Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse
Nøgleord
++++
Saerlige rettergangsformer ° formaliteten ° hovedsagens antagelse til realitetsbehandling ° uden betydning ° graenser ° hovedsag med paastand om annullation af en kommissionsbeslutning om indledning af en antidumpingprocedure ° afvisning
(EF-traktaten, art. 185; Rettens procesreglement, art. 104, stk. 1)
Sammendrag
Spoergsmaalet, om hovedsagen kan antages til realitetsbehandling, boer som hovedregel ikke behandles under en sag om foreloebige forholdsregler, idet Rettens afgoerelse i hovedsagen herved kan foregribes. Spoergsmaalet boer foerst behandles i forbindelse med hovedsagen, medmindre det umiddelbart forekommer aabenbart, at denne boer afvises.
Dette er tilfaeldet med et annullationssoegsmaal indbragt til proevelse af en beslutning om indledning af en antidumpingprocedure. En saadan beslutning maa saaledes umiddelbart anses for en foranstaltning af forberedende art uden retsvirkninger, idet den ikke kan antages umiddelbart og uigenkaldeligt at paavirke de beroerte virksomheders retsstilling, og idet den paa ingen maade forpligter disse virksomheder til at aendre deres markedsfoering eller til at samarbejde under undersoegelsen, som kan afsluttes, uden at der indfoeres beskyttelsesforanstaltninger. I henseende til en saadan beslutning er princippet om ret til forsvar i tilstraekkeligt omfang tilgodeset ved, at der er mulighed for at anfaegte beslutningens lovlighed under en sag, som vil kunne anlaegges til proevelse af den endelige beslutning. Da en begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen af en kommissionsbeslutning om at indlede en antidumpingprocedure har sammenhaeng med en hovedsag, der umiddelbart maa antages at skulle afvises, kan en saadan begaering ikke tages til foelge.
Parter
I sag T-75/96 R,
Soektas Pamuk Ve Tarim UErunlerini Degerlendirme Ticaret Ve Sanayi AS, Soeke/Aydin (Tyrkiet), ved Barrister Izzet M. Sinan, Bar of England and Wales, for advokatfirmaet Morgan, Lewis & Bockius, Bruxelles, og med valgt adresse i Luxembourg hos advokaterne Arendt og Medernach, 8-10, rue Mathias Hardt,
sagsoeger,
mod
Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber ved Nicholas Kahn og Dimitris Triantafyllou, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmaegtigede, og med valgt adresse hos Carlos Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagner-Centret, Kirchberg,
sagsoegt,
angaaende en begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen af meddelelsen om indledning af en antidumpingprocedure vedroerende indfoerslen af ubleget stof af bomuld med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik, AEgypten, Indien, Indonesien, Pakistan og Tyrkiet (EFT 1996 C 50, s. 3),
har
PRAESIDENTEN FOR DE EUROPAEISKE FAELLESSKABERS RET I FOERSTE INSTANS
afsagt foelgende
Kendelse
Dommens præmisser
Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger
1 Efter en klage indgivet til Kommissionen af Committee of the Cotton and Allied Textile Industries of the European Union (Eurocoton), hvorefter importen af fladvaevet, ubleget stof af bomuld med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik, AEgypten, Indien, Indonesien, Pakistan og Tyrkiet var genstand for dumping og dermed forvoldte den paagaeldende erhvervsgren i Faellesskabet en betydelig skade, ivaerksatte Kommissionen en undersoegelse i medfoer af artikel 5 i Raadets forordning (EF) nr. 3283/94 af 22. december 1994 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europaeiske Faellesskab (EFT L 349, s. 1, herefter "forordning nr. 3283/94").
2 Meddelelsen om indledningen af en antidumpingprocedure vedroerende importen af ubleget stof af bomuld med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik, AEgypten, Indien, Indonesien, Pakistan og Tyrkiet blev offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende af 21. februar 1996 (EFT C 50, s. 3).
3 Ved staevning indleveret til Rettens Justitskontor den 20. maj 1996 har selskabet Soektas Pamuk Ve Tarim UEruenlerini Degerlendirme Ticaret Ve Sanayi AS, som navnlig fremstiller den type bomuldsstof, der angiveligt var genstand for dumping, og eksporterer dette produkt til Faellesskabet, under henvisning til EF-traktatens artikel 173, stk. 4, og artikel 178 anlagt sag med paastand om annullation af den "beslutning" om indledning af en antidumpingprocedure vedroerende importen af ubleget stof af bomuld med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik, AEgypten, Indien, Indonesien, Pakistan og Tyrkiet, som blev offentliggjort ved ovennaevnte meddelelse af 21. februar 1996, og om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagsoegeren erstatning for den skade, som selskabet angiveligt er blevet paafoert ved den anfaegtede foranstaltning.
4 Ved saerskilt processkrift registreret paa Rettens Justitskontor samme dag har sagsoegeren endvidere under henvisning til EF-traktatens artikel 185 fremsat begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen af "den anfaegtede beslutning, for saa vidt denne angaar sagsoegeren og Tyrkiet i almindelighed". Ved processkrift indleveret til Rettens Justitskontor den 11. juni 1996 har Kommissionen indgivet skriftligt indlaeg. Den 30. juli 1996 har Kommissionen paa Rettens opfordring fremlagt en raekke dokumenter. Paa grundlag af sagens akter finder Retten, at den raader over samtlige de oplysninger, der er noedvendige for at kunne traeffe afgoerelse om begaeringen om foreloebige forholdsregler, uden at det er fornoedent, at parterne foerst afgiver mundtlige indlaeg.
Retlige bemaerkninger
5 I henhold til traktatens artikel 185 og 186, sammenholdt med artikel 4 i Raadets afgoerelse 88/591/EKSF, EOEF, Euratom af 24. oktober 1988 om oprettelse af De Europaeiske Faellesskabers Ret i Foerste Instans (EFT L 319, s. 1), som aendret ved Raadets afgoerelse 93/350/Euratom, EKSF, EOEF af 8. juni 1993 (EFT L 144, s. 21) og Raadets afgoerelse 94/149/EKSF, EF af 7. marts 1994 (EFT 66, s. 29), kan Retten, saafremt den skoenner, at forholdene kraever det, udsaette gennemfoerelsen af den anfaegtede retsakt og foreskrive saadanne andre foreloebige forholdsregler, som maatte vaere noedvendige.
6 I henhold til artikel 104, stk. 1, i Rettens procesreglement kan en begaering om udsaettelse af gennemfoerelsen af en retsakt kun antages til realitetsbehandling, saafremt den begaerende part har anlagt sag ved Retten til proevelse af retsakten. I henhold til artikel 104, stk. 2, skal begaeringer om foreloebige forholdsregler indeholde en angivelse af de omstaendigheder, der medfoerer uopsaettelighed, og af de faktiske og retlige grunde til, at den begaerede foreloebige forholdsregel umiddelbart forekommer berettiget. De begaerede forholdsregler skal vaere af foreloebig art i den forstand, at de ikke maa foregribe afgoerelsen i hovedsagen (jf. kendelse afsagt af Rettens praesident den 3.6.1996, sag T-41/96 R, Bayer mod Kommissionen, Sml. II, s. 381, praemis 13).
Spoergsmaalet, om hovedsagen aabenbart maa afvises
Parternes argumenter
7 Kommissionen har gjort gaeldende, at hovedsagen, der er anlagt til proevelse af en beslutning om indledning af en antidumpingprocedure, aabenbart maa afvises. For det foerste har en saadan forholdsregel karakter af en foreloebig foranstaltning, der ikke paa vaesentlig, umiddelbar og uigenkaldelig maade kan aendre sagsoegerens retsstilling. Det savner derfor grundlag af foretage en naermere undersoegelse af den fremsatte begaering om foreloebige forholdsregler.
8 Kommissionen har navnlig imoedegaaet det af sagsoegeren anfoerte, hvorefter de betingelser, som i henhold til artikel 47 i tillaegsprotokollen til aftalen om oprettelse af en associering mellem Det Europaeiske OEkonomiske Faellesskab og Tyrkiet (Samling af Aftaler Indgaaet af De Europaeiske Faellesskaber, bind 3, s. 581, herefter "artikel 47 i tillaegsprotokollen" eller "artikel 47") er en forudsaetning for, at der kan traeffes antidumpingforanstaltninger, ikke er opfyldt i sagen. Selv om der maatte gives sagsoegeren medhold heri, hvilket Kommissionen bestrider er tilfaeldet, er det af sagsoegeren naevnte forhold uden betydning for, hvorledes den anfaegtede retsakt skal kvalificeres. Endvidere har de tyrkiske myndigheder ikke i de skrivelser, de har fremsendt til Kommissionen vedroerende antidumpingproceduren, gjort gaeldende, at indledningen af denne skulle kraenke Tyrkiets rettigheder i henhold til artikel 47.
9 For det andet goer Kommissionen gaeldende, at den anfaegtede retsakt under alle omstaendigheder ikke beroerer sagsoegeren umiddelbart og individuelt. Meddelelsen om indledningen af antidumpingproceduren angiver udelukkende, hvilket produkt og hvilke lande der tale om. Den er ikke saerligt rettet mod bestemte eksport- eller importvirksomheder. Paa tidspunktet for indledningen af proceduren var de paagaeldende virksomheders antal og identitet ikke fastlagt og kunne ikke bestemmes, saaledes at de i Domstolens dom af 1. juli 1965 (forenede sager 106/63 og 107/63, Toepfer og Getreide-Import mod Kommissionen, Sml. 1965-1968, s. 67, org. ref.: Rec. s. 525) fastlagte kriterier ikke er opfyldt. Det gaelder endvidere, at selv om sagsoegeren soeger at opnaa en suspension af antidumpingproceduren for saa vidt angaar "Tyrkiet i almindelighed", har sagsoegeren ikke paa noget tidspunkt gjort gaeldende, at selskabet staar for al eksport fra Tyrkiet af produkter omfattet af proceduren.
10 I begaeringen om foreloebige forholdsregler har sagsoegeren heroverfor gjort gaeldende, at hovedsagen kan antages til realitetsbehandling. Sagsoegeren henviser til det i staevningen i hovedsagen anfoerte. Konkret medfoerer "beslutningen" om at indlede en antidumpingprocedure i medfoer af artikel 5 i forordning nr. 3283/94 retsvirkninger for sagsoegeren, for saa vidt den strider mod den i artikel 47 i tillaegsprotokollen fastlagte procedure og skaber et retsgrundlag for at indfoere midlertidig antidumpingtold. Sagsoegeren ville ikke vaere udsat for en saadan oekonomisk risiko, saafremt den i artikel 47 med henblik paa bilaeggelse i mindelighed af saadanne former for tvister fastlagte procedure var blevet fulgt. I henhold til artikel 47 skulle Kommissionen saaledes have forelagt associeringsraadet en anmodning og have afventet, at associeringsraadet traf en afgoerelse inden for tre maaneder, eller undlod at traeffe nogen afgoerelse, foer den kunne indfoere ensidige beskyttelsesforanstaltninger. Den anfaegtede beslutning er dermed udtryk for en ivaerksaettelse af en procedure, uden hvilken en beslutning, der er bebyrdende for de beroerte parters interesser, ikke vil kunne traeffes. For saa vidt har beslutningen retsvirkninger, der ganske maa sidestilles med retsvirkningerne af en beslutning om ivaerksaettelse af en procedure i henhold til bestemmelsen i EF-traktatens artikel 93, stk. 2, vedroerende statsstoette.
11 Sagsoegeren goer herved naermere gaeldende, at Tyrkiet og Faellesskabet i henhold til artikel 47, stk. 1, skal loese dumpingproblemer inden for rammerne af blandede institutioner. Det henhoerer under associeringsraadet at vurdere, om der finder dumping sted. Associeringsraadet traeder saaledes i stedet for Kommissionen og retter direkte henstillinger til den eller de virksomheder, der udoever dumping, med henblik paa at bringe denne til ophoer.
12 I henhold til artikel 47, stk. 2, foerste afsnit, kan en "kraenket part" alene traeffe ensidige foranstaltninger, naar parten behoerigt har indbragt sagen for associeringsraadet, og dette ikke har truffet afgoerelse inden for tre maaneder eller har rettet henstillinger i medfoer af artikel 47, stk. 1, som ikke er blevet fulgt.
13 Endelig kan der i henhold til artikel 47, stk. 2, andet afsnit, kun, og forudsat, at associeringsraadet forinden er blevet underrettet, indfoeres foreloebige beskyttelsesforanstaltninger i hoejst tre maaneder fra tidspunktet for indgivelsen af den paagaeldende anmodning eller fra det tidspunkt, hvor den kraenkede part har indfoert ensidige beskyttelsesforanstaltninger paa det grundlag, at henstillinger fra associeringsraadet ikke har virket efter hensigten.
14 I denne sag har Kommissionen handlet i strid med artikel 47, stk. 1, ved at undlade foerst at indgive en anmodning til associeringsraadet. Det strider mod de naevnte bestemmelser i artikel 47 foerst at underrette associeringsraadet efter indledningen af proceduren. Det fremgaar herved af referatet fra moedet den 19. februar 1996 i Det Blandede Udvalg for Toldunionen EF-Tyrkiet (bilag 8 til staevningen), at Tyrkiet ikke deler Kommissionens opfattelse af, hvorledes artikel 47 skal fortolkes.
15 Associeringsraadet har ikke faaet mulighed for at gribe ind med henblik paa at forhindre retstvisten. Associeringsraadet har alene i henhold til artikel 47, stk. 3, mulighed for at traeffe bestemmelse om suspension af en foranstaltning i form af indfoerelse af en midlertidig told, indtil der rettes henstillinger i medfoer af artikel 47, stk. 1. Det er dog meget usandsynligt, at der vil blive truffet en saadan afgoerelse, idet Faellesskabet selv, repraesenteret af Kommissionen, inden for associeringsraadet ville skulle give sit samtykke til en saadan afgoerelse om suspension.
Rettens bemaerkninger
16 Ifoelge fast retspraksis boer spoergsmaalet, om hovedsagen kan antages til realitetsbehandling, som hovedregel ikke behandles under en sag om foreloebige forholdsregler, idet Rettens afgoerelse i hovedsagen herved kan foregribes. Spoergsmaalet boer foerst behandles i forbindelse med hovedsagen, medmindre det umiddelbart forekommer aabenbart, at denne boer afvises (jf. kendelse afsagt af Rettens praesident den 22.12.1995, sag T-219/95 R, Danielsson m.fl. mod Kommissionen, Sml. II, s. 3051, praemis 58).
17 Retten finder paa dette grundlag, at det i foerste raekke boer undersoeges, om der maa gives Kommissionen medhold i, at det umiddelbart maa antages, at den i hovedsagen nedlagte paastand om annullation af Kommissionens "beslutning" om at indlede en antidumpingprocedure vedroerende importen af ubleget stof af bomuld med oprindelse i Den Kinesiske Folkerepublik, AEgypten, Indien, Indonesien, Pakistan og Tyrkiet aabenbart maa afvises.
18 Det boer navnlig undersoeges, hvorvidt de betingelser for en realitetsbehandling af annullationspaastanden, der har sammenhaeng med den anfaegtede retsakts karakter, umiddelbart maa anses for opfyldt.
19 Det fremgaar af fast retspraksis, at der foreligger beslutninger, der kan goeres til genstand for et annullationssoegsmaal i medfoer af artikel 173, naar disse beslutninger har retligt bindende virkninger, som kan beroere sagsoegerens interesser gennem en vaesentlig aendring af den paagaeldendes retsstilling. Naar sagen vedroerer retsakter eller beslutninger, hvis tilblivelse omfatter flere stadier, kan de principielt kun anfaegtes, hvis det drejer sig om foranstaltninger, som definitivt fastlaegger institutionens standpunkt som afslutning paa denne procedure, modsat mellemliggende foranstaltninger, der har til formaal at forberede den endelige beslutning (jf. herved Domstolens dom af 11.11.1981, sag 60/81, IBM mod Kommissionen, Sml. s. 2639, praemis 8-12, og Rettens kendelse af 14.3.1996, sag T-134/95, Dysan Magnetics og Review Magnetics mod Kommissionen, Sml. II, s. 181, praemis 20).
20 Det boer herefter undersoeges, hvorvidt den anfaegtede retsakt i sig selv umiddelbart maa antages at kunne faa retsvirkninger, som kan beroere sagsoegerens interesser, eller om den alene er udtryk for en foranstaltning af forberedende art, hvis retsstridighed kan goeres gaeldende under en sag anlagt til proevelse af den endelige beslutning.
21 Det bemaerkes herom, at der ikke kan gives sagsoegeren medhold i, at indledningen af en antidumpingprocedure i medfoer af artikel 5 i forordning nr. 3283/94 vil faa uigenkaldelige foelger for sagsoegeren, da den i artikel 47 i tillaegsprotokollen fastlagte procedure med henblik paa bilaeggelse af tvister i mindelighed herved ikke kan blive bragt til anvendelse, og sagsoegeren dermed udsaettes for en risiko for at blive paalagt midlertidig antidumpingtold.
22 Som sagen foreligger oplyst, fremgaar det saaledes ikke, at indledningen af en antidumpingprocedure i medfoer af artikel 5 i forordning nr. 3283/94 skulle vaere til hinder for, at sagsoegeren kan opnaa en bilaeggelse af tvisten i overensstemmelse med vilkaarene i artikel 47 i tillaegsprotokollen.
23 Det fremgaar bl.a. af en summarisk gennemgang af artikel 47, at bestemmelserne heri ikke har til formaal at forhindre en anvendelse af de gaeldende faellesskabsretlige handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, men at supplere disse i henseende til deres naermere ivaerksaettelse. Det maa herved umiddelbart antages, at indledningen af en antidumpingprocedure fra Faellesskabets side ikke i henhold til artikel 47 forudsaetter, at nogen saerlig betingelse er opfyldt, bortset fra, at der bestaar en forpligtelse til at underrette associeringsraadet. Det er alene i forbindelse med et senere stadium af proceduren, at artikel 47 opstiller yderligere betingelser for Faellesskabets indgriben. Artikel 47, stk. 1, bemyndiger saaledes associeringsraadet til at rette henstillinger til en virksomhed, der udoever dumping, for saa vidt associeringsraadet efter anmodning fra en angiveligt kraenket part i associeringsaftalen fastslaar, at der finder dumping sted i samhandelen mellem Faellesskabet og Tyrkiet, men artikel 47, jf. stk. 2, foerste afsnit, fastlaegger alene et krav om, at den angiveligt kraenkede part ° her Faellesskabet ° indbringer sagen for associeringsraadet, naar parten agter at traeffe en handelspolitisk beskyttelsesforanstaltning, som da foerst kan traede i kraft, saafremt associeringsraadet ikke inden for tre maaneder efter indgivelsen af anmodningen har rettet nogen henstilling til de paagaeldende virksomheder med henblik paa at bringe dumpingen til ophoer, eller saafremt denne trods henstillinger fortsaettes. I oevrigt indeholder artikel 47, stk. 2, andet afsnit, udtrykkeligt bestemmelse om, at en af parterne i associeringsaftalen efter at have underrettet associeringsraadet i forebyggende oejemed kan indfoere midlertidig antidumpingtold i en begraenset periode.
24 Denne fortolkning af artikel 47 stoettes af afdeling III, der omhandler handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter, i kapitel IV i afgoerelse nr. 1/95 af 22. december 1995 truffet af Associeringsraadet EF-Tyrkiet om ivaerksaettelse af slutfasen af toldunionen (EFT 1996 L 35, s. 1). Det maa umiddelbart antages udtrykkeligt at fremgaa af artikel 44, 45 og 46 i afdeling III, at hver part i associeringsaftalen bevarer sin kompetence til at bringe egne handelspolitiske beskyttelsesinstrumenter i anvendelse, dog saaledes, at de i henhold til artikel 47 i tillaegsprotokollen herved naermere gaeldende vilkaar skal overholdes.
25 Det bemaerkes herved, at Kommissionen ved skrivelse af 18. januar 1996, der paa Rettens opfordring er blevet fremlagt i sagen, underrettede associeringsraadet om den klage, som Eurocoton den 8. januar 1996 havde indgivet til Kommissionen. Endvidere blev associeringsraadet i overensstemmelse med artikel 47 ved skrivelse af 23. februar 1996 fra Kommissionen, der indeholdt en genpart af en ikke-fortrolig udgave af klagen ° som Kommissionen ligeledes paa Rettens opfordring har fremlagt ° underrettet om indledningen af den antidumpingprocedure, hvorom meddelelse blev offentliggjort den 21. februar 1996 i De Europaeiske Faellesskabers Tidende. Den fulgte procedure maa herefter antages fuldt ud at have vaeret i overensstemmelse med artikel 47. Formaalet med indledningen af en antidumpingprocedure i medfoer af forordning nr. 3283/94 maa umiddelbart antages at have vaeret at skabe grundlag for, at Kommissionen kan gennemfoere de noedvendige undersoegelser med henblik paa senere paa grundlag af disse at traeffe bestemmelse om at afslutte proceduren eller om i overensstemmelse med vilkaarene i artikel 47 at fortsaette den, saaledes at der indfoeres midlertidige foranstaltninger og stilles forslag til Raadet om indfoerelse af endelige foranstaltninger.
26 Den anfaegtede retsakt, der er et led i et indledende stadium af proceduren, kan herefter ikke antages at vaere til hinder for, at associeringsraadet i givet fald griber ind i overensstemmelse med artikel 47 i tillaegsprotokollen, navnlig for saa vidt Kommissionen agter at indfoere midlertidige foranstaltninger eller stiller forslag til Raadet om indfoerelse af endelige foranstaltninger.
27 Det maa foelgelig umiddelbart antages, at der ganske savnes grundlag for det af sagsoegeren anfoerte, hvorefter meddelelsen om indledningen af antidumpingproceduren vil udelukke en indgriben fra associeringsraadets side paa de i artikel 47 fastlagte vilkaar.
28 Det bemaerkes endvidere, at det under alle omstaendigheder gaelder, at til forskel fra en beslutning om ivaerksaettelse af en procedure i henhold til bestemmelsen i traktatens artikel 93, stk. 2, vedroerende statsstoette ° som sagsoegeren anfoerer, at en indledning af en antidumpingprocedure maa sammenlignes med ° kan en indledning af en antidumpingprocedure ikke antages umiddelbart og uigenkaldeligt at paavirke de beroerte virksomheders retsstilling. Indledningen af en saadan procedure medfoerer saaledes ikke automatisk, at der paalaegges antidumpingtold, og proceduren kan afsluttes, uden at der traeffes foranstaltninger, jf. artikel 9 i forordning nr. 3283/94. Endvidere er de virksomheder, der er beroert af en antidumpingundersoegelse, paa ingen maade forpligtet til at aendre deres markedsfoering, fordi proceduren er indledt, og de kan ikke tvinges til at samarbejde under undersoegelsen (jf. ovennaevnte kendelse i sagen Dysan Magnetics og Review Magnetics mod Kommissionen, praemis 22-28).
29 Herefter maa indledningen af den omtvistede antidumpingprocedure under alle omstaendigheder umiddelbart anses for en foranstaltning af forberedende art, hvis eventuelle retsstridighed i givet fald vil kunne goeres gaeldende under en sag anlagt til proevelse af den endelige beslutning, hvorved sagsoegeren maa antages at opnaa en tilstraekkelig beskyttelse.
30 Foelgelig kan den anfaegtede retsakt ikke umiddelbart antages at vaere en beslutning i den i traktatens artikel 173 forudsatte betydning, til proevelse af hvilken der kan indbringes et annullationssoegsmaal. Det maa herefter, som sagen foreligger oplyst, antages, at den i hovedsagen nedlagte paastand om annullation af denne retsakt aabenbart maa afvises, uden at det vil vaere fornoedent at undersoege, om sagsoegeren beroeres umiddelbart og individuelt af den anfaegtede retsakt.
31 Hvad herefter angaar den i hovedsagen nedlagte paastand om erstatning for den skade, som sagsoegeren angiveligt paafoeres som foelge af indledningen af antidumpingproceduren, bemaerkes blot, at det foelger af fast retspraksis, at det umiddelbart maa antages, at denne paastand aabenbart maa afvises, idet den angiveligt retsstridige retsakt, som ligger til grund for den paagaeldende skade, ikke kan antages at skabe nogen retsvirkninger, saaledes som det fremgaar af Rettens bemaerkninger ovenfor (jf. herved Domstolens kendelse af 4.10.1991, sag C-117/91, Bosman mod Kommissionen, Sml. I, s. 4837, praemis 20). I oevrigt maa det umiddelbart antages, at denne paastand under alle omstaendigheder aabenbart maa afvises, da sagsoegeren ikke har fremlagt nogen oplysninger om arten og omfanget af den skade, sagsoegeren angiveligt er blevet paafoert eller vil blive paafoert som foelge af indledningen af antidumpingproceduren.
32 Begaeringen om foreloebige forholdsregler kan herefter ikke tages til foelge.
Afgørelse
Af disse grunde
bestemmer
RETTENS PRAESIDENT
1) Begaeringen om foreloebige forholdsregler tages ikke til foelge.
2) Afgoerelsen om sagens omkostninger udsaettes.
Saaledes bestemt i Luxembourg den 26. august 1996.
Full & Egal Universal Law Academy