Sammendrag
Nøgleord
Saerlige rettergangsformer - foreloebige forholdsregler - begaering om, at Kommissionen tilpligtes at paabyde en medlemsstat at aendre vilkaarene for en stoette - afvisning
(EF-traktaten, art. 92, art. 93, stk. 2 og 3, og art. 186)
Sammendrag
En begaering om, at det som en foreloebig forholdsregel bestemmes, at Kommissionen skal give en medlemsstat paabud om at lade den sagsoegende virksomhed vaere omfattet af en afgiftsfritagelsesordning, der er genstand for en procedure i henhold til traktatens artikel 93, stk. 2, selv om den paagaeldende medlemsstat ikke forudgaaende havde givet underretning om ordningen, kan ikke tages til foelge, allerede fordi den foranstaltning, der begaeres, aabenbart falder uden for den kompetence, der tilkommer Kommissionen under en administrativ procedure i henhold til artikel 93, stk. 2, hvorfor den ville vaere i strid med faellesskabsreglerne om statsstoette. Naar Kommissionen under en saadan procedure fastslaar, at der er blevet indfoert en stoette, som den ikke forinden har faaet underretning om i overensstemmelse med traktatens artikel 93, stk. 3, kan den som foreloebig foranstaltning kun give en medlemsstat paabud om omgaaende at suspendere udbetalingen af stoetten og om inden for en vis frist at give den adgang til al den dokumentation og alle de oplysninger, der er noedvendige for at afgoere, om stoetten er forenelig med faellesmarkedet.
En begaering om foreloebige forholdsregler, der har samme indhold og samme virkninger som den foranstaltning, Kommissionen ifoelge sagsoegeren har undladt at traeffe, skal afvises. Det ville stride mod de ved traktaten tilsigtede principper om kompetencefordelingen mellem Faellesskabets forskellige institutioner, hvis dets retsinstanser paalaegger Kommissionen at imoedekomme den fremsatte begaering om foreloebige forholdsregler.
Da den begaerede forholdsregel indebaerer, at Retten saetter sit skoen i stedet for Kommissionens baade for saa vidt angaar den paastaaede stoetteforanstaltning og med hensyn til spoergsmaalet om, hvorvidt den eventuelt skal finde anvendelse i forhold til sagsoegeren, indtil institutionens beslutning foreligger, ville Rettens afgoerelse ikke vaere rettet til Kommissionen, men til den beroerte medlemsstat.
Full & Egal Universal Law Academy