdel af laeder. Det er et spoergsmaal, om dette ikke er i strid med aanden bag og formaalet med de respektive praeferenceordninger.

44 Parterne i hovedsagen er paa det punkt kun fremkommet med bemaerkninger til foelgerne af, om der foretages eller ikke foretages efteropkraevning, i relation til overholdelsen af praeferencemaengderne.

45 Sportgoods har saaledes anfoert, at u-landspraeferencesystemets formaal er at bidrage til udviklingen i saadanne lande. Det er derfor meget vaesentligt, at der kan indroemmes praeference. Saafremt der i den foreliggende sag blev foretaget efteropkraevning, ville det foere til, at der ville blive indfoert faerre fodboldstoevler med overdel af laeder, og den for denne vare fastsatte maengde ville ikke blive naaet.

46 Heroverfor har Skatteministeriet henvist til, at en saadan u-landspraeferencetold er kommet i stand efter langvarige forhandlinger. Hvor hoejt det herved fastsatte importloft er, er paa ingen maade tilfaeldigt. Faellesskabsretten skal herved fortolkes og anvendes saaledes, at der ikke indfoeres flere varer med praeferencetold end netop den varemaengde, der er opnaaet enighed om og fastsat i de relevante forordninger. Saafremt der i den foreliggende sag ikke blev foretaget efteropkraevning af tolden, ville dette foere til, at der blev indfoert flere fodboldstoevler med overdel af kunstlaeder med praeferencetoldstatus end fastsat i forordningen.

47 For saa vidt angaar det af Skatteministeriet anfoerte skal jeg foerst goere opmaerksom paa, at en forhoejelse af praeferencetolden eller importlofterne som allerede naevnt i bestemte tilfaelde fuldt ud accepteres. Parternes argumentation er ensidig, for saa vidt som de hver for sig kun er fremkommet med bemaerkninger til det ene af de to importlofter. Det problem, der skal tages stilling til her, drejer sig derimod om, hvorvidt det under iagttagelse af begge toldlofter og deres respektive formaal kan accepteres, at fodboldstoevler med overdel af kunstlaeder indfoeres inden for rammerne af kontingentet for sportsfodtoej med overdel af laeder.

48 Det fremgaar af betragtningerne til forordning nr. 3896/89 (24), at generelle toldpraeferencer anvendes med henblik paa en forbedret adgang for udviklingslandene til de praeferencegivende landes markeder (25). Med henblik paa at give de begunstigede lande en mere ligelig adgang til praeferencebehandling har Faellesskabet besluttet, at praeferencebehandling indroemmes under hensyntagen til behovet i hvert enkelt af de begunstigede lande, og at der indfoeres saerskilte kontingentordninger for visse varer. Afgoerelsen om, hvilke lande der skal underkastes selektiv behandling, traeffes ved at tage foelsomheden i sektorerne og paa markederne i Faellesskabet for de paagaeldende varer samt disse landes udviklingsgrad og konkurrenceevne i betragtning (26). Heraf foelger, at toldpraeferencerne indroemmes paa en saadan maade, at de enkelte lande i videst muligt omfang drager fordel af dem. Ser man naermere paa toldloftet for Thailand, kan det fastslaas, at det for fodtoej med overdel af laeder er vaesentligt hoejere end for fodtoej med overdel af kunstlaeder (27).

49 Skatteministeriet har i forbindelse med spoergsmaalet om, hvorvidt der i den foreliggende sag kan indroemmes fritagelse for toldskylden, henvist til Kommissionens beslutning. I beslutningen har Kommissionen fastslaaet, at de to toldkontingenter har forskellige oekonomiske maal, saaledes at de ikke blot kan byttes med hinanden. Der kan derfor ifoelge ministeriet ikke indroemmes fritagelse for toldskylden.

50 Hertil skal jeg imidlertid bemaerke, at Kommissionen - som den selv har anfoert - ved udstedelsen af beslutningen har lagt til grund, at der kun opstaar spoergsmaal om fritagelse for en toldskyld, naar en saadan toldskyld er opstaaet. Kommissionen har derfor kun taget stilling til, om der kan indroemmes fritagelse for en opstaaet toldskyld. I et saadant tilfaelde kan forordning nr. 3040/83, der indeholder en praecis regulering af spoergsmaalet om fritagelse for en opstaaet toldskyld, naar der findes et toldkontingent, umiddelbart bringes i anvendelse. Den er hjemmelen for ikke at indroemme toldfritagelse for debitor. I den foreliggende sag er der imidlertid som allerede naevnt ikke opstaaet en toldskyld.

51 Saafremt der ikke foretages efteropkraevning, vil dette som anfoert af Skatteministeriet bevirke, at der indfoeres mere fodtoej med overdel af kunstlaeder end fastsat og mindre fodtoej med overdel af laeder. (Det fremgaar ikke af sagen, at kontingentet for fodtoej med overdel af laeder blev aabnet endnu en gang, og at der blev aabnet mulighed for yderligere toldfrie indfoersler). Kontingentet for fodtoej med overdel af laeder blev saaledes ikke helt opbrugt, mens kontingentet for fodtoej med overdel af kunstlaeder blev overskredet. Selv om der saaledes ikke i den foreliggende sag blev leveret en bestemt maengde laederfodtoej, som det var tanken, er forskellene mellem de to kontingenter imidlertid saa beskeden, at der ikke kan antages at vaere opstaaet et tab for Thailand. Kontingenterne vedroerte samme type varer (der var i begge tilfaelde tale om [sports-]fodtoej, og det er kun enkelte dele af fodtoejet, der er forskellige); kontingenterne udloeb paa stort set samme tidspunkt, og endvidere blev der i begge tilfaelde indroemmet den samme - nemlig fuldstaendige - toldfritagelse. Selv om der maatte vaere opstaaet et tab for Thailand, er det af ovennaevnte grunde formentlig saa beskedent, at man kan se bort fra en omfordeling af kontingenterne.

52 Heller ikke for Faellesskabet ville der opstaa et tab, saafremt der ikke blev foretaget efteropkraevning, eller saafremt kontingenterne ikke blev aabnet paa ny. De manglende toldindtaegter, der kunne opstaa som foelge af forskellen mellem de enkelte toldbeloeb, der i det enkelte tilfaelde blev givet afkald paa, kan paa grund af deres omfang ikke begrunde en fornyet fordeling af kontingenterne.

53 Ogsaa rimelighedsbetragtninger og proportionalitetsprincippet maa inddrages i overvejelserne. Hoejest har leverandoeren af laederfodtoejet, som i tilfaelde af, at der ikke foretages en omfordeling, ikke efterfoelgende kunnet faa del i kontingentet, lidt et tab. Det maa imidlertid antages, at det fodtoej, han har indfoert, allerede er blevet solgt, og at den told, han har betalt, er slaaet igennem paa priserne, saaledes at der formentlig heller ikke hos ham reelt er opstaaet noget tab.

54 Saafremt man imidlertid ikke gav afkald paa at foretage en omfordeling og efteropkraeve tolden, ville Sportgoods blive paafoert et tab. Ogsaa her maa det antages, at det indfoerte fodtoej allerede er blevet solgt, og at den langt senere betalte told derfor ikke laengere kan laegges oven i varernes pris. Selv om dette problem bestaar i alle tilfaelde, hvor der foretages en efteropkraevning, maa det fremhaeves, at der i den foreliggende sag - i modsaetning til de normale tilfaelde, hvor der foretages en efteropkraevning - allerede paa indfoerselstidspunktet ikke var opstaaet nogen toldskyld.

55 Ser man naermere paa de ovenfor beskrevne saerlige omstaendigheder i den foreliggende sag, der ikke umiddelbart har nogen retlige foelger, er det efter min opfattelse alligevel ud fra rimelighedsbetragtninger undtagelsesvis forsvarligt at lade indfoerslen af sportsfodtoejet med overdel af kunstlaeder ske inden for rammerne af kontingentet for sportsfodtoej med overdel af laeder og at undlade at foretage en efteropkraevning.

56 Med hensyn til spoergsmaal 1 og 2 vil jeg afslutningsvis fremkomme med bemaerkninger til to argumenter, der er fremfoert af Sportgoods. Det er for det foerste gjort gaeldende, at saafremt der i den foreliggende sag blev foretaget en efteropkraevning, ville det vaere i strid med princippet om forbud mod ugrundet berigelse. I denne forbindelse maa jeg paapege, at der i den foreliggende sag kun undtagelsesvis, nemlig ud fra rimelighedsbetragtninger og ud fra proportionalitetsprincippet samt henset til de beskedne forskelle mellem de relevante kontingenter, kan foretages en indfoersel af varer inden for kontingentet for andre varer. I et tilfaelde, hvor der ikke kan indroemmes en saadan mulighed, og begge toldkontingenter er opbrugt, kan der efter omstaendighederne ikke laengere indroemmes toldfritagelse. I en saadan situation ville der naeppe heller vaere tale om en ugrundet berigelse, eftersom hjemmelen for betalingen af afgifterne ville vaere de generelle toldregler, som kun midlertidigt, nemlig i den periode, hvor praeferenceordningen er gaeldende, var sat ud af kraft.

57 Endvidere har Sportgoods henvist til, at de omstaendigheder, der forelaa, da den efterfoelgende kontrol blev foretaget, ikke kan tages i betragtning, da dette tidspunkt er en ren tilfaeldighed. Da Sportgoods imidlertid er ansvarlig for den fejlagtige angivelse og opdagelsen af denne fejl ved kontrolbesoeget, maa selskabet for mig at se i givet fald ogsaa vaere ansvarlig for det paagaeldende kontroltidspunkt.

58 Afslutningsvis skal jeg dog goere opmaerksom paa, at der i den foreliggende sag undtagelsesvis kan gives afkald paa en efteropkraevning.

59 Man maa imidlertid ikke glemme, at en mulig foelge af denne loesning kunne vaere, at fremtidige importoerer ikke laengere anser det for noedvendigt at angive deres varer i den korrekte kategori. Da den foreliggende sag er helt speciel og den af den grund foreslaaede loesning ligesaa, kan importoerer heller ikke fremover gaa ud fra, at man ved en fejlagtig angivelse ikke vil foretage efteropkraevning.

60 Den forelaeggende rets spoergsmaal maa efter min opfattelse derfor besvares saaledes, at der i henhold til artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1697/79 kun kan foretages efteropkraevning, saafremt der er opstaaet et tab eller en skade i form af et beloeb, der skulle have vaeret opkraevet, men ikke er blevet betalt.

61 Derimod har Kommissionen i sit skriftlige indlaeg anfoert, at det er uden betydning, om der foreligger en beloebsmaessig difference. Hertil maa det bemaerkes, at Kommissionen i sin argumentation laegger til grund, at der allerede paa tidspunktet for antagelsen af toldangivelsen var opstaaet en toldskyld. Kommissionen tager saaledes ikke stilling til, om der ogsaa skal foretages efteropkraevning, naar der som i den foreliggende sag ikke er nogen beloebsmaessig difference, fordi der ikke er opstaaet nogen toldskyld.

62 I relation til spoergsmaal 2 er det min opfattelse, at ordene »(import- eller eksportafgift), der forskriftsmaessigt skulle have vaeret opkraevet«, skal fortolkes saaledes, at det er de faktiske og retlige omstaendigheder paa det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder modtager en toldangivelse, indeholdende en ukorrekt toldposition, der er afgoerende for, om der bestaar et beloeb, der skulle have vaeret opkraevet. I den forbindelse maa jeg dog goere opmaerksom paa, at der er tilfaelde, hvor der som foelge af en fejlagtig angivelse indroemmes toldfritagelse for varer, som ogsaa ville have vaeret omfattet af en toldfritagelse, saafremt de havde vaeret angivet korrekt. Saafremt der imidlertid er tale om toldkontingenter, som ikke minder om hinanden og derfor ikke kan byttes med hinanden, skal varerne - selv hvis der ikke er opstaaet en beloebsmaessig difference - angives under det korrekte kontingent.

II - Spoergsmaal 3

63 Med dette spoergsmaal har den forelaeggende ret oensket oplysning om retsvirkningerne af en beslutning fra Europa-Kommissionen efter forelaeggelse for Toldkodeksudvalget, rettet til en medlemsstat, og hvorved Kommissionen og udvalget bestemmer, at det ikke er berettiget at indroemme fritagelse for importafgifterne. I sammenhaeng hermed oensker den forelaeggende ret med anden del af spoergsmaalet oplyst, om en ret i den paagaeldende medlemsstat trods en saadan beslutning kan bestemme, at der ikke bestod et fornoedent retsgrundlag for efteropkraevning af importafgifterne.

64 Ifoelge Sportgoods er Kommissionens beslutning uden betydning for spoergsmaalet om efteropkraevning. Udvalgets afgoerelse vedroerer spoergsmaalet om afgiftsfritagelse og tager ikke stilling til spoergsmaalet om en eventuel efteropkraevning. Naar en sag bliver forelagt for Kommissionen til bedoemmelse af, om det vil vaere berettiget at indroemme fritagelse for importafgifter under naermere givne omstaendigheder, forudsaetter Kommissionens behandling af det spoergsmaal ifoelge Sportgoods, at der foreligger et tilfaelde, hvor det bliver relevant at bedoemme, om fritagelse kan komme paa tale. For at Kommissionen kan traeffe afgoerelse, maa den laegge til grund, at der bestaar et grundlag for betaling af importafgifter. Skatteministeriet har selv anmodet Kommissionen om at traeffe beslutning om, hvorvidt det var berettiget at indroemme fritagelse for importafgifter under de i sagen foreliggende omstaendigheder. Man bad saaledes paa ingen maade Kommissionen om at tage stilling til, hvorvidt der bestod et grundlag for at foretage efteropkraevning under de foreliggende omstaendigheder.

65 Heroverfor har Skatteministeriet anfoert, at efter EF-traktatens artikel 189 er beslutningen, der er rettet til Kongeriget Danmark, retligt forpligtende for Danmark. Beslutningen om ikke at tillade fritagelse forudsaetter naturligvis juridisk, at det antages, at der bestaar en adgang til at foretage efteropkraevning. Kommissionen har ifoelge Skatteministeriet implicit i sin beslutning bestemt, at der bestod hjemmel til efteropkraevning. Skatteministeriet har endvidere gjort gaeldende, at en national domstol ikke er berettiget til at forudsaette, at der ikke er den fornoedne sammenhaeng i EF-reglerne og i en beslutning truffet af en EF-institution. I modsat fald ville de danske told- og skattemyndigheder i forhold til Faellesskaberne vaere retligt forpligtet til ikke at indroemme fritagelser for importafgifter, men paa den anden side ikke have hjemmel til at efteropkraeve de samme afgifter.

66 Skatteministeriet har endelig anfoert, at en antagelse af, at en national ret kan bestemme, at der ikke er hjemmel til efteropkraevning i en situation som den foreliggende, reelt er ensbetydende med, at Kommissionens beslutning erklaeres ugyldig eller uden retsvirkning. Dette er klart uforeneligt med Domstolens dom i Foto-Frost-sagen (28). Heri fastslog Domstolen, at en national domstol under ingen omstaendigheder paa egen haand kan erklaere en EF-retsakt ugyldig.

67 Ogsaa Kommissionen har henvist til traktatens artikel 189, men samtidig anfoert, at godtgoerelse af eller fritagelse for en paalagt importafgift forudsaetter, at der bestaar en adgang til at gennemfoere efteropkraevning. Det har derfor alene mening at anmode Kommissionen om fritagelse for en importafgift, saafremt efteropkraevning rent faktisk kan gennemfoeres. Dette spoergsmaal maa afklares, foer der tages stilling til, om der er grundlag for fritagelse. Kommissionen har endvidere anfoert, at den i forbindelse med sin beslutning af 18. juli 1994 ikke har taget stilling til, om der er adgang til at foretage efteropkraevning. Den har lagt til grund, at der alene fremsaettes anmodning om fritagelse, saafremt der bestaar et krav. Saafremt Kommissionen tillige var blevet anmodet om at tage stilling til, om der er adgang til at foretage efteropkraevning, og Kommissionen finder, at dette ikke er tilfaeldet, vil anmodningen om fritagelse blive afvist som ubegrundet.

68 Kommissionen har endvidere paapeget, at nationale domstole ikke er befoejet til at erklaere retsakter fra Faellesskabets institutioner for ugyldige. Kommissionen har imidlertid ogsaa med rette anfoert, at der i Domstolens praksis sondres imellem spoergsmaalet om, hvorvidt et (afgifts-)krav bestaar, og spoergsmaalet om fritagelse for kravet. Kommissionen har herved henvist til dommen i de forenede sager Cerealmangimi og Italgrani. Heri sondrede Domstolen mellem muligheden for, at der indroemmes erhvervsdrivende fritagelse for betaling af skyldige afgifter, og selve princippet om, at kravet er forfaldent. I en beslutning havde Kommissionen afvist at indroemme fritagelse for afgifter. Som Domstolen bemaerkede, havde sagsoegerne uanset denne beslutning ret til for en (italiensk) domstol at anlaegge sag til proevelse af afgoerelsen om gyldigheden af betalingskravet (29). Jeg er derfor enig med Kommissionen i, at naar en ret ved fortolkningen af forordning nr. 1697/79 traeffer afgoerelse om, at der i et konkret tilfaelde mangler hjemmel til efteropkraevning, er dette ikke noedvendigvis ensbetydende med, at Kommissionens beslutning om ikke at indroemme fritagelse for en (eksisterende) toldskyld erklaeres ugyldig; i et saadant tilfaelde bliver Kommissionens beslutning blot uden genstand. Dette er jeg enig i.

69 Den forelaeggende rets tredje spoergsmaal maa derfor efter min opfattelse besvares med, at en beslutning som den foreliggende, som Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber efter forelaeggelse for Toldkodeksudvalget retter til en medlemsstat, kun har retsvirkninger med hensyn til spoergsmaalet om fritagelse for importafgifter, saafremt medlemsstaten har anmodet udvalget om at traeffe beslutning om, hvorvidt det under naermere angivne omstaendigheder er berettiget at indroemme fritagelse for importafgifter, og Kommissionen og udvalget beslutter, at dette ikke er tilfaeldet. Noget andet kan imidlertid udtrykkeligt fremgaa af beslutningen. Saafremt der ved beslutningen ikke ogsaa er taget stilling til spoergsmaalet om efteropkraevning, er det foreneligt med beslutningens retsvirkninger, saafremt en ret i den paagaeldende medlemsstat i en dom bestemmer, at der ikke bestaar et fornoedent retsgrundlag for efteropkraevning af importafgifter.

C - Forslag til afgoerelse

70 Sammenfattende skal jeg herefter foreslaa, at de forelagte spoergsmaal besvares som foelger:

1) I henhold til artikel 2, stk. 1, i Raadets forordning (EOEF) nr. 1697/79 kan der kun foretages efteropkraevning, saafremt der er opstaaet et tab i form af et beloeb, der skulle have vaeret opkraevet, men ikke er blevet betalt.

2) Ordene »(import- eller eksportafgift), der forskriftsmaessigt skulle have vaeret opkraevet« i artikel 2, stk. 1, i forordning nr. 1697/79, skal fortolkes saaledes, at det er de faktiske og retlige omstaendigheder paa det tidspunkt, hvor de kompetente myndigheder modtager toldangivelsen, der er afgoerende for, om der er opstaaet en toldskyld.

3) En beslutning, truffet af Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber efter forelaeggelse for Toldkodeksudvalget, rettet til en medlemsstat, og hvorved Kommissionen bestemmer, at det ikke er berettiget at indroemme fritagelse for importafgifter - efter at medlemsstaten har anmodet udvalget om at traeffe beslutning om, hvorvidt det under naermere omstaendigheder er berettiget at indroemme en saadan fritagelse - er kun bindende, saafremt importafgifterne af retlige og faktiske grunde kan opkraeves. Beslutningen er ikke bindende for en ret og heller ikke til hinder for, at retten traeffer afgoerelse om, hvorvidt der overhovedet bestaar et retsgrundlag. Noget andet gaelder kun, saafremt det udtrykkeligt fremgaar af beslutningen. Naar der i Kommissionens beslutning hverken er taget stilling til spoergsmaalet om efteropkraevning eller til spoergsmaalet om retsgrundlaget, kan en ret i den paagaeldende medlemsstat bestemme, at der ikke bestod et fornoedent retsgrundlag for efteropkraevning af importafgifterne.

(1) - EFT L 197, s. 1.

(2) - EFT L 256, s. 1.

(3) - EFT L 282, s. 1.

(4) - EFT L 247, s. 1.

(5) - EFT L 259, s. 1.

(6) - Positionens fuldstaendige ordlyd er: 6403 Fodtoej med ydersaal af gummi, plast, laeder eller kunstlaeder og overdel af laeder: - Sportsfodtoej: ... 6403 19 00 andre varer.

(7) - Jf. fodnote 2-5.

(8) - Den fuldstaendige ordlyd af positionen er: 6402 Andet fodtoej med ydersaal og overdel af gummi eller plast: Sportsfodtoej: ... 6402 19 00 andre varer.

(9) - Jf. Kommissionens forordning (EOEF) nr. 513/92 af 28.2.1992 om genindfoerelse af opkraevning af told for varer henhoerende under KN-kode 6401, 6402, 6404 og 6405 90 10 og med oprindelse i Thailand, som er praeferenceberettiget i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 3831/90 (EFT L 55, s. 88), og Kommissionens forordning (EOEF) nr. 719/92 af 23.3.1992 om genindfoerelse af opkraevning af told for varer, henhoerende under KN-kode 6403 og med oprindelse i Thailand, som er praeferenceberettiget i henhold til Raadets forordning (EOEF) nr. 3831/90 (EFT L 78, s. 9).

(10) - EFT L 201, s. 15.

(11) - Dom af 17.7.1997, sag C-97/95, Sml. I, s. 4209.

(12) - Dommen i sag C-97/95, a.st., praemis 36 ff.

(13) - Raadets direktiv 79/623/EOEF af 25.6.1979 om harmonisering af de ved lov eller administrativt fastsatte bestemmelser om toldskyld (EFT L 179, s. 31).

(14) - Dommen i sag C-97/95, a.st., praemis 10.

(15) - EFT L 297, s. 13.

(16) - EFT L 175, s. 1.

(17) - Foerste betragtning til forordning nr. 1697/79.

(18) - EFT L 302, s. 1.

(19) - Jf. artikel 251 i forordning nr. 2913/92.

(20) - Dom af 16.10.1991, sag C-26/90, Sml. I, s. 4961.

(21) - EFT L 383, s. 1.

(22) - EFT L 370, s. 1.

(23) - EFT L 341, s. 1.

(24) - Naevnt i fodnote 21.

(25) - Anden betragtning til forordning nr. 3896/89.

(26) - Femte betragtning til forordning nr. 3896/89.

(27) - I henhold til forordning nr. 3896/89 androg f.eks. toldloftet for »andet fodtoej, med ydersaal og overdel af gummi eller plast«, pos. 6402, 1 100 000 ECU, mens loftet for »fodtoej med ydersaal af gummi, plast, laeder eller kunstlaeder og overdel af laeder«, pos. 6403, androg 4 000 000 ECU.

(28) - Dom af 22.10.1987, sag 314/85, Sml. s. 4199.

(29) - Dom af 12.3.1987, forenede sager 244/85 og 245/85, Sml. s. 1303, praemis 8-12.

Full & Egal Universal Law Academy