EUR-Lex -  61997CJ0112 - DA - Domstolens Dom (Sjette Afdeling) af 25. marts 1999. - Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod den Italienske Republik. - Traktatbrud - Direktiv 90/396/EØF - Varmegeneratorer - Installering i beboelsesrum. - Sag C-112/97.

Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord

1 Tilnaermelse af lovgivningerne - gasapparater - direktiv 90/396 - fuldstaendig harmonisering - nationale bestemmelser, der er til hinder for installering af varmegeneratorer i overensstemmelse med direktivet - ulovlige

(Raadets direktiv 90/396, art. 4, stk. 1)

2 Frie varebevaegelser - undtagelser - genstand - eksistensen af direktiver om tilnaermelse af lovgivningerne - virkninger

(EF-traktaten, art. 36)

Sammendrag

1 Ved direktiv 90/396 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om gasapparater er der sket en fuldstaendig harmonisering af de vaesentlige krav, gasapparater skal opfylde. Det er saaledes for markedsfoering og ibrugtagning af de af direktivet omhandlede apparater tilstraekkeligt, at disse opfylder disse krav. En medlemsstat, der indfoerer og opretholder regler om, at der ved nyindretning eller ombygning af gasapparater i beboelsesrum alene kan anvendes varmegeneratorer af den »taetsluttende type«, og saaledes forudsaetningsvis forbyder at installere varmegeneratorer af anden type, som opfylder de i direktivet fastsatte krav, tilsidesaetter derfor sine forpligtelser i henhold til direktivet.

2 Naar faellesskabsdirektiver foreskriver harmonisering af foranstaltninger, som er noedvendige for at sikre beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed, og indfoerer faellesskabsprocedurer for at kontrollere, om disse foranstaltninger respekteres, ophoerer begrundelsen for at anvende traktatens artikel 36, og de egnede kontrolforanstaltninger og beskyttelsesforanstaltninger maa traeffes inden for de rammer, som harmoniseringsdirektivet angiver.

Dommens præmisser

1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 18. marts 1997 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i henhold til EF-traktatens artikel 169 anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser ifoelge faellesskabsretten, da den har indfoert og opretholdt regler om, at der i beboelseslokaler alene kan installeres varmegeneratorer af den taetsluttende type, hvorved det stiltiende forbydes at installere andre typer af varmegeneratorer, som opfylder betingelserne i Raadets direktiv 90/396/EOEF af 29. juni 1990 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om gasapparater (EFT L 196, s. 15, herefter »direktivet«).

Direktivet

2 Direktivet blev vedtaget med hjemmel i EOEF-traktatens artikel 100 A, hvis bestemmelser genfindes i samme artikel i EF-traktaten. Dets formaal er at gennemfoere fri bevaegelighed for gasapparater paa Faellesskabets omraade og samtidig sikre menneskers og eventuelt husdyrs og goders sikkerhed og sundhed i forbindelse med de risici, der opstaar ved anvendelsen af saadanne apparater.

3 Herom hedder det i foerste betragtning til direktivet: »Det paahviler medlemsstaterne at soerge for deres borgeres og i givet fald ogsaa husdyrs og goders sikkerhed og sundhed paa deres omraade i forbindelse med de risici, der opstaar ved anvendelse af gasapparater.« I femte betragtning udtales det endvidere, at i overensstemmelse med den nye metode for harmonisering af lovgivningerne »(boer) harmonisering af lovgivningerne i det foreliggende tilfaelde begraenses til de forskrifter, der er noedvendige for at opfylde ufravigelige og vaesentlige krav med hensyn til sikkerhed, sundhed og energibesparelse i forbindelse med gasapparater; disse krav boer, fordi de er vaesentlige, erstatte nationale forskrifter paa dette omraade«.

4 Efter direktivets artikel 1, stk. 1, foerste led, finder direktivet anvendelse »paa apparater, der anvendes til madlavning, opvarmning, produktion af varmt vand, koeling, belysning eller vask, som forbraender gasformigt braendstof, og som i givet fald har en vandtemperatur, der normalt ikke overstiger 105_C, i det foelgende benaevnt 'apparater'; gasblaeseluftbraendere og varmegeneratorer, der skal udstyres med saadanne braendere, anses ogsaa for at vaere apparater«.

5 Direktivets artikel 2, stk. 1, indeholder foelgende bestemmelse: »Medlemsstaterne traeffer alle de foranstaltninger, der er noedvendige for at sikre, at de i artikel 1 omhandlede apparater kun kan markedsfoeres og tages i brug, hvis de ved normal anvendelse ikke frembyder nogen risiko for mennesker, husdyr og ejendom.«

6 Artikel 3 indeholder foelgende bestemmelse:

»Apparater og udstyr, der er omhandlet i artikel 1, skal opfylde de relevante vaesentlige krav, som er anfoert i bilag I.«

7 I artikel 4, stk. 1, hedder det:

»Medlemsstaterne kan ikke forbyde, begraense eller hindre, at apparater, som opfylder de vaesentlige krav i dette direktiv, markedsfoeres og tages i brug.«

8 I direktivets artikel 5 hedder det:

»1. Medlemsstaterne formoder, at apparater og udstyr er i overensstemmelse med de i artikel 3 omhandlede vaesentlige krav, naar de er i overensstemmelse med:

a) de relevante nationale standarder, der gennemfoerer de harmoniserede standarder, hvis referencer er blevet offentliggjort i De Europaeiske Faellesskabers Tidende.

...«

9 Artikel 6, stk. 1, indeholder foelgende bestemmelser:

»Skoenner en medlemsstat eller Kommissionen, at de i artikel 5, stk. 1, omhandlede standarder ikke fulgt ud opfylder de i artikel 3 omhandlede vaesentlige krav, underretter Kommissionen eller medlemsstaten det i henhold til direktiv 83/189/EOEF nedsatte staaende udvalg, herefter benaevnt 'udvalget', og anfoerer begrundelsen herfor. Udvalget afgiver straks udtalelse.

Efter at have modtaget udvalgets udtalelse meddeler Kommissionen medlemsstaterne, om det er noedvendigt at traekke de paagaeldende standarder tilbage i de i artikel 5, stk. 1, naevnte publikationer.«

10 I direktivets artikel 7 hedder det:

»1. Konstaterer en medlemsstat, at apparater, som er forsynet med EF-maerket, ved normal anvendelse frembyder en risiko for mennesker, husdyr eller ejendom, traeffer den alle fornoedne foranstaltninger til at traekke apparater tilbage fra markedet eller forbyde eller begraense deres markedsfoering.

Medlemsstaten underretter omgaaende Kommissionen om denne foranstaltning og anfoerer begrundelsen for sin afgoerelse, herunder om den manglende overensstemmelse skyldes:

a) at de i artikel 3 omhandlede vaesentlige krav ikke er opfyldt, naar apparatet ikke overholder de i artikel 5, stk. 1, omhandlede standarder

b) at de i artikel 5, stk. 1, omhandlede standarder ikke er blevet korrekt anvendt

c) at der er mangler ved de i artikel 5, stk. 1, omhandlede standarder.

2. Kommissionen hoerer de beroerte parter snarest muligt. Konstaterer den efter at have hoert parterne, at de i stk. 1 naevnte foranstaltninger er berettigede, underretter den omgaaende den initiativtagende medlemsstat samt de oevrige medlemsstater.

Er den i stk. 1 naevnte afgoerelse begrundet i mangler i standarderne, forelaegger Kommissionen, efter at have hoert de beroerte parter, sagen for udvalget inden to maaneder, hvis den medlemsstat, der har truffet de paagaeldende foranstaltninger, agter at opretholde dem, og indleder derefter proceduren i artikel 6.

...«

11 Endelig angives i artikel 8-11 i direktivet samt i dettes bilag II og III de betingelser, der skal vaere opfyldt for, at apparater, der opfylder de i direktivet fastsatte vaesentlige krav, kan forsynes med EF-typegodkendelsesmaerke. Disse bestemmelser angiver de undersoegelses- og kontrolprocedurer, der skal foelges i den forbindelse.

12 De vaesentlige krav, som de i direktivet omhandlede apparater skal opfylde, fastlaegges i bilag I. Heri naevnes navnlig

- i punkt 1 de tekniske anvisninger og brugsanvisninger, som installatoeren eller brugeren skal have, og som indeholder oplysninger om, hvorledes apparaterne tages i brug, vedligeholdes og bruges korrekt, og om hvordan de virker

- i punkt 2 kravene til de materialer, der anvendes til fremstilling af apparaterne

- i punkt 3 kravene til apparaternes konstruktion og fremstilling for saa vidt angaar deres evne til at virke paa bestemte maader samt for saa vidt angaar visse apparatkarakteristika.

De relevante nationale retsregler

13 I Italien er det i artikel 5, stk. 10, i dekret nr. 412 af 26. august 1993 fra republikkens praesident, der indeholder regler om konstruktion, installation, brug og vedligeholdelse af varmeanlaeg i bygninger med henblik paa at begraense energiforbruget, i overensstemmelse med artikel 4, stk. 4, i lov nr. 10 af 9. januar 1991 (GURI, supplemento ordinario nr. 242 af 14.10.1993, herefter »DPR nr. 412/93«) bestemt, at der ved nyindretning eller ombygning af varmesystemer, som medfoerer installation af varmegeneratorer til individuelt forbrug - bortset fra almindelig udskiftning - skal anvendes generatorer, der er isolerede fra det beboede omraade eller apparater af en hvilken som helst anden art, naar de installeres enten i det fri eller i teknisk egnede lokaler.

Den administrative procedure

14 Kommissionen fandt den italienske dekretbestemmelse uforenelig med direktivets artikel 4 og opfordrede derfor ved skrivelse af 3. oktober 1994 i henhold til EF-traktatens artikel 169 den italienske regering til at fremsaette sine bemaerkninger i den forbindelse.

15 Den italienske regering svarede ved skrivelse af 5. december 1994. Skrivelsen indeholdt bemaerkninger vedroerende den kritiserede bestemmelses faktiske raekkevidde, dens tekniske begrundelse og dens forenelighed med faellesskabsbestemmelserne.

16 Kommissionen fandt ikke dette svar tilfredsstillende og tilstillede derfor ved skrivelse af 28. november 1995 Den Italienske Republik en begrundet udtalelse, hvori den opfordrede den til inden for en frist paa to maaneder fra udtalelsens modtagelse at efterkomme denne.

17 Den italienske regering erklaerede sig i en skrivelse til Kommissionen af 6. juni 1996 villig til at finde en loesning i overensstemmelse med faellesskabsretten, eventuelt ved at undersoege muligheden for at aendre den kritiserede bestemmelse i DPR nr. 412/93. Senere tilstillede den ved skrivelse af 5. december 1996 Kommissionen et forslag til aendring af denne bestemmelse, der herefter skulle kunne vaere i samklang med faellesskabsretten, og den anfoerte, at den oenskede hurtigt at kunne faa forslaget vedtaget.

18 Da Kommissionen ikke senere modtog andre oplysninger om, at denne aendring faktisk var blevet vedtaget, anlagde den naervaerende sag.

Soegsmaalet

19 Kommissionen har gjort gaeldende, at der med bestemmelsen i artikel 5, stk. 10, i DPR nr. 412/93 om, at kun ikke-isolerede varmegeneratorer (saaledes f.eks. ikke generatorer af den »aabne« type) maa installeres i det fri eller i teknisk saerligt indrettede lokaler foreligger et specielt - om end kun stiltiende - forbud mod installation af saadanne generatorer i beboelseslokaler i tilfaelde af nyindretning eller ombygning af varmeanlaeg.

20 Dette specielle forbud er, selv om det hverken udgoer et forbud mod salg af ikke-isolerede generatorer eller et almindeligt forbud mod at installere saadanne, i strid med direktivets artikel 4, for saa vidt som det udgoer en hindring for ibrugtagning af apparater, som direktivet finder anvendelse paa, og som opfylder de i direktivet fastsatte vaesentlige krav.

21 Disse krav er fuldstaendige og traeder i stedet for nationale forskrifter paa omraadet. Det naevnte forhold bekraeftes saavel af udtalelsen i femte betragtning til direktivet som af tankegangen bag artikel 3 og 4, hvorefter medlemsstaterne, naar apparater opfylder de vaesentlige krav ifoelge direktivet, ikke kan forbyde, begraense eller hindre deres markedsfoering og ibrugtagning paa Faellesskabets omraade ved at stille andre krav.

22 Den italienske regering har gjort gaeldende, at en ikke-isoleret varmegenerator ikke kan opfylde de vaesentlige krav i direktivet. Saaledes er det som et punkt i bilag I til direktivet, der specificerer disse krav, nemlig i punkt 3.4.3 bestemt, at »et apparat, der er forbundet med en traekkanal for forbraendingsprodukter, skal vaere fremstillet saaledes, at der under unormale traekforhold ikke sker en udstroemning af forbraendingsprodukter i farlige maengder i det paagaeldende lokale«. Det betyder, at et saadant udslip under ingen omstaendigheder maa finde sted i det lokale, hvor apparatet er installeret.

23 Men den mulighed bestaar for samtlige apparater af »aaben« type. Ifoelge den italienske regering viser en raekke afproevninger, som selskabet Italgas' forsoegslaboratorium for varmeteknologi har gennemfoert, at selv om ethvert apparat af den »aabne« type skal vaere udstyret med en passende sikkerhedsindretning, der standser forbraending, naar der sker udstroemning af forbraendingsprodukter, at under visse omstaendigheder og specielt:

- ved vindnedslag i traekkanalen med en hastighed paa over 0,5 m/s

- ved vindnedslag i stoed i traekkanalen af mindst 15 sekunders varighed vekslende med naturligt aftraek i mindst 30 sekunder

- med en 88%-tillukning af varmeveksleren

har de installerede anlaeg ikke kunnet forhindre alvorlig forurening inde i det paagaeldende lokale, selv om der var soerget for en regelmaessig udluftning i overensstemmelse med de gaeldende tekniske forskrifter.

24 Noget tilsvarende kan siges om bestemmelserne i samme bilag I's punkt 3.1.9 og 3.2.1, hvorefter et apparat skal vaeret konstrueret og fremstillet paa en saadan maade, at en eventuel fejl ikke udgoer en sikkerhedsrisiko, og saaledes, at udsivning af gas ikke medfoerer nogen risiko. Disse krav kan kun fuldt ud opfyldes, naar apparatet er placeret uden for beboelsesrum.

25 Kommissionen har gjort gaeldende, at en fuldstaendig opfyldelse af de vaesentlige krav, der er fastsat i direktivet, teknisk giver sikkerhed for, at alle de gasapparater, direktivet finder anvendelse paa, er sikre.

26 Den har specielt naevnt, at den tekniske standard EN 297, der er blevet vedtaget af Det Europaeiske Standardiseringsraad (EFT 1995 C 187, s. 9), der navnlig vedroerer apparater af den »aabne« type, i punkt 3.5.8 bestemmer, at varmeapparaterne skal vaere forsynet med en sikkerhedsanordning, der standser apparatet, saafremt udslippet af braendstof er unormalt stort i et bestemt tidsrum. Medlemsstaterne maa derfor, medmindre andet bevises paa grundlag af direktivets artikel 5, laegge til grund, at apparater af den »aabne« type, der er forsynet med denne ordning, opfylder det i punkt 3.4.3 i bilag I til direktivet fastsatte vaesentlige krav.

27 Kommissionen er blevet bekendt med de forsoeg, der er gennemfoert af Italgas' laboratorium, og finder dem forfejlede, for saa vidt som de situationer, de er baseret paa, vanskeligt kan taenkes at forekomme i virkeligheden.

28 Kommissionen anfoerer endelig, at Italien, ogsaa selv om de tekniske synspunkter, den italienske regering har fremlagt, var korrekte, skulle have benyttet de faellesskabsprocedurer, der er fastlagt i direktivets artikel 6 og 7; Italien ville ikke have faaet tilladelse til ensidigt at vedtage en bestemmelse som bestemmelsen i artikel 5, stk. 10, i DPR nr. 412/93.

29 Det maa foerst bemaerkes, at som sagen viser, er varmegeneratorer af den »aabne type« apparater, der anvendes til opvarmning og/eller varmtvandsfremstilling, og som forbruger gasholdigt braendstof. De henhoerer saaledes under direktivets saglige anvendelsesomraade, saaledes som dette er fastlagt ved direktivets artikel 1, stk. 1, foerste led.

30 Dernaest bemaerkes, at efter direktivets artikel 3 skal apparater og udstyr, der er omhandlet i artikel 1, opfylde de relevante vaesentlige krav, der gaelder for dem, og som er anfoert i bilag I til direktivet.

31 Disse krav vedroerer bl.a. de monterings- og brugsanvisninger, som personer, der installerer og anvender apparaterne, har brug for, de anvendte materialer, og navnlig apparaternes konstruktion og fremstilling.

32 Af femte betragtning til direktivet fremgaar det, at disse krav skal erstatte de nationale forskrifter vedroerende sikkerhed, sundhed og energibesparelse, hvilket betyder, at de paa de omraader, de regulerer, er fuldstaendige.

33 Af denne grund paalaegges det i direktivets artikel 4 medlemsstaterne ikke at forbyde, begraense eller hindre, at apparater, som opfylder de vaesentlige krav i dette direktiv, markedsfoeres og tages i brug.

34 Det er saaledes for markedsfoering og ibrugtagning af de i direktivet omhandlede apparater, herunder varmegeneratorer af den »aabne« type, tilstraekkeligt, at disse opfylder de i direktivet fastlagte vaesentlige krav.

35 Et saadant krav er kravet i punkt 3.4.3 i bilag I til direktivet. Herefter skal apparatet vaere saaledes fremstillet, at der under unormale traekforhold ikke sker en udstroemning af forbraendingsprodukter i farlige maengder i det paagaeldende lokale.

36 I modsaetning til hvad den italienske regering har anfoert, er varmegeneratorer af den »aabne« type i stand til at opfylde dette krav. Det fremgaar saaledes af sagen, at samtlige apparater af denne type i overensstemmelse med den harmoniserede standard EN 297 er forsynet med en sikkerhedsanordning, der standser apparatet, naar udslippet af forbraendingsprodukter er unormalt i et bestemt tidsrum.

37 Resultaterne af de undersoegelser, der er gennemfoert af selskabet Italgas, og som den italienske regering har paaberaabt sig, kan ikke rokke ved denne konstatering.

38 For dels er, som Kommissionen har anfoert uden egentligt at blive imoedegaaet af den italienske regering, de forhold, hvorunder disse forsoeg er blevet gennemfoert, naeppe taenkelige i virkeligheden.

39 Og dels kunne den italienske regering, for saa vidt som en anvendelse i konkrete tilfaelde af varmegeneratorer af »aaben« type, der er i overensstemmelse med de vaesentlige krav, som er fastlagt i direktivet, under visse forhold skulle give problemer vedroerende sikkerhedsanordningen, genanvende de i direktivets artikel 6 og 7 fastlagte procedurer. Det er imidlertid ubestridt, at den italienske regering ikke har ivaerksat disse procedurer.

40 Den argumentation, som den italienske regering har fremfoert paa grundlag af punkt 3.4.3 i bilag I til direktivet, skal hermed forkastes.

41 Med hensyn til argumentet om, at en varmegenerator af »aaben« type ikke kan opfylde de vaesentlige krav ifoelge punkt 3.1.9 og 3.2.1 i bilag I til direktivet, skal det fastslaas, at den italienske regering ikke ud over de argumenter, der er blevet fremfoert i forbindelse med punkt 3.4.3 i samme bilag, har givet oplysninger, der kan underbygge det.

42 Dette argument skal saaledes ogsaa forkastes.

43 Den italienske regering har endvidere gjort gaeldende, at den kritiserede regel i DPR nr. 412/93 ikke paa nogen maade forbyder, at der installeres andre apparater end apparater af den »lukkede« type, men blot rummer forskrifter vedroerende sted og former i forbindelse med en installation af dem. Hvis der skal vaere tale om en begraensning eller faktisk hindring for markedsfoering af varmegeneratorer af »aaben« type, maa det godtgoeres, at det ikke er muligt at installere et apparat af denne type i det fri, eller at gennemfoere en isolering af det, saafremt det skal installeres i beboelseslokaler. Kommissionen har imidlertid blot teoretisk gjort gaeldende, at naevnte regel er i strid med faellesskabsbestemmelserne, og har ikke givet oplysninger, der kan godtgoere, at den forbyder, begraenser eller faktisk hindrer markedsfoering og ibrugtagning af et saadan apparat.

44 Det er saaledes ikke bestridt, at den kritiserede regel alene tillader installation af varmegeneratorer af »lukket« type i beboelseslokaler, naar et varmeanlaeg skal fornys eller et eksisterende varmesystem aendres.

45 Heraf foelger, at naevnte regel indeholder et stiltiende forbud i de naevnte tilfaelde mod installation i beboelseslokaler af varmegeneratorer af »aaben« type. Dette stiltiende forbud udgoer en hindring for ibrugtagning af apparater af den omhandlede type, der er forbudt ved direktivets artikel 4.

46 Den omstaendighed, at det efter artikel 5, stk. 10, i DPR nr. 412/93 er tilladt at installere et saadant apparat i beboelseslokaler, hvis apparatet isoleres, kan ikke blot ikke aendre det resultat, der er fastslaaet i foregaaende praemis, men tvaertimod underbygger det, eftersom en koeber for at kunne installere apparatet i beboelseslokaler maa afholde ekstra omkostninger.

47 Endvidere kan den omstaendighed, at forbuddet i naevnte regel muligvis kun har begraenset raekkevidde, eftersom det ikke gaelder blot ved udskiftning af varmeapparater, ikke bevirke, at det mister sin karakter af hindring, naar det opretholdes i tilfaelde af nyinstallering eller ombygning af varmesystemer.

48 Den italienske regerings argumentation paa dette punkt skal herefter forkastes.

49 Artikel 5, stk. 10, i DPR nr. 412/93 er saaledes i strid med direktivets artikel 4.

50 Den italienske regering har imidlertid gjort gaeldende, at denne regel kan vaere begrundet i henhold til EF-traktatens artikel 36 samt direktivets artikel 7, stk. 1, idet den vedroerer beskyttelsen af menneskers og husdyrs sundhed, liv og sikkerhed.

51 Navnlig haevder den, at muligheden for at paaberaabe sig traktatens artikel 36 foelger af direktivet selv, da det ved dettes foerste betragtning ikke blot paalaegges medlemsstaterne paa deres omraade at soerge for deres borgeres sikkerhed og sundhed, men desuden i artikel 7 bestemmes, at de samme stater, naar de konstaterer, at apparater ved normal anvendelse frembyder en risiko for mennesker og husdyr, kan traeffe alle fornoedne foranstaltninger til at traekke apparater tilbage fra markedet eller forbyde eller begraense deres markedsfoering.

52 Adgangen til at paaberaabe sig traktatens artikel 36 kan i alt fald ikke udelukkes, naar en saerlig udsat interesse ikke i tilstraekkelig omfang sikres ved faellesskabsforanstaltningerne, idet den vedroerer forhold, der ikke er taget hoejde for i harmoniseringsdirektiverne (jf. dom af 10.7.1984, sag 72/73, Campus Oil m.fl., Sml. s. 2727).

53 Endelig er en medlemsstats adgang til at paaberaabe sig traktatens artikel 36 udtrykkeligt hjemlet ved dennes artikel 100 A, i henhold til hvilken direktivet blev vedtaget.

54 Det bemaerkes herved, at ifoelge fast retspraksis ophoerer, naar faellesskabsdirektiver foreskriver harmonisering af foranstaltninger, som er noedvendige for at sikre beskyttelsen af menneskers og dyrs sundhed, og indfoerer faellesskabsprocedurer for at kontrollere, om disse foranstaltninger respekteres, begrundelsen for at anvende artikel 36, og de egnede kontrolforanstaltninger og beskyttelsesforanstaltninger maa traeffes inden for de rammer, som harmoniseringsdirektivet angiver (jf. dom af 5.10.1977, sag 5/77, Tedeschi, Sml. s. 1555, praemis 35).

55 Det er allerede i praemis 32 i naervaerende dom blevet naevnt, at der ved direktivet er sket en fuldstaendig harmonisering af de vaesentlige krav, gasapparater skal opfylde. Som anfoert i femte betragtning til direktivet vedroerer visse af disse krav sikkerhed og sundhed.

56 Endvidere fastlaegges, som allerede naevnt i praemis 11 i naervaerende dom, i direktivets artikel 8-11 samt i bilag II og III betingelserne for, at apparater, der opfylder disse vaesentlige krav, kan forsynes med EF-typegodkendelsesmaerke samt de kontrol- og undersoegelsesprocedurer, der i den forbindelse skal foelges.

57 Det fremgaar endelig af direktivets artikel 6, stk. 1, og artikel 7, at der ved direktivet er blevet indfoert faellesskabsprocedurer for at raade bod paa eventuelle problemer ved anvendelsen af gasapparater.

58 Heraf foelger, at der ved direktivet for saa vidt angaar gasapparater er sket en fuldstaendig harmonisering af de foranstaltninger, der er noedvendige for, at saadanne apparater opfylder vaesentlige sikkerheds- og sundhedskrav.

59 En medlemsstat kan derfor ikke mere for Domstolen paaberaabe sig traktatens artikel 36 som begrundelse for en national foranstaltning, der skal opfylde de samme krav.

60 Dette resultat afsvaekkes ikke i den foreliggende sag ved bestemmelserne i traktatens artikel 100 A, stk. 4.

61 Det hedder deri:

»Naar en medlemsstat, efter at Raadet med kvalificeret flertal har vedtaget en harmoniseringsforanstaltning, finder det noedvendigt at anvende nationale bestemmelser, som er begrundet i vigtige behov, hvortil der henvises i artikel 36, eller som vedroerer beskyttelse af arbejdsmiljoeet eller miljoebeskyttelse, giver den Kommissionen meddelelse om disse bestemmelser.

Kommissionen bekraefter de paagaeldende bestemmelser efter at have konstateret, at de ikke er et middel til vilkaarlig forskelsbehandling eller en skjult begraensning af samhandelen mellem medlemsstaterne.

...«

62 Det fremgaar af denne bestemmelse, at den deri omhandlede mulighed - hvorved spoergsmaalet om, hvorvidt den stadig kan benyttes, naar der ved faellesskabsforanstaltningen er sket en fuldstaendig harmonisering paa det paagaeldende omraade - forudsaetter, at den herfor fastlagte procedure foelges.

63 Det staar imidlertid fast, at den italienske regering ikke i det foreliggende tilfaelde har ivaerksat den i traktatens artikel 100 A, stk. 4, fastlagte procedure.

64 Desuden kan en medlemsstat ikke for Domstolen paaberaabe sig direktivets artikel 7 som begrundelse for en national foranstaltning, naar den ikke har ivaerksat den i denne artikel fastlagte procedure.

65 Paa baggrund heraf skal den italienske regerings anbringende om traktatens artikel 36 og direktivets artikel 7, stk. 1, forkastes.

66 Paa baggrund af det anfoerte maa det fastslaas, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til dette direktiv, idet den har indfoert og opretholdt regler om, at der ved nyindretning eller ombygning af gasapparater i beboelseslokaler alene kan anvendes varmegeneratorer af den taetsluttende type, og saaledes forudsaetningsvis har forbudt at installere varmegeneratorer af anden type, som opfylder de i direktivet fastsatte krav.

Afgørelse om sagsomkostninger

Sagens omkostninger

67 Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Kommissionen har nedlagt paastand om, at Den Italienske Republik paalaegges sagens omkostninger, og da Den Italienske Republik har tabt sagen, tages denne paastand til foelge.

Afgørelse

Paa grundlag af disse praemisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN

(Sjette Afdeling)

1) Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Raadets direktiv 90/396/EOEF af 29. juni 1990 om tilnaermelse af medlemsstaternes lovgivning om gasapparater, idet den har indfoert og opretholdt regler om, at der ved nyindretning eller ombygning af gasapparater i beboelseslokaler alene kan anvendes varmegeneratorer af den taetsluttende type og hermed forudsaetningsvis har forbudt at installere varmegeneratorer af anden type, som opfylder de i direktivet fastsatte krav.

2) Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.

Full & Egal Universal Law Academy