Generaladvokatens forslag til afgørelse
Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger
1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 10. november 1998 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i henhold til EF-traktatens artikel 169 (nu artikel 226 EF) anlagt et traktatbrudssoegsmaal, og har i den anledning nedlagt paastand om, at det fastslaas, at den sagsoegte stat har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktaten og Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 94/47/EF af 26. oktober 1994 om beskyttelse af koeber i forbindelse med visse aspekter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom paa timeshare-basis (1) (herefter »direktivet«).
2 Det foelger af artikel 12, stk. 1, i direktivet, som er udstedt i henhold til EF-traktatens artikel 100 A (efter aendring nu artikel 95 EF), at »medlemsstaterne saetter de noedvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme ... [direktivet] senest tredive maaneder efter dets offentliggoerelse i De Europaeiske Faellesskabers Tidende«.
3 Kommissionen har i forbindelse med sit sagsanlaeg gjort gaeldende, at den ikke har modtaget nogen underretning fra den graeske regering om vedtagelsen af bestemmelser til gennemfoerelse af direktivet i graesk retsorden, og i oevrigt ikke sidder inde med oplysninger fra andre kilder, paa grundlag af hvilke den kan fastslaa, at saadanne foranstaltninger er blevet truffet. Paa denne baggrund fremsendte Kommissionen den 9. september 1997 en aabningsskrivelse til den graeske regering i overensstemmelse med traktatens artikel 169, stk. 1, hvori den bebrejdede denne, at den ikke havde gennemfoert direktivet og opfordrede den til at fremsaette sine eventuelle bemaerkninger.
4 Ved skrivelse af 11. november 1997 meddelte den graeske regering Kommissionen, at der allerede var udarbejdet et udkast til en bekendtgoerelse, og at proceduren til godkendelse af denne bekendtgoerelse var i gang.
5 Da Kommissionen den 16. januar 1998 ikke havde faaet meddelelse fra de graeske myndigheder om, at de paagaeldende foranstaltninger var blevet truffet, sendte den en begrundet udtalelse til disse, hvori den gjorde gaeldende, at de havde tilsidesat deres forpligtelser i henhold til direktivet, og gav dem to maaneder til at efterkomme direktivet.
6 Da Kommissionen ikke modtog svar fra de graeske myndigheder, konkluderede den, at de ikke havde gennemfoert direktivet i national ret og Kommissionen har paa denne baggrund anlagt naervaerende sag.
Spoergsmaalet, om der foreligger et traktatbrud
7 Det foelger af EF-traktatens artikel 189, stk. 3 (nu artikel 249, stk. 3, EF), at direktiver med hensyn til det tilsigtede maal er bindende for enhver medlemsstat. I overensstemmelse med EF-traktatens artikel 5, stk. 1 (nu artikel 10, stk. 1, EF), traeffer medlemsstaterne alle almindelige eller saerlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, der foelger af traktaten eller af retsakter foretaget af Faellesskabets institutioner. For saa vidt angaar gennemfoerelsen af direktivet i national ret er forpligtelsen hertil udtrykkeligt formuleret i direktivets artikel 12, der fastsaetter den 29. april 1997 som seneste dato for gennemfoerelse af direktivet, og paalaegger medlemsstaterne straks at underrette Kommissionen om vedtagelsen af nationale foranstaltninger.
8 Den graeske regering har i sit svarskrift, som blev indgivet den 15. december 1998, udtrykkeligt erkendt, at den stadig ikke har gennemfoert direktivet i national ret. Regeringen har erklaeret, at den fuldt ud er bekendt med fristen for at bringe sin lovgivning i overensstemmelse med det paagaeldende direktiv, og har paataget sig at traeffe de noedvendige foranstaltninger snarest muligt. I den forbindelse har den gjort gaeldende, at Ministeriet for Udvikling, som er det kompetente organ paa omraadet, allerede har udarbejdet et forslag til praesidentdekret, som indeholder de paagaeldende bestemmelser, og som vil blive forelagt for det graeske statsraad, efter at det er blevet forsynet med alle de noedvendige underskrifter. Den har forbeholdt sig at vedlaegge en kopi af dette forslag til sagen.
Det maa herefter laegges til grund, at den graeske regering ikke har truffet de noedvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet inden for den frist, som er fastsat i direktivets artikel 12, stk. 1, og at den under alle omstaendigheder ikke har givet Kommissionen underretning om disse foranstaltninger. Desuden har regeringen, efter at den udtrykkeligt har erkendt traktatbruddet, ikke peget paa forhold, som kan begrunde traktatbruddet. Det er saaledes naeppe noedvendigt at understrege, at den blotte udarbejdelse af et forslag til et dekret, som i oevrigt ikke er fremsendt til brug for sagen, ikke kan tjene som begrundelse for den graeske regerings passivitet.
Sagens omkostninger
9 I overensstemmelse med procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. I naervaerende sag har Den Hellenske Republik har tabt sagen, og Kommissionen har nedlagt paastand om, at den skal betale sagens omkostninger. Paa denne baggrund boer denne regering tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Forslag til afgoerelse
10 Paa baggrund af ovenstaaende foreslaar jeg Domstolen at afgoere sagen saaledes:
- Det fastslaas, at Den Hellenske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til EF-traktatens artikel 189 (nu artikel 249 EF) og Europa-Parlamentets og Raadets direktiv 94/47/EF af 26. oktober 1994 om beskyttelse af koeber i forbindelse med visse aspekter ved kontrakter om brugsret til fast ejendom paa timeshare-basis, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er noedvendige for at efterkomme direktivet.
- Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
(1) - EFT L 280, s. 83.
Full & Egal Universal Law Academy