Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
1 Institutionernes retsakter - direktiver - medlemsstaternes gennemførelse - en rent administrativ praksis utilstrækkelig
(EF-traktaten, art. 189, stk. 3 (nu art. 249, stk. 3, EF))
2 Traktatbrudssøgsmål - Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget - relevante forhold - forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist
(EF-traktaten, art. 169 (nu art. 226 EF))
Sammendrag
1 En rent administrativ praksis, som ifølge sagens natur frit kan ændres af forvaltningen, og som ikke er bragt til offentlighedens kundskab på passende måde, kan ikke anses for at udgøre en gyldig opfyldelse af den forpligtelse, der i henhold til traktatens artikel 189 (nu artikel 249 EF) påhviler de medlemsstater, et direktiv er rettet til.
2 Inden for rammerne af en sag i henhold til traktatens artikel 169 (nu artikel 226 EF) må spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger traktatbrud, vurderes på baggrund af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse, og ændringer af forholdene i tiden derefter kan ikke tages i betragtning af Domstolen.
Parter
I sag C-315/98,
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved B. Mongin og L. Pignataro, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos C. Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,
sagsøger,
mod
Den Italienske Republik ved afdelingschef, professor U. Leanza, Juridisk Tjeneste, Udenrigsministeriet, bistået af statens advokat, D. Del Gaizo, og med valgt adresse i Luxembourg på Italiens Ambassade, 5, rue Marie-Adélaïde,
sagsøgt,
">angående en påstand om, at det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter Rådets direktiv 95/21/EF af 19. juni 1995 om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol) (EFT L 157, s. 1) samt efter EF-traktaten, da den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet,
har
DOMSTOLEN
(Femte Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, D.A.O. Edward, og dommerne J.C. Moitinho de Almeida, L. Sevón (refererende dommer), C. Gulmann og J.-P. Puissochet,
generaladvokat: F.G. Jacobs
justitssekretær: R. Grass,
på grundlag af den refererende dommers rapport,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 23. september 1999,
afsagt følgende
Dom
Dommens præmisser
1 Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den 12. august 1998 har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af EF-traktatens artikel 169 (nu artikel 226 EF) anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter Rådets direktiv 95/21/EF af 19. juni 1995 om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol) (EFT L 157, s. 1, herefter »direktivet«) samt efter EF-traktaten, da den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.
2 Direktivet fastsætter i artikel 20, stk. 1, at medlemsstaterne vedtager de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme dette direktiv senest den 30. juni 1996, og at de straks skal underrette Kommissionen herom.
3 Kommissionen modtog ingen meddelelse fra den italienske regering om gennemførelsen af direktivet i den italienske retsorden, ligesom den ikke rådede over andre oplysninger herom. Ved skrivelse af 16. januar 1997 opfordrede Kommissionen derfor den italienske regering til at fremsætte sine bemærkninger inden for en frist på to måneder.
4 Ved skrivelse af 30. april 1997 oplyste den italienske regering, at direktivet var blevet optaget i bilag D til forslaget til lov om gennemførelse af fællesskabsbestemmelser 1995-1996.
5 Da Kommissionens konstaterede, at der ikke var blevet truffet nogen foranstaltning til gennemførelse af direktivet, fremsatte den den 24. november 1997 en begrundet udtalelse til Den Italienske Republik, hvori den opfordrede den til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktivet inden for en frist på to måneder fra meddelelsen.
6 Den 13. februar 1998 fremsendte den italienske regering til Kommissionen et forslag til bekendtgørelse om direktivets gennemførelse. Den 26. maj 1998 fremsendte den lov nr. 128 af 24. april 1998 om gennemførelse af fællesskabsbestemmelser 1995-1996, som i bilag D ud over direktivet indeholder en fortegnelse over de direktiver, der endnu mangler at blive gennemført ved ministeriel bekendtgørelse.
7 Kommissionen konstaterede imidlertid, at direktivet ikke var blevet gennemført med lov nr. 128, hvorfor Kommissionen har anlagt denne sag.
8 Den Italienske Republik har gjort gældende, at direktivets bestemmelser allerede er blevet gennemført ved en hel række cirkulærer udstedt efter det første cirkulære nr. 60 af 22. juni 1982 fra Ministeriet for Søfart, serie III; det første cirkulære blev udstedt til gennemførelse af Paris-memorandummet af 1982 samt af resolutionerne om havnekontrol, vedtaget i Den Internationale Søfartsorganisation. Disse forskrifter er i alt væsentligt blevet optaget i direktivet.
9 Den Italienske Republik oplyser også, at udkastet til ministeriel bekendtgørelse befinder sig på et fremrykket stadium af vedtagelsesproceduren.
10 Hvad angår de forskellige cirkulærer fremlagt af Den Italienske Republik skal det blot påpeges, således som det fremgår af Domstolens faste praksis vedrørende gennemførelsen af direktiver, at en rent administrativ praksis, som ifølge sagens natur frit kan ændres af forvaltningen, og som ikke er bragt til offentlighedens kundskab på passende måde, ikke kan anses for en gyldig opfyldelse af forpligtelserne i henhold til traktaten (jf. bl.a. dom af 16.12.1997, sag C-316/96, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 7231, præmis 16).
11 Hvad angår udkastet til ministeriel bekendtgørelse bemærkes det, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger traktatbrud, må vurderes på baggrund af forholdene i medlemsstaten, som de var ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse, og at ændringer af forholdene i tiden derefter ikke kan tages i betragtning af Domstolen (dommen i sagen Kommissionen mod Italien, præmis 14).
12 Det må følgelig fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter det omhandlede direktiv, da den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme dette.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
13 I medfør af procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, såfremt der er nedlagt påstande herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger, og Den Italienske Republik har tabt sagen, bør det pålægges den at betale sagens omkostninger.
Afgørelse
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN
(Femte Afdeling)
1) Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter Rådets direktiv 95/21/EF af 19. juni 1995 om håndhævelse over for skibe, der anløber Fællesskabets havne og sejler i farvande under medlemsstaternes jurisdiktion, af internationale standarder for skibes sikkerhed, for forureningsforebyggelse samt for leve- og arbejdsvilkår om bord (havnestatskontrol), da den ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.
2) Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy