Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
Retspleje - forelaeggelse for Domstolen paa grundlag af en voldgiftsbestemmelse - Domstolens kompetence - raekkevidde og graenser
(EF-traktaten, art. 181)
Sammendrag
Domstolens kompetence, der hviler paa en voldgiftsbestemmelse, udgoer en undtagelse fra almindelige retsregler og skal derfor fortolkes snaevert. Domstolen kan kun paakende de paastande, der hviler paa en kontrakt, der er indgaaet af Faellesskabet, og som indeholder en voldgiftsbestemmelse, eller som staar i direkte forbindelse med de forpligtelser, der foelger af denne kontrakt.
For saa vidt angaar en kontrakt, ved hvis indgaaelse Faellesskabet er repraesenteret af Kommissionen, og som vedroerer gennemfoerelsen af et bestemt projekt, opfylder et anbringende, hvorved det goeres gaeldende, at en tjenestemand fra Kommissionen skulle have fremsat injurier mod medkontrahenten i forbindelse med kontakter mellem Kommissionen og udenforstaaende virksomheder, som ikke har nogen forbindelse med den paagaeldende kontrakt, men vedroerer en ansoegning om stoette til et saerskilt projekt, ikke ovennaevnte betingelse og maa derfor afvises.
Parter
I sag C-337/96,
Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved juridisk konsulent Thomas F. Cusack, som befuldmaegtiget, bistaaet af barrister Fergus Randolph, og med valgt adresse i Luxembourg hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,
sagsoeger,
mod
Industrial Refuse & Coal Energy Ltd, Oxted (Det Forenede Kongerige), ved solicitors Kanaar & Co.,
sagsoegt,
angaaende en paastand dels om tilbagebetaling af et beloeb, Kommissionen havde ydet sagsoegte som forskud i forbindelse med et demonstrationsprojekt, hvorved en omlastningsstation skulle ombygges med henblik paa fremstilling af elektricitet paa grundlag af behandling af byaffald, dels et modkrav i form af en paastand om betaling af restbeloebet af den maksimale stoette ifoelge kontrakten og endelig et krav om erstatning,
har
DOMSTOLEN
(Foerste Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, P. Jann (refererende dommer), og dommerne D.A.O. Edward og M. Wathelet,
generaladvokat: A. Saggio
justitssekretaer: R. Grass,
paa grundlag af retsmoederapporten,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgoerelse den 14. juli 1998,
afsagt foelgende
Dom
Dommens præmisser
1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 14. oktober 1996 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EF-traktatens artikel 181 anlagt sag med paastand om, at Industrial Refuse & Coal Energy Ltd (herefter »Iraco«) tilpligtes at betale 242 234 ECU med tillaeg af morarente, 8,15% p.a., fra den 20. oktober 1993.
2 I svarskriftet har Iraco som modkrav nedlagt paastand om, at Kommissionen tilpligtes at betale 445 174 ECU med tillaeg af morarente, 8,15% p.a., fra den 23. august 1989 samt erstatning 1 mio. ECU.
Den omtvistede kontrakt
3 Den 9. juli 1987 indgik Faellesskabet ved Kommissionen en kontrakt med Iraco om gennemfoerelse af et demonstrationsprojekt, hvorved en omlastningsstation skulle ombygges med henblik paa fremstilling af elektricitet paa grundlag af behandling af byaffald. I henhold til kontrakten forpligtede Iraco sig til at udfoere de noedvendige arbejder og til, at projektet var afsluttet i august 1989.
4 I henhold til kontraktens artikel 3 skulle Kommissionen yde Iraco en oekonomisk stoette paa 26,2% af de faktiske udgifter til projektet, ekskl. moms, idet stoetten dog ikke maatte overstige 636 612 ECU. I henhold til afsnit 1, litra a), i bilag II til kontrakten skulle der senest 60 dage efter kontraktens underskrivelse indbetales et forskud paa 190 984 ECU paa en rentebaerende konto, der var oprettet i medkontrahentens navn. Forskuddet og renterne maatte kun anvendes til projektet, og renterne af forskuddet skulle modregnes i restbeloebet for den oekonomiske stoette. Det fremgaar af afsnit 1, litra c), i bilag II til kontrakten, at det beloeb, der er udbetalt som stoette, foerst overgaar endeligt til medkontrahenten, naar den endelige rapport og slutopgoerelsen over udgifterne er blevet godkendt.
5 I henhold til kontraktens artikel 6, stk. 1, haefter alene Iraco for tab, skade mv., som selskabet maatte lide under eller i forbindelse med gennemfoerelsen af kontrakten.
6 I artikel 7 var det fastsat, at alle aendringer eller tilfoejelser til kontraktvilkaarene skulle godkendes skriftligt af begge de kontraherende parter.
7 I artikel 9 hed det, at kontrakten kunne opsiges af hver af kontrahenterne med to maaneders varsel, saafremt det maatte blive formaalsloest at fortsaette det fastsatte arbejdsprogram. Dersom det paa grundlag af opgoerelsen af de af Kommissionen udbetalte beloeb maatte vise sig, at medkontrahenten havde faaet udbetalt et for stort beloeb, skulle medkontrahenten oejeblikkeligt tilbagebetale det overskydende beloeb til Kommissionen med renter fra det tidspunkt, hvor arbejdet blev fuldfoert eller afbrudt. Den i saa fald gaeldende rentesats skulle vaere den sats, der var fastsat af Den Europaeiske Investeringsbank paa det tidspunkt, hvor Kommissionen traf beslutning om at yde oekonomisk stoette til projektet.
8 I kontraktens artikel 11 var det fastsat, at visse af de oplysninger vedroerende projektet, som medkontrahenten skulle tilstille Kommissionen, skulle behandles fortroligt.
9 I henhold til artikel 13 havde parterne aftalt, at eventuelle tvister vedroerende kontraktens gyldighed, fortolkning eller anvendelse skulle indbringes for Domstolen.
10 Ifoelge kontraktens artikel 14 fandt engelsk ret anvendelse paa kontrakten.
Faktiske omstaendigheder
11 Det fremgaar af sagen, at Kommissionen foretog to udbetalinger til Iraco, nemlig den 18. august 1987, hvor der blev udbetalt 190 984 ECU, og den 1. januar 1988, hvor der blev udbetalt 11 005 ECU.
12 Ved skrivelse af 20. november 1987 meddelte Iraco Kommissionen, at man havde opgivet den oprindelige placering af projektet, hvilket kunne medfoere, at projektet blev forsinket med nogle maaneder.
13 Ved skrivelse af 29. november 1988 accepterede Kommissionen, at datoen for fuldfoerelsen af projektet blev udsat fra august 1989 til september 1990. Kommissionen paalagde imidlertid Iraco at finde en egnet placering, der var godkendt af de kompetente lokale myndigheder, senest seks maaneder efter modtagelsen af skrivelsen.
14 Ved skrivelse af 23. august 1989 meddelte Kommissionen, at da Iraco stadig ikke havde fundet en egnet placering, opsagde Kommissionen kontrakten, jf. dennes artikel 9. Kommissionen anmodede Iraco om at fremsende en oekonomisk rapport, som skulle indeholde en detaljeret opgoerelse af alle de udgifter, der var afholdt i forbindelse med projektet indtil den 15. december 1988, og oplysning om, hvor meget der i alt var paaloebet i renter paa den konto, som forskuddet var blevet indbetalt paa. Rapporten skulle sendes til Kommissionen senest den 30. september 1989.
15 Ved skrivelse af 18. oktober 1989 praeciserede Kommissionen, at opsigelsen ikke skyldtes udstedelsen af Raadets direktiv 89/369/EOEF af 8. juni 1989 om forebyggelse af luftforurening fra nye kommunale affaldsforbraendingsanlaeg (EFT L 163, s. 32, herefter »direktivet«), som endnu ikke var blevet gennemfoert i medlemsstaterne.
16 Efter en yderligere brevveksling tilstillede Iraco den 23. november 1990 Kommissionen en skrivelse, der var vedlagt bilag for selskabets udgifter og for de beloeb, der var anvendt i overensstemmelse med betingelserne for ydelsen af stoetten.
17 Med henvisning til, at Kommissionen ikke kunne godkende de beloeb, Iraco havde opgivet, besluttede Kommissionen at foretage en kontrol paa stedet. Ifoelge denne kontrol, hvis resultat Kommissionen meddelte Iraco ved skrivelse af 4. august 1993, skulle Iraco tilbagebetale Kommissionen 242 234 ECU. I henhold til skrivelsen skulle beloebet betales senest to maaneder efter modtagelsen af skrivelsen.
18 Ved skrivelse af 18. august 1993 kraevede Iraco, at Kommissionen udbetalte selskabet 636 612 ECU, svarende til udgifterne til yderligere arbejder, manglende fortjeneste og lidte tab.
19 Ved skrivelse af 20. oktober 1993 anerkendte Iraco modtagelsen af en debetnota, der var fremsendt af Kommissionens regnskabsfoerer.
20 Iraco betalte ikke det beloeb, Kommissionen havde forlangt, og Kommissionen har derfor anlagt naervaerende sag.
Retsforhandlingerne for Domstolen
21 Kommissionens staevning er registreret paa Domstolens Justitskontor den 14. oktober 1996.
22 Ved begaering indgivet til Domstolens Justitskontor den 12. december 1996 har Iraco ansoegt om fri proces, jf. procesreglementets artikel 76.
23 Ved kendelse af 3. februar 1997 tog Domstolen ikke begaeringen til foelge.
24 Den 10. marts 1997 indleverede Iraco til Domstolens Justitskontor et dokument, der var betegnet »Svarskrift og modkrav«.
25 Ved processkrift indleveret til Domstolens Justitskontor den 15. maj 1997 har Kommissionen i medfoer af procesreglementets artikel 91, stk. 1, og artikel 94, stk. 1, nedlagt paastand om, at ovennaevnte dokument naegtes fremlagt, og om, at Domstolen afsiger udeblivelsesdom, dvs. afsiger dom efter Kommissionens paastande.
26 Ved kendelse af 23. september 1997 tog Domstolen ikke disse paastande til foelge.
Realiteten
27 Kommissionen har anfoert, at den har opsagt kontrakten i henhold til dennes artikel 9, at Iraco har anerkendt, at kontrakten er blevet opsagt i henhold til denne bestemmelse, at det paa grundlag af en af uafhaengige sagkyndige foretaget kontrol kunne fastslaas, at Iraco skyldte Kommissionen 242 234 ECU, og at Kommissionen formelt har kraevet dette beloeb tilbagebetalt. Ifoelge Kommissionen kan den derfor i henhold til kontrakten kraeve det naevnte beloeb betalt.
28 Kommissionen har tilfoejet, at ovennaevnte beloeb udgoeres af et beloeb paa 191 438 ECU med tillaeg af rente, 8,15%, jf. kontraktens artikel 9. Rentebeloebet udgoer 50 796 ECU. Kommissionen har endvidere kraevet morarente fra den 20. oktober 1993, hvor Iraco maa antages at have modtaget debetnotaen.
29 Heroverfor har Iraco som modkrav gjort gaeldende, at Kommissionen maa haefte for foelgerne af, at kontrakten er ugyldig, idet Kommissionen indledte droeftelser med de kompetente britiske myndigheder med henblik paa, at der blev udstedt et direktiv om skaerpet miljoebeskyttelse, idet det beroerte forbraending af fast, kommunalt affald og af affaldsbraendsel.
30 I henhold til det direktiv, som disse droeftelser foerte til, blev der fastsat miljoebeskyttelseskrav, som det i kontrakten omhandlede projekt ikke opfyldte. Ifoelge Iraco havde Kommissionen herved gjort kontrakten »teknisk ulovlig« og havde tilsidesat sin forpligtelse til at holde medkontrahenten underrettet om de raadslagninger, der havde fundet sted mellem Kommissionen og de britiske myndigheder, og som havde medfoert, at projektet ikke kunne fuldfoeres som forudsat.
31 Iraco har naermere anfoert, at som foelge af de aendringer, der var foretaget af de gaeldende bestemmelser, havde selskabet maattet yde en betydelig indsats for at bringe projektet i overensstemmelse med de nye krav, hvilket havde kraevet megen tid og omfattende investeringer.
32 Iraco har endvidere gjort gaeldende, at Kommissionen har tilsidesat sine kontraktlige forpligtelser, dels derved, at den underrettede KTI Energy Inc., der ikke er part i kontrakten, om de foranstaltninger, den agtede at traeffe, og saaledes tilsidesatte sin forpligtelse til at behandle visse oplysninger fortroligt, dels derved, at Kommissionen til skade for Iraco tog kontakt med Costain Ventures og Midland Electricity Board med hensyn til ydelse af en eventuel stoette, som ikke var omfattet af kontrakten. Under et moede med de naevnte to selskaber havde en tjenestemand fra Kommissionen fremsat injurier mod Iraco's direktoer.
33 Iraco har foelgelig som modkrav nedlagt paastand om, at Kommissionen i henhold til kontraktens artikel 7 betaler et oekonomisk udligningsbeloeb samt erstatning. Ifoelge Iraco kan det beloeb, der udgoer erstatning for foelgerne af Kommissionens overtraedelser af kontrakten, passende fastsaettes til restbeloebet for stoetten, dvs. 445 174 ECU. Som erstatning for den skade, Kommissionen har paafoert Iraco og KTI Energy Ltd, hvori Iraco har en tredjedel af aktiekapitalen og KTI Energy Inc. to tredjedele, har Iraco kraevet 1 mio. ECU.
34 Heroverfor har Kommissionen for det foerste anfoert, at det direktiv, Iraco har paaberaabt sig, ikke finder anvendelse paa kontrakten.
35 For saa vidt dernaest angaar de kontakter, Kommissionen har haft med KTI Energy Inc., har Kommissionen paapeget, at det i den skrivelse, Kommissionen fremsendte som svar paa en forespoergsel fra KTI Energy Inc., blot hed, at dette selskab ikke kunne deltage i projektet, eftersom der ikke var fundet en egnet placering, og at Kommissionen foelgelig havde opsagt kontrakten. Med hensyn til Iraco's klage, hvorefter Kommissionen har tilsidesat forpligtelsen til at behandle oplysninger om projektet fortroligt, har Kommissionen paapeget, at det i kontraktens artikel 11 er fastsat, at denne forpligtelse kun gaelder med hensyn til visse oplysninger, som Iraco har givet Kommissionen. Ifoelge Kommissionen er der derfor ikke tale om tilsidesaettelse af artikel 11.
36 Hvad endelig angaar de kontakter, Kommissionen har haft med Costain Ventures og Midland Electricity Board, har Kommissionen understreget, at som Iraco selv har indroemmet, er den skade, Iraco haevder at have lidt, forbundet med et projekt, der ikke har nogen forbindelse med den omtvistede kontrakt. Efter Kommissionens opfattelse kan disse problemer derfor i henhold til kontraktens artikel 13 ikke vaere omfattet af sagens genstand.
37 Da Iraco har fremfoert de samme indsigelser og argumenter, baade i svarskriftet vedroerende Kommissionens paastande og til stoette for selskabets modkrav, vil Kommissionens soegsmaal og Iraco's modkrav blive behandlet under ét.
38 Det bemaerkes, at da det var blevet formaalsloest at fortsaette projektet, kunne Kommissionen i henhold til kontraktens artikel 9 lovligt opsige den med to maaneders varsel.
39 Det fremgaar saaledes af sagen, at to aar efter kontraktens indgaaelse og paa et tidspunkt, hvor projektet naesten burde have vaeret fuldfoert, havde Iraco stadig ikke fundet en egnet placering. Selv om Kommissionen havde accepteret en udskydelse af tidspunktet for projektets afslutning, skete det paa den udtrykkelige betingelse, at Iraco fandt en egnet placering inden for en frist paa seks maaneder, en betingelse, som Iraco ikke overholdt.
40 Iraco har ikke bestridt, at Kommissionen lovligt kunne opsige kontrakten i henhold til dennes artikel 9.
41 Opsigelsen, der var indeholdt i en skrivelse fra Kommissionen af 23. august 1989, og som fik virkning den 23. oktober 1989, indebaerer en forpligtelse for medkontrahenten til straks at tilbagebetale et eventuelt for meget udbetalt beloeb til Kommissionen, med tillaeg af rente fra det tidspunkt, hvor arbejdet blev afsluttet eller afbrudt.
42 For saa vidt angaar den naevnte tilbagebetalingsforpligtelse kan Iraco ikke med foeje goere gaeldende, at Kommissionen ikke har overholdt sine kontraktlige forpligtelser.
43 Med hensyn til anbringendet vedroerende direktivet maa det saaledes fastslaas, at Iraco ikke havde noget grundlag for at antage, at direktivet kunne beroere projektets gennemfoerelse.
44 Hertil bemaerkes for det foerste, at Iraco skulle finde en egnet placering til projektet, og at det skulle ske, inden direktivet blev udstedt.
45 Endvidere bemaerkes, at i henhold til direktivets artikel 2 finder det kun anvendelse paa »nye forbraendingsanlaeg«. De er i direktivets artikel 1, stk. 5, sammenholdt med artikel 12, defineret som anlaeg, hvortil der er udstedt driftstilladelse efter den 1. december 1990. Da det projekt, den omtvistede kontrakt vedroerer, skulle vaere gennemfoert senest i september 1990, ville det under ingen omstaendigheder have vaeret omfattet af den i direktivet fastsatte ordning.
46 For saa vidt endelig angaar det af Iraco anfoerte, hvorefter direktivet udgoer en aendring af kontrakten, og Iraco til stoette herfor har henvist til kontraktens artikel 7, bemaerkes blot, at direktivet, som er en almengyldig retsakt udstedt af Raadet, ikke kan udgoere en aendring af kontrakten, som kan vaere genstand for en aftale mellem parterne. Det fremgaar heller ikke af sagen, at parterne i lyset af direktivet skulle have aftalt en saadan aendring.
47 For saa vidt angaar anbringendet om, at Kommissionen har tilsidesat sin forpligtelse til at behandle projektet fortroligt derved, at der er udvekslet oplysninger mellem Kommissionen og KTI Energy Inc., maa det fastslaas, at Kommissionen blot meddelte dette selskab, at det ikke kunne deltage i projektet, idet der ikke var fundet en egnet placering, og projektet derfor ikke ville blive gennemfoert. En saadan oplysning, der i oevrigt er meddelt en virksomhed, som ville indgaa i det paagaeldende projekt, og hvor Kommissionen med foeje kunne antage, at virksomheden var bekendt med forholdene omkring projektet, kan ikke antages at vaere en tilsidesaettelse af forpligtelsen til at behandle oplysninger om projektet fortroligt, selv hvis det antages, at oplysningerne om de konkrete vanskeligheder, der havde vaeret til hinder for, at Iraco kunne finde en egnet placering, var omfattet af en saadan forpligtelse.
48 Med hensyn til det af Iraco anfoerte om, at en tjenestemand fra Kommissionen angiveligt har fremsat injurier mod Iraco, maa det som anfoert af generaladvokaten i punkt 24 i forslaget til afgoerelse fastslaas, at dette anbringende maa afvises.
49 Det bemaerkes naermere, at Domstolens kompetence, der hviler paa en voldgiftsbestemmelse, udgoer en undtagelse fra almindelige retsregler og derfor skal fortolkes snaevert. Domstolen kan kun paakende de paastande, der hviler paa en kontrakt, der er indgaaet af Faellesskabet, og som indeholder en voldgiftsbestemmelse, eller som staar i direkte forbindelse med de forpligtelser, der foelger af denne kontrakt (jf. dom af 18.12.1986, sag 426/85, Kommissionen mod Zoubek, Sml. s. 4057, praemis 11).
50 Det fremgaar imidlertid af de bemaerkninger, sagsoegte selv er fremkommet med, at kontakterne mellem Kommissionen og de ovennaevnte udenforstaaende virksomheder ikke havde nogen forbindelse med kontrakten, men vedroerte en ansoegning om stoette til et saerskilt projekt.
51 Der maa saaledes gives Kommissionen medhold, mens Iraco's modkrav delvis maa afvises, og Kommissionen i oevrigt maa frifindes herfor.
52 For saa vidt angaar det beloeb, Iraco skylder Kommissionen, maa det fastslaas, at Iraco ikke har bestridt rigtigheden af resultatet af den kontrol, der er foretaget. Det beloeb, Kommissionen principalt har nedlagt paastand om, og som udgoer 191 438 ECU, maa derfor tilkendes den.
53 Med hensyn til rentekravet paa 50 796 ECU, som er naermere opgjort i bilaget til Kommissionens skrivelse af 4. august 1993, maa det fastslaas, at det omfatter perioden fra den 18. august 1987, hvor forskuddet blev udbetalt, til den 23. november 1990, hvor Iraco fremsendte den oekonomiske rapport. Rentesatsen paa 8,15% p.a. er fastsat i henhold til kontraktens artikel 9 og svarer til den sats, som Den Europaeiske Investeringsbank anvendte paa det tidspunkt, hvor Kommissionen traf beslutning om at yde den oekonomiske stoette.
54 I henhold til den naevnte artikel skal der imidlertid foerst betales rente fra det tidspunkt, hvor arbejdet er afsluttet eller blevet afbrudt. Dette tidspunkt har Kommissionen ikke naermere praeciseret.
55 Det fremgaar imidlertid af bilag II til kontrakten, at renterne af forskuddet kun maa anvendes til projektet, og at de skal fradrages i restbeloebet for den oekonomiske stoette. Parterne havde saaledes aftalt, at renterne af det beloeb, der ikke var blevet anvendt, ikke tilhoerte medkontrahenten, men skulle tilbagebetales til Kommissionen.
56 Der maa foelgelig gives Kommissionen medhold i dens paastand om rente fra den 18. august 1987 til den 23. november 1990. Da Iraco ikke har bestridt den rentesats, Kommissionen har paastaaet anvendt, findes det rimeligt, at den i kontraktens artikel 9 fastsatte rentesats paa 8,15% p.a. ogsaa anvendes ved beregningen af den rente, som skal betales i henhold til bilag II til kontrakten. Der maa herefter tilkendes Kommissionen rente 50 796 ECU.
57 Der maa endvidere gives Kommissionen medhold i dens paastand om, at Iraco tilpligtes at betale morarente, 8,15% p.a., fra den 20. oktober 1993, hvor Iraco modtog debetnotaen.
58 Hverken kontrakten eller engelsk ret, som kontrakten i henhold til dennes artikel 14 er omfattet af, indeholder bestemmelser om beregning af rentes rente under omstaendigheder som de i hovedsagen foreliggende. Der skal derfor kun beregnes rente af hovedstolen, dvs. af 191 438 ECU.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
59 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger. Iraco har tabt sagen og boer derfor betale sagens omkostninger.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
(Foerste Afdeling)
1) Industrial Refuse & Coal Energy Ltd tilbagebetaler til Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber 191 438 ECU, med tillaeg af rente 50 796 ECU for perioden fra den 18. august 1987 til den 23. november 1990 og rente, 8,15% p.a., af 191 438 ECU fra den 20. oktober 1993 til betaling sker.
2) Kommissionen frifindes for Industrial Refuse & Coal Energy Ltd's modkrav.
3) Industrial Refuse & Coal Energy Ltd betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy