Generaladvokatens forslag til afgørelse
1 Den 1. august 1997 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktaten og Raadets direktiv 93/40/EOEF af 14. juni 1993 om aendring af direktiv 81/851/EOEF og 81/852/EOEF om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om veterinaerlaegemidler (1) (herefter »direktivet«), idet den ikke har vedtaget de noedvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.
2 I henhold til direktivets artikel 3, stk. 1, skulle medlemsstaterne traeffe de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet, med undtagelse af artikel 1, nr. 7, inden den 1. januar 1995 og straks underrette Kommissionen herom.
3 Da Kommissionen ikke havde modtaget nogen meddelelse om gennemfoerelse af direktivet i fransk ret eller nogen anden oplysning, der viste, at Den Franske Republik havde gennemfoert direktivet, fremsendte den den 2. august 1995 en aabningsskrivelse til den franske regering, hvori den opfordrede regeringen til i overensstemmelse med den procedure, der er foreskrevet i traktatens artikel 169, at fremsaette sine bemaerkninger inden for en frist paa to maaneder.
4 Ved skrivelse af 25. oktober 1995 fra Frankrigs Faste Repraesentation ved Den Europaeiske Union meddelte de franske myndigheder Kommissionen, at det med henblik paa gennemfoerelse af direktivet var noedvendigt at aendre code de la santé publique (lov om offentlig sundhed), og at der var udarbejdet et foreloebigt udkast til lov, som ville blive indarbejdet i et kommende lovforslag.
5 Kommissionen modtog ikke meddelelse om, at der var vedtaget saadanne foranstaltninger, og den 26. september 1996 fremsendte den en begrundet udtalelse til den franske regering, hvori den konkluderede, at Den Franske Republik havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivet, idet det ikke havde vedtaget de noedvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv. I henhold til traktatens artikel 169, stk. 2, opfordrede Kommissionen endvidere Den Franske Republik til at traeffe de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme den begrundede udtalelse inden for en frist paa to maaneder fra meddelelsen af udtalelsen.
6 I staevningen har Kommissionen anfoert, at medlemsstaterne, som et direktiv er rettet til, efter Domstolens praksis skal tilpasse deres lovgivning til direktivets bestemmelser inden for den heri fastsatte frist, og de kan ikke paaberaabe sig bestemmelser, fremgangsmaader eller forhold i deres nationale retsorden til stoette for, at forpligtelser og frister, der foelger af et direktiv, ikke overholdes. Den sagsoegte medlemsstat har derfor tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivet, idet den ved udloebet af den heri fastsatte frist ikke havde truffet foranstaltninger med henblik paa gennemfoerelse af direktivets bestemmelser.
7 I svarskriftet har Den Franske Republik ikke bestridt, at der ikke er truffet internretlige bestemmelser med henblik paa gennemfoerelse af direktivet, men den har alene henvist til, at det med henblik paa at gennemfoere direktivet er noedvendigt at vedtage en lov og et dekret om aendring af code de la santé publique, og at udarbejdelsen af disse retsakter i det vaesentlige er afsluttet.
8 Paa grundlag af de af parterne givne oplysninger er det min opfattelse, at der maa gives Kommissionen medhold. Den Franske Republik har saaledes ikke gennemfoert direktivets bestemmelser inden for den i artikel 3 fastsatte frist.
Endvidere bemaerkes, at den eventuelle gennemfoerelse af direktivet under sagens behandling, hvortil den sagsoegte regering har henvist, efter fast retspraksis ikke kan medfoere, at medlemsstaten skal frifindes, eller at sagens genstand bortfalder, idet »spoergsmaalet om, hvorvidt der foreligger traktatbrud, [skal] vurderes paa baggrund af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udloebet af fristen i den begrundede udtalelse, og aendringer af forholdene i tiden derefter kan ikke tages i betragtning« (2).
9 Paa baggrund af det anfoerte foreslaar jeg Domstolen foelgende afgoerelse:
»1) Det fastslaas, at Den Franske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Raadets direktiv 93/40/EOEF af 14. juni 1993 om aendring af direktiv 81/851/EOEF og 81/852/EOEF om indbyrdes tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om veterinaerlaegemidler, idet den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de noedvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.
2) Den Franske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.«
(1) - EFT L 214, s. 31.
(2) - Jf. senest Domstolens dom af 11.6.1998, forenede sager C-232/95 og C-233/95, Kommissionen mod Graekenland, Sml. I, s. 3343, praemis 38.
Full & Egal Universal Law Academy