Sammendrag
Nøgleord
1 Erstatningssoegsmaal - selvstaendig karakter i forhold til annullationssoegsmaal - graenser - soegsmaal, hvorved der tilsigtes en ophaevelse af en individuel beslutning, der er blevet endelig - afvisning
(EF-traktaten, art. 173 og 178 samt art. 215, stk. 2)
2 Erstatningssoegsmaal - soegsmaal anlagt til proevelse af en retsakt, der, idet den blot er en bekraeftelse af en tidligere truffet beslutning, er uden enhver retsvirkning - afvisning - retsakt, der udgoer en ny beslutning - kriterier
(EF-traktaten, art. 178 og art. 215, stk. 2)
3 Retspleje - soegsmaalsfrister - ufravigelig karakter - afvisning - undskyldelig vildfarelse - begreb
Sammendrag
4 Erstatningssoegsmaalet efter traktatens artikel 178 og artikel 215, stk. 2, er indfoert som et selvstaendigt middel med en saerlig funktion inden for retsmiddelsystemet, saaledes at afvisningen af et annullationssoegsmaal principielt ikke medfoerer afvisning af et soegsmaal med paastand om erstatning af et angiveligt tab.
Selv om en part kan rejse erstatningssag uden herved i medfoer af gaeldende retsforskrifter at vaere tvunget til at kraeve annullation af den ulovlige retsakt, som har foraarsaget tabet, kan han dog ikke paa denne maade komme uden om afvisningen af et soegsmaal, der vedroerer det samme ulovlige forhold og tilsigter samme oekonomiske resultat. Saaledes medfoerer afvisning af annullationssoegsmaalet ogsaa afvisning af erstatningssoegsmaalet, saafremt der med erstatningssoegsmaalet reelt tilsigtes en ophaevelse af en individuel beslutning, der er blevet endelig, eller, med andre ord, af en retsakt eller en beslutning, der kan goeres til genstand for et annullationssoegsmaal, som anlaegges af en fysisk eller juridisk person, og hvor der ikke rettidigt er anlagt sag til proevelse af retsakten eller beslutningen.
Et erstatningssoegsmaal maa foelgelig afvises, naar det er anlagt af en erhvervsdrivende, som ikke inden for den fastsatte frist har anlagt sag om annullation af en beslutning, hvorved der er ydet ham en finansiel faellesskabsstoette, som han anser for utilstraekkelig, og hvorved han tilsigter at faa institutionen doemt til at betale en supplerende stoette, naar aarsagsforbindelsen mellem de forhold, der udgoer den ulovlige adfaerd, som sagsoegeren kritiserer institutionen for, og det paastaaede tab vedroerer ulovligheden af selve den beslutning, der er blevet endelig.
5 En erstatningssag skal afvises, saafremt der hermed tilsigtes at opnaa erstatning for et tab som foelge af, at en retsakt fra en institution er ulovlig, og retsakten er uden retsvirkninger. Dette er tilfaeldet med en institutions afslag paa at aendre en tidligere truffet beslutning, saafremt det blot bekraefter denne beslutning. Derimod forholder det sig anderledes, saafremt det naevnte afslag udgoer en beslutning, der vaesentligt aendrer sagsoegerens retsstilling i forhold til den, han havde i henhold til den tidligere beslutning, fordi den hviler paa en ny omstaendighed, som maa antages at affoede bindende retsvirkninger, der kan beroere sagsoegerens interesser.
6 Soegsmaalsfristerne, der er ufravigelige, kan hverken fraviges af parterne eller af domsmyndigheden, og begrebet undskyldelig vildfarelse, som kan begrunde, at de fraviges, maa fortolkes indskraenkende. Det kan kun angaa ekstraordinaere omstaendigheder, f.eks. hvor den paagaeldende institution har udvist en adfaerd, der i sig selv eller i afgoerende omfang har vaeret egnet til at fremkalde en undskyldelig vildfarelse hos en retsundergiven, der har handlet i god tro og med den omhu, som kraeves af en normalt paapasselig erhvervsdrivende.
Full & Egal Universal Law Academy