Sammendrag
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
1 Fri bevaegelighed for personer - etableringsfrihed - registrering af luftfartoejer i en medlemsstat - krav for andre medlemsstaters borgere om mindst et aars bopael eller etablering - ulovligt
(EF-traktaten, art. 6 og 52 (efter aendring nu art. 12 EF og 43 EF))
2 Medlemsstater - forpligtelser - traktatbrud - opretholdelse af en med faellesskabsretten uforenelig national bestemmelse - begrundelse med henvisning til gaeldende forvaltningspraksis til sikring af traktatens anvendelse - ulovligt
Sammendrag
1 En medlemsstats bestemmelser, som fastsaetter en saerordning for fysiske og juridiske personer fra andre medlemsstater vedroerende registrering af luftfartoejer, der kraever mindst et aars bopael eller etablering i den paagaeldende medlemsstat for at faa luftfartoejet indfoert i registret, udgoer en forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, der er forbudt efter traktatens artikel 6 (efter aendring nu artikel 12 EF), og som i strid med traktatens artikel 52 (efter aendring nu artikel 43 EF) hindrer disse personers etableringsfrihed.
2 En administrativ praksis, der efter sin art kan aendres efter forvaltningens forgodtbefindende, og som ikke er bragt til offentlighedens kundskab paa passende maade, kan ikke anses for at udgoere en gyldig opfyldelse af de forpligtelser, traktaten paalaegger medlemsstaterne, som kan bringe et traktatbrud, der beror paa, at den nationale lovgivning er uforenelig med faellesskabsretten, til ophoer.
Dommens præmisser
1 Ved staevning indleveret til Domstolens Justitskontor den 28. maj 1998 har Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber i medfoer af artikel 226 EF (tidligere artikel 169) anlagt sag med paastand om, at det fastslaas, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser efter EF-traktatens artikel 6, 52 og 59 (efter aendring nu artikel 12 EF, 43 EF og 49 EF) ved at kraeve, at erhvervsdrivende inden for EF skal have haft bopael eller have vaeret etableret i et aar i Belgien for at kunne faa registreret luftfartoejer i denne stat, og ved at naegte dem de ansoegte flyvetilladelser, hvorved det saaledes uberettiget eller uforholdsmaessigt har hindret midlertidig eller varig praestation af andre tjenesteydelser paa luftfartsomraadet end transportydelser.
2 Artikel 3, stk. 3, andet afsnit, litra c) og d), i kongelig anordning af 15. marts 1954 om luftfart (herefter »den kongelige anordning«) indeholder en saerordning for udlaendinge, hvorefter adgangen til at faa registreret luftfartoejer i Belgien er begraenset til henholdsvis »... udlaendinge, som har tilladelse til at tage bopael eller vaere bosat i Belgien, og som uden afbrydelse har vaeret bosat her i mindst et aar« og til »... udenlandske juridiske personer, som i mindst et aar har haft saede, agentur eller kontor i Kongeriget«.
3 Ved skrivelse af 31. oktober 1995 henledte Kommissionen den belgiske regerings opmaerksomhed dels paa visse restriktioner, som nogle erhvervsdrivende inden for EF, der oenskede at udoeve virksomhed med luftfotografering paa belgisk omraade, var stoedt paa, og som anfoertes at vaere i strid med traktatens artikel 59, dels paa problemerne med hensyn til foreneligheden af den kongelige anordnings artikel 3, stk. 3, andet afsnit, litra c) og d), med traktatens artikel 6 og 52.
4 Ved skrivelse af 9. februar 1996 svarede de belgiske myndigheder, at en anordning var under forberedelse, som indeholdt betingelser for udstedelse af tilladelse til arbejdsflyvninger. I en skrivelse af 27. august 1996 tilfoejede de belgiske myndigheder, at udfaerdigelsen af anordningen var paabegyndt, og at man snarest ville forelaegge Kommissionen et udkast hertil.
5 Efter at have fastslaaet, at den kongelige anordning endnu ikke var blevet aendret, tilsendte Kommissionen den 19. juni 1997 Kongeriget Belgien en begrundet udtalelse, som den opfordrede det til at efterkomme inden for en frist paa to maaneder efter forkyndelsen.
6 I sit svar herpaa af 28. juli 1997 anfoerte Kongeriget Belgien, at visse restriktioner for den frie udveksling af luftfartsydelser ikke laengere blev opretholdt i praksis siden 1996, dog uden at fremkomme med nye oplysninger vedroerende restriktionerne for registrering af luftfartoejer i Belgien.
7 Da Kommissionen ikke har modtaget andre oplysninger om vedtagelsen af foranstaltningerne til aendring af de paagaeldende bestemmelser i den kongelige anordning, har den anlagt den foreliggende sag.
8 Som foelge af de bemaerkninger, den belgiske regering har fremfoert i svarskriftet, har Kommissionen begraenset staevningens genstand til spoergsmaalet om den kongelige anordnings uforenelighed med traktatens artikel 6 og 52 og har frafaldet paastanden vedroerende artikel 59.
9 Efter Kommissionens opfattelse er de omhandlede bestemmelser i den kongelige anordning, som udelukker, at et fly, der tilhoerer en person eller et selskab, som er etableret i en anden medlemsstat, registreres i loebet af det foerste aar, hvorunder den paagaeldende person er bosat eller det paagaeldende selskab etableret i Belgien, i strid med traktatens artikel 6 og 52, for saa vidt som de forskelsbehandler fysiske og juridiske personer fra de oevrige medlemsstater og hindrer deres etablering.
10 Den belgiske regering har hverken bestridt Kommissionens paastande eller dens argumenter. Den har anfoert, at den paataenker at aendre den kongelige anordnings artikel 3, stk. 3, andet afsnit, litra c) og d), saaledes, at den imoedekommer Kommissionens kritik, og at forvaltningen i perioden indtil de nye bestemmelser traeder i kraft har forpligtet sig til ikke at anvende de omhandlede bestemmelser paa juridiske eller fysiske personer fra de oevrige medlemsstater.
11 Traktatens artikel 6 forbyder inden for sit anvendelsesomraade al forskelsbehandling, der udoeves paa grundlag af nationalitet. Dette forbud er for etableringsfrihedens vedkommende konkretiseret i traktatens artikel 52.
12 I lighed med, hvad Domstolen har fastslaaet vedroerende registrering af et skib (jf. dom af 25.7.1991, sag C-221/89, Factortame m.fl., Sml. I, s. 3905, praemis 22), kan registrering af et luftfartoej ikke holdes adskilt fra udoevelsen af etableringsfriheden, naar luftfartoejet er et middel for en EF-borger til at udoeve en oekonomisk aktivitet, som omfatter en fast indretning i en anden medlemsstat. Foelgelig maa de betingelser, der gaelder for registrering af luftfartoejer, ikke medfoere nogen forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet eller udgoere en hindring for etableringsfriheden.
13 Det maa konstateres, at de paagaeldende bestemmelser i den kongelige anordning fastsaetter en saerordning for fysiske og juridiske personer fra andre medlemsstater end Kongeriget Belgien, som kraever mindst et aars bopael eller etablering i Belgien for at faa indfoert et luftfartoej i denne stats register. Bestemmelserne udgoer derfor en forskelsbehandling paa grundlag af nationalitet, som hindrer disse personers etableringsfrihed.
14 Denne konstatering aendres ikke af den argumentation, som Kongeriget Belgien har fremfoert i svarskriftet, og hvorefter det siden 1996 har vaeret administrativ praksis ikke at anvende de paagaeldende bestemmelser. Ifoelge Domstolens faste praksis kan en administrativ praksis, der efter sin art kan aendres efter forvaltningens forgodtbefindende, og som ikke er bragt til offentlighedens kundskab paa passende maade, nemlig ikke anses for at udgoere en gyldig gennemfoerelse af traktatens bestemmelser (jf. dom af 7.3.1996, sag C-334/94, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 1307, praemis 30).
15 Paa grundlag af de foranstaaende betragtninger maa det saaledes fastslaas, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser efter traktatens artikel 6 og 52 ved at kraeve, at erhvervsdrivende inden for EF skal have haft bopael eller have vaeret etableret i et aar i Belgien for at kunne faa registreret luftfartoejer i denne stat.
16 Da Kommissionen har meddelt, at den frafalder sin paastand vedroerende traktatens artikel 59, er det ufornoedent at traeffe afgoerelse om, hvorvidt denne traktatbestemmelse er blevet tilsidesat, saaledes som Kommissionen oprindelig gjorde gaeldende.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
Ifoelge procesreglementets artikel 69, stk. 2, paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Kongeriget Belgien har tabt sagen og boer derfor paalaegges sagens omkostninger, da Kommissionen har nedlagt paastand herom.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
(Fjerde Afdeling)
1) Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser efter EF-traktatens artikel 6 og 52 (efter aendring nu artikel 12 EF og 43 EF) ved at kraeve, at erhvervsdrivende inden for EF skal have haft bopael eller have vaeret etableret i et aar i Belgien for at kunne faa registreret luftfartoejer i denne stat.
2) Kongeriget Belgien betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy