Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
1 Praejudicielle spoergsmaal - Domstolens kompetence - fortolkning af en international overenskomst indgaaet af Faellesskabet, som har indflydelse paa de nationale retters anvendelse af faellesskabsbestemmelser - aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs)
(EF-traktaten, art. 177; TRIPs-aftalen, art. 50; Raadets forordning nr. 40/94, art. 99)
2 Internationale aftaler - aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs) - »foreloebig foranstaltning« - begreb - national foranstaltning, der indgaar i dette begreb
(TRIPs-aftalen, art. 50)
Sammendrag
1 Domstolen har under den i traktatens artikel 177 naevnte procedure kompetence til at fortolke artikel 50 i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs), der er indeholdt i bilag 1 C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (WTO), som er indgaaet paa Faellesskabets vegne, for saa vidt angaar de omraader, der hoerer under dets kompetence, ved afgoerelse 94/800.
Dels kraever den naevnte bestemmelse i TRIPs-aftalen, at de kontraherende parters retlige myndigheder skal vaere befoejet til at traeffe »foreloebige foranstaltninger« for at beskytte interesserne hos indehavere af varemaerkeret, der tildeles ved de kontraherende parters lovgivning, dels kan de rettigheder, der foelger af EF-varemaerket, i henhold til artikel 99 i forordning nr. 40/94 om EF-varemaerker, som var i kraft ved undertegnelsen af WTO-overenskomsten, beskyttes ved, at der traeffes bestemmelse om »foreloebige, herunder sikrende retsmidler«. Selv om de retsmidler, der naevnes i sidstnaevnte bestemmelse, samt de hertil knyttede processuelle regler er dem, der er fastsat ved den paagaeldende medlemsstats lovgivning med henblik paa nationale varemaerker, er de i artikel 99 i forordning nr. 40/94 naevnte retlige myndigheder, da Faellesskabet er deltager i TRIPs-aftalen, og da denne aftale vedroerer EF-varemaerker, forpligtet til, naar de skal anvende nationale bestemmelser med henblik paa at traeffe bestemmelse om foreloebige forholdsregler til at beskytte rettigheder, der foelger af et EF-varemaerke, saa vidt muligt at goere det i lyset af ordlyden af og formaalet med TRIPs-aftalens artikel 50.
2 En forholdsregel, hvis formaal er at bringe paastaaede kraenkelser af en varemaerkeret til ophoer, og som traeffes under en procedure, der er karakteriseret ved foelgende omstaendigheder:
- forholdsreglen betegnes i national ret som en »oejeblikkelig foreloebig forholdsregel«, og den skal vaere noedvendig »paa grund af uopsaettelighed«
- modparten indstaevnes og bliver hoert, hvis han giver moede
- der traeffes skriftlig og begrundet afgoerelse om forholdsreglen, efter at retten har foretaget en indholdsmaessig bedoemmelse af sagen
- afgoerelsen kan appelleres, og
- skoent parterne altid kan indlede en procedure om sagens realitet, accepteres afgoerelsen meget ofte af parterne som en »endelig« loesning af deres tvist,
udgoer en »foreloebig foranstaltning« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 50 i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPs), der er indeholdt i bilag 1 C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, som er indgaaet paa Faellesskabets vegne, for saa vidt angaar de omraader, der hoerer under dets kompetence, ved afgoerelse 94/800, da denne bestemmelse bl.a. omhandler »hurtige og effektive foranstaltninger«, som har til formaal at »forhindre, at der bliver begaaet en kraenkelse af nogen intellektuel ejendomsret«.
En saadan forholdsregel svarer nemlig til definitionen i TRIPs-aftalens artikel 50, naar henses til dens betegnelse i national ret, grunden til dens indfoerelse og den omstaendighed, at den ikke anses for at vaere retligt endelig, uden at dette resultat kan anfaegtes af de andre omstaendigheder, som karakteriserer den.
Parter
I sag C-53/96,
angaaende en anmodning, som Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, i medfoer af EF-traktatens artikel 177 har indgivet til Domstolen for i den for naevnte ret verserende sag,
Hermès International (kommanditaktieselskab)
mod
FHT Marketing Choice BV,
at opnaa en praejudiciel afgoerelse vedroerende fortolkningen af artikel 50, stk. 6, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, der er indeholdt i bilag 1 C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, som er indgaaet paa Faellesskabets vegne, for saa vidt angaar de omraader, der hoerer under dets kompetence, ved Raadets afgoerelse 94/800/EF af 22. december 1994 (EFT L 336, s. 1),
har
DOMSTOLEN
sammensat af praesidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformaendene C. Gulmann, H. Ragnemalm og M. Wathelet og dommerne G.F. Mancini, J.C. Moitinho de Almeida, P.J.G. Kapteyn, J.L. Murray, D.A.O. Edward (refererende dommer), J.-P. Puissochet, G. Hirsch, P. Jann og L. Sevón,
generaladvokat: G. Tesauro
justitssekretaer: fuldmaegtig L. Hewlett,
efter at der er indgivet skriftlige indlaeg af:
- Hermès International (kommanditaktieselskab) ved advokat L. van Bunnen, Bruxelles
- den nederlandske regering ved juridisk konsulent A. Bos, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget
- den franske regering ved kontorchef C. de Salins og ekspeditionssekretaer G. Mignot, begge Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtigede
- Det Forenede Kongeriges regering ved S. Ridley, Treasury Solicitor's Department, som befuldmaegtiget
- Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent P.J. Kuyper og B.J. Drijber, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede,
paa grundlag af retsmoederapporten,
efter at der er afgivet mundtlige indlaeg i retsmoedet den 27. maj 1997 af Hermès International (kommanditaktieselskab) ved advokat L. van Bunnen, af den nederlandske regering ved konsulent M. Fierstra, Udenrigsministeriet, som befuldmaegtiget, af den franske regering ved G. Mignot, af Det Forenede Kongeriges regering ved Assistant Treasury Solicitor J. Collins, som befuldmaegtiget, bistaaet af R. Plender, QC, af Raadet for Den Europaeiske Union ved G. Houttuin, Raadets Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtiget, og af Kommissionen ved P.J. Kuyper og B.J. Drijber,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 13. november 1997,
afsagt foelgende
Dom
Dommens præmisser
1 Ved beslutning af 1. februar 1996, indgaaet til Domstolen den 22. februar 1996, har Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, i henhold til EF-traktatens artikel 177 forelagt et praejudicielt spoergsmaal vedroerende fortolkningen af artikel 50, stk. 6, i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (herefter »TRIPs-aftalen«), der er indeholdt i bilag 1 C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen (herefter »WTO-overenskomsten«), som er indgaaet paa Faellesskabets vegne, for saa vidt angaar de omraader, der hoerer under dets kompetence, ved Raadets afgoerelse 94/800/EF af 22. december 1994 (EFT L 336, s. 1).
2 Dette spoergsmaal er blevet rejst under en tvist mellem Hermès International, et fransk kommanditaktieselskab (herefter »Hermès«), og FHT Marketing Choice BV (herefter »FHT«), et nederlandsk selskab, om varemaerkeret, som tilkommer Hermès.
Retsforskrifter
3 Artikel 99 i Raadets forordning (EF) nr. 40/94 af 20. december 1993 om EF-varemaerker (EFT 1994 L 11, s. 1), som har overskriften »Foreloebige, herunder sikrende retsmidler«, bestemmer i stk. 1:
»De foreloebige, herunder sikrende retsmidler, der er fastsat i en medlemsstats lovgivning for et nationalt maerke, kan kraeves foretaget for et EF-varemaerke eller en ansoegning om registrering af et EF-varemaerke af denne stats retslige myndigheder, herunder EF-varemaerkedomstolene, selv om en EF-varemaerkedomstol i en anden medlemsstat i medfoer af denne forordning er kompetent til at afgoere selve sagen.«
4 Forordningen er i overensstemmelse med sin artikel 143, stk. 1, traadt i kraft tres dage efter offentliggoerelsen i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Da forordningen er offentliggjort den 14. januar 1994, er den altsaa traadt i kraft den 15. marts 1994.
5 Artikel 1 i afgoerelse 94/800 bestemmer foelgende:
»Foelgende multilaterale aftaler og retsakter godkendes herved paa Det Europaeiske Faellesskabs vegne, for saa vidt angaar den del, der hoerer under Faellesskabets kompetence:
- overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen samt de aftaler, som er indeholdt i bilag 1, 2 og 3 til denne overenskomst.«
6 TRIPs-aftalens artikel 50 bestemmer foelgende:
»1. De retlige myndigheder skal vaere befoejet til at traeffe hurtige og effektive foreloebige foranstaltninger:
a) for at forhindre, at der bliver begaaet en kraenkelse af nogen intellektuel ejendomsret, og navnlig for at forhindre, at der kommer varer ind i handelsleddene paa deres omraade, herunder importerede varer umiddelbart efter toldbehandlingen
b) for at bevare relevant bevismateriale vedroerende den paastaaede kraenkelse.
2. De retlige myndigheder skal vaere befoejet til 'inaudita altera parte' ('uden at hoere den anden part') at traeffe foreloebige foranstaltninger, hvor dette er hensigtsmaessigt, isaer i de tilfaelde, hvor en forsinkelse efter al sandsynlighed vil forvolde uoprettelig skade for rettighedsindehaveren, eller hvor der er en paaviselig risiko for, at et bevismateriale tilintetgoeres.
3. De retlige myndigheder skal vaere befoejet til at kraeve, at sagsoegeren fremlaegger alt rimeligt disponibelt bevismateriale, saaledes at de med tilstraekkelig stor sikkerhed kan finde det godtgjort, at sagsoegeren er rettighedsindehaveren, og at sagsoegerens rettigheder kraenkes, eller at en saadan kraenkelse er umiddelbart forestaaende, samt vaere befoejet til at paalaegge sagsoegeren i tilstraekkeligt omfang at stille sikkerhed eller paa anden maade garantere, at den tiltaltes interesser er varetaget, og at misbrug er forhindret.
4. Dersom der er truffet foreloebige foranstaltninger 'inaudita altera parte' ('uden at hoere den anden part'), skal de beroerte parter underrettes derom senest umiddelbart efter, at foranstaltningen er truffet. Paa den tiltaltes begaering skal der foretages en fornyet gennemgang inkl. en ret til hoering med henblik paa inden for et rimeligt tidsrum efter, at foranstaltningerne er meddelt, at fastlaegge, om disse foranstaltninger skal aendres, kendes ugyldige eller stadfaestes.
...
6. Foreloebige foranstaltninger, der traeffes paa grundlag af stk. 1 og 2, skal paa den tiltaltes begaering kendes ugyldige eller paa anden maade ophoere med at have virkning, hvis de procedurer, der foerer til en beslutning om sagens realitet, ikke indledes inden for en rimelig frist, der skal fastlaegges af den retlige myndighed, som beordrer foranstaltningerne ivaerksat, dersom et medlems lovgivning goer dette muligt, eller i mangel af en saadan fastlaeggelse inden for en frist paa hoejst 20 arbejdsdage eller 31 kalenderdage, alt efter hvilken frist der er den laengste, jf. dog stk. 4.
...«
7 Slutakten, som gentager resultaterne af de multilaterale forhandlinger i Uruguay-rundens regi (herefter »slutakten«), og - med forbehold af indgaaelse - WTO-overenskomsten blev undertegnet i Marrakech den 15. april 1994 af Faellesskabets og medlemsstaternes repraesentanter.
8 Artikel 289, stk. 1, i den nederlandske retsplejelov (herefter »loven«) bestemmer foelgende:
»I alle sager, hvor det i betragtning af parternes interesser er noedvendigt at traeffe en oejeblikkelig foreloebig forholdsregel paa grund af uopsaettelighed, kan begaeringen indgives under et retsmoede, som praesidenten afholder med henblik herpaa paa de hverdage, som han fastsaetter herfor.«
9 For dette tilfaelde bestemmer lovens artikel 290, stk. 2, at parterne frivilligt kan moede for praesidenten, der beklaeder retten under sagen om foreloebige forholdsregler, idet rekvirenten saa skal vaere repraesenteret under retsmoedet af en advokat, mens rekvisitus kan moede personligt eller vaere repraesenteret af en advokat.
10 Ifoelge lovens artikel 292 foregriber den uopsaettelige forholdsregel, som praesidenten traeffer, ikke behandlingen af hovedsagen.
11 Endelig kan den foreloebige afgoerelse ifoelge lovens artikel 295 appelleres til Gerechtshof inden for to uger, efter at den er truffet.
Tvisten i hovedsagen
12 Hermès er i henhold til de internationale registreringer R 196 756 og R 199 735, som henviser til Benelux, indehaver af ordmaerket »Hermès« samt af ord- og figurmaerket »Hermès«.
13 Hermès anbringer bl.a. disse maerker paa slips, som selskabet udbyder til salg gennem et selektivt distributionssystem. I Nederlandene saelges »Hermès«-slipsene af selskabet Galerie & Faïence BV og af forretningen le Duc, som har hjemsted henholdsvis i Scheveningen og i Zeist.
14 Den 21. december 1995 lod Hermès - som var af den opfattelse, at FHT forhandlede kopier af selskabets slips - efter tilladelse fra praesidenten for Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, foretage tvangssikring i 10 slips hos FHT selv og tvangssikring i forhold til tredjemand i 453 slips hos PTT Post BV over for FHT.
15 Ved processkrift af 2. januar 1996 fremsatte Hermès dernaest over for praesidenten for Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, som led i en sag om foreloebige forholdsregler, krav om, at det paalagdes FHT at bringe kraenkelsen af den ophavs- og varemaerkeret, som tilkommer Hermès, til ophoer. Hermès har ligeledes kraevet, at der traeffes alle noedvendige forholdsregler for at bringe kraenkelsen endeligt til ophoer.
16 I forelaeggelsesbeslutningen har praesidenten for Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, fastslaaet, at den antagelse, at de slips, der var foretaget tvangssikring i paa Hermès' begaering, var efterligninger, var sandsynlig, og at FHT ikke med rimelighed kunne haevde at have handlet i god tro. Han efterkom foelgelig Hermès' krav og paalagde FHT straks og for fremtiden at ophoere med enhver kraenkelse af Hermès' eneophavs- og varemaerkeret.
17 Under samme sag har Hermès endvidere over for praesidenten for Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, fremsat begaering om, at der fastsaettes dels en frist paa tre maaneder for FHT til at fremsaette begaering om ophaevelse af disse foreloebige forholdsregler i henhold til artikel 50, stk. 6, regnet fra tidspunktet for forkyndelsen af afgoerelsen om foreloebige forholdsregler, dels en frist paa fjorten dage for Hermès til at indlede en proceduren om sagens realitet, regnet fra det tidspunkt, hvor FHT eventuelt fremsaetter en saadan begaering.
18 Praesidenten for Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, er af den opfattelse, at sidstnaevnte begaering ikke kan tages til foelge, fordi TRIPs-aftalens artikel 50, stk. 6, ikke fastsaetter nogen tidsgraense for rekvisitus' ret til at begaere de foreloebige forholdsregler ophaevet. Ifoelge praesidenten har denne bestemmelse tvaertimod til formaal at give rekvisitus mulighed for, paa ethvert tidspunkt indtil der afsiges dom om sagens realitet, at begaere, at en foreloebig forholdsregel ophaeves. Foelgelig kan den i naevnte bestemmelse fastsatte frist for at indlede en procedure om sagens realitet ikke fastlaegges afhaengigt af en frist, der er paalagt rekvisitus for fremsaettelse af begaering om ophaevelse.
19 Ikke desto mindre finder praesidenten for Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, det tvivlsomt, om der boer paalaegges Hermès en frist for at indlede en procedure om sagens realitet. En saadan forpligtelse ville foreligge, hvis den forholdsregel, som fastsaettes ved afslutningen af den paagaeldende sag om foreloebige forholdsregler, var en »foreloebig foranstaltning« som omhandlet i TRIPs-aftalens artikel 50.
20 I denne forbindelse har den forelaeggende ret bemaerket, at under en sag om foreloebige forholdsregler, saaledes som den er tilrettelagt ved den nederlandske lov, indstaevnes modparten, parterne har ret til at blive hoert, og retten foretager en indholdsmaessig bedoemmelse af sagen, som i oevrigt nedfaeldes i en skriftlig og begrundet foreloebig afgoerelse, som kan appelleres. Selv om parterne derefter har mulighed for at indlede en procedure om sagens realitet, accepterer de desuden i almindelighed at efterkomme afgoerelsen om foreloebige forholdsregler i sager vedroerende TRIPs-aftalen.
21 Paa denne baggrund har den nationale ret besluttet at udsaette sagen og at stille Domstolen foelgende praejudicielle spoergsmaal:
»Er en foreloebig forholdsregel som f.eks. den, der er omhandlet i artikel 289 ff. i den nederlandske retsplejelov, hvorved rettens praesident kan anmodes om at traeffe en afgoerelse, som umiddelbart kan tvangsfuldbyrdes, omfattet af begrebet foreloebig foranstaltning i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 50 i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder?«
Domstolens kompetence
22 Den nederlandske og den franske regering samt Det Forenede Kongeriges regering har anfoert, at Domstolen ikke er kompetent til at besvare dette spoergsmaal.
23 De har i denne forbindelse henvist til praemis 104 i udtalelse 1/94 af 15. november 1994 (Sml. I, s. 5267), hvori Domstolen udtalte, at TRIPs-aftalens bestemmelser om de »foranstaltninger, der skal traeffes for at sikre en effektiv beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder«, som f.eks. artikel 50, i det vaesentlige henhoerer under medlemsstaternes kompetence og ikke under Faellesskabets, fordi Faellesskabet paa datoen for afgivelsen af denne udtalelse ikke havde udnyttet sin interne kompetence paa dette omraade - bortset fra hvad angaar Raadets forordning (EOEF) nr. 3842/86 af 1. december 1986 om foranstaltninger med henblik paa forbud mod varemaerkeforfalskede varers overgang til fri omsaetning (EFT L 357, s. 1). Den nederlandske og den franske regering samt Det Forenede Kongeriges regering er af den opfattelse, at naar Faellesskabet stadig ikke har udstedt andre bestemmelser om harmonisering paa det paagaeldende omraade, falder TRIPs-aftalens artikel 50 ikke inden for faellesskabsrettens anvendelsesomraade, saaledes at Domstolen ikke er kompetent til at fortolke den.
24 Det bemaerkes imidlertid, at WTO-overenskomsten er blevet indgaaet af Faellesskabet og ratificeret af dets medlemsstater, uden at deres respektive forpligtelser over for de oevrige kontraherende parter er blevet fordelt imellem dem.
25 Uden at det er noedvendigt at fastslaa raekkevidden af de forpligtelser, som Faellesskabet har paataget sig ved at indgaa overenskomsten, bemaerkes endvidere, at ved Faellesskabets og dets medlemsstaters undertegnelse den 15. april 1994 af slutakten og af WTO-overenskomsten havde forordning nr. 40/94 vaeret i kraft i en maaned.
26 Dernaest kraever TRIPs-aftalens artikel 50, stk. 1, at de kontraherende parters retlige myndigheder skal vaere befoejet til at traeffe »foreloebige foranstaltninger« for at beskytte interesserne hos indehavere af varemaerkeret, der tildeles ved de kontraherende parters lovgivning. Artiklen fastsaetter i denne forbindelse forskellige processuelle regler for sager vedroerende saadanne foranstaltninger.
27 I henhold til artikel 99 i forordning nr. 40/94 kan de rettigheder, der foelger af et EF-varemaerke, beskyttes ved, at der traeffes bestemmelse om »foreloebige, herunder sikrende retsmidler«.
28 De retsmidler, der naevnes i sidstnaevnte bestemmelse, samt de hertil knyttede processuelle regler er ganske vist dem, der er fastsat ved den paagaeldende medlemsstats lovgivning med henblik paa nationale varemaerker. Da Faellesskabet imidlertid er deltager i TRIPs-aftalen, og da denne aftale vedroerer EF-varemaerker, er de i artikel 99 i forordning nr. 40/94 naevnte retlige myndigheder, naar de skal anvende nationale bestemmelser med henblik paa at traeffe bestemmelse om foreloebige forholdsregler til at beskytte rettigheder, der foelger af et EF-varemaerke, forpligtet til saa vidt muligt at goere det i lyset af ordlyden af og formaalet med TRIPs-aftalens artikel 50 (jf. tilsvarende dom af 24.11.1992, sag C-286/90, Poulsen og Diva Navigation, Sml. I, s. 6019, praemis 9, og af 10.9.1996, sag C-61/94, Kommissionen mod Tyskland, Sml. I, s. 3989, praemis 52).
29 Det foelger heraf, at Domstolen under alle omstaendigheder har kompetence til at fortolke TRIPs-aftalens artikel 50.
30 Det kan ikke heroverfor goeres gaeldende, at tvisten i hovedsagen vedroerer varemaerker, hvis internationale registreringer udpeger Benelux.
31 Dels tilkommer det alene den nationale ret, som behandler tvisten, og som har ansvaret for den retslige afgoerelse, der skal traeffes, at vurdere noedvendigheden af en praejudiciel afgoerelse for at kunne afsige dom. Naar det forelagte spoergsmaal vedroerer en bestemmelse, som Domstolen har kompetence til at fortolke, er Domstolen derfor i princippet forpligtet til at traeffe afgoerelse herom (jf. tilsvarende dom af 18.10.1990, forenede sager C-297/88 og C-197/89, Dzodzi, Sml. I, s. 3763, praemis 34 og 35, og af 8.11.1990, sag C-231/89, Gmurzynska-Bscher, Sml. I, s. 4003, praemis 19 og 20).
32 Dels er det, naar en bestemmelse kan finde anvendelse baade paa situationer henhoerende under national ret og paa situationer henhoerende under faellesskabsretten, afgjort i Faellesskabets interesse, at denne bestemmelse fortolkes ensartet, uanset de vilkaar, hvorunder bestemmelsen skal anvendes, saaledes at senere fortolkningsuoverensstemmelser undgaas (jf. tilsvarende domme af 17.7.1997, sag C-130/95, Giloy, Sml. I, s. 4291, praemis 28, og sag C-28/95, Leur-Bloem, Sml. I, s. 4161, praemis 34). Som anfoert i praemis 28 finder TRIPs-aftalens artikel 50 i dette tilfaelde anvendelse paa saavel EF-varemaerker som paa nationale varemaerker.
33 Det foelger heraf, at Domstolen er kompetent til at traeffe afgoerelse om det forelagte spoergsmaal.
Det praejudicielle spoergsmaal
34 Den nationale rets spoergsmaal gaar ud paa, om en forholdsregel, hvis formaal er at bringe paastaaede kraenkelser af en varemaerkeret til ophoer, og som traeffes under en procedure, der er karakteriseret ved foelgende omstaendigheder:
- forholdsreglen betegnes i national ret som en »oejeblikkelig foreloebig forholdsregel«, og den skal vaere noedvendig »paa grund af uopsaettelighed«
- modparten indstaevnes og bliver hoert, hvis han giver moede
- der traeffes skriftlig og begrundet afgoerelse om forholdsreglen, efter at retten har foretaget en indholdsmaessig bedoemmelse af sagen
- afgoerelsen kan appelleres, og
- skoent parterne altid kan indlede en procedure om sagens realitet, accepteres afgoerelsen meget ofte af parterne som en »endelig« loesning af deres tvist,
udgoer en »foreloebig foranstaltning« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i TRIPs-aftalens artikel 50.
35 Indledningsvis bemaerkes, at selv om der er udvekslet argumenter vedroerende spoergsmaalet, om TRIPs-aftalens artikel 50 har direkte virkning, skal Domstolen ikke tage stilling til dette spoergsmaal, men alene besvare det fortolkningsspoergsmaal, som er forelagt den af den nationale ret, for at sidstnaevnte kan vaere i stand til at fortolke de nederlandske processuelle bestemmelser i lyset af den naevnte artikels bestemmelser.
36 Ifoelge ordlyden af TRIPs-aftalens artikel 50, stk. 1, omhandler bestemmelsen bl.a. »hurtige og effektive« foranstaltninger, som har til formaal at »forhindre, at der bliver begaaet en kraenkelse af nogen intellektuel ejendomsret«.
37 En forholdsregel som den, den forelaeggende ret har truffet i tvisten i hovedsagen, svarer til denne definition. Da den nemlig har til formaal at bringe en kraenkelse af en varemaerkeret til ophoer, betegnes den udtrykkeligt i national ret som en »oejeblikkelig foreloebig forholdsregel« og traeffes »paa grund af uopsaettelighed«.
38 Det er desuden ubestridt, at parterne, uanset om de goer brug heraf, har ret til, efter at den paagaeldende forholdsregel er truffet, at indlede en procedure om sagens realitet, saaledes at denne forholdsregel ikke opfattes som retligt endelig.
39 Den slutning, hvorefter en forholdsregel som den, den forelaeggende ret har truffet, er en »foreloebig foranstaltning« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i TRIPs-aftalens artikel 50, kan ikke anfaegtes af de andre omstaendigheder, som karakteriserer den.
40 Hvad for det foerste angaar den omstaendighed, at modparten indstaevnes og kan blive hoert, bemaerkes, at TRIPs-aftalens artikel 50, stk. 2, giver mulighed for, »hvor dette er hensigtsmaessigt«, at traeffe foreloebige foranstaltninger »uden at hoere den anden part«, og at dens stk. 4 foreskriver saerlige fremgangsmaader. Skoent disse bestemmelser i tilfaelde, hvor det er hensigtsmaessigt, giver mulighed for at traeffe foreloebige foranstaltninger uden at hoere modparten, kan dette ikke betyde, at kun de foranstaltninger, der traeffes paa denne maade, kan betegnes som foreloebige i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i TRIPs-aftalens artikel 50. Det fremgaar tvaertimod af disse bestemmelser, at de foreloebige foranstaltninger i alle andre tilfaelde traeffes under overholdelse af den kontradiktoriske procedure.
41 For det andet er den omstaendighed, at afgoerelsen om foreloebige forholdsregler traeffes skriftligt, og at den begrundes, ikke til hinder for, at den kan betegnes som »foreloebig foranstaltning« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i TRIPs-aftalens artikel 50, da denne bestemmelse ikke indeholder nogen regel vedroerende formen for en afgoerelse om en saadan forholdsregel.
42 For det tredje er der intet i ordlyden af TRIPs-aftalens artikel 50, der giver grundlag for at antage, at de i denne artikel omhandlede foranstaltninger skal traeffes, uden at retten bedoemmer sagens omstaendigheder. Tvaertimod indebaerer denne bestemmelses stk. 3, hvorefter de retlige myndigheder skal vaere befoejet til at kraeve, at sagsoegeren fremlaegger bevismateriale, der med tilstraekkelig stor sikkerhed kan godtgoere, at hans rettigheder kraenkes, eller at en saadan kraenkelse er umiddelbart forestaaende, at de »foreloebige foranstaltninger« i hvert fald i et vist omfang er resultatet af en saadan bedoemmelse.
43 Hvad for det fjerde angaar den omstaendighed, at en forholdsregel som den i hovedsagen omhandlede kan vaere genstand for en appelsag, bemaerkes, at skoent TRIPs-aftalens artikel 50, stk. 4, udtrykkeligt giver mulighed for at indlede en »fornyet gennemgang«, naar den foreloebige foranstaltning er blevet truffet, uden at den anden part er blevet hoert, er der ingen bestemmelse i denne artikel, der udelukker, at »foreloebige foranstaltninger« i almindelighed kan vaere genstand for en appelsag.
44 Endelig kan parternes eventuelle vilje til at acceptere afgoerelsen om foreloebige forholdsregler som en »endelig« loesning af deres tvist, ikke aendre den retlige karakter af en forholdsregel, der betegnes som »foreloebig« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt TRIPs-aftalens artikel 50.
45 Spoergsmaalet skal derfor besvares med, at en forholdsregel, hvis formaal er at bringe paastaaede kraenkelser af en varemaerkeret til ophoer, og som traeffes under en procedure, der er karakteriseret ved foelgende omstaendigheder:
- forholdsreglen betegnes i national ret som en »oejeblikkelig foreloebig forholdsregel«, og den skal vaere noedvendig »paa grund af uopsaettelighed«
- modparten indstaevnes og bliver hoert, hvis han giver moede
- der traeffes skriftlig og begrundet afgoerelse om forholdsreglen, efter at retten har foretaget en indholdsmaessig bedoemmelse af sagen
- afgoerelsen kan appelleres, og
- skoent parterne altid kan indlede en procedure om sagens realitet, accepteres afgoerelsen meget ofte af parterne som en »endelig« loesning af deres tvist,
udgoer en »foreloebig foranstaltning« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i TRIPs-aftalens artikel 50.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
46 De udgifter, der er afholdt af den nederlandske regering, den franske regering og Det Forenede Kongeriges regering samt Kommissionen, som har afgivet indlaeg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgoer et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at traeffe afgoerelse om sagens omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
kender
DOMSTOLEN
vedroerende det spoergsmaal, der er forelagt af Arrondissementsrechtbank, Amsterdam, ved beslutning af 1. februar 1996, for ret:
En forholdsregel, hvis formaal er at bringe paastaaede kraenkelser af en varemaerkeret til ophoer, og som traeffes under en procedure, der er karakteriseret ved foelgende omstaendigheder:
- forholdsreglen betegnes i national ret som en »oejeblikkelig foreloebig forholdsregel«, og den skal vaere noedvendig »paa grund af uopsaettelighed«
- modparten indstaevnes og bliver hoert, hvis han giver moede
- der traeffes skriftlig og begrundet afgoerelse om forholdsreglen, efter at retten har foretaget en indholdsmaessig bedoemmelse af sagen
- afgoerelsen kan appelleres, og
- skoent parterne altid kan indlede en procedure om sagens realitet, accepteres afgoerelsen meget ofte af parterne som en »endelig« loesning af deres tvist,
udgoer en »foreloebig foranstaltning« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 50 i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder, der er indeholdt i bilag 1 C til overenskomsten om oprettelse af Verdenshandelsorganisationen, som er indgaaet paa Faellesskabets vegne, for saa vidt angaar de omraader, der hoerer under dets kompetence, ved Raadets afgoerelse 94/800/EF af 22. december 1994.
Full & Egal Universal Law Academy