Generaladvokatens forslag til afgørelse
1 I denne sag har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber nedlagt påstand om, at det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 93/83/EØF om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel (1) (herefter »direktivet«), idet Irland ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.
2 I henhold til direktivets artikel 14 skulle medlemsstaterne sætte de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, i kraft senest den 1. januar 1995. I henhold til samme bestemmelse var de forpligtet til straks at underrette Kommissionen om de bestemmelser, de vedtog.
3 Da Kommissionen ikke modtog underretning om, at direktivet var gennemført i irsk ret, indledte Kommissionen den i EF-traktatens artikel 169 (nu artikel 226 EF) omhandlede administrative procedure.
4 Den 16. maj 1995 fremsendte Kommissionen en åbningsskrivelse til Irland, hvori Irland blev opfordret til at fremsætte sine bemærkninger inden for en frist på to måneder.
5 Ved skrivelse af 28. juli 1995 meddelte den irske regering, at man var i gang med en fuldstændig ændring af Copyright Act 1963 (den irske lov om ophavsrettigheder), og at direktivets bestemmelser ville blive inkorporeret i den nye lov.
6 Den 17. juli 1996 fremsendte Kommissionen en begrundet udtalelse til den irske regering, hvori den opfordrede den til at efterkomme direktivet inden for en frist på to måneder.
7 Ved skrivelser af 2. og 9. august 1996 tilkendegav den irske regering, at den agtede at vedtage de nødvendige bestemmelser snarest muligt.
8 Den 9. juni 1998 anlagde Kommissionen denne sag.
9 Den irske regering har i sine processkrifter ikke bestridt det af Kommissionen anførte. Ikke desto mindre har den fremført to grupper af argumenter.
10 Den har for det første beskrevet en række vanskeligheder i forbindelse med den omfattende ændring af Copyright Act, herunder behovet for at gennemføre direktivet ved lov i stedet for ved bekendtgørelse.
Med hensyn til dette punkt skal jeg henvise til, at det følger af Domstolens faste praksis, at en medlemsstat ikke kan påberåbe sig bestemmelser, fremgangsmåder eller forhold i sin nationale retsorden til støtte for, at forpligtelser og frister, der følger af et direktiv, ikke overholdes (2).
11 For det andet har den irske regering fremhævet, at reglerne til gennemførelse af direktivet meget snart vil blive offentliggjort. Den har derfor anmodet Domstolen om at udsætte sagen i en bestemt periode, med henblik på at Irland kan opfylde sine forpligtelser (3).
Jeg finder ikke, at denne anmodning kan imødekommes. Jeg vil mene, at Domstolen, hvis den accepterer at udsætte sagen alene under henvisning til den begrundelse, som er anført af den irske regering, snarere ville sige god for medlemsstatens manglende opfyldelse af sine forpligtelser end træffe afgørelse vedrørende eksistensen af denne.
12 Som følge heraf foreslår jeg Domstolen til at give Kommissionen medhold.
13 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagen omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Irland har tabt sagen og bør derfor tilpligtes at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med Kommissionens påstand.
Forslag til afgørelse
14 Sammenfattende foreslår jeg følgende afgørelse:
»1) Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 14 i Rådets direktiv 93/83/EØF af 27. september 1993 om samordning af visse bestemmelser vedrørende ophavsrettigheder og ophavsretsbeslægtede rettigheder i forbindelse med radio- og tv-udsendelse via satellit og viderespredning pr. kabel, idet Irland ikke inden for den fastsatte frist har sat de love og administrative bestemmelser i kraft, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.
2) Irland betaler sagens omkostninger.«
(1) - Rådets direktiv af 27.9.1993 (EFT L 248, s. 15).
(2) - Jf. f.eks. dom af 14.3.1996, sag C-238/95, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 1451, præmis 7, og af 17.9.1998, sag C-323/96, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 5063, præmis 42.
(3) - Den irske regering har anført, at »... en periode på seks måneder ... kunne gøre det muligt for Kommissionen ... at frafalde sagen efter at have undersøgt den irske lovgivning, således at EF-Domstolen ikke behøver at bruge tid på den foreliggende sag« (punkt 6 i svarskriftet).
Full & Egal Universal Law Academy