Generaladvokatens forslag til afgørelse
1 Ved staevning indleveret i henhold til EF-traktatens artikel 169 har Kommissionen nedlagt paastand om, at det fastslaas, at Storhertugdoemmet Luxembourg har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler det i henhold til Raadets direktiv 92/29/EOEF af 31. marts 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med henblik paa at forbedre den laegelige bistand om bord paa skibe (1), idet det ikke har sat de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv.
2 Under den administrative procedure havde Kommissionen den 16. maj 1995 tilsendt myndighederne i Storhertugdoemmet Luxembourg en aabningsskrivelse, hvori den opfordrede dem til at traeffe de noedvendige foranstaltninger til at gennemfoere direktiv 92/29, som skulle have vaeret gennemfoert i national ret senest den 31. december 1994. Ved skrivelse af 12. september 1996 svarede de luxembourgske myndigheder Kommissionen, at de havde udarbejdet et udkast til storhertugelig anordning paa omraadet, og at denne retsakt var blevet tilsendt Conseil d'État til udtalelse.
3 Da de luxembourgske myndigheder derefter ikke fremkom med nogen tilkendegivelse, tilsendte Kommissionen den 16. december 1996 Storhertugdoemmet Luxembourg en begrundet udtalelse, hvori den paalagde det at traeffe de noedvendige foranstaltninger til at gennemfoere direktiv 92/29. Den luxembourgske regering svarede den 23. januar 1997, at den var i faerd med at aendre sin lovgivning paa omraadet.
4 Da Storhertugdoemmet Luxembourg ikke havde foert noget bevis for, at det havde tilpasset sin lovgivning til direktiv 92/29 efter denne brevveksling, anlagde Kommissionen traktatbrudssag ved Domstolen den 21. oktober 1997.
5 I svarskriftet har den luxembourgske regering erkendt, at den har gjort sig skyldig i det traktatbrud, som goeres gaeldende, og den har erkendt, at den ikke havde tilpasset sin nationale ret til direktiv 92/29 inden for den frist, som var blevet givet den. Den har dog gjort gaeldende, at den med dette formaal for oeje havde sendt et lovforslag til parlamentet i marts 1998, fordi Conseil d'État i juli 1997 havde afgivet en negativ udtalelse om det forslag til anordning, som var blevet forelagt det.
6 Da det traktatbrud, som Storhertugdoemmet Luxembourg ifoelge Kommissionen har begaaet, er aabenbart, boer der gives Kommissionen medhold, selv om den luxembourgske flaades stoerrelse ikke giver grundlag for at antage, at det traktatbrud, der goeres gaeldende, er saerlig alvorligt.
7 Da sagsoegeren har nedlagt paastand herom, skal sagsoegte ifoelge procesreglementets artikel 69, stk. 2, betale sagens omkostninger.
Forslag til afgoerelse
8 Dette er grunden til, at jeg foreslaar Domstolen at give Kommissionen medhold og at
1) fastslaa, at Storhertugdoemmet Luxembourg har tilsidesat de forpligtelser, der paahviler det i henhold til Raadets direktiv 92/29/EOEF af 31. marts 1992 om minimumsforskrifter for sikkerhed og sundhed med henblik paa at forbedre den laegelige bistand om bord paa skibe, idet det ikke har sat de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv, og
2) doemme Storhertugdoemmet Luxembourg til at betale sagens omkostninger.
(1) - EFT L 113, s. 19.
Full & Egal Universal Law Academy