Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
1 Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - institutionernes skoen - domstolskontrol - graenser
2 Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - dumpingmargen - fastlaeggelse af den normale vaerdi - det i foerste raekke anvendelige grundlag - prisen i normal handel - fastlaeggelse paa andet grundlag - betingelser - ingen afsaetning paa hjemmemarkedet, som sker i form af normal handel, eller som muliggoer en passende sammenligning - normal handel - afsaetning, der muliggoer en passende sammenligning - begreb
[Raadets forordning nr. 2423/88, art. 2, stk. 3, litra a) og b)]
3 Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - dumpingmargen - fastlaeggelse af den normale vaerdi - fastlaeggelse i form af en beregnet vaerdi - de forskellige beregningsmetoders indbyrdes prioritetsraekkefoelge - beregning af fortjenstmargenen - beregning i foerste raekke paa grundlag af producentens eller eksportoerens fortjeneste i forbindelse med fortjenstgivende salg af samme vare paa hjemmemarkedet - beregning paa grundlag af andre producenters eller eksportoerers fortjeneste i forbindelse med fortjenstgivende salg af samme vare paa hjemmemarkedet - betingelser
[Raadets forordning nr. 2423/88, art. 2, stk. 3, litra b), nr. ii)]
4 Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - dumpingmargen - fastlaeggelse af den normale vaerdi - beregnet vaerdi - salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger - andre regler end dem, der gaelder ved fastlaeggelsen af eksportprisen
[Raadets forordning nr. 2423/88, art. 2, stk. 3, og art. 7, stk. 7, litra b)]
5 Retspleje - fremsaettelse af nye anbringender under sagens behandling - betingelser - nyt anbringende - begreb
[Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c), og art. 48, stk. 2]
6 Faelles handelspolitik - beskyttelse mod dumping - dumpingmargen - fastlaeggelse af den normale vaerdi - fastlaeggelse i form af en beregnet vaerdi - eksportsalg til Original Equipment Manufacturers (OEM) - justering af den fortjenstmargen, der indgaar i den beregnede normale vaerdi i forbindelse med saadanne salg - betingelser
[Raadets forordning nr. 2423/88, art. 2, stk. 3, litra b), nr. ii)]
Sammendrag
1 Naar institutionerne paa grundlag af grundforordninger traeffer konkrete antidumpingforanstaltninger, har de et vidt skoen som foelge af kompleksiteten af de oekonomiske, politiske og retlige situationer, de skal undersoege. Det foelger heraf, at den retlige proevelse, som Faellesskabets retsinstanser skal foretage, af en saadan bedoemmelse maa begraenses til en kontrol af, at formforskrifterne er overholdt, at de faktiske omstaendigheder, paa grundlag af hvilke det anfaegtede valg er foretaget, er materielt rigtige, at der ikke foreligger en aabenbar fejl i vurderingen af de naevnte faktiske omstaendigheder, og at der ikke foreligger magtfordrejning.
Naar institutionerne udoever den skoensbefoejelse, som grundforordningen tillaegger dem, er de ikke forpligtet til i detaljer og paa forhaand at forklare de kriterier, som de paataenker at anvende i hver enkelt situation, heller ikke i tilfaelde, hvor de opstiller nye principielle retningslinjer.
2 Ifoelge ordlyden og opbygningen af artikel 2, stk. 3, litra a), i grundforordningen paa antidumpingomraadet, forordning nr. 2423/88, skal den normale vaerdi i foerste raekke fastlaegges paa grundlag af den faktiske pris paa hjemmemarkedet. Det fremgaar saaledes af forordningens artikel 2, stk. 3, litra b), at dette princip kun kan fraviges, naar der ikke saelges en tilsvarende vare i normal handel, eller naar saadant salg ikke muliggoer en passende sammenligning.
Begrebet normal handel angaar selve arten af den paagaeldende afsaetning. Det tager sigte paa ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi at udelukke tilfaelde, i hvilke salget paa hjemmemarkedet ikke finder sted paa normale handelsvilkaar, navnlig naar et produkt saelges til en pris, der ligger under produktionsomkostningerne.
I den henseende antager institutionerne, at den faktiske pris ikke udgoer et passende grundlag for fastsaettelsen af den normale vaerdi, naar omfanget af en producents fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet er mindre end 10% af det samlede omfang af producentens salg af det tilsvarende produkt paa hjemmemarkedet.
Kravet om, at salget paa hjemmemarkedet skal give mulighed for en passende sammenligning, angaar spoergsmaalet om, hvorvidt denne afsaetning har vaeret tilstraekkelig repraesentativ til at kunne tjene som grundlag for fastlaeggelsen af den normale vaerdi. Transaktionerne paa hjemmemarkedet maa saaledes afspejle en normal koeberadfaerd og foere til en normal prisdannelse. Denne betingelse er opfyldt, naar den paagaeldende producents afsaetning paa hjemmemarkedet overstiger 5% af eksportsalget til Faellesskabet.
3 De tre metoder til fastlaeggelse af den beregnede vaerdi, der opregnes i artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), i grundforordningen paa antidumpingomraadet, forordning nr. 2423/88, skal tages i betragtning i den raekkefoelge, hvori de optraeder i bestemmelsen.
Fortjenstmargenen skal derfor i foerste raekke fastsaettes paa grundlag af den paagaeldende producents fortjeneste ved fortjenstgivende salg af samme vare paa hjemmemarkedet. Det er kun, saafremt der ikke foreligger oplysninger herom, eller saafremt oplysningerne er upaalidelige eller uegnede til formaalet, at fortjenstmargenen skal fastsaettes paa grundlag af den fortjeneste, andre producenter har opnaaet ved salg af samme vare paa hjemmemarkedet.
Medmindre der foreligger ganske saerlige omstaendigheder, er en fortjeneste upaalidelig og foelgelig uegnet med henblik paa beregningen af den fortjenstmargen, der skal indgaa i den beregnede normale vaerdi, naar producenten eller eksportoeren opnaar fortjeneste paa en del af hjemmemarkedssalget, der udgoer mindre end 10% af det samlede salg paa hjemmemarkedet af samme vare.
4 Fastlaeggelsen af den normale vaerdi og af eksportprisen er undergivet forskellige regler, der er uafhaengige af hinanden. Som foelge heraf er institutionerne, ved fastsaettelsen af den beregnede normale vaerdi, ikke forpligtet til at tage hensyn til forsikrings- og transportomkostninger, der er beregnet med det praecise formaal at fastlaegge nettoprisen for eksport ab fabrik af produkter, der goeres til genstand for dumping.
5 Det fremgaar af bestemmelserne i procesreglementets artikel 44, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 48, stk. 2, at staevningen skal indeholde soegsmaalets genstand og en kort fremstilling af soegsmaalsgrundene, og at nye anbringender ikke maa fremsaettes under sagens behandling, medmindre de stoettes paa retlige eller faktiske omstaendigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne. Imidlertid skal et anbringende, der udgoer en uddybning af et anbringende, der tidligere er fremsat direkte eller indirekte i staevningen, og som har en naer sammenhaeng med dette, antages til realitetsbehandling.
6 Den afgoerende forskel mellem salg til koebere, der er Original Equipment Manufacturers (OEM), og salg af maerkevarer findes i handelsleddet. De to former for afsaetning retter sig nemlig mod forskellige kunder, der i almindelighed driver virksomhed i forskellige handelsled. OEM-koebere har saerlige funktioner set i forhold til saedvanlige forhandlere. OEM-koebere indkoeber produkter hos en fabrikant og videresaelger dem derpaa under eget maerke, hvorved den paagaeldende paatager sig fabrikantens ansvar og baerer omkostningerne i forbindelse med afsaetningen af varerne. Disse funktioners saerlige kendetegn kommer navnlig til udtryk i strukturen for de priser, som fabrikanten anvender i forhold til OEM-koebere, idet disse priser i almindelighed er lavere end de priser, der finder anvendelse ved salg til saedvanlige forhandlere.
Raadet har saaledes ikke tilsidesat artikel 2, stk. 3, i grundforordningen paa antidumpingomraadet, forordning nr. 2423/88, ved at kraeve, at en producent skulle paavise, at virksomhedens eksportsalg til Faellesskabet til OEM-koebere skete til en pris og med en fortjenstmargen, der var lavere end det, der var tilfaeldet ved virksomhedens hjemmemarkedssalg af maerkevarer.
Parter
I sag T-118/96,
Thai Bicycle Industry Co. Ltd, Samutprakarn (Thailand), ved advokaterne Jean-François Bellis og Richard Luff, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokat Freddy Brausch, 11, rue Goethe,
sagsoeger,
mod
Raadet for Den Europaeiske Union ved juridisk konsulent Antonio Tanca, som befuldmaegtiget, bistaaet af advokaterne Hans-Juergen Rabe og Georg M. Berrisch, Hamburg, og med valgt adresse hos generaldirektoer Alessandro Morbilli, Den Europaeiske Investeringsbanks Direktorat for Juridiske Anliggender, 100, boulevard Konrad Adenauer,
sagsoegt,
angaaende en paastand om annullation af Raadets forordning (EF) nr. 648/96 af 28. marts 1996 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af cykler med oprindelse i Indonesien, Malaysia og Thailand og om endelig opkraevning af den midlertidige told (EFT L 91, s. 1),
har
DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS
(Fjerde Udvidede Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, P. Lindh, og dommerne R. García-Valdecasas, K. Lenaerts, J.D. Cooke og M. Jaeger,
justitssekretaer: ekspeditionssekretaer B. Pastor,
paa grundlag af den skriftlige forhandling og efter mundtlig forhandling den 28. januar 1998,
afsagt foelgende
Dom
Dommens præmisser
Faktiske omstaendigheder
1 Denne sag angaar en paastand om annullation af Raadets forordning (EF) nr. 648/96 af 28. marts 1996 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af cykler med oprindelse i Indonesien, Malaysia og Thailand og om endelig opkraevning af den midlertidige told (EFT L 91, s. 1, herefter »den omtvistede forordning«). Forordningen var en opfoelgning af Kommissionens forordning (EF) nr. 2414/95 af 13. oktober 1995 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af cykler med oprindelse i Indonesien, Malaysia og Thailand (EFT L 248, s. 12, herefter »den midlertidige forordning«).
2 Sagsoegeren, Thai Bicycle Industry Co. Ltd, er en thailandsk virksomhed, der producerer og eksporterer cykler til Faellesskabet. Virksomheden fremstiller ogsaa dele til cykler og knallerter.
3 Efter klage indgivet af European Bicycle Manufacturers Association offentliggjorde Kommissionen den 3. februar 1994 en meddelelse om indledningen af en antidumpingprocedure vedroerende importen af cykler med oprindelse i Indonesien, Malaysia og Thailand (EFT C 35, s. 3) paa grundlag af Raadets forordning (EOEF) nr. 2423/88 af 11. juli 1988 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (EFT L 209, s. 1, herefter »grundforordningen«).
4 Kommissionen tilsendte sagsoegeren et spoergeskema, som sagsoegeren besvarede ved skrivelser af 21. og 23. marts 1994. Tre andre thailandske cykelproducenter medvirkede ved undersoegelsen, nemlig Bangkok Cycle Industrial Co. Ltd, Siam Cycle MGF Co. Ltd (herefter »Siam«) og Victory Cycle Co. Ltd (herefter »Victory«).
5 Den 26. og 27. september 1994 aflagde Kommissionen besoeg i sagsoegerens virksomhed med henblik paa at kontrollere sagsoegerens svar i spoergeskemaet samt samtlige andre relevante oplysninger (herefter »kontrolbesoeget«).
6 Den 13. oktober 1995 udstedte Kommissionen den midlertidige forordning, hvorved der indfoertes en midlertidig antidumpingtold paa 13,2% paa importen af sagsoegerens cykler.
7 Ved skrivelse af 16. oktober 1995 gav Kommissionen sagsoegeren meddelelse om de vigtigste faktiske forhold og betragtninger, der laa til grund for indfoerelsen af den midlertidige antidumpingtold (herefter »den foreloebige underretning«). Sagsoegeren fremsatte bemaerkninger hertil ved skrivelse af 13. november 1995.
8 Ved skrivelse af 1. februar 1996 gav Kommissionen sagsoegeren meddelelse om de vigtigste faktiske forhold og betragtninger, paa grundlag af hvilke den havde til hensigt at foreslaa Raadet indfoerelse af en endelig antidumpingtold (herefter »den endelige underretning«). Sagsoegeren fremsatte bemaerkninger hertil ved skrivelse af 12. februar 1996.
9 Den 28. marts 1996 udstedte Raadet den omtvistede forordning, hvorved der indfoertes en endelig antidumpingtold paa 13% paa importen af sagsoegerens cykler.
De relevante forordninger
10 Dumpingundersoegelsen omfattede perioden fra den 1. januar til den 31. december 1993 (punkt 9 i betragtningerne til den midlertidige forordning).
11 Med henblik paa fastlaeggelsen af dumpingmargenen for sagsoegerens cykler sammenlignede Kommissionen og Raadet (herefter »institutionerne«) produkternes normale vaerdi med deres pris ved eksport til Faellesskabet.
12 Den normale vaerdi kunne ikke fastsaettes paa grundlag af den faktiske pris paa det thailandske marked. De modeller, der solgtes paa dette marked, var nemlig ikke sammenlignelige med de modeller, der solgtes til eksport til Faellesskabet (punkt 37 og 38 i betragtningerne til den midlertidige forordning). Som foelge heraf fastsattes den normale vaerdi i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), paa grundlag af en beregnet pris for de varer, der eksporteredes til Faellesskabet (punkt 39 i betragtningerne til den midlertidige forordning og punkt 28 i betragtningerne til den omtvistede forordning).
13 Den beregnede vaerdi blev fastsat ved at forhoeje produktionsomkostningerne for de eksporterede modeller med et passende beloeb svarende til salgs- og administrationsomkostninger og andre generalomkostninger (herefter »SAG-omkostninger«) samt en rimelig fortjenstmargen (punkt 40 i betragtningerne til den midlertidige forordning og punkt 28 i betragtningerne til den omtvistede forordning).
14 Med hensyn til produktionsomkostningerne havde sagsoegeren i besvarelsen af spoergeskemaet oplyst, at produktionsomkostningerne ved fremstilling af virksomhedens cykler udgjorde 318 542 803 THB. Under kontrolbesoeget konstaterede Kommissionen, at stoerrelsen af sagsoegerens produktionsomkostninger ifoelge tabs- og vindingskontoen udgjorde 362 704 018 THB. Paa grund af denne forskel besluttede Kommissionen i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 11, at forhoeje de af sagsoegeren meddelte produktionsomkostninger med 2,4% af sagsoegerens omsaetning (punkt 5.4 i den endelige underretning).
15 For saa vidt angaar SAG-omkostningerne indeholdt sagsoegerens tabs- og vindingskonto en post benaevnt »eksportomkostninger«, der beloeb sig til 17 076 144 THB. Institutionerne fandt, at selskabet ikke havde anfoert en tilfredsstillende forklaring og beviser for, at disse omkostninger faktisk var afholdt. Som foelge heraf besluttede de i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 11, at fordele det naevnte beloeb forholdsmaessigt mellem sagsoegerens hjemmemarkedssalg og sagsoegerens salg til eksport til Faellesskabet i forhold til omsaetningen (punkt 30 i betragtningerne til den omtvistede forordning). Efter denne fordeling udgjorde sagsoegerens eksportomkostninger 10 610 898 THB.
16 Om fortjenstmargenen bestemmes det i grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii):
»... fortjeneste[n] beregnes paa grundlag af ... den fortjeneste, [producenten eller eksportoeren] har opnaaet paa fortjenstgivende salg af samme vare paa hjemmemarkedet. Foreligger der ikke oplysninger herom, eller er oplysningerne upaalidelige eller uegnede til formaalet, foretages beregningen paa grundlag af ... den fortjeneste, [andre producenter eller eksportoerer] har opnaaet i oprindelses- eller eksportlandet paa fortjenstgivende salg af samme vare ...«.
17 I den foreliggende sag har institutionerne antaget, at en producents eller en eksportoers fortjeneste kun kunne udgoere en »paalidelig« oplysning i den citerede bestemmelses forstand, hvis den blev opnaaet ved et tilstraekkeligt stort og repraesentativt indenlandsk salg. Som foelge heraf fastslog de, at en producents eller eksportoers faktiske fortjenstmargen kun kunne benyttes ved fastsaettelsen af den beregnede normale vaerdi, naar producentens eller eksportoerens fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet maengdemaessigt udgjorde mindst 10% af det samlede hjemmemarkedssalg af den tilsvarende vare (punkt 22 i betragtningerne til den midlertidige forordning og punkt 31 i betragtningerne til den omtvistede forordning, herefter »10%-kriteriet«).
18 Sagsoegeren opfyldte ikke dette kriterium. Virksomhedens fortjenstgivende hjemmemarkedssalg udgjorde kun 9,26% af dens samlede hjemmemarkedssalg. Foelgelig afslog institutionerne at benytte sagsoegerens fortjenstmargen, som var 4,14%. I stedet benyttede de den vejede gennemsnitlige fortjenstmargen - paa 13,7% - for Siam og Victory, for hvilke en fortjeneste, der kunne faestes lid til, havde kunnet konstateres (punkt 31 i betragtningerne til den omtvistede forordning).
19 Eksportprisen for sagsoegerens cykler blev fastsat paa grundlag af de priser, der faktisk var betalt eller skulle betales for cykler solgt til eksport til Faellesskabet, jf. grundforordningens artikel 2, stk. 8, litra a), (punkt 48 i betragtningerne til den midlertidige forordning).
20 Normalvaerdien og eksportprisen blev sammenlignet ab fabrik og paa grundlag af hver enkelt transaktion (punkt 49 i betragtningerne til den midlertidige forordning).
21 I skrivelsen af 21. marts 1994 havde sagsoegeren anmodet om en justering under henvisning til, at stoerstedelen af virksomhedens salg af cykler til eksport til Faellesskabet solgtes til »original equipment manufacturers« (herefter »OEM«), dvs. leverandoerer, som under deres eget maerke saelger produkter fremstillet af andre virksomheder.
22 Sagsoegerens anmodning havde foelgende ordlyd:
»... for saa vidt som eksporten til Den Europaeiske Union i almindelighed sker paa grundlag af salg til OEM, oensker vi at anmode om en justering med henblik paa i paakommende tilfaelde at tage hensyn til de forskelle, der bestaar med hensyn til salgsbetingelser og -maade«.
23 Raadet afslog anmodningen, idet det udtalte foelgende (i punkt 50 i betragtningerne til den omtvistede forordning):
»I et foelgebrev til spoergeskemabesvarelsen fra [sagsoegeren] anmodede [denne] i upraecise vendinger om en OEM-justering. Et saadant krav blev ikke udtrykkeligt fremsat i besvarelsen af det tilsendte spoergeskema, og der blev heller ikke fremlagt dokumentation herfor trods saerlige instruktioner i spoergeskemaet om at fremsaette anmodning om eventuelle fradrag og fremlaegge en saadan dokumentation. Endvidere er de grundlaeggende forudsaetninger for en saadan justering ikke opfyldt, idet hovedparten af [sagsoegerens] eksportsalg ikke fandt sted i et handelsled, som kunne betegnes som OEM-salg, dvs. normalt et led mellem produktion og distribution. De paagaeldende salg fandt sted paa EF-markedet i et handelsled, hvis funktion i det vaesentlige blot var distribution ... [Der forelaa] ikke noget klart og tydeligt prismoenster for eksporten til den paagaeldende producent sammenlignet med salg til forhandlere i Faellesskabet. Der er foelgelig ikke behov for nogen egentlig OEM-justering i den forbindelse.
Ved undersoegelsen af kravet om justering for OEM-salg konstateredes det, at de grundlaeggende forudsaetninger for en justering for forskelle i handelsled ikke var opfyldt, da det viste sig, at salget gik til stort set de samme kundekategorier paa baade eksport- og hjemmemarkedet.«
24 For saa vidt angaar dumpingmargenen konstaterede Kommissionen, at sammenligningen mellem den normale vaerdi og eksportprisen havde vist, at der var tale om dumping for sagsoegerens vedkommende (punkt 66 i betragtningerne til den midlertidige forordning). Efter en revision af beregningerne fastsatte Raadet margenen til 13% (punkt 54 og 55 i betragtningerne til den omtvistede forordning).
Retsforhandlingerne og parternes paastande
25 Sagsoegeren har anlagt naervaerende sag ved staevning indleveret til Rettens Justitskontor den 26. juli 1996.
26 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Fjerde Udvidede Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling uden forudgaaende bevisoptagelse. Retten har imidlertid ved skrivelse af 21. november 1997 anmodet parterne om at fremlaegge naermere bestemte dokumenter og at besvare en raekke spoergsmaal. Ved skrivelser indgivet til Justitskontoret den 19. december 1997 har sagsoegeren og Raadet efterkommet anmodningen inden for den fastsatte frist.
27 Parterne har indgivet mundtlige indlaeg og besvaret spoergsmaal fra Retten i retsmoedet den 28. januar 1998.
28 Sagsoegeren har nedlagt foelgende paastande:
- Den omtvistede forordning annulleres, i det omfang den angaar sagsoegeren.
- Sagsoegte tilpligtes at betale sagens omkostninger.
29 Raadet har nedlagt foelgende paastande:
- Frifindelse.
- Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Realiteten
30 Sagsoegeren har til stoette for sin paastand gjort to anbringender gaeldende:
- Raadet har tilsidesat grundforordningen, har anlagt et aabenbart urigtigt skoen og har tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling ved at afvise at benytte sagsoegerens faktiske fortjenstmargen ved fastsaettelsen af den beregnede normale vaerdi af de produkter, sagsoegeren eksporterede til Faellesskabet.
- Raadet har tilsidesat grundforordningen ved at afslaa at foretage en justering ved fastsaettelsen af den fortjenstmargen, der skal indgaa i den beregnede normale vaerdi af de af sagsoegerens produkter, der saelges i Faellesskabet til OEM-koebere (herefter »OEM-justering«).
31 Under den skriftlige forhandling har sagsoegeren ogsaa gjort gaeldende, at Kommissionen har tilsidesat sagsoegerens ret til kontradiktion. I retsmoedet har sagsoegeren imidlertid praeciseret, at dette argument ikke er et anbringende til stoette for paastanden om annullation.
32 Indledningsvis bemaerkes, at institutionerne, naar de paa grundlag af grundforordninger traeffer konkrete antidumpingforanstaltninger, har et vidt skoen som foelge af kompleksiteten af de oekonomiske, politiske og retlige situationer, de skal undersoege (Domstolens dom af 7.5.1991, sag C-69/89, Nakajima mod Raadet, Sml. I, s. 2069, praemis 86, og af 29.5.1997, sag C-26/96, Rotexchemie, Sml. I, s. 2817, praemis 10, Rettens dom af 28.9.1995, sag T-164/94, Ferchimex mod Raadet, Sml. II, s. 2681, praemis 131, af 5.6.1996, sag T-162/94, NMB France m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 427, praemis 72, af 18.9.1996, sag T-155/94, Climax Paper mod Raadet, Sml. II, s. 873, praemis 98, og af 25.9.1997, sag T-170/94, Shanghai Bicycle mod Raadet, Sml. II, s. 1383, praemis 63).
33 Det foelger heraf, at den retlige proevelse af en saadan bedoemmelse maa begraenses til en kontrol af, at formforskrifterne er overholdt, at de faktiske omstaendigheder, paa grundlag af hvilke det anfaegtede valg er foretaget, er materielt rigtige, at der ikke foreligger en aabenbar fejl i vurderingen af de naevnte faktiske omstaendigheder, og at der ikke foreligger magtfordrejning (Domstolens domme af 7.5.1987, sag 240/84, NTN Toyo Bearing m.fl. mod Raadet, Sml. s. 1809, praemis 19, og sag 258/84, Nippon Seiko mod Raadet, Sml. s. 1923, praemis 21, af 14.3.1990, sag C-156/87, Gestetner Holdings mod Raadet og Kommissionen, Sml. I, s. 781, praemis 63, samt de ovenfor naevnte domme i sagerne Rotexchemie, praemis 11, Climax Paper mod Raadet, praemis 98, og Shanghai Bicycle mod Raadet, praemis 64).
1. Foerste anbringende: Raadet har tilsidesat grundforordningen, har anlagt et aabenbart urigtigt skoen og har tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling ved at afvise at benytte sagsoegerens faktiske fortjenstmargen ved fastsaettelsen af den beregnede normale vaerdi af de produkter, sagsoegeren eksporterede til Faellesskabet
34 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at Raadet ved fastlaeggelsen af den beregnede normale vaerdi af virksomhedens produkter skulle have benyttet sagsoegerens faktiske fortjenstmargen frem for den vejede gennemsnitlige fortjenstmargen for Siam og Victory.
35 Dette anbringende falder i fire dele. For det foerste har sagsoegeren gjort gaeldende, at Raadets begrundelse for at afvise at benytte sagsoegerens fortjenstmargen er aabenbart fejlagtig. For det andet har sagsoegeren bestridt rigtigheden af justeringerne af virksomhedens produktionsomkostninger for cykler og dens SAG-omkostninger. For det tredje og fjerde har sagsoegeren anfoert, at Raadet ikke kunne benytte fortjenstmargenen for henholdsvis Siam og Victory.
Foerste del: Sagsoegerens fortjenstmargen
Parternes argumenter
36 Sagsoegeren anerkender, at Raadet har en vid skoensbefoejelse med hensyn til komplekse oekonomiske spoergsmaal. Imidlertid har Raadet overskredet graenserne for sin befoejelse ved at afvise at benytte sagsoegerens faktiske fortjenstmargen under henvisning til, at stoerrelsen af sagsoegerens fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet udgjorde mindre end 10% af stoerrelsen af sagsoegerens samlede hjemmemarkedssalg.
37 Sagsoegeren har anfoert seks argumenter til stoette herfor.
38 For det foerste kraeves det ifoelge Domstolens praksis, at fortjenstmargenen i foerste raekke fastsaettes paa grundlag af producentens fortjenstmargen i forbindelse med fortjenstgivende salg af samme vare paa hjemmemarkedet (Domstolens dom af 13.2.1992, sag C-105/90, Goldstar mod Raadet, Sml. I, s. 677, praemis 36, 37 og 38).
39 For det andet findes 10%-kriteriet ikke i grundforordningen. Raadet har saaledes opstillet et helt nyt krav. Siden 1985 har Raadets faste praksis bestaaet i at benytte den paagaeldende producents fortjenstmargen, naar dennes fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet udgjorde mindst 5% af den paagaeldendes salg til eksport til Faellesskabet. Sagsoegeren opfylder dette krav, idet virksomhedens fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet udgoer 5,35% af dens salg til eksport til Faellesskabet.
40 For det tredje er 10%-kriteriet vilkaarligt. Producenterne vil kunne undgaa anvendelsen af kriteriet ved at skjule visse oplysninger. Hvis sagsoegeren saaledes havde besluttet sig for ikke at give meddelelse om sine produktionsomkostninger for visse cykelmodeller, der saelges med tab paa hjemmemarkedet, ville institutionerne have konstateret, at sagsoegerens fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet maengdemaessigt udgjorde mere end 10% af det samlede salg paa hjemmemarkedet.
41 For det fjerde var sagsoegerens fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet i absolutte tal klart stoerre end Siam's og Victory's samlede fortjenstgivende salg. Faktisk udgjorde det mere end 60% af det fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet. Logisk set kunne Raadet saaledes ikke konstatere, at tallene for Siam's og Victory's fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet var mere paalidelige end sagsoegerens.
42 For det femte opfyldte sagsoegerens fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet 10%-kriteriet maalt i vaerdi. Det udgjorde saaledes 10,6% af den samlede vaerdi af sagsoegerens salg paa hjemmemarkedet. Anvendelsen af 10%-kriteriet paa maengden og ikke paa vaerdien af salget paa hjemmemarkedet har absurde konsekvenser. En producents fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet kan maengdemaessigt udmaerket udgoere mere end 10% af producentens samlede salg paa hjemmemarkedet, men kan paa grund af den lave pris paa produkter solgt med en fortjenstmargen kun udgoere en ringe del (f.eks. 1%) af producentens omsaetning ved salg paa hjemmemarkedet. I dette tilfaelde vil det vaere ulogisk at slutte, at producentens fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet udgoer en paalidelig oplysning med henblik paa fastsaettelsen af den beregnede normale vaerdi.
43 For det sjette er 10%-kriteriet blevet anvendt for strikte, naar henses til, at det var helt nyt. Sagsoegeren manglede kun fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet svarende til 0,74% for at opfylde kriteriet. I oevrigt var salget for adskillige cykelmodellers vedkommende fortjenstgivende i mere end 50% af tilfaeldene og i visse tilfaelde i mere end 80%.
44 Raadet har bestridt disse argumenter.
Rettens bemaerkninger
45 I henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3,
»[er] [den] normale vaerdi ... den sammenlignelige pris, der faktisk er betalt eller skal betales i normal handel for samme vare til forbrug i eksport- eller oprindelseslandet [herefter 'den faktiske pris'] ... eller ... den beregnede vaerdi«.
46 Ifoelge ordlyden og opbygningen af forordningens artikel 2, stk. 3, litra a), skal den normale vaerdi i foerste raekke fastlaegges paa grundlag af den faktiske pris (Domstolens dom af 5.10.1988, forenede sager 277/85 og 300/85, Canon m.fl. mod Raadet, Sml. s. 5731, praemis 11, og dommen i sagen Goldstar mod Raadet, praemis 12). Det fremgaar saaledes af forordningens artikel 2, stk. 3, litra b), at dette princip kun kan fraviges, naar der ikke saelges en tilsvarende vare i normal handel, eller naar saadant salg ikke muliggoer en passende sammenligning.
47 Begrebet normal handel angaar selve arten af den paagaeldende afsaetning. Det tager sigte paa ved fastlaeggelsen af den normale vaerdi at udelukke tilfaelde, i hvilke salget paa hjemmemarkedet ikke finder sted paa normale handelsvilkaar, navnlig naar et produkt saelges til en pris, der ligger under produktionsomkostningerne (dommen i sagen Goldstar mod Raadet, praemis 13).
48 I den henseende antager institutionerne, at den faktiske pris ikke udgoer et passende grundlag for fastsaettelsen af den normale vaerdi, naar omfanget af en producents fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet er mindre end 10% af det samlede omfang af producentens salg af det tilsvarende produkt paa hjemmemarkedet (jf. punkt 21 og 22 i betragtningerne til den midlertidige forordning, punkt 19 i betragtningerne til den omtvistede forordning samt punkt 18 i betragtningerne til Kommissionens forordning (EF) nr. 2140/97 af 30.10.1997 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af telefaxapparater til privat brug med oprindelse i Folkerepublikken Kina, Japan, Republikken Korea, Malaysia, Singapore, Taiwan og Thailand (EFT L 297, s. 61)).
49 Kravet om, at salget paa hjemmemarkedet skal give mulighed for en passende sammenligning, angaar spoergsmaalet om, hvorvidt denne afsaetning har vaeret tilstraekkelig repraesentativ til at kunne tjene som grundlag for fastlaeggelsen af den normale vaerdi. Transaktionerne paa hjemmemarkedet maa saaledes afspejle en normal koeberadfaerd og foere til en normal prisdannelse (dommen i sagen Goldstar mod Raadet, praemis 15).
50 Ifoelge retspraksis er denne betingelse opfyldt, naar den paagaeldende producents afsaetning paa hjemmemarkedet overstiger 5% af eksportsalget til Faellesskabet (dommen i sagen Goldstar mod Raadet, praemis 16 og 17).
51 I det foreliggende tilfaelde har institutionerne ikke kunnet fastlaegge den normale vaerdi af sagsoegerens cykler paa grundlag af den faktiske pris, fordi de modeller, sagsoegeren havde solgt paa det thailandske marked, ikke var sammenlignelige med dem, virksomheden havde solgt til eksport til Faellesskabet. Som foelge heraf har de fastlagt den normale vaerdi paa grundlag af en beregnet vaerdi for de produkter, der eksporteredes til Faellesskabet.
52 Ifoelge grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii):
»[fastsaettes] den beregnede vaerdi ... ved sammenlaegning af produktionsomkostningerne og en rimelig fortjenstmargen. Produktionsomkostningerne beregnes paa grundlag af alle omkostninger i normal handel, baade faste og variable, til materialer og fremstilling i oprindelseslandet, plus en rimelig margen til daekning af [SAG-omkostninger]. Stoerrelsen af [SAG-omkostninger] samt fortjeneste beregnes paa grundlag af producentens eller eksportoerens faktiske omkostninger og den fortjeneste, de har opnaaet paa fortjenstgivende salg af samme vare paa hjemmemarkedet. Foreligger der ikke oplysninger herom, eller er oplysningerne upaalidelige eller uegnede til formaalet, foretages beregningen paa grundlag af andre producenters eller eksportoerers faktiske omkostninger og den fortjeneste, de har opnaaet i oprindelses- eller eksportlandet paa fortjenstgivende salg af samme vare. Kan ingen af disse to metoder anvendes, beregnes de faktiske omkostninger og den opnaaede fortjeneste paa grundlag af salg realiseret af den paagaeldende eksportoer eller af andre producenter eller eksportoerer i samme erhvervssektor i oprindelses- eller eksportlandet eller paa et andet rimeligt grundlag«.
53 I artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), opregnes saaledes tre metoder til fastlaeggelse af den beregnede vaerdi. Efter bestemmelsens formulering skal de tre metoder tages i betragtning i den raekkefoelge, hvori de optraeder i bestemmelsen (dommen i sagen Nakajima mod Raadet, praemis 61, og dommen i sagen Goldstar mod Raadet, praemis 35).
54 Fortjenstmargenen skal derfor i foerste raekke fastsaettes paa grundlag af den paagaeldende producents fortjeneste ved fortjenstgivende salg af samme vare paa hjemmemarkedet. Det er kun, saafremt der ikke foreligger oplysninger herom, eller saafremt oplysningerne er upaalidelige eller uegnede til formaalet, at fortjenstmargenen skal fastsaettes paa grundlag af den fortjeneste, andre producenter har opnaaet ved salg af samme vare paa hjemmemarkedet (dommen i sagen Goldstar mod Raadet, praemis 36).
55 I det foreliggende tilfaelde har institutionerne antaget, at en fortjeneste er »upaalidelig« og foelgelig er »uegnet« med henblik paa beregningen af den fortjenstmargen, der skal indgaa i den beregnede normale vaerdi, naar producenten opnaar fortjeneste paa en del af hjemmemarkedssalget, der udgoer mindre end 10% af det samlede salg paa hjemmemarkedet af samme vare.
56 Det skal saaledes efterproeves, om institutionerne ved at benytte et saadant kriterium har tilsidesat grundforordningen eller har anlagt et aabenbart urigtigt skoen.
- Fastsaettelsen af 10%-kriteriet
57 Herefter skal der tages stilling til den fremfoerte kritik af, a) at institutionerne har indfoert et nyt krav, b) at 10%-kriteriet er vilkaarligt og c) at kriteriet er i strid med en tidligere praksis, som institutionerne har fulgt.
a) Indfoerelsen af et nyt krav
58 Sagsoegeren har anfoert, at institutionerne ved at opstille 10%-kriteriet har indfoert et nyt krav, der ikke fremgaar af grundforordningen.
59 Det fremgaar af ordlyden af grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii), at hver af metoderne til beregning af fortjenstmargenen skal bringes i anvendelse paa en maade, der virker rimelig (dommen i sagen Nakajima mod Raadet, praemis 35 og 36).
60 Naar en producent saelger en uforholdsmaessig stor andel af sine produkter paa hjemmemarkedet til en pris, der ligger under produktionsprisen, kan dette salg ikke anses for at vaere sket paa normale handelsvilkaar (jf. ovenfor i praemis 47 og 48). Som foelge heraf kan institutionerne ikke tage den fortjeneste, producenten opnaar ved dette salg, i betragtning ved fastsaettelsen af den fortjenstmargen, der skal indgaa i den beregnede normale vaerdi. Den foerste metode til fastsaettelse af fortjenstmargenen ville ikke forekomme rimelig, hvis det beskrevne forhold skulle tages i betragtning.
61 10%-kriteriet har imidlertid til formaal at sikre, at en producents fortjeneste opnaas paa en tilstraekkelig stor andel af producentens salg paa hjemmemarkedet af samme produkt.
62 Herefter har institutionerne ved at fastsaette et saadant kriterium foretaget en korrekt fortolkning af reglerne i grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii).
b) 10%-kriteriets vilkaarlige karakter
63 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at 10%-kriteriet er vilkaarligt.
64 I forbindelse med begrebet normale handelstransaktioner antager institutionerne, at den faktiske pris ikke udgoer et egnet grundlag for fastsaettelsen af den normale vaerdi, naar en producents fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet udgoer mindre end 10% af producentens samlede hjemmemarkedssalg af samme produkt (jf. ovenfor i praemis 47 og 48).
65 Det foelger logisk heraf, at institutionerne, naar de fastsaetter den beregnede normale vaerdi, antager, at den paagaeldende producents fortjeneste paa saadant salg heller ikke udgoer et egnet grundlag for beregningen af fortjenstmargenen.
66 Heraf foelger, at 10%-kriteriet langtfra er vilkaarligt, men er udtryk for sammenhaengen i institutionernes indstilling i forbindelse med fastsaettelsen af den normale vaerdi. Det maa vaere klart, at sagsoegeren ikke serioest kan haevde, at en producents mulighed for at skjule visse oplysninger, der vedroerer den paagaeldende, kan goere det ovennaevnte kriterium vilkaarligt.
c) Eksistensen af en tidligere praksis
67 Sagsoegeren har haevdet, at institutionerne i forbindelse med fastsaettelsen af den beregnede normale vaerdi foelger den praksis at beregne fortjenstmargenen paa grundlag af den fortjeneste, som den paagaeldende producent har opnaaet ved fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet, naar dette salg udgoer mere end 5% af producentens eksportsalg til Faellesskabet.
68 Hertil bemaerkes, at institutionerne ikke, naar de udoever den skoensbefoejelse, som grundforordningen tillaegger dem, er forpligtet til i detaljer og paa forhaand at forklare de kriterier, som de paataenker at anvende i hver enkelt situation, heller ikke i tilfaelde, hvor de opstiller nye principielle retningslinjer (jf. i denne retning Domstolens dom af 5.10.1988, sag 250/85, Brother mod Raadet, Sml. s. 5683, praemis 28 og 29, og dommen i sagen Nakajima mod Raadet, praemis 118).
69 Uden at det er noedvendigt for Retten at udtale sig om den af sagsoegeren haevdede praksis, fratog eksistensen af en saadan praksis herefter under alle omstaendigheder ikke i sig selv institutionerne muligheden for at fastsaette det omtvistede kriterium.
70 Heraf foelger, at institutionerne ved at fastsaette 10%-kriteriet ikke har tilsidesat grundforordningen eller har anlagt et aabenbart urigtigt skoen.
71 I denne forbindelse bemaerker Retten, at det anfoerte kriterium i mangel af en specifik bestemmelse giver de beroerte erhvervsdrivende en vis grad af retlig sikkerhed med hensyn til institutionernes bedoemmelse af, om en producents fortjeneste ved fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet af tilsvarende produkter er repraesentativ. Som foelge af denne sikkerhed boer 10%-kriteriet opretholdes, og det kan kun fraviges i ganske saerlige tilfaelde (jf., analogt hermed, dommen i sagen Goldstar mod Raadet, praemis 17).
- Anvendelsen af 10%-kriteriet paa sagsoegeren
72 Herefter skal der tages stilling til sagsoegerens kritik vedroerende a) sagsoegerens fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet i absolutte tal, b) sagsoegerens fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet maalt i vaerdi, og c) den strikte anvendelse af 10%-kriteriet.
a) Sagsoegerens salg i absolutte tal
73 Sagsoegeren har anfoert, at virksomhedens fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet i absolutte tal var klart stoerre end Siam's og Victory's samlede fortjenstgivende salg. Faktisk udgjorde det mere end 60% af det fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet.
74 10%-kriteriet har til formaal at sikre, at en bestemt producents fortjeneste paa salget paa hjemmemarkedet af et tilsvarende produkt udgoer et rimeligt grundlag for beregningen af den fortjenstmargen, der skal indgaa i den beregnede normale vaerdi. Det afgoerende element i kriteriet er saaledes forholdet mellem den paagaeldende producents fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet og producentens eget samlede hjemmemarkedssalg.
75 Som foelge heraf er den samlede stoerrelse af sagsoegerens fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet uden betydning. Dette salg har ingen indflydelse paa konstateringen af, at sagsoegerens fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet udgjorde mindre end 10% af virksomhedens samlede hjemmemarkedssalg. Tilsvarende har sammenligningen mellem virksomhedens fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet og Siam's og Victory's tilsvarende salg ingen betydning, saa laenge disse producenter paa deres eget niveau opnaaede fortjeneste paa en tilstraekkeligt repraesentativ del af deres hjemmemarkedssalg.
b) Sagsoegerens salg maalt i vaerdi
76 Beslutningen om at anvende satsen paa 10% paa maengden fremfor paa vaerdien af hjemmemarkedssalget falder ind under institutionernes vide skoensbefoejelse.
77 Ifoelge sagsoegeren kan denne beslutning have absurde konsekvenser. I den forbindelse har sagsoegeren anfoert et eksempel, hvorefter en producents fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet maengdemaessigt udgoer mere end 10% af producentens samlede salg paa hjemmemarkedet, men som paa grund af den lave pris paa produkter solgt med en fortjenstmargen kun udgoer en ringe del (f.eks. 1%) af producentens omsaetning paa hjemmemarkedssalget.
78 Eksemplet, der i oevrigt er hypotetisk, kan ikke rejse tvivl om beslutningens rimelighed. Det maa paahvile institutionerne i enhver konkret situation at undersoege, om saerlige omstaendigheder kraever eller kan begrunde, at der goeres undtagelse fra 10%-kriteriet.
79 Hertil kommer, at institutionernes beslutning ikke overskrider graenserne for deres skoensbefoejelse. Der er anledning til at bemaerke, at de kriterier, institutionerne benytter i forbindelse med begrebet normal handel (jf. ovenfor, punkt 47 og 48), og i forbindelse med bedoemmelsen af, om hjemmemarkedssalget var repraesentativt (jf. ovenfor i praemis 49 og 50), ogsaa finder anvendelse paa stoerrelsen af salget af det tilsvarende produkt.
c) Den strikte anvendelse af 10%-kriteriet
80 Sagsoegeren har anfoert, at 10%-kriteriet er blevet anvendt for strikte i sagsoegerens tilfaelde.
81 Det ligger i det foreliggende tilfaelde fast, at stoerrelsen af sagsoegerens fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet udgjorde 9,26% af det samlede hjemmemarkedssalg af det tilsvarende produkt.
82 Denne konstatering aendres ikke af, at salget for adskillige cykelmodellers vedkommende var fortjenstgivende for saa vidt angaar stoerstedelen af hjemmemarkedssalget. I oevrigt udgoer hverken den omstaendighed, at 10%-kriteriet var nyt, eller det forhold, at sagsoegeren kun manglede fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet svarende til 0,74% for at opfylde det, saadanne ganske saerlige omstaendigheder, at kriteriet kan fraviges.
83 Heraf foelger, at institutionerne ikke ved at anvende 10%-kriteriet paa sagsoegerens tilfaelde har tilsidesat grundforordningen eller har anlagt et aabenbart urigtigt skoen.
84 Det foelger heraf, at anbringendets foerste del savner fornoedent grundlag.
Anden del: Justering af produktionsomkostninger og SAG-omkostninger
85 Hvis der ikke var foretaget justeringer med hensyn til sagsoegerens produktionsomkostninger og SAG-omkostninger, ville stoerrelsen af virksomhedens fortjenstgivende salg paa hjemmemarkedet have vaeret lig med eller have udgjort mere end 10% af sagsoegerens samlede hjemmemarkedssalg af det tilsvarende produkt.
86 Det skal saaledes undersoeges, om justeringerne var berettigede.
87 I henhold til grundforordningens artikel 7, stk. 7, litra b), kan Kommissionen, saafremt en beroert part naegter at give adgang til noedvendige oplysninger eller undlader at stille dem til raadighed inden for en rimelig frist, traeffe foreloebige eller endelige afgoerelser paa grundlag af de tilgaengelige oplysninger. I samme forordnings artikel 2, stk. 11, bestemmes, at »... alle omkostningsberegninger [baseres] paa tilgaengelige regnskabsmaessige oplysninger, almindeligvis og om noedvendigt fordelt proportionalt med omsaetningen ...«.
Justeringen af sagsoegerens produktionsomkostninger
- Parternes argumenter
88 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at justeringen af virksomhedens produktionsomkostninger for cykler har vaeret ubegrundet. Under kontrolbesoeget oplyste virksomheden utvetydigt, at forskellen mellem produktionsomkostningernes beloeb som anfoert i besvarelsen af spoergeskemaet og det beloeb, der fandtes paa virksomhedens tabs- og vindingskonto, svarede til fabrikationsomkostningerne for dele til cykler og knallerter.
89 Justeringen er i oevrigt udtryk for en forskelsbehandling. Raadet skulle ogsaa have justeret Victory's produktionsomkostninger.
90 I sagsoegerens tilfaelde konstaterede Kommissionen, at produktionsomkostningerne for cykler udgjorde 87,8% af de samlede produktionsomkostninger, mens omsaetningen fra salget af disse cykler udgjorde 90,2% af den samlede omsaetning. Den omtvistede justering bestod i at forhoeje sagsoegerens produktionsomkostninger med det beloeb, der svarede til den konstaterede forskel, dvs. 2,4% af virksomhedens omsaetning. For saa vidt angaar Victory har sagsoegeren beregnet, at den procentvise andel af produktionsomkostningerne for cykler - som i sagsoegerens tilfaelde - var lavere end den procentvise andel af omsaetningen fra salget af disse cykler. Men til trods for denne forskel gennemfoerte Raadet ikke nogen justering.
91 I oevrigt gav institutionerne modstridende begrundelser for ikke at foretage nogen justering. I den endelige underretning anfoerte Kommissionen, at den procentvise andel af produktionsomkostningerne for Victory's cykler var hoejere end den procentvise andel af omsaetningen. Men i naervaerende sag har Raadet anfoert, at Victory havde givet en tilfredsstillende forklaring paa, hvorfor produktionsomkostningsbeloebet som anfoert i besvarelsen af spoergeskemaet var forskelligt fra det, der fremgik af virksomhedens tabs- og vindingskonto.
92 Raadet har bestridt disse argumenter.
- Rettens bemaerkninger
93 Det ligger fast, at det beloeb vedroerende produktionsomkostninger for cykler, som sagsoegeren havde angivet i sin besvarelse af spoergeskemaet, var lavere end det, som fremgik af virksomhedens tabs- og vindingskonto. Ganske vist oplyste sagsoegeren under kontrolbesoeget, at denne forskel svarede til fabrikationsomkostningerne for dele til cykler og knallerter.
94 Imidlertid viser gennemgangen af sagen, at sagsoegeren ikke har tilvejebragte noget bevis, der har kunnet goere det muligt for institutionerne at kontrollere rigtigheden af sagsoegerens oplysninger.
95 Som foelge heraf var det med rette, at institutionerne gennemfoerte en justering af sagsoegerens produktionsomkostninger ved, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, at foretage en forholdsmaessig fordeling af omsaetningen paa grundlag af tilgaengelige regnskabsmaessige oplysninger.
96 Princippet om forbud mod forskelsbehandling, som sagsoegeren ogsaa har paaberaabt sig, er til hinder for, at sammenlignelige situationer behandles forskelligt, og at forskelligartede situationer behandles ens, medmindre en saadan behandling er objektivt begrundet (Domstolens dom af 5.10.1994, forenede sager C-133/93, C-300/93 og C-362/93, Crispoltoni m.fl., Sml. I, s. 4863, praemis 51, Rettens dom af 13.7.1995, forenede sager T-466/93, T-469/93, T-473/93, T-474/93 og T-477/93, O'Dwyer m.fl. mod Raadet, Sml. II, s. 2071, praemis 113, og dommen i sagen NMB France m.fl. mod Kommissionen, jf. ovenfor, praemis 116).
97 I det foreliggende tilfaelde har Raadet oplyst, at det beloeb, som Victory havde angivet i spoergeskemaet som produktionsomkostninger, ligesom i sagsoegerens tilfaelde var forskelligt fra det, der fremgik af Victory's tabs- og vindingskonto. Imidlertid havde Victory forklaret denne forskel under forelaeggelse af tilfredsstillende beviser.
98 Sagsoegeren har ikke heroverfor oplyst omstaendigheder, der kan rejse tvivl om denne forklaring.
99 Som forholdet herefter foreligger, maa det laegges til grund, at Victory's situation ikke var sammenlignelig med sagsoegerens. Foelgelig kan sagsoegeren ikke med rette rejse kritik mod institutionerne for ikke ogsaa at have fordelt Victory's produktionsomkostninger for cykler forholdsmaessigt paa omsaetningen.
100 Det foelger heraf, at institutionerne ikke ved at gennemfoere en justering af sagsoegerens produktionsomkostninger for cykler har anlagt et aabenbart urigtigt skoen eller har tilsidesat princippet om forbud mod forskelsbehandling.
Justeringen af sagsoegerens SAG-omkostninger
- Parternes argumenter
101 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at justeringen af virksomhedens SAG-omkostninger er ubegrundet. Sagsoegeren beviste sine faktiske eksportomkostninger ved at forelaegge en liste over alle virksomhedens eksportsalg, som for hver enkelt transaktion angav det noejagtige beloeb for eksportomkostninger, der virkelig var paaloebet. Sammentaellingen af disse omkostninger svarede til beloebet 17 076 144 THB, der fandtes under posteringen »eksportomkostninger« paa virksomhedens tabs- og vindingskonto.
102 Justeringen er tillige vilkaarlig. Da institutionerne fastlagde eksportprisen for sagsoegerens cykler ved eksport til Faellesskabet, kontrollerede de rigtigheden af sagsoegerens eksportomkostninger. De konstaterede, at disse udgjorde et beloeb paa 12 540 882 THB. Det er saaledes ulogisk, at de har fastsat beloebet for disse omkostninger til 10 610 898 THB ved beregningen af sagsoegerens SAG-omkostninger, som skal indgaa i den beregnede normale vaerdi for sagsoegerens produkter.
103 Raadet har bestridt disse argumenter.
- Rettens bemaerkninger
104 Med henblik paa bedoemmelsen af holdbarheden af sagsoegerens argumenter har Retten anmodet parterne om at fremlaegge naermere bestemte dokumenter og at besvare en raekke spoergsmaal, saavel skriftlige som mundtlige. Det fremgaar af de indhentede oplysninger, at de relevante omstaendigheder er foelgende.
105 I forbindelse med fastsaettelsen af den normale vaerdi havde sagsoegeren foer kontrolbesoeget oplyst over for Kommissionen, at virksomhedens SAG-omkostninger i alt beloeb sig til 49 215 903 THB. Af disse omkostninger havde sagsoegeren anfoert et beloeb paa 17 076 144 THB under én post som »eksportomkostninger«.
106 Uanset stoerrelsen af denne post er sagsoegeren paa intet tidspunkt under den administrative procedure fremkommet med oplysninger om, hvorledes de paagaeldende omkostninger fordeler sig. Tilsvarende er sagsoegeren ikke fremkommet med og har ikke engang soegt at fremkomme med beviser, der gjorde det muligt for institutionerne at foretage en effektiv kontrol af disse omkostningers realitet.
107 I forbindelse med fastlaeggelsen af eksportprisen havde sagsoegeren nogle dage foer kontrolbesoeget til Kommissionen fremsendt en liste over virksomhedens eksportsalg til Faellesskabet med angivelse for hver enkelt transaktion af de omkostninger, der haevdedes at vaere paaloebet. Disse omkostninger beloeb sig til 7 743 186 THB. Listen indeholdt imidlertid talrige fejl, og den kunne derfor ikke som saadan tjene som grundlag for fastlaeggelsen af eksportprisen ved eksport af sagsoegerens cykler til Faellesskabet. Kommissionen maatte saaledes, i overensstemmelse med grundforordningens artikel 7, stk. 7, litra b), fastlaegge den naevnte pris paa grundlag af de tilgaengelige regnskabsmaessige oplysninger.
108 Med henblik herpaa undersoegte Kommissionen under kontrolbesoeget for en halv snes eksportsalgs vedkommende samtlige fakturaer vedroerende eksportomkostninger, som sagsoegeren faktisk havde haft. Paa grundlag af dette stikproeveudvalg opstillede Kommissionen en ny liste over sagsoegerens eksportsalg til Faellesskabet. Af denne liste fremgaar, at sagsoegerens omkostninger vedroerende forsikring og transport af varer beloeb sig til 12 540 882 THB.
109 I modsaetning til, hvad sagsoegeren goer gaeldende, skulle dette beloeb ikke noedvendigvis tjene som grundlag for beregningen af sagsoegerens eksportomkostninger og fratraekkes sagsoegerens SAG-omkostninger ved fastsaettelsen af den beregnede normale vaerdi af sagsoegerens produkter.
110 For det foerste var beloebet kun en ekstrapolation af sagsoegerens eksportomkostninger, gennemfoert paa grundlag af de tilgaengelige regnskabsmaessige oplysninger. Det beviste derfor paa ingen maade, hvilke eksportomkostninger, sagsoegeren faktisk havde haft.
111 For det andet fremgaar det af fast retspraksis, at fastlaeggelsen af den normale vaerdi og af eksportprisen er undergivet forskellige regler, der er uafhaengige af hinanden (jf. bl.a. Domstolens domme af 7.5.1987, sag 255/84, Nachi Fujikoshi mod Raadet, Sml. s 1861, praemis 14 og 15, og sag 260/84, Minebea mod Raadet, Sml. s 1975, praemis 8 og 9, dom af 5.10.1988, forenede sager 260/85 og 106/86, TEC mod Raadet, Sml. s. 5855, praemis 31, og domme af 10.3.1992, sag C-171/87, Canon mod Raadet, Sml. I, s. 1237, praemis 15, og sag C-178/87, Minolta Camera mod Raadet, Sml. I, s. 1577, praemis 12). Beloebet paa 12 540 882 THB blev beregnet med det praecise formaal at fastlaegge nettoprisen for eksport af sagsoegerens cykler til Faellesskabet ab fabrik. Som foelge heraf var institutionerne ikke forpligtet til at tage dette beloeb i betragtning ved fastsaettelsen af den beregnede normale vaerdi af sagsoegerens produkter.
112 Det var saaledes med rette, at institutionerne gennemfoerte en justering af de af sagsoegeren haevdede eksportomkostninger ved i overensstemmelse med grundforordningens artikel 2, stk. 11, at foretage en forholdsmaessig fordeling paa omsaetningen paa grundlag af tilgaengelige regnskabsmaessige oplysninger.
113 Det foelger heraf, at anbringendets anden del savner fornoedent grundlag.
Tredje del: Siam's fortjenstmargen
Parternes argumenter
114 Sagsoegeren har anfoert, at Raadet ikke med henblik paa at beregne den fortjenstmargen, som skulle indregnes i den normale vaerdi af sagsoegerens produkter, gyldigt kunne benytte den fortjeneste, som Siam havde opnaaet paa sine fortjenstgivende hjemmemarkedssalg af det tilsvarende produkt. Institutionerne anvendte nemlig kun 10%-kriteriet paa salg paa hjemmemarkedet, for hvilke denne producent havde afgivet oplysninger om sine produktionsomkostninger for cykler. Hvis institutionerne havde taget hensyn til samtlige Siam's hjemmemarkedssalg, ville de have konstateret, at virksomhedens fortjenstgivende salg kun udgjorde 9,45% af dens samlede salg paa hjemmemarkedet.
115 Raadet har gjort gaeldende, at sagsoegerens argument er irrelevant. Ogsaa selv om det maatte antages, at den af Siam opnaaede fortjeneste var »uanvendelig« med henblik paa beregningen af fortjenstmargenen, ville Raadet under ingen omstaendigheder have anvendt sagsoegerens fortjeneste paa sine egne hjemmemarkedssalg. Raadet ville blot have benyttet en af de andre beregningsmetoder, der angives i grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii).
Rettens bemaerkninger
116 Raadets argument maa forkastes. Domstolskontrollen skal sikre rigtigheden af de faktiske omstaendigheder, institutionerne har lagt til grund, ligesom den skal sikre, at der ikke er anlagt et aabenbart urigtigt skoen vedroerende disse omstaendigheder. Hvis det skulle vise sig, at beregningen af den fortjenstmargen, der blev benyttet ved fastsaettelsen af den beregnede normale vaerdi af sagsoegerens cykler, hvilede paa urigtige faktiske omstaendigheder eller var resultatet af et aabenbart urigtigt skoen, ville en saadan beregning paavirke gyldigheden af beregningen af dumpingmargenen og foelgelig medfoere, at den omtvistede forordning skulle annulleres.
117 I undersoegelsesperioden solgte Siam ... (1) enheder paa det thailandske marked. Virksomheden gav kun Kommissionen oplysninger om sine produktionsomkostninger for ... enheders vedkommende. Paa grundlag af disse oplysninger konstaterede institutionerne, at ... enheder var blevet solgt med en fortjenstmargen.
118 Naar sagsoegeren haevder, at anvendelsen af 10%-kriteriet paa Siam's samlede hjemmemarkedssalg (... enheder) ville have medfoert, at virksomhedens fortjenstgivende hjemmemarkedssalg (... enheder) kun udgjorde 9, 45%, antager sagsoegeren noedvendigvis, at hele det salg paa hjemmemarkedet, for hvilket den paagaeldende producent ikke har meddelt Kommissionen oplysninger (... enheder), er sket med tab.
119 I det foreliggende tilfaelde har institutionerne ikke anlagt et aabenbart urigtigt skoen ved kun at anvende 10%-kriteriet paa de enheder, for hvilke Siam havde givet meddelelse om sine produktionsomkostninger (... enheder).
120 For det foerste udgjorde ... enheder en vaesentlig maengde, nemlig 46,1% af Siam's salg paa hjemmemarkedet af det tilsvarende produkt (... enheder). For det andet fremgik det af de oplysninger, der var til raadighed, at Siam's fortjenstgivende hjemmemarkedssalg (... enheder) udgjorde mere end 20% af virksomhedens samlede salg paa hjemmemarkedet af det tilsvarende produkt (... enheder). For det tredje havde institutionerne ikke grund til at naere tvivl om paalideligheden af de oplysninger, som Siam havde meddelt. Raadet har saaledes oplyst - uden at blive modsagt af sagsoegeren - at grunden til, at Siam ikke havde givet meddelelse om produktionsomkostninger vedroerende de ... omtvistede enheder, ikke var, at de, som sagsoegeren antager, var blevet solgt med tab, men at de var blevet fremstillet i en regnskabsperiode, der laa forud for undersoegelsesperioden.
121 Det foelger heraf, at institutionerne ikke har begaaet en aabenbar fejl ved at benytte Siam's fortjeneste paa denne virksomheds fortjenstgivende hjemmemarkedssalg af det tilsvarende produkt med henblik paa at beregne den fortjenstmargen, der skulle indgaa i den beregnede normale vaerdi af sagsoegerens produkter.
122 Anbringendets tredje del savner dermed fornoedent grundlag.
Fjerde del: Victory's fortjenstmargen
Parternes argumenter
123 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at Raadet ikke med henblik paa at beregne den fortjenstmargen, som skulle indregnes i den beregnede vaerdi af sagsoegerens produkter, gyldigt kunne benytte den fortjeneste, som Victory havde opnaaet paa sine fortjenstgivende indenlandske salg af det tilsvarende produkt. Oplysningerne vedroerende denne producent var efter sagsoegerens opfattelse uanvendelige.
124 For det foerste havde Victory i sin besvarelse af spoergeskemaundersoegelsen ikke givet oplysninger, der kunne goere det muligt for Kommissionen at beregne virksomhedens fortjenstmargen. Selv under kontrolbesoeget meddelte virksomheden kun oplysninger om produktionsomkostninger vedroerende en meget begraenset del af dens hjemmemarkedssalg.
125 For det andet blev den gennemsnitlige salgspris paa hjemmemarkedet for Victory's cykler kun beregnet paa grundlag af et stikproeveudvalg paa 110 fakturaer. Dette udvalg repraesenterede kun 15% af Victory's samlede indenlandske salg.
126 For det tredje gennemfoerte Victory sit indenlandske salg i et andet handelsled end sagsoegeren. Victory solgte sine produkter i smaa maengder til mindre detailhandlere, medens sagsoegeren solgte sine produkter i store kvanta til stoerre grossister.
127 For det fjerde var Victory's produktionsomkostninger for cykler klart uanvendelige.
128 Herom har sagsoegeren anfoert, at de af Victory meddelte oplysninger om produktionsomkostningerne var behaeftet med fejl. Som bevis herfor har sagsoegeren fremlagt en tabel, hvori der foretages en sammenligning for visse cykelmodellers vedkommende af sagsoegerens gennemsnitlige salgspris og virksomhedens gennemsnitlige produktionsomkostninger med de tilsvarende tal for Victory (replikkens bilag 6). Der haevdes at fremgaa to forhold af denne sammenligning. For det foerste oversteg Victory's gennemsnitlige salgspris for cykler paa hjemmemarkedet virksomhedens produktionsomkostninger vedroerende disse cykler med mellem 25 og 45%. For tilsvarende modeller solgt til lignende priser var sagsoegerens fortjenstmargen i almindelighed negativ. Victory's fortjenstmargen var saaledes urealistisk. For det andet var Victory's produktionsomkostninger langt lavere end sagsoegerens for identiske cykelmodeller solgt til samme priser. De to producenters samlede driftsoverskud laa imidlertid paa samme niveau. De af Victory meddelte produktionsomkostninger var saaledes fejlbehaeftede.
129 I oevrigt har Kommissionen efter sagsoegerens opfattelse begaaet en klar fejl ved beregningen af Victory's produktionsomkostninger for cykler, idet den har undladt at tage hensyn til et beloeb paa ... THB vedroerende koeb af cykeldele. Denne undladelse betoed en foroegelse af Victory's fortjenstmargen og foelgelig af den beregnede normale vaerdi af sagsoegerens produkter.
130 Raadet har anfoert, at sagsoegerens argument er irrelevant. Ogsaa selv om det maatte antages, at den af Victory opnaaede fortjeneste var »uanvendelig« med henblik paa beregningen af fortjenstmargenen, ville Raadet under ingen omstaendigheder have anvendt sagsoegerens fortjeneste paa sine egne hjemmemarkedssalg. Raadet ville blot have benyttet en af de andre beregningsmetoder, der angives i grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra b), nr. ii).
131 Sagsoegerens fjerde argument udgoer efter Raadets opfattelse et nyt anbringende, der i henhold til procesreglementets artikel 48, stk. 2, maa afvises. Spoergsmaalet om rigtigheden af Victory's produktionsomkostninger og om beregningen af disse omkostninger er nemlig for foerste gang blevet rejst af sagsoegeren i replikken.
Rettens bemaerkninger
132 Af de grunde, som er angivet ovenfor i praemis 116, maa Raadets foerste argument forkastes.
133 Med henblik paa bedoemmelsen af anbringendets fjerde del har retten anmodet Raadet om at besvare en raekke spoergsmaal og om bl.a. at fremlaegge den foreloebige og den endelige underretning vedroerende Victory. Sagsoegeren har som bilag 1 til replikken fremlagt Victory's besvarelse af spoergeskemaundersoegelsen.
134 Argumenterne skal herefter behandles i den raekkefoelge, hvori de er fremfoert.
- De af Victory meddelte oplysninger
135 I modsaetning til, hvad sagsoegeren har anfoert, meddelte Victory i sin besvarelse af spoergeskemaundersoegelsen praecise oplysninger om maengden og vaerdien af de produkter, virksomheden havde solgt paa hjemmemarkedet i undersoegelsesperioden. Det fremgaar af den foreloebige og den endelige underretning vedroerende denne producent, at der blev afgivet yderligere oplysninger under kontrolbesoeget. Kommissionen kunne saaledes med rette laegge til grund, at de oplysninger, som var givet af Victory, var tilstraekkelige med henblik paa fastlaeggelsen af den normale vaerdi af virksomhedens produkter.
136 Som foelge heraf maa sagsoegerens foerste argument forkastes.
- Victory's gennemsnitlige salgspris for cykler
137 Med henblik paa at fastlaegge Victory's gennemsnitlige salgspris for cykler paa hjemmemarkedet udvalgte Kommissionen stikproevevis 110 fakturaer udstedt af denne producent i undersoegelsesperioden. Paa dette grundlag beregnede Kommissionen en gennemsnitlig nettofakturapris for hver cykelmodel. Kommissionen gangede denne pris med det faktisk solgte kvantum af hver model og naaede paa denne maade frem til en samlet nettofakturavaerdi for hver model. Den sammenlagde derpaa de samlede nettovaerdier for hver model og naaede herved frem til et skoen over den samlede omsaetning vedroerende hjemmemarkedssalget af cykler. Derpaa sammenlignede den dette skoen med det omsaetningstal for det indenlandske salg af cykler, der fandtes paa Victory's tabs- og vindingskonto. Denne sammenligning viste en betydelig forskel mellem de to beloeb paa 0,54%.
138 Ved at fastsaette Victory's gennemsnitlige salgspris for cykler paa grundlag af de 110 omhandlede fakturaer, har institutionerne saaledes naaet et paalideligt resultat. Som foelge heraf maa sagsoegerens andet argument forkastes.
- Forskellen paa omsaetningsniveauet
139 Sagsoegeren har anfoert, at Victory foretog sit hjemmemarkedssalg i et andet handelsled end sagsoegeren. Sagsoegeren har imidlertid ikke paavist, hvorledes denne omstaendighed, for saa vidt den bevises, skulle forhindre institutionerne i at benytte Victory's fortjeneste ved virksomhedens fortjenstgivende hjemmemarkedssalg med henblik paa beregningen af den fortjenstmargen, der skal indgaa i den beregnede normale vaerdi af sagsoegerens produkter. Det foelger heraf, at sagsoegerens tredje argument savner fornoedent grundlag.
- Victory's produktionsomkostninger
140 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at de produktionsomkostninger, Victory har oplyst over for Kommissionen, er behaeftet med fejl, og at institutionerne har begaaet en aabenbar fejl ved beregningen af disse omkostninger.
141 Raadet har gjort gaeldende, at disse argumenter skal afvises, idet de ikke er fremsat i staevningen.
142 Det fremgaar af bestemmelserne i procesreglementets artikel 44, stk. 1, litra c), sammenholdt med artikel 48, stk. 2, at staevningen skal indeholde soegsmaalets genstand og en kort fremstilling af soegsmaalsgrundene, og at nye anbringender ikke maa fremsaettes under sagens behandling, medmindre de stoettes paa retlige eller faktiske omstaendigheder, som er kommet frem under retsforhandlingerne. Imidlertid skal et anbringende, der udgoer en uddybning af et anbringende, der tidligere er fremsat direkte eller indirekte i staevningen, og som har en naer sammenhaeng med dette, antages til realitetsbehandling (Domstolens dom af 30.9.1982, sag 108/81, Amylum mod Raadet, Sml. s. 3107, praemis 25, og af 19.5.1983, sag 306/81, Verros mod Parlamentet, Sml. s. 1755, praemis 9, og Rettens dom af 20.9.1990, sag T-37/89, Hanning mod Parlamentet, Sml. II, s 463, praemis 38).
143 I staevningens indledning (s. 6) fremhaevede sagsoegeren, at »oplysningerne [vedroerende] Victory [havde] spillet en fundamental rolle ved fastlaeggelsen af [sagsoegerens] dumpingmargen«. I forbindelse med sagsoegerens foerste anbringende til stoette for annullationspaastanden (staevningens s. 13, 14 og 15) anfoerte sagsoegeren, at disse oplysninger var ufuldstaendige, og at de derfor ikke kunne tjene som grundlag for fastlaeggelsen af den beregnede normale vaerdi af sagsoegerens produkter. I denne henseende understregede sagsoegeren (s. 13) den overordentlig mistaenkelige karakter af oplysningerne vedroerende Victory's fortjeneste ved denne virksomheds fortjenstgivende hjemmemarkedssalg af det tilsvarende produkt.
144 Det foelger heraf, at sagsoegerens argumenter vedroerende rigtigheden af de af Victory meddelte produktionsomkostninger og deres beregning udgoer en uddybning af et anbringende, der tidligere er fremsat i staevningen og har en naer sammenhaeng med dette.
145 Da argumenterne herefter kan antages til realitetsbehandling, skal der tages stilling til, om de er begrundede.
146 Sagsoegeren har anfoert, at den sammenlignende tabel, der er fremlagt som bilag 6 til replikken, viser, at de produktionsomkostninger, Victory meddelte Kommissionen, var klart fejlbehaeftede.
147 I den naevnte tabel har sagsoegeren imidlertid blot anfoert tekniske henvisninger til visse cykelmodeller uden overhovedet at angive, hvorledes sagsoegerens egne cykelmodeller med rette eller paa rimeligt grundlag kunne sammenlignes med Victory's modeller. Hertil kommer, at sagsoegeren ikke har givet nogen forklaring paa, hvorledes virksomheden har beregnet Victory's gennemsnitlige produktionsomkostninger og gennemsnitlige salgspriser for cykler.
148 Under disse omstaendigheder kan der ikke tillaegges den omhandlede tabel nogen bevisvaerdi.
149 Sagsoegeren har i oevrigt gjort gaeldende, at institutionerne ved at laegge til grund, at Victory's produktionsomkostninger for cykler i undersoegelsesperioden udgjorde ... THB, har undladt at tage hensyn til et beloeb paa ... THB vedroerende indkoeb af cykeldele.
150 Dette argument maa forkastes. Det fremgaar saaledes af Raadets svar paa Rettens spoergsmaal, at Victory ikke brugte delene i sin produktion af virksomhedens cykler, men videresolgte dem som dele paa hjemmemarkedet. Beloebet paa ... THB skulle saaledes ikke indgaa i Victory's produktionsomkostninger for cykler.
151 Det foelger af ovenstaaende, at anbringendets fjerde del savner fornoedent grundlag.
152 Heraf foelger, at det foerste anbringende maa forkastes.
2. Andet anbringende: Raadet har tilsidesat grundforordningen ved at afvise at foretage en justering ved fastsaettelsen af den fortjenstmargen, der skal indgaa i den beregnede normale vaerdi af de af sagsoegerens produkter, der saelges i Faellesskabet til OEM-koebere
Parternes argumenter
153 Sagsoegeren har anfoert, at Raadet af to grunde har afvist at foretage en justering ved beregningen af den fortjenstmargen, der skulle indgaa i den beregnede normale vaerdi af de af sagsoegerens produkter, der blev solgt i Faellesskabet til OEM-koebere. Dels havde sagsoegerens anmodning om justering ikke vaeret ledsaget af dokumentation, dels havde salget ikke opfyldt betingelserne for at indroemme en OEM-justering. Disse begrundelser strider efter sagsoegerens opfattelse mod grundforordningens artikel 2, stk. 3.
Kravet om, at en anmodning er ledsaget af dokumentation
154 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at institutionerne er forpligtet til at foretage en OEM-justering paa embeds vegne, ogsaa selv om der ikke foreligger en anmodning ledsaget af dokumentation.
155 OEM-justering sker inden for rammerne af grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra a). Ifoelge denne bestemmelse er et produkts normale vaerdi den »sammenlignelige« pris, der faktisk er betalt eller skal betales for samme vare i eksport- eller oprindelseslandet. Naar en producent imidlertid samtidig saelger sine varer til eksport til Faellesskabet til OEM-koebere og, under sit eget maerke, til almindelige forhandlere paa hjemmemarkedet, ophoerer producentens hjemmemarkedssalg med at vaere »sammenligneligt« med virksomhedens eksportsalg. OEM-salg sker nemlig generelt til en pris og med en fortjenstmargen, der er lavere end ved hjemmemarkedssalg af maerkevarer. I dette tilfaelde fastsaettes den normale vaerdi af produkter solgt til eksport til Faellesskabet paa grundlag af en beregnet vaerdi. Ved fastsaettelsen af denne vaerdi goer OEM-justeringen det muligt at tage hensyn til forskelle i priser og fortjenester. Justeringen bestaar i at benytte en gennemsnitlig fortjenstmargen, der er lavere end den fortjenstmargen, som producenten faktisk har haft paa hjemmemarkedssalget af maerkevarer.
156 I det omfang OEM-justeringen har til formaal at fastslaa en beregnet normal vaerdi, der er sammenlignelig med eksportprisen, har institutionerne i medfoer af grundforordningens artikel 2, stk. 3, litra a), pligt til at foretage den paa embeds vegne. Kravet om, at en anmodning skal ledsages af dokumentation, gaelder kun for de justeringer, der er omhandlet i forordningens artikel 2, stk. 10. OEM-justeringen er imidlertid ikke omfattet af denne bestemmelse.
157 I oevrigt udgoer OEM-justeringen ikke en justering i forhold til handelsleddet. I denne forbindelse har sagsoegeren henvist til punkt 11 og 24 i betragtningerne til Raadets forordning (EOEF) nr. 537/87 af 23. februar 1987 om indfoerelse af en endelig antidumpingtold paa importen af fotokopimaskiner til almindeligt papir med oprindelse i Japan (EFT L 54, s. 12, herefter »forordning nr. 537/87«).
158 Under alle omstaendigheder er justeringer i forhold til handelsleddet blevet afskaffet ved grundforordningen. Saaledes kraevedes det i artikel 2, stk. 9, i Raadets forordning (EOEF) nr. 2176/84 af 23. juli 1984 om beskyttelse mod dumpingimport eller subsidieret import fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab (EFT L 201, s. 1), at eksportprisen og den normale vaerdi blev sammenlignet i samme handelsled. Tilsvarende kunne producenter eller eksportoerer i medfoer af forordningens artikel 2, stk. 10, litra c), opnaa en justering i forhold til handelsleddet paa betingelse af, at de indgav en begrundet anmodning herom. I grundforordningens artikel 2, stk. 9 og 10, er disse henvisninger til handelsleddet imidlertid helt udgaaet.
159 Raadet har understreget, at OEM-justeringen er en justering i forhold til handelsleddet. OEM-koebere saelger under deres eget maerke produkter fremstillet af andre producenter. De benytter imidlertid distributionskanaler, der ganske svarer til dem, de egentlige producenter benytter. De udoever specifikke funktioner og udgoer saaledes et yderligere led mellem fremstilling og distribution af produkterne. Til stoette for sin opfattelse har Raadet navnlig henvist til punkt 29 i betragtningerne til Kommissionens forordning (EOEF) nr. 4062/88 af 23. december 1988 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af videokassetter og baand til videokassetter med oprindelse i Republikken Korea og Hongkong (EFT L 356, s. 47).
160 Kravet om, at en anmodning ledsages af dokumentation, angaar ikke blot justeringer omfattet af grundforordningens artikel 2, stk. 10, men gaelder enhver justering, der sker i forhold til handelsleddet (dommen i sagen Minebea mod Raadet, jf. ovenfor, praemis 43, og dom af 10.3.1992, Canon mod Raadet, jf. ovenfor, praemis 32). En saadan anmodning er saa meget desto mere begrundet i tilfaelde af en OEM-justering. Denne bestaar nemlig i at tage hensyn til forskelle i priser og fortjeneste mellem salg til eksport til Faellesskabet til OEM-koebere og hjemmemarkedssalg af maerkevarer. Som foelge heraf paahviler det vedkommende producent at bevise, om og i hvilken udstraekning OEM-justeringen er velbegrundet. I oevrigt kraever institutionerne i henhold til grundforordningens artikel 2, stk. 3, detaljerede og bestyrkede oplysninger vedroerende alle aspekter, der vedroerer fastsaettelsen af den normale vaerdi.
161 Uanset sagsoegerens opfattelse er der ikke ved grundforordningen sket en afskaffelse af justeringer i forhold til handelsleddet. I artikel 2, stk. 9, bestemmes, at institutionerne, for at kunne foretage en korrekt sammenligning mellem salg til eksport og hjemmemarkedssalg, i form af justeringer skal tage hensyn til de forskellige handelsled.
Betingelserne for at indroemme OEM-justering
162 Sagsoegeren har anfoert, at betingelserne for indroemmelse af OEM-justering er blevet fastlagt af Raadet i punkt 8 i betragtningerne til forordning nr. 537/87. I det foreliggende tilfaelde opfylder sagsoegeren betingelserne.
163 Dels skete hele sagsoegerens eksportsalg til Faellesskabet til importoerer, der videresolgte produkterne under deres eget maerke, dog med undtagelse af to saerlige modeller (»Pheasant« og »Flamingo«), som sagsoegeren solgte i Faellesskabet under sit eget maerke til saedvanlige distributoerer.
164 Dels blev modeller, der eksporteredes til Faellesskabet, fremstillet udelukkende paa bestilling af OEM-koebere i Faellesskabet og i overensstemmelse med disses saerlige og detaljerede instrukser. Disse modellers design og tekniske specifikationer var saaledes forskellig fra, hvad der var gaeldende for de modeller, som sagsoegeren solgte under sit eget maerke paa hjemmemarkedet.
165 Sagsoegeren har bevist rigtigheden af disse oplysninger i sin besvarelse af spoergeskemaet og under kontrolbesoeget.
166 Som foelge heraf var institutionerne forpligtet til at foretage en OEM-justering ved fastlaeggelsen af den beregnede normale vaerdi af sagsoegerens produkter.
167 Sagsoegeren har gjort gaeldende, at virksomheden ikke skulle opfylde de to yderligere betingelser, som Raadet ifoelge sagsoegeren kraevede opfyldt, nemlig
- at paavise, at sagsoegerens salg til eksport til Faellesskabet til OEM-koebere skete til en pris og med en fortjenstmargen, der var lavere end for sagsoegerens hjemmemarkedssalg af maerkevarer
- at paavise, at der bestod en forskel i prisfastsaettelsen mellem salg til eksport til OEM-koebere i Faellesskabet og ved salg til eksport til distributoerer i Faellesskabet.
168 Disse betingelser er efter sagsoegerens opfattelse nye. De fremgaar hverken af forordning nr. 537/87 eller af den ovennaevnte dom i sagen Goldstar mod Raadet.
169 Den foerste betingelse er umulig at opfylde. Saaledes beregnede Kommissionen sagsoegerens fortjenstmargen paa grundlag af den fortjeneste, som Siam og Victory havde haft paa deres hjemmemarkedssalg af det tilsvarende produkt. Sagsoegeren fik imidlertid foerst kendskab til denne margen, da den midlertidige forordning blev offentliggjort. Som foelge heraf var sagsoegeren rent faktisk afskaaret fra i sin besvarelse af spoergeskemaundersoegelsen at paavise, at fortjenesten ved salg til eksport til OEM-koebere var lavere end sagsoegerens fortjenstmargen, saaledes som Kommissionen havde beregnet den.
170 Den anden betingelse hviler klart paa en misforstaaelse. En OEM-justering indebaerer ikke en sammenligning mellem salg til eksport til OEM-koebere i Faellesskabet og salg til distributoerer i Faellesskabet. Den bestaar i at sammenligne salg til eksport til OEM-koebere i Faellesskabet og hjemmemarkedssalg af maerkevarer.
171 Raadet har gjort gaeldende, at den paagaeldende producent for at opnaa en OEM-justering skal opfylde to betingelser, nemlig
- at paavise, at eksportsalget til Faellesskabet skete til OEM-koebere
- at paavise, at eksportsalget til Faellesskabet til OEM-koebere skete til en pris og med en fortjenstmargen, der var lavere end den, der var gaeldende for hjemmemarkedssalget af maerkevarer.
172 Disse betingelser er efter Raadets opfattelse ikke nye. Fra og med forordning nr. 537/87 er de udtryk for institutionernes faste praksis (jf. f.eks. punkt 20 i betragtningerne til Kommissionens forordning (EF) nr. 2426/95 af 16.10.1995 om indfoerelse af en midlertidig antidumpingtold paa importen af visse magnetplader (3,5 disketter) med oprindelse i Amerikas Forenede Stater, Mexico og Malaysia (EFT L 249, s. 3)).
173 I det foreliggende tilfaelde opfyldte sagsoegeren ingen af betingelserne.
Rettens bemaerkninger
174 Det fremgaar af den omtvistede forordning (betragtningernes punkt 50), at Raadet af to grunde afviste at foretage en justering ved fastsaettelsen af den fortjenstmargen, der skulle indgaa i den beregnede normale vaerdi af de produkter, som sagsoegeren solgte til Faellesskabet til OEM-koebere. Den foerste grund var, at der ikke forelaa en anmodning om justering ledsaget af dokumentation. Den anden grund var, at betingelserne for at indroemme en OEM-justering ikke var til stede.
175 Det findes hensigtsmaessigt foerst at tage stilling til, om Raadet gennem den sidstnaevnte begrundelse har tilsidesat grundforordningens artikel 2, stk. 3.
176 I denne henseende har sagsoegeren anfoert, at virksomheden ikke skulle bevise, at der forelaa en prisforskel mellem virksomhedens salg til OEM-koebere og salget af maerkevarer.
177 I denne forbindelse bemaerkes, at den afgoerende forskel mellem salg til OEM-koebere og salg af maerkevarer findes i handelsleddet. De to former for afsaetning retter sig nemlig mod forskellige kunder, der i almindelighed driver virksomhed i forskellige handelsled (dommen i sagen Goldstar mod Raadet, jf. ovenfor, praemis 45). OEM-koebere har saerlige funktioner set i forhold til saedvanlige forhandlere. OEM-koebere indkoeber produkter hos en fabrikant og videresaelger dem derpaa under eget maerke, hvorved den paagaeldende paatager sig fabrikantens ansvar og baerer omkostningerne i forbindelse med afsaetningen af varerne. Disse funktioners saerlige kendetegn kommer navnlig til udtryk i strukturen for de priser, som fabrikanten anvender i forhold til OEM-koebere, idet disse priser i almindelighed er lavere end de priser, der finder anvendelse ved salg til saedvanlige forhandlere.
178 Raadet har saaledes ikke tilsidesat grundforordningens artikel 2, stk. 3, ved at kraeve, at sagsoegeren skulle paavise, at virksomhedens eksportsalg til Faellesskabet til OEM-koebere skete til en pris og med en fortjenstmargen, der var lavere end det, der var tilfaeldet ved virksomhedens hjemmemarkedssalg af maerkevarer.
PRAEMISSERNE FORTSAETTES UNDER DOKNUM: 696A0118.1
179 I det foreliggende tilfaelde har sagsoegeren ikke forelagt nogen oplysning, der goer det muligt at fastslaa, at virksomheden opfyldte betingelsen. I modsaetning til, hvad sagsoegeren har anfoert, er et saadant bevis ikke umuligt at tilvejebringe. Det ville have vaeret tilstraekkeligt for sagsoegeren at paavise eksistensen af et saerskilt og sammenhaengende prissystem for eksportsalg til Faellesskabet til OEM-koebere og for virksomhedens hjemmemarkedssalg af maerkevarer.
180 Raadet har oplyst, at forskelle i prismoensteret mellem sagsoegerens salg til OEM-koebere i Faellesskabet og virksomhedens salg af maerkevarer til forhandlere i Faellesskabet ikke udgoer en betingelse for at indroemme en OEM-justering, men et middel til at fastslaa, om OEM-koeberne faktisk udoever saerlige funktioner i forhold til saedvanlige forhandlere. Det fremgaar imidlertid af sagen, at sagsoegeren solgte visse cykelmodeller til OEM-koeberne i Faellesskabet til en pris, der var hoejere end den, der var gaeldende for de modeller, sagsoegeren solgte under eget maerke til forhandlere i Faellesskabet (»Pheasant« og »Flamingo«). Denne konstatering bestyrker Raadets konklusion, hvorefter »hovedparten af [sagsoegerens] eksportsalg [til Faellesskabet] ikke fandt sted i et handelsled, som kunne betegnes som OEM-salg« (punkt 50 i betragtningerne til den omtvistede forordning).
181 Som foelge heraf har Raadet ikke tilsidesat grundforordningens artikel 2, stk. 3, ved at afvise at foretage en OEM-justering under henvisning til, at sagsoegerens salg ikke opfyldte betingelserne herfor.
182 Under disse omstaendigheder er de mangler, som den foerste begrundelse for afvisningen af at indroemme en justering - at anmodningen ikke var ledsaget af dokumentation for berettigelsen - maatte vaere behaeftet med, under alle omstaendigheder uden betydning for bedoemmelsen af andet anbringende.
183 Det foelger af det ovenfor anfoerte, at det andet anbringende maa forkastes.
184 Heraf foelger, at Raadet skal frifindes.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
185 Ifoelge procesreglementets artikel 87, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Da sagsoegeren har tabt sagen, og Raadet har nedlagt paastand om, at sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger, paalaegges det sagsoegeren at betale omkostningerne.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
RETTEN
(Fjerde Udvidede Afdeling)
1) Raadet for Den Europaeiske Union frifindes.
2) Sagsoegeren betaler samtlige sagens omkostninger.
(1) - Visse talangivelser er udeladt for at beskytte fortrolige oplysninger vedroerende Siam og Victory.
Full & Egal Universal Law Academy