Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
Appel - anbringender - åbenbart, at anbringenderne skal afvises eller forkastes - appellen forkastet
[EF-statutten for Domstolen, art. 51; Domstolens procesreglement, art. 112, stk. 1, litra c), og art. 119]
Parter
I sag C-435/98 P,
Sari Kristiina Jouhki, Pyhäjärvi (Finland), ved advokat H. Ojala, Oulu,
appellant,
angående appel af dom afsagt den 16. september 1998 af De Europæiske Fællesskabers Ret i Første Instans (Fjerde Afdeling) i sag T-215/97 (Jouhki mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 503, og II, s. 1513), hvori der er nedlagt påstand om ophævelse af denne dom,
den anden part i appelsagen:
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved E. Paasivirta og F. Duvieusart-Clotuche, Kommissionens Juridiske Tjeneste, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg hos C. Gómez de la Cruz, Kommissionens Juridiske Tjeneste, Wagnercentret, Kirchberg,
sagsøgt i første instans,
har
DOMSTOLEN (Anden Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, R. Schintgen (refererende dommer), og dommerne G. Hirsch og V. Skouris,
generaladvokat: G. Cosmas
justitssekretær: R. Grass,
efter at have hørt generaladvokaten,
afsagt følgende
Kendelse
Dommens præmisser
1 Ved appelskrift indleveret til Domstolens Justitskontor den 30. november 1998 har Sari Kristiina Jouhki i henhold til artikel 49 i EF-statutten for Domstolen og de tilsvarende bestemmelser i EKSF-statutten og Euratom-statutten for Domstolen iværksat appel til prøvelse af dom afsagt den 16. september 1998 af Retten i Første Instans i sag T-215/97 (Jouhki mod Kommissionen, Sml. Pers. I-A, s. 503, og II, s. 1513, herefter »den appellerede dom«), for så vidt som den frifandt Kommissionen for Sari Kristiina Jouhki's påstand om annullation af den afgørelse, som udvælgelseskomitéen for udvælgelsesprøve KOM/B/973 havde truffet om ikke at give hende adgang til udvælgelsesprøven.
2 Sagens faktiske omstændigheder, således som de fremgår af den appellerede dom, kan sammenfattes således.
3 Sari Kristiina Jouhki indgav ansøgning til udvælgelsesprøve KOM/B/973, hvorom der blev offentliggjort meddelelse (herefter »meddelelsen om udvælgelsesprøve«) i De Europæiske Fællesskabers Tidende af 2. februar 1996 (EFT C 29 A). Udvælgelsesprøven blev afholdt med henblik på oprettelse af en ansættelsesreserve af assistenter (kategori B5/B4 - sygeplejersker) med østrigsk, finsk eller svensk statsborgerskab. Fristen for indgivelse af ansøgninger var fastsat til den 22. marts 1996.
4 Det bestemmes i meddelelsen om udvælgelsesprøve, punkt III.B.2, litra a), der har overskriften »Adgangsbetingelser: Særlige betingelser - Eksamensbeviser, kvalifikationsbeviser og faglig erfaring«:
»Ansøgerne skal på det tidspunkt, som er fastsat for indgivelse af ansøgninger: a) have afsluttet en gymnasieuddannelse med eksamensbevis, samt have afsluttet en sygeplejerskeuddannelse med eksamensbevis, som anerkendes af den kompetente myndighed. Der tages hensyn til forskellene i landenes uddannelsessystemer.«
5 Punkt IV.3 i meddelelsen om udvælgelsesprøve bestemmer:
»Afgørelse om adgang til udvælgelsesprøven sker på grundlag af en kontrol af, at ansøgerens kvalifikationer opfylder de krav, som er fastsat i denne meddelelse. Kontrollen sker på baggrund af de oplysninger, som ansøgeren giver i ansøgningsskemaet, og den dokumentation, som vedlægges denne.«
6 Punkt IV.4 i meddelelsen om udvælgelsesprøve har følgende ordlyd:
»De ansøgere, som ikke har anvendt det obligatoriske ansøgningsskema, eller som ikke har underskrevet det, gives ikke adgang til udvælgelsesprøven. Det samme gælder for ansøgere, som ikke har fremlagt den krævede dokumentation den 22. marts 1996.«
7 Punkt XI.1 i meddelelsen om udvælgelsesprøve tilføjer:
»Ansøgningsskemaet ... skal vedlægges fotokopier af dokumenter, som godtgør, at ansøgeren opfylder de særlige adgangsbetingelser, således at udvælgelseskomitéen kan efterprøve rigtigheden af de oplysninger, som ansøgeren har givet i ansøgningen.«
8 Punkt B.3 i den vejledning, som er bilagt meddelelsen om udvælgelsesprøve, præciserer:
»Ansøgerne skal fremlægge alle bevisdokumenter samt alle de nødvendige oplysninger senest den sidste ansøgningsdato, som er angivet i meddelelsen om udvælgelsesprøve.«
9 Det er ubestridt, at Sari Kristiina Jouhki indgav ansøgning inden for den fastsatte frist, og at hun vedlagde sin ansøgning en kopi af sit eksamensbevis for sygeplejerskeuddannelse.
10 Ved skrivelse af 20. juni 1996 meddelte Lennon, der er fuldmægtig i Kommissionens GD IX, Sari Kristiina Jouhki, at hun ikke kunne gives adgang til udvælgelsesprøven med den begrundelse, at hun ikke inden for den fastsatte frist havde fremlagt dokumentation for sin uddannelse. Den 5. september 1996 foretog udvælgelseskomitéen en fornyet gennemgang af ansøgninger, som var blevet afvist, og opretholdt sin afgørelse om ikke at give Sari Kristiina Jouhki adgang til udvælgelsesprøven. Sari Kristiina Jouhki blev underrettet om denne afgørelse ved en skrivelse fra Kommissionen af 26. september 1996, hvori det anførtes, at hendes ansøgning ikke kunne antages, eftersom den ikke var vedlagt dokumentation for afsluttet gymnasieuddannelse. Efter yderligere brevveksling sendte Sari Kristiina Jouhki den 25. oktober 1996 en e-mail til ansættelseskontoret i GD IX, hvori hun atter krævede at få adgang til udvælgelsesprøven. Den 8. november 1996 svarede ansættelseskontoret, at udvælgelseskomitéen havde afsluttet sit arbejde, og at dens afgørelse om ikke at give hende adgang var endelig. Denne afgørelse blev begrundet med den omstændighed, at Sari Kristiina Jouhki's ansøgning ikke indeholdt en fotokopi af et eksamensbevis for afsluttet gymnasieuddannelse.
11 Den 12. december 1996 indgav Sari Kristiina Jouhki en klage i henhold til artikel 90, stk. 2, i Rådets forordning (EØF, Euratom, EKSF) nr. 259/68 af 29.2.1968 om vedtægten for tjenestemænd i De Europæiske Fællesskaber og om ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte i disse Fællesskaber samt om særlige midlertidige foranstaltninger for tjenestemænd i Kommissionen (EFT 1968 I, s. 30), som ændret ved Rådets forordning (Euratom, EKSF, EØF) nr. 1473/72 af 30. juni 1972 (EFT 1972 III, s. 672), over afgørelsen om at afvise hendes ansøgning, og idet hun krævede en fornyet gennemgang af afslaget. Ved skrivelse af 23. december 1996 anfægtede Sari Kristiina Jouhki atter afgørelsen om at afvise hendes ansøgning til udvælgelsesprøve KOM/B/973 og vedlagde en kopi af sit gymnasiediplom og en kopi af sit studentereksamensbevis.
12 Den 16. april 1997 rettede en tjenestemand i GD IX henvendelse til den finske undervisningsminister med henblik på at få oplyst, om eksamensbeviset for sygeplejerskeuddannelse sidestilles med et eksamensbevis for afsluttet gymnasieuddannelse. Som følge af besvarelsen af dette spørgsmål meddelte vicegeneraldirektøren for GD IX ved skrivelse af 3. juli 1997 Sari Kristiina Jouhki, at han havde anmodet udvælgelseskomitéen om at foretage en fornyet gennemgang af hendes ansøgning.
13 Ved skrivelse af 31. juli 1997 blev Sari Kristiina Jouhki underrettet om, at udvælgelseskomitéen efter et møde den 17. juli 1997 havde opretholdt sin oprindelige afgørelse om at afvise hendes ansøgning.
14 Den 14. juli 1997 anlagde Sari Kristiina Jouhki sag ved Retten i Første Instans. Til støtte for annullationssøgsmålet gjorde hun gældende, at der forelå en tilsidesættelse af ordlyden af meddelelsen om udvælgelsesprøve, og at der var sket tilsidesættelse af ligebehandlingsprincippet.
15 Retten frifandt ved den appellerede dom Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber for Sari Kristiina Jouhki's påstande.
Den appellerede dom
16 I den appellerede doms præmis 51 og 52 udtalte Retten, efter at have gennemgået indholdet af punkt III.B.2, litra a), IV.3, IV.4 og XI.1 i meddelelsen om udvælgelsesprøve, at det fremgik af meddelelsen, at de to særlige betingelser for adgang til udvælgelsesprøven var, at ansøgerne skulle være i besiddelse af et eksamensbevis for afsluttet gymnasieuddannelse og et eksamensbevis for afsluttet sygeplejerskeuddannelse.
17 I præmis 53 i den appellerede dom udtalte Retten, at meddelelsen om udvælgelsesprøve foreskrev en utvetydig forpligtelse for ansøgerne - idet de i modsat fald ikke ville få adgang til udvælgelsesprøven - til senest den 22. marts 1996 at tilstille udvælgelseskomitéen de dokumenter, som beviste, at de havde afsluttet dels en gymnasieuddannelse, dels en sygeplejerskeuddannelse. Da Retten var af den opfattelse, at ordlyden af meddelelsen om udvælgelsesprøve var klar, tiltrådte den ikke Sari Kristiina Jouhki's anbringende om, at en tekst, hvis ordlyd er tvetydig, skal fortolkes til skade for dens ophavsmand. Retten forkastede ligeledes Sari Kristiina Jouhki's argument om, at der var forskel mellem den meddelelse om udvælgelsesprøve, der blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, og den meddelelse om udvælgelsesprøve, der blev offentliggjort i den finske avis Helsingin Sanomat, idet den fastslog, at alene den meddelelse om udvælgelsesprøve, der var offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, havde retsgyldighed.
18 Retten har i præmis 54, 55 og 56 i den appellerede dom forkastet de argumenter, som Sari Kristiina Jouhki havde fremført for at godtgøre, at hun opfyldte adgangsbetingelserne til udvælgelsesprøven.
19 Retten fastslog for det første i præmis 54 i den appellerede dom, at det var uomtvistet, at Sari Kristiina Jouhki ikke inden ansøgningsfristens udløb, den 22. marts 1996, havde tilstillet udvælgelseskomitéen en kopi af sit eksamensbevis for afsluttet gymnasieuddannelse.
20 Retten forkastede herefter i den appellerede doms præmis 55 Sari Kristiina Jouhki's anbringende om, at hun havde bevist, at hun havde afsluttet gymnasieuddannelse, idet hun sammen med sin ansøgning havde fremsendt sit curriculum vitae. Ifølge Retten er et curriculum vitae et dokument uden bevisværdi, der ikke kan anses for dokumentation i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i meddelelsen om udvælgelsesprøve.
21 Endelig forkastede Retten i den appellerede doms præmis 56 Sari Kristiina Jouhki's anbringende om, at eftersom eksamensbeviset for sygeplejerskeuddannelse i Finland også udgjorde et eksamensbevis for gymnasieuddannelse, var hun ikke forpligtet til at vedlægge sin ansøgning et andet dokument, der attesterede, at hun havde afsluttet en gymnasieuddannelse. Retten udtalte, at i Finland kunne eksamensbeviset for sygeplejerskeuddannelse opnås uden afslutning af gymnasieuddannelse, samt at Kommissionen - eftersom det punkt III.B.2, litra a), i meddelelsen om udvælgelsesprøve var fastsat, at ansøgerne til udvælgelsesprøven skulle være i besiddelse af to særskilte eksamensbeviser, dels et eksamensbevis for gymnasieuddannelse, dels et eksamensbevis for sygeplejerskeuddannelse - med meddelelsen om udvælgelsesprøve klart tilsigtede at ansætte en bestemt kategori af sygeplejersker, nemlig personer, der havde afsluttet gymnasieuddannelse, inden de påbegyndte sygeplejerskeuddannelsen.
22 Retten har i præmis 57 i den appellerede dom heraf udledt, at Sari Kristiina Jouhki ikke inden ansøgningsfristens udløb, den 22. marts 1996, havde tilstillet udvælgelseskomitéen noget dokument, som kunne bevise, at hun var indehaver af et særskilt eksamensbevis for afsluttet gymnasieuddannelse, og at de ansøgningsdokumenter, som hun havde indsendt, derfor var ufuldstændige på denne dato. Retten fastslog herefter, at udvælgelseskomitéens afgørelse om ikke at give hende adgang til udvælgelsesprøven, fuldt ud havde overholdt ordlyden af meddelelsen om udvælgelsesprøve, navnlig dens punkt IV.4.
Appellen
23 Sari Kristiina Jouhki har med sin appel, som kan opdeles i fire anbringender, nedlagt påstand om, at Domstolen ophæver den appellerede dom og afgørelsen af 5. september 1996 fra udvælgelseskomitéen for den almindelige udvælgelsesprøve KOM/B/973, samt bekræfter, at hun havde ret til at deltage i den almindelige udvælgelsesprøve KOM/B/973, og træffer afgørelse om sagsomkostningerne i overensstemmelse med sit procereglement.
24 Sari Kristiina Jouhki har ved ansøgning indgivet til Domstolens Justitskontor den 8. marts 1999 i henhold til procesreglementets artikel 76 ansøgt om fri proces.
25 Kommissionen har nedlagt påstand om, at Domstolen afviser appellen eller under alle omstændigheder forkaster den og pålægger appellanten at betale sagens omkostninger.
Domstolens bemærkninger
26 Det bestemmes i procesreglementets artikel 119, at er det åbenbart, at appellen helt eller delvist skal afvises eller forkastes, kan Domstolen når som helst ved begrundet kendelse afvise eller forkaste appellen uden at indlede mundtlig forhandling.
27 Det bemærkes indledningsvis, at det fremgår af EF-traktatens artikel 168 A (nu artikel 225 EF) og af artikel 51, stk. 1, i EF-statutten for Domstolen, at appel er begrænset til retsspørgsmål og skal være støttet på, at Retten savner kompetence, at der er begået rettergangsfejl, som krænker appellantens interesser, eller at Retten har overtrådt fællesskabsretten (jf. navnlig dom af 28.5.1998, sag C-8/95 P, New Holland Ford mod Kommissionen, Sml. I, s. 3175, præmis 22).
28 Det bestemmes i artikel 112, stk. 1, litra c), i Domstolens procesreglement, at appelskriftet skal indeholde de retlige anbringender og argumenter, der påberåbes.
29 Det følger af disse bestemmelser, at et appelskrift præcist skal angive, hvilke elementer der anfægtes i den dom, som påstås ophævet, samt de retlige argumenter, der særligt støtter denne påstand (jf. bl.a. dommen i sagen New Holland Ford mod Kommissionen, præmis 23).
Det første anbringende
30 Appellanten hævder med det første anbringende, at Retten har anlagt en urigtig fortolkning af ordlyden af meddelelsen om udvælgelsesprøve og således har tilsidesat fællesskabsretten, idet den i den appellerede doms præmis 53 og 56 har fastslået, at Kommissionen med meddelelsen om udvælgelsesprøve klart tilsigtede at ansætte personer, der med held havde afsluttet en gymnasieuddannelse, inden de påbegyndte en sygeplejerskeuddannelse, således at meddelelsen om udvælgelsesprøve forpligtede ansøgerne til senest den 22. marts 1996 at tilstille udvælgelseskomitéen to særskilte eksamensbeviser, som godtgjorde, at de med held havde afsluttet både en gymnasieuddannelse og en sygeplejerskeuddannelse.
31 Ifølge appellanten krævede meddelelsen om udvælgelsesprøve ikke, at uddannelserne var blevet afsluttet »med held«, dvs., ifølge appellantens fortolkning af dette udtryk, bestået med særligt fremragende resultat. Meddelelsen krævede heller ikke to særskilte uddannelsesforløb, og derfor heller ikke fremlæggelse af to særskilte eksamensbeviser, eftersom - således som det er tilfældet i Finland - sygeplejerskeuddannelsen i sig selv udgør en uddannelse på gymnasieniveau, og idet det fremlagte eksamensbevis for sygeplejerskeuddannelse både godtgjorde, at appellanten havde fulgt en uddannelse på gymnasieniveau og havde kvalifikationer til at arbejde som sygeplejerske. Endelig foreskrev meddelelsen om udvælgelsesprøve ikke, at de nævnte uddannelsesforløb skulle have været tilbagelagt i en bestemt rækkefølge.
32 Som Kommissionen har anført, skal der ske afvisning af en appel, når appelskriftet blot gentager eller ordret gengiver de anbringender og argumenter, der allerede er blevet fremført for Retten (jf. navnlig kendelse af 17.9.1996, sag C-19/95 P, San Marco mod Kommissionen, Sml. I, s. 4435, præmis 38). Det er imidlertid ikke tilfældet med det første anbringende, der udgør en kritik af den fortolkning af meddelelsen om udvælgelsesprøve, som Retten har foretaget. Anbringendet kan derfor realitetsbehandles.
33 Det bemærkes herved for det første, at Retten med føje i den appellerede doms præmis 51 og 52 har fastslået, dels at det fremgik af punkt III.B.2, litra a), i meddelelsen om udvælgelsesprøve, at ansøgerne til udvælgelsesprøven skulle være i besiddelse af et eksamensbevis for afsluttet gymnasieuddannelse og et eksamensbevis for afsluttet sygeplejerskeuddannelse, dels at det fremgik af punkt XI.1 i samme meddelelse om udvælgelsesprøve, at ansøgningen skulle vedlægges fotokopier af dokumenter, som godtgør, at ansøgeren opfyldte de særlige adgangsbetingelser til udvælgelsesprøven, som gjorde det muligt for udvælgelseskomitéen med nøjagtighed at efterprøve de oplysninger, som ansøgeren har anført i ansøgningen. Herefter har Retten med føje i den appellerede doms præmis 53 og 56 fastslået, at ansøgerne skulle godtgøre, at de med held både havde afsluttet en sygeplejerskeuddannelse og en i forhold til sygeplejerskeuddannelsen særskilt gymnasieuddannelse, og at de med henblik herpå skulle fremlægge to særskilte eksamensbeviser for at bevise, at de opfyldte de krævede betingelser, uanset at sygeplejerskeuddannelsen i sig selv udgør en uddannelse på gymnasieniveau.
34 Det skal endvidere fastslås, at Retten - idet den i den appellerede doms præmis 53 anvendte udtrykket »med held har afsluttet uddannelsen« - på ingen måde har udtalt, at meddelelsen om udvælgelsesprøve krævede af ansøgerne, at de havde bestået de afsluttende eksamener med særligt fremragende resultat, men at de blot skulle have bestået de nævnte eksamener.
35 Hvad angår spørgsmålet om, hvorvidt en i forhold til sygeplejerskeuddannelsen særskilt uddannelse på gymnasieniveau skulle have været bestået før eller efter denne, kan dette punkt ikke rejse tvivl om Rettens vurdering med hensyn til den omstændighed, at appellanten ikke inden ansøgningsfristens udløb, den 22. marts 1996, havde tilstillet udvælgelseskomitéen noget dokument, som kunne godtgøre, at hun var indehaver af et eksamensbevis for afsluttet gymnasieuddannelse, eftersom det er på grundlag af sidstnævnte konstatering, at Retten er nået til den konklusion, at udvælgelseskomitéen ikke havde begået nogen fejl ved at afvise appellantens ansøgning.
36 Det følger heraf, at det første anbringende skal afvises.
Det andet anbringende
37 Appellanten har med det andet anbringende gjort gældende, at Retten i præmis 53 i den appellerede dom har forkastet argumentet om den påståede uoverensstemmelse mellem den meddelelse om udvælgelsesprøve, der blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, og den meddelelse om udvælgelsesprøve, der blev offentliggjort i den finske avis Helsingin Sanomat.
38 Appellanten, som har begrænset sig til at anføre, at det på grundlag af en sammenligning af indholdet af de meddelelser, der blev offentliggjort i de to publikationer, med lethed kan fastslås, at de er affattet forskelligt, har imidlertid ikke angivet, hvorledes Retten skulle have tilsidesat fællesskabsretten ved at forkaste det pågældende argument med den begrundelse, at alene den meddelelse om udvælgelsesprøve, der blev offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende, er retsgyldig.
39 Herefter må det andet anbringende afvises.
Det tredje anbringende
40 Appellanten har med det tredje anbringende gjort gældende, at Retten med urette i den appellerede doms præmis 54 har udtalt, at det var uomtvistet, at appellanten ikke inden ansøgningsfristens udløb, den 22. marts 1996, havde tilstillet udvælgelseskomitéen en kopi af sit eksamensbevis for afsluttet gymnasieuddannelse. I Finland er eksamensbeviset for sygeplejerskeuddannelse et eksamensbevis for uddannelse på gymnasieniveau, og det er ikke bestridt, at hun havde fremsendt sit eksamensbevis for sygeplejerskeuddannelse til Kommissionens ansættelseskontor inden for den frist, der var fastsat i meddelelsen om udvælgelsesprøve.
41 Det er åbenbart, at dette anbringende beror på en urigtig forståelse af den appellerede doms præmis 54.
42 Det fremgår på dette punkt, at Retten - efter i den appellerede doms præmis 53 at have konstateret, at meddelelsen om udvælgelsesprøve krævede, at ansøgerne skulle fremlægge dokumenter, som godtgjorde, at de med held havde afsluttet både sygeplejerskeuddannelse og en i forhold til sygeplejerskeuddannelsen særskilt uddannelse på gymnasieniveau - har undersøgt, om appellanten, således som hun hævdede, har ført bevis for afslutning af de nævnte uddannelser. Ved at fastslå, at det var uomtvistet, at appellanten ikke havde fremlagt sit eksamensbevis for afsluttet gymnasieuddannelse, henviste Retten klart til eksamensbevis for en anden uddannelse på gymnasieniveau end sygeplejerskeuddannelsen, såsom, f.eks. det studentereksamensbevis, som appellanten har anført at have opnået den 31. maj 1977, hvilket fremgår af den appellerede doms præmis 42. Retten henviste derfor ikke til eksamensbeviset for sygeplejerskeuddannelsen, hvorom den i øvrigt intetsteds i den appellerede dom har udtalt, at det ikke i Finland udgjorde et eksamensbevis på gymnasieniveau.
43 Det tredje anbringende bør derfor forkastes.
Det fjerde anbringende
44 Med sit fjerde anbringende gør appellanten gældende, at Retten har begået en fejl, idet den i den appellerede doms præmis 56 udtalte, at de to parter under retsmødet har anerkendt, at »eksamensbeviset for sygeplejerskeuddannelse i Finland [kunne] opnås uden afslutning af gymnasieuddannelse«, hvorimod det alene blev anført under retsmødet, at eksamensbeviset for sygeplejerskeuddannelse kunne opnås, uden at vedkommende forud havde bestået studentereksamen. Denne fejl har direkte, til skade for appellanten, påvirket Rettens vurdering og endelige afgørelse, og udgør således en proceduremæssig fejl.
45 Det skal herved fastslås, at det fremgår af en gennemlæsning af den appellerede dom, at den påståede fejl, såfremt den anses for godtgjort, under alle omstændigheder ikke har haft nogen betydning for Rettens argumentation. Som appellanten selv har anført, indebærer konstateringen af, at et eksamensbevis for sygeplejerskeuddannelse kan opnås uden studentereksamen, på ingen måde, at eksamensbeviset for sygeplejerskeuddannelse ikke i sig selv udgør et eksamensbevis på gymnasieniveau. Det fremgår imidlertid af gennemlæsningen af den appellerede dom, at Retten på intet tidspunkt har antaget, at eksamensbeviset for sygeplejerskeuddannelse ikke udgjorde et eksamensbevis for uddannelse på gymnasieniveau, men at Retten har fortolket meddelelsen om udvælgelsesprøve således, at den krævede besiddelse og fremlæggelse af to særskilte eksamensbeviser, hvoraf det ene godtgjorde en sygeplejerskeuddannelse og det andet en i forhold til sygeplejerskeuddannelsen særskilt uddannelse på gymnasieniveau, og dette uanset at en sygeplejerskeuddannelse i sig selv inden for rammerne af det uddannelsessystem, hvor den blev opnået, anses for en uddannelse på gymnasieniveau.
46 Det er derfor klart, at det fjerde anbringende skal forkastes.
47 Det fremgår af det ovenfor anførte, at det er klart, at de anbringender, som appellanten har fremført til støtte for sin appel, enten skal afvises eller forkastes. Appellen bør derfor forkastes i medfør af procesreglementets artikel 119.
48 Under disse omstændigheder er der ingen anledning til at efterkomme den ansøgning om fri proces, som Sari Kristiina Jouhki har indgivet i henhold til procesreglementets artikel 76, der ifølge artikel 118 finder anvendelse i sager, der angår appel.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
49 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, der i medfør af artikel 118 finder anvendelse i sager, der angår appel, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der nedlagt påstand herom. I henhold til procesreglementets artikel 70 bærer institutionerne i personalesager deres egne omkostninger. Ifølge procesreglementets artikel 122, stk. 2, finder artikel 70 ikke anvendelse ved appel, der iværksættes af tjenestemænd eller øvrige ansatte ved en institution. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at appellanten pålægges at afholde sagens omkostninger, og denne har tabt appellen, bør det pålægges appellanten at betale sagens omkostninger.
Afgørelse
Af disse grunde
bestemmer
DOMSTOLEN (Anden Afdeling)
1) Appellen forkastes.
2) Sari Kristiina Jouhki betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy