Generaladvokatens forslag til afgørelse
1 Rådets direktiv 95/21/EF om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibets sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol) (1) blev udstedt den 19. juni 1995. Direktivets artikel 20, stk. 1, bestemmer: »Medlemsstaterne vedtager de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 1996. De underretter straks Kommissionen herom.«
2 Da Kommissionen ikke havde fået nogen meddelelse fra Italien om gennemførelsen, opfordrede den den 16. januar 1997 den italienske regering til at fremsætte sine bemærkninger i overensstemmelse med EF-traktatens artikel 169 (nu artikel 226 EF).
3 Ved skrivelse af 13. april 1997 svarede den italienske regering Kommissionen, at direktiv 95/21 var blevet optaget i bilag D til forslaget til lov om gennemførelse af fællesskabsbestemmelser 1995-1996.
4 Da Kommissionen fandt, at er ikke var blevet truffet nogen foranstaltning til gennemførelsen af direktivet, fremsatte den ifølge EF-traktatens artikel 169 den 24. november 1997 en begrundet udtalelse til den italienske regering, hvori den opfordrede den til at træffe sådanne foranstaltninger inden for en frist på to måneder.
5 Den 13. februar 1998 fremsendte de italienske myndigheder et forslag til bekendtgørelse om direktivets gennemførelse til Kommissionen; den 26. maj 1998 oplyste myndighederne Kommissionen om, at lov nr. 128 (2) var blevet vedtaget den 24. april 1998. Direktiv 95/21 var optaget i bilag D til nævnte lov på en liste over direktiver, der endnu manglede at blive gennemført ved ministeriel bekendtgørelse.
6 Den 12. august 1998 anlagde Kommissionen denne sag med påstand om, at Domstolen fastslår, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter direktiv 95/21 og efter traktaten, da den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet. Kommissionen påstod tillige Den Italienske Republik pålagt sagens omkostninger.
7 Til sit forsvar anførte den italienske regering, at forpligtelserne ifølge memorandummet om statslig havnekontrol undertegnet i Paris den 26. januar 1982 og resolutionerne om havnekontrol vedtaget i den internationale søfartsorganisation er blevet opfyldt i Italien ved en hel række cirkulærer fra Ministeriet for Handelssøfart samt Ministeriet for Trafik og Søfart i årene 1977-1998. Regeringen anfører tillige, at udkastet til ministeriel bekendtgørelse om gennemførelse af direktiv 95/21 befinder sig på et fremrykket stadium af vedtagelsesproceduren.
8 Hvad angår de forskellige cirkulærer, der er nævnt og fremlagt af den italienske regering, har Domstolen i fast praksis antaget, at en rent administrativ praksis, som ifølge sagens natur frit kan ændres af forvaltningen, og som ikke er bragt til offentlighedens kundskab på passende måde, ikke kan anses for en gyldig opfyldelse af traktatens forpligtelser (3). De omtalte cirkulærer falder ind under den kategori, hvorfor den italienske regering ikke kan påberåbe sig dem til sit forsvar.
9 Hvad angår udkastet til ministeriel bekendtgørelse om gennemførelse af direktivet og den omstændighed, at direktiv 95/21 er opført i bilag D til lov nr. 128 af 24. april 1998, har Domstolen desuden fast antaget, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger traktatbrud, må vurderes på baggrund af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse (4). Selv om disse foranstaltninger måtte have gennemført direktivet på en eller anden måde, vil det derfor ikke kunne tages i betragtning i denne sag.
Forslag til afgørelse
10 Jeg foreslår derfor Domstolen, at den
1) fastslår, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter Rådets direktiv 95/21/EF af 19. juni 1995 om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibets sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol), og efter EF-traktaten
2) pålægger Den Italienske Republik at betale sagens omkostninger.
(1) - EFT L 157, s. 1.
(2) - Omtalt som »lov om gennemførelse af fællesskabsbestemmelser 1995-1997«, GURI, Supplemento ordinario nr. 88 af 7.5.1998.
(3) - Jf. den nyere dom af 16.12.1997, sag C-316/96, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 7231, præmis 16.
(4) - Se sammesteds, præmis 14.
Full & Egal Universal Law Academy