Generaladvokatens forslag til afgørelse
1 Under den foreliggende sag er der nedlagt paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Spanien har tilsidesat Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag (1) (herefter »sjette direktiv«) ved at fritage indfoersler og erhvervelser inden for Faellesskabet af vaaben, ammunition og materiel, der udelukkende er til militaer brug, og derved har tilsidesat sine forpligtelser efter traktaten.
Retsforskrifter, faktiske omstaendigheder og sagens gang
2 Ifoelge det sjette direktivs artikel 2, stk. 2, og artikel 28a - som aendret ved Raadets direktiv 91/680/EOEF af 16. december 1991 om tilfoejelse til det faelles mervaerdiafgiftssystem og om aendring, med henblik paa afskaffelse af de fiskale graenser, af direktiv 77/388/EOEF (2) - paalaegges der mervaerdiafgift af indfoersler af goder (til Faellesskabets omraade) og af erhvervelser af goder inden for Faellesskabet. Direktivets artikel 14 opregner endvidere de afgiftsfritagelser, som er tilladte ved indfoersel af visse goder til Faellesskabets omraade, mens artikel 28c, punkt B, opregner de afgiftsfritagelser, som er tilladte for erhvervelser inden for Faellesskabet af goder. Endvidere kan medlemsstaterne ifoelge artikel 28, stk. 3, litra b), i overgangsperioden med virkning fra det tidspunkt, da sjette direktiv traadte i kraft, dvs. den 1. januar 1978, »fortsat fritage de transaktioner, der er opregnet i bilag F, paa de i medlemsstaten gaeldende betingelser«. Dette bilags nr. 23 og 25 omfatter bl.a. transaktioner vedroerende luftfartoejer, som benyttes af statsinstitutioner, og krigsskibe. Ifoelge samme artikels stk. 4 »er overgangsperioden indledningsvis fastsat til fem aar fra den 1. januar 1978« (3). Endelig bemyndiges Kongeriget Spanien ved samme artikels stk. 3a, der blev indsat ved direktiv 91/680, til at fritage de transaktioner, som er naevnt i nr. 23 og 25 i bilag F, fra moms (4).
3 Den 1. januar 1986 indfoerte Kongeriget Spanien mervaerdiafgiften med henblik paa at opfylde Faellesskabets tiltraedelsesvilkaar og navnlig betingelserne i tiltraedelsestraktatens artikel 395 (5). Dette skete ved lov nr. 30 af 2. august 1985 (6). Kongeriget Spanien foreskrev dog ingen saerlig fritagelse for indfoersler og erhvervelser inden for Faellesskabet af vaaben. Heller ikke tiltraedelsesakten foreskrev nogen afgiftsfritagelse til fordel for Kongeriget Spanien for transaktioner vedroerende de naevnte goder. Ved lov nr. 6 af 14. maj 1987 (7) indfoerte Kongeriget Spanien ensidigt saadanne fritagelser. Ved denne lov, som vedroerer bevillinger til de vaebnede styrkers investeringer og driftsomkostninger, blev indfoersler og erhvervelser inden for Faellesskabet af »vaaben, ammunition og materiel, der udelukkende er til militaer brug og noedvendig« for at gennemfoere programmet for modernisering af de vaebnede styrkers materiel, udstyr og bevaebning for perioden 1986-1994 (8), saaledes fritaget for moms. Loven traadte i kraft den 14. maj 1987, men havde tilbagevirkende gyldighed fra den 1. januar 1986.
4 Ved en aabningsskrivelse meddelt den 7. februar 1990 ivaerksatte Kommissionen en traktatbrudsprocedure mod Kongeriget Spanien, som den foreholdt med vedtagelsen af naevnte lov fra 1987 at have momsfritaget visse erhvervelser inden for Faellesskabet og visse indfoersler af materielt militaer i strid med sjette direktivs artikel 2, stk. 2. De spanske myndigheder svarede ved skrivelse af 7. maj 1990. Ved begrundet udtalelse meddelt den 6. august 1996 foreholdt Kommissionen Kongeriget Spanien, at det havde tilsidesat sine forpligtelser efter sjette direktiv ved at have indfoert de naevnte afgiftsfritagelser. Da Kongeriget Spanien ikke efterkom den begrundede udtalelse inden udloebet af den heri fastsatte frist, anlagde Kommissionen den 5. december 1997 den foreliggende sag.
Realiteten
Parternes argumenter
5 Kommissionen har gjort gaeldende, at indfoersler og erhvervelser inden for Faellesskabet ifoelge sjette direktiv er undergivet moms, bortset fra de transaktioner, som er opregnet i artikel 14 og 28c, og de afgiftsfritagelser, som er omhandlet i samme direktivs artikel 28, stk. 3, litra b). Sidstnaevnte bestemmelse giver medlemsstaterne mulighed for i en overgangsperiode fortsat at fritage visse transaktioner, som er naevnt i direktivets bilag F. Ud over disse fritagelser er kun de afgiftsfritagelser tilladte, som maatte vaere fastsat i akterne vedroerende de nye medlemsstaters tiltraedelse af Det Europaeiske Faellesskab. Den foreliggende sag vedroerer ingen af de naevnte fritagelser. For det foerste angaar hverken artikel 14 eller artikel 28c nemlig saadanne transaktioner, som er omhandlet i den spanske lov nr. 6/87, og for det andet kan heller ikke artikel 28, stk. 3, litra b) - der som tidligere naevnt vedroerer muligheden for at opretholde visse allerede bestaaende afgiftsfritagelser i den paagaeldende medlemsstat paa tidspunktet for direktivets ikrafttraeden - legitimere de paagaeldende afgiftsfritagelser, eftersom den naevnte lov, hvorved de blev indfoert, blev vedtaget i maj 1987, dvs. efter tiltraedelsesaktens ikrafttraedelse. Situationen ville derimod have vaeret anderledes, hvis tiltraedelsesakten havde indeholdt en udtrykkelig klausul, der gav Kongeriget Spanien mulighed for at yde saadanne afgiftsfritagelser.
Ifoelge Kommissionen indebar den omstaendighed, at Kongeriget Spanien ved naevnte direktiv 91/680 fik mulighed for at fritage transaktionerne i nr. 23 og 25 i sjette direktivs bilag F (transaktioner vedroerende krigsskibe og luftfartoejer) ikke, at Spanien bragte den tilsidesaettelse af sine EF-retlige forpligtelser, som vedtagelsen af lov nr. 6/87 udgjorde, fuldstaendig til ophoer. Uanset denne mulighed begik Kongeriget Spanien i hvert fald et traktatbrud for perioden fra tidspunktet for ikrafttraedelsen af lov nr. 6/87 indtil den dato, da den spanske regering fik tilladelse til at indroemme den naevnte begraensede afgiftsfritagelse.
6 Den spanske regering har principalt gjort gaeldende, at momsfritagelserne af transaktioner vedroerende militaermateriel i lov nr. 6/87 er forenelige med faellesskabsretten fra det tidspunkt, hvor disse udgoer beskyttelsesforanstaltninger i henhold til EF-traktatens artikel 223, stk. 1, litra b), da de er »noedvendige til beskyttelse af [medlemsstaternes] vaesentlige sikkerhedsinteresser«, og da de vedroerer »fabrikation af eller handel med vaaben, ammunition og krigsmateriel«. De afgiftsfritagelser, som er fastsat i den spanske lov fra 1987, skal nemlig sikre virkeliggoerelsen af de vaesentligste maal i den overordnede strategiske plan (Plan Estratégico Conjunto) ved at sikre de spanske vaebnede styrkers effektivitet i det nationale forsvar og ved at opfylde de aftaler, som Kongeriget Spanien har indgaaet inden for NATO's rammer. Til stoette herfor henviser den spanske regering til betragtningerne til lov nr. 6/87, hvori det udtales, at lovens hovedformaal er »at fastlaegge og tildele de finansielle midler, som er noedvendige for at fortsaette den igangvaerende proces for styrkelsen og moderniseringen af de vaebnede styrker, og derved skabe det oekonomiske og finansielle grundlag for den overordnede strategiske plan«. Endvidere anfoerer den spanske regering, at ophaevelsen af momsfritagelsen for vaaben i modsaetning til det af Kommissionen haevdede vil have en raekke finansielle foelger, som det er umuligt at overskue, og henviser i den forbindelse til, at det ville have medfoert en udgiftsforoegelse paa omkring 3 mio. spanske pesetas at ophaeve denne momsfritagelse for 1998.
Kommissionen bestrider denne opfattelse og henviser herved dels, hvad angaar det processuelle, til, at der ikke kan tages hensyn til dette argument, da det ikke blev fremfoert under den forudgaaende administrative procedure. Desuden goer den, hvad angaar realiteten, gaeldende, at det ikke er i strid med spanske interesser at paalaegge indfoersler af vaaben moms, da dette kun medfoerer en ringe byrde for staten, og da de spanske myndigheder i hvert fald ikke har fremlagt noget bevis for, at opkraevningen af moms for de paagaeldende transaktioner vil kunne skade vaesentlige sikkerhedsinteresser, selv om bevisbyrden herfor paahvilede dem.
7 Ifoelge den spanske regering er momsfritagelserne i lov nr. 6/87 under alle omstaendigheder lovlige efter sjette direktivs artikel 28, stk. 3, litra b), som giver medlemsstaterne mulighed for fortsat at momsfritage de transaktioner, der er opregnet i bilag F, paa de betingelser, som gjaldt i medlemsstaternes nationale ret paa tidspunktet for direktivets ikrafttraeden, dvs. den 1. januar 1978. Artikel 28, stk. 3, litra b), maa nemlig ogsaa gaelde for stater, der, som Kongeriget Spanien, er blevet medlemmer af Det Europaeiske Faellesskab efter denne dato; i modsat fald ville de gamle og de nye medlemsstater blive forskelsbehandlet hvad angaar de konkurrencevilkaar, som Faellesskabets regler om fiskal harmonisering er baseret paa, og man ville uden begrundelse give de gamle medlemsstater betydelige konkurrencefordele. Ogsaa de nye medlemsstater boer derfor efter Kongeriget Spaniens opfattelse have mulighed for at udnytte adgangen efter sjette direktivs artikel 28, stk. 3, litra b), selv om denne adgang ikke har udtrykkelig hjemmel i tiltraedelsestraktaten.
8 Endelig anfoerer den spanske regering, at de omhandlede afgiftsfritagelser blev indfoert i spansk ret ved lov nr. 44 af 7. juli 1982 (9), hvorved indfoersler af materiel til de vaebnede styrker blev fritaget for udligningsafgiften for nationale skatter og afgifter, og at denne begunstigende ordning blev erstattet af den nationale lovgivning (naevnte lov nr. 30/85) om momsens indfoerelse, som blev vedtaget paa foranledning af Kongeriget Spaniens tiltraedelse af Faellesskabet, nemlig med virkning fra lovens ikrafttraeden, dvs. den 1. januar 1996. Momsfritagelserne for transaktioner vedroerende materiel til militaert brug bestod derfor allerede paa tidspunktet for Kongeriget Spaniens tiltraedelse af Faellesskabet, hvorfor fritagelserne som foelge af artikel 28, stk. 3, litra b), maa anses for forenelige med direktivet fra den 1. januar 1986.
Traktatbruddet
9 Ifoelge sjette direktivs artikel 2, stk. 2, paalaegges der moms ved indfoersel af goder til Faellesskabets omraade (10), bortset fra indfoersler, som er afgiftsfritaget efter direktivets artikel 14. Ifoelge artikel 28a skal der endvidere svares mervaerdiafgift af erhvervelser inden for Faellesskabet af goder mod vederlag, der foretages i indlandet af en afgiftspligtig person, der handler i denne egenskab, naturligvis med undtagelse af de i henhold til naevnte artikel 28c, punkt B, fritagne transaktioner. Der kan saaledes ikke vaere tvivl om, at de indfoersler og erhvervelser af militaermateriel, som den spanske lov nr. 6/87 finder anvendelse paa, er omfattet af sjette direktivs anvendelsesomraade.
10 Efter at dette er fastslaaet, maa det for det foerste afklares, om momsfritagelsen af de i sagen omhandlede transaktioner, som den spanske regering principalt har haevdet, er berettiget efter beskyttelsesklausulen i traktatens artikel 223, stk. 1, litra b), og for det andet, som regeringen subsidiaert har gjort gaeldende, om transaktionerne kan henfoeres til en af de grupper, for hvilke direktivet giver medlemsstaterne mulighed for at fastsaette afgiftsfritagelser, og om de som foelge heraf kan anses for lovlige.
11 Hvad angaar regeringens paastand om, at beskyttelsesklausulen i traktatens artikel 223, stk. 1, finder anvendelse paa de indfoersler og erhvervelser af vaaben, som er omfattet af den spanske lov nr. 6/87, skal jeg erindre om, at denne traktatbestemmelse foreskriver, at »hver medlemsstat kan traeffe de foranstaltninger, som den anser for noedvendige til beskyttelse af sine vaesentlige sikkerhedsinteresser, og som vedroerer fabrikation af eller handel med vaaben, ammunition og krigsmateriel«.
Hvad angaar dette spoergsmaal rejser Kommissionen indledningsvis den proceduremaessige indsigelse, at den spanske regering ikke under sagen ved Domstolen kan paaberaabe sig denne traktatbestemmelse, da den ikke gjorde det under den forudgaaende administrative procedure. Med andre ord mener Kommissionen, at Kongeriget Spaniens indsigelse er gjort gaeldende for sent og derfor ikke kan tages i betragtning. Jeg finder ikke denne indsigelse berettiget, dels da der ikke findes nogen saerskilt procedureforskrift, som kraever, at der skal vaere overensstemmelse mellem de argumenter, som goeres gaeldende under den forudgaaende administrative procedure og paa et senere tidspunkt under en retssag, dels da det efter min opfattelse ikke er muligt at opstille et saadant krav i retspraksis, som ville vaere i strid med det generelle princip om en fri og fuld udoevelse af retten til forsvar. Jeg skal tilfoeje, at den retspraksis, Kommissionen har paaberaabt sig til stoette for sin opfattelse, ikke er relevant. Den vedroerer nemlig en anden situation, som ikke kan sammenlignes med den foreliggende, nemlig den situation, at det er noedvendigt at sikre retten til forsvar for den stat, som der indgives soegsmaal mod i henhold til EF-traktatens artikel 169. Det er kun i dette saerlige oejemed, at Domstolen har fastslaaet, at staevningen ... ikke [maa] stoettes paa andre klagepunkter end dem, der er naevnt i den begrundede udtalelse (11). Hvis man anvendte dette princip i den foreliggende sag, ville det blive vendt paa hovedet, da det ville blive benyttet til at begraense og ikke styrke retten til forsvar for den stat, som tager til genmaele mod institutionen.
12 Jeg skal herefter behandle spoergsmaalet, om beskyttelsesklausulen i artikel 223, stk. 1, litra b), finder anvendelse i den foreliggende sag. Herom skal jeg foerst bemaerke, at traktatens beskyttelsesklausuler skal fortolkes indskraenkende, da de udgoer en undtagelse fra de almindelige regler (12), og at de stater, som paaberaaber sig disse klausuler, efter almindelige bevisbyrdeprincipper selv maa godtgoere, at de vedtagne foranstaltninger er noedvendige til beskyttelse af deres vaesentlige sikkerhedsinteresser. Det maa derfor undersoeges, om Kongeriget Spanien har fremlagt bevis for, at de i lov nr. 6/87 omhandlede afgiftsfritagelser er noedvendige til opfyldelse af dette formaal. Det mener jeg ikke, den har. Selv om det nemlig i modsaetning til det af Kommissionen haevdede klart fremgaar af lovens betragtninger, at lovgiver i Spanien har villet beskytte de nationale sikkerhedsinteresser ved at skabe sikkerhed for, at processen til forstaerkning og modernisering af de vaebnede styrker foeres igennem, ses det ikke, hvorfor momsfritagelserne skulle vaere noedvendige til at virkeliggoere dette formaal: Med andre ord kan jeg ikke se, hvorledes momsopkraevningen for indfoersler og erhvervelser af vaaben skulle medfoere saa store byrder for statens finanser, at dette formaal bringes i fare. Provenuet fra den moms, som ville paahvile de paagaeldende transaktioner, ville nemlig tilflyde samme statskasse, som afholder udgiften, bortset fra den ubetydelige procentdel, der ville tilfalde Faellesskabet som egen indtaegt (13). Den beregning, Kongeriget Spanien har foretaget i svarskriftet, tager ikke hensyn til, at momsbeloebet for militaermateriel ganske vist udgoer en udgift for staten, naermere betegnet for forsvarsministeriet, men at beloebet i sidste ende for stoerstedelens vedkommende kommer staten selv til gode og derfor ikke har nogen betydning for afgoerelsen af den foreliggende sag.
13 Det maa saaledes konkluderes, at den spanske regering ikke har godtgjort, at en ophaevelse af den momsfritagelse for indfoersler og erhvervelser af vaaben, ammunition og andet materiel til militaert brug, som er fastsat ved lov nr. 6/87, udgoer en foranstaltning, der kan bringe beskyttelsen af Kongeriget Spaniens vaesentlige sikkerhedsinteresser i fare, hvorfor de i loven fastsatte fritagelser ikke kan anses for berettigede efter traktatens artikel 223, stk. 1, litra b). Da beskyttelsesklausulen i traktatens artikel 223, stk. 1, litra b), altsaa ikke finder anvendelse, skulle det vaere overfloedigt at tilfoeje, at det ikke - i modsaetning til det af Kommissionen haevdede - er noedvendigt at vurdere, om Kongeriget Spanien i artikel 225's forstand har misbrugt sine befoejelser efter artikel 223.
14 Hvad dernaest angaar muligheden for helt eller delvis at henfoere transaktioner vedroerende militaermateriel i henhold til den spanske lov nr. 6/87 til en af de grupper af afgiftsfritagelser, som medlemsstaterne kan indroemme i henhold til faellesskabsreglerne, skal jeg indledningsvis bemaerke, at sjette direktivs artikel 14 og artikel 28c, punkt B, som opregner de fritagne indfoersler og erhvervelser inden for Faellesskabet, under ingen omstaendigheder kan anvendes paa de i den spanske lovgivning omhandlede transaktioner vedroerende militaermateriel. Den direktivbestemmelse, som vedroerer afgiftsfritagelser, og som den spanske regering hovedsagelig baserer sig paa til stoette for sin opfattelse om, at dens lovgivning om militaermateriel er lovlig efter faellesskabsretten, er artikel 28, stk. 3, litra b), hvorefter medlemsstaterne i overgangsperioden fortsat kan fritage de transaktioner, der er opregnet i bilag F, som i nr. 23 og 25 omfatter transaktioner vedroerende luftfartoejer, der benyttes af statsinstitutioner, samt krigsskibe. De i disse punkter naevnte transaktioner vedroerer henholdsvis a) »levering, ombygning, reparation, vedligeholdelse, befragtning og udlejning af luftfartoejer, som benyttes af statsinstitutioner, samt af genstande, der er indbygget i eller anvendes ved udnyttelsen af disse luftfartoejer« og b) »levering, ombygning, reparation, vedligeholdelse, chartring og udlejning af krigsskibe«.
Den spanske regering har gjort gaeldende, at denne bestemmelse boer fortolkes udvidende, saaledes at forstaa, at momsfritagelsen for de transaktioner, som er naevnt i nr. 23 og 25, omfatter alle de transaktioner, som er omhandlet i den spanske lov nr. 6/87. Denne opfattelse kan ikke tiltraedes, da bestemmelserne i nr. 23 og 25 vedroerer transaktioner om militaermateriel, som er praecist beskrevet, og som efter deres indhold kun kan omfatte visse af de transaktioner vedroerende militaermateriel, som er fritaget efter den spanske lov, naermere betegnet kun dem, der vedroerer luftfartoejer, som benyttes af statsinstitutioner, samt krigsskibe. En udvidende fortolkning af disse fritagelser vil stride mod den almindelige regel om, at undtagelsesbestemmelser (hvortil hoerer bestemmelser om momsfritagelse) skal fortolkes indskraenkende. Domstolen har gentagne gange fastslaaet, at »de udtryk, der anvendes til at betegne de fritagelser, som er fastsat i sjette direktiv ... [skal] fortolkes indskraenkende, da de er undtagelser« fra et almindeligt princip (14). Jeg skal tilfoeje, at den spanske regering ikke paa nogen maade har godtgjort, at det er muligt at anse bestemmelserne i lov nr. 6/87 for omfattet af undtagelserne i nr. 23 og 25.
Hvad angaar det tidsmaessige anvendelsesomraade for undtagelsen i artikel 28, stk. 3, litra b) - hvilken undtagelse efter bestemmelsens ordlyd kun gjaldt for de afgiftsfritagelser, som bestod i den paagaeldende medlemsstat paa tidspunktet for sjette direktivs ikrafttraedelse - anfoerer den spanske regering, at denne bestemmelse skal fortolkes udvidende, saaledes at forstaa, at transaktionerne i nr. 23 og 25 i bilag F kan momsfritages, selv om der ikke fandtes tilsvarende fritagelser i spansk ret paa tidspunktet for Kongeriget Spaniens indtraeden i Faellesskabet. En saadan fortolkning anfoeres at sikre en lige behandling af gamle og nye medlemsstater. Denne opfattelse er ikke overbevisende. Det boer nemlig fremhaeves, at en ny medlemsstat ogsaa kan indfoere de paagaeldende fritagelser, selv om den har tiltraadt Faellesskabet efter sjette direktivs ikrafttraeden, og selv om tiltraedelsesakten ikke indeholder nogen mulighed herfor, forudsat den nye medlemsstat fra tiltraedelsestidspunktet fastsaetter tilsvarende fritagelser i national ret som dem, der er omhandlet i sjette direktivs bilag F (15). En saadan fortolkning giver ikke anledning til nogen forskelsbehandling af gamle og nye medlemsstater, som tiltraeder Faellesskabet, da der gaelder den samme ordning for alle medlemsstater fra det tidspunkt, da de bliver medlemmer af Faellesskabet.
15 Den spanske regering har derpaa med forskellige argumenter forsoegt at godtgoere, at de afgiftsfritagelser i lov nr. 6/87, som kunne vaere omfattet af nr. 23 og 25 i bilag F, fandtes allerede paa tidspunktet for Kongeriget Spaniens indtraeden i Faellesskabet, og foelgelig var lovlige efter faellesskabsretten.
16 I denne forbindelse henviser den spanske regering foerst og fremmest til naevnte lov nr. 44/82, som fritager indfoersler af materiel til de vaebnede styrker for udligningsafgiften for nationale skatter og afgifter, og goer gaeldende, at naevnte lov nr. 30/85, hvorved mervaerdiafgiften blev indfoert, stiltiende traadte i stedet for denne begunstigende ordning fra tidspunktet fra dens ikrafttraeden, dvs. fra den 1. januar 1986, hvilket efter regeringens opfattelse medfoerte, at artikel 28, stk. 3, litra b), fandt anvendelse her i sagen som foelge af de fritagelser, der haevdedes at bestaa paa tidspunktet for ikrafttraedelsen af den nye afgiftsordning. Jeg deler ikke denne opfattelse, dels fordi den i lov nr. 44/82 foreskrevne fritagelse vedroerer en afgift, som ikke falder sammen med mervaerdiafgiften, dels fordi artikel 28 maa fortolkes indskraenkende, da den udgoer en undtagelse fra den almindelige momsordning.
17 Den spanske regering goer endvidere under henvisning til de samme betragtninger gaeldende, at lov nr. 6/87 har tilbagevirkende gyldighed fra datoen for Kongeriget Spaniens indtraeden i Faellesskabet, hvorfor de heri indeholdte afgiftsfritagelser maatte antages at have bestaaet fra den 1. januar 1986, med den foelge, at artikel 28, stk. 3, litra b), finder anvendelse. Denne opfattelse er imidlertid ikke overbevisende. Den baseres paa en fortolkning af naevnte bestemmelse, der klart er i modstrid med dens formaal, som er at give mulighed for at foretage begraensede fritagelser inden for en overgangsperiode for at sikre en gradvis tilpasning af de nationale lovgivninger til direktivet, og opfattelsen indebaerer reelt, at de nye medlemsstater i urimeligt omfang ville faa mulighed for at omgaa direktivets bestemmelser.
18 Endelig paaberaaber den spanske regering sig direktiv 91/680, som vaesentligt aendrer og supplerer sjette direktiv ved bl.a. at indsaette et nyt stk. 3a i artikel 28, som saerligt giver Kongeriget Spanien mulighed for at momsfritage transaktioner i nr. 23 og 25, dvs. transaktioner vedroerende luftfartoejer og krigsskibe. Hermed er fritagelserne i den spanske lov nr. 6/87 efter regeringens opfattelse blevet lovlige, om end naturligvis begraenset til de afgiftsfritagelser, som er opregnet i de naevnte punkter i bilag F.
Jeg kan tilslutte mig denne opfattelse, forudsat det goeres klart, fra hvilket tidspunkt disse fritagelser er lovlige. Den omstaendighed, at Kongeriget Spanien i kraft af direktiv 91/680 har kunnet udnytte de afgiftsfritagelser, som er omhandlet i nr. 23 og 25 i bilag F, indebaerer ikke, at denne stats tilsidesaettelse af sine forpligtelser efter sjette direktiv helt bringes til ophoer, dels fordi fritagelserne i den spanske lovgivning kun delvis er daekket af fritagelserne i nr. 23 og 25, dels fordi de spanske myndigheder under alle forhold ikke kunne foreskrive en fritagelse i spansk ret for transaktioner vedroerende militaermateriel, herunder materiel i henhold til nr. 23 og 25, for hele perioden fra Kongeriget Spaniens indtraeden i Faellesskabet indtil ikrafttraedelsen af direktiv 91/680.
19 Sammenfattende er det saaledes min opfattelse, at de ved den spanske lov nr. 6/87 momsfritagne transaktioner kun er lovlige efter faellesskabsretten, for saa vidt de vedroerer luftfartoejer og skibe til militaer brug, og i hvert fald foerst fra ikrafttraedelsen af direktiv 91/680. Med disse begraensede forbehold har Kongeriget Spanien begaaet det foreholdte traktatbrud, saavel i materiel henseende som i henseende til fritagelsens tidsmaessige gyldighed, og dette traktatbrud bestaar fortsat og boer fastslaas.
20 Af samtlige de foranstaaende grunde boer der gives Kommissionen medhold i det soegsmaal, den har anlagt mod Kongeriget Spanien.
Sagens omkostninger
21 Kongeriget Spanien har tabt sagen. Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Da Kommissionen har nedlagt paastand herom, paalaegges Kongeriget Spanien sagens omkostninger.
Forslag til afgoerelse
22 Paa grundlag af samtlige de foranstaaende betragtninger skal jeg foreslaa Domstolen
- at fastslaa, at Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser efter EF-traktaten ved at fritage indfoersler og erhvervelser inden for Faellesskabet af vaaben, ammunition og materiel, der udelukkende er til militaert brug, og som ikke er luftfartoejer eller krigsskibe som omhandlet i nr. 23 og 25 i bilag F til Raadets sjette direktiv 77/388/EOEF af 17. maj 1977 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - Det faelles mervaerdiafgiftssystem: ensartet beregningsgrundlag, for mervaerdiafgift, hvilket er i strid med bestemmelserne i samme direktivs artikel 2, stk. 2, samt artikel 28a, artikel 14 og artikel 28c, punkt B.
- at tilpligte Kongeriget Spanien at betale sagens omkostninger.
(1) - EFT L 145, s. 1.
(2) - EFT L 376, s. 1.
(3) - Overgangsperioden blev dog forlaenget, saaledes at de medlemsstater, som fritog transaktionerne i henhold til bilag I, kunne fortsaette hermed.
(4) - Bemyndigelsen til at yde denne afgiftsfritagelse blev indroemmet Kongeriget Spanien »indtil der foreligger en afgoerelse fra Raadet, som i henhold til artikel 3 i direktiv 89/465/EOEF« (Raadets attende direktiv af 18.7.1989 om harmonisering af medlemsstaternes lovgivning om omsaetningsafgifter - ophaevelse af visse undtagelser i henhold til artikel 28, stk. 3, i sjette direktiv; EFT L 226, s. 21) »skal traeffe afgoerelse om ophaevelse af overgangsundtagelserne i [artikel 28,] stk. 3«.
(5) - Traktaten om Kongeriget Spaniens og Republikken Portugals tiltraedelse af De Europaeiske Faellesskaber blev undertegnet den 1.6.1985 (EFT L 302) og traadte i kraft den 1.1.1986. Ifoelge denne traktats artikel 395 skulle de nye medlemsstater ivaerksaette de forholdsregler, der var noedvendige »for fra tiltraedelsen at overholde bestemmelserne i direktiver ...«, herunder momsdirektivet.
(6) - BOE af 9.8.1985. Ifoelge denne lovs artikel 20 skal der opkraeves moms af alle indfoersler af goder. Samme artikel bestemmer, at »der ved indfoersel i momsretlig forstand forstaas import af goder til den spanske halvoes omraade eller til Balearerne, uanset hvad de anvendes til eller importoerens status«.
(7) - BOE af 19.5.1987.
(8) - Denne periode blev senere forlaenget til 1998 ved lov nr. 9 af 15.10.1990.
(9) - BOE af 21.7.1982.
(10) - Ifoelge Domstolens praksis (dom af 5.5.1982, sag 15/81, Schul, Sml. s. 1409, praemis 14) indtraeder afgiftspligten for indfoersler »i og med et godes ankomst til en medlemsstat uden hensyn til, om der sker omsaetning, overdragelse mod eller uden vederlag ved en afgiftspligtig person eller ved en privat person«. Denne opfattelse er stadfaestet ved dom af 23.1.1986 i sagen Bergeres-Becque (sag 39/85, Sml. s. 259, praemis 7).
(11) - Dom af 4.12.1997, sag C-207/96, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 6869, praemis 17 og 18. Jf. i samme retning dom af 28.4.1993, sag C-306/91, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 2133, praemis 22, af 28.3.1985, sag 274/83, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 1077, og af 11.7.1984, sag 51/83, Kommissionen mod Italien, Sml. s. 2793, praemis 5.
(12) - Se dom af 19.12.1968, sag 13/68, Salgoil, Sml. 1965-1968, s. 553, org. ref.: Rec. s. 661, hvori Domstolen vedroerende EF-traktatens artikel 36, 224 og 226 fastslog, at »selv om disse bestemmelser ... tillaegger medlemsstaternes interesse en saerlig vaegt, maa det bemaerkes, at de angaar usaedvanlige klart afgraensede tilfaelde, og at de ikke giver grundlag for nogen udvidende fortolkning«.
(13) - Jf. Raadets beslutning 94/728/EF, Euratom af 31.10.1994 om ordningen for De Europaeiske Faellesskabers egne indtaegter (EFT L 293, s. 9). Det praeciseres i denne beslutnings artikel 2, at »den ensartede sats ... fremkommer som et resultat af anvendelse af foelgende procentsatser paa medlemsstaternes momsberegningsgrundlag: ... 1,08% i 1998 [og] 1% i 1999«, og at »satsen paa 1% for 1999 gaelder, indtil denne afgoerelse aendres«.
(14) - Dom af 5.6.1997, sag C-2/95, SDC, Sml. I, s. 3017, praemis 20. Jf. i samme retning dom af 15.6.1989, sag 348/87, Stichting Uitvoering Financiële Acties, Sml. s. 1737, praemis 13. Dette princip blev fastslaaet over for afgiftsfritagelsen i henhold til sjette direktivs artikel 13 for tjenesteydelser mod vederlag, men kan naturligvis ogsaa anvendes over for fritagelser i henhold til artikel 28, stk. 3, litra b) (se i samme retning forslag til afgoerelse fra generaladvokat Cruz Vilaça i sag 122/87, Kommissionen mod Italien, hvori der blev afsagt dom den 24.5.1988, Sml. s. 2685, punkt 22).
(15) - I dom af 8.7.1986, sag 73/85, Kerrutt, Sml. s. 2219, praemis 17, fastslog Domstolen, at artikel 28, stk. 3, litra b), »efter sin ordlyd [er] til hinder for indfoerelsen af nye afgiftsfritagelser eller udvidelse af gaeldende fritagelsers omfang efter direktivets ikrafttraeden«. Domstolen praeciserede endvidere i dom af 17.10.1991, sag C-35/90, Kommissionen mod Spanien, Sml. I, s. 5073, praemis 9 - dog uden at skelne mellem gamle og nye medlemsstater - at »forlaengelsen af overgangsordningen for momsfritagelserne ud over den oprindeligt fastsatte frist ikke [kan] give medlemsstaterne mulighed for at indroemme fritagelser, som de ikke havde hjemmel til at indroemme«, fordi en saadan mulighed efter Domstolens opfattelse »ville ... vaere i strid med formaalet med artikel 28, stk. 3, litra b), som er at goere det muligt gradvist at tilpasse de nationale lovgivninger paa de paagaeldende omraader«.
Full & Egal Universal Law Academy