Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
De Europaeiske Faellesskabers kontrakter - voldgiftsbestemmelse, hvorved Domstolen tillaegges kompetence - tjenesteydelsesaftale - betalingsforpligtelse - manglende opfyldelse - paastand om betaling af erstatning
(Euratom-traktaten, art. 153)
Dommens præmisser
Faktiske omstaendigheder og retsforhandlinger
1 Den 28. marts 1996 indgik sagsoegeren og Det Europaeiske Faellesskab ved Kommissionen, som var repraesenteret af direktoeren for Miljoeinstituttet ved Det Faelles Forskningscenter i Ispra (herefter »FFC«), en kontrakt om teknisk og logistisk konsulentbistand til Det Europaeiske Kemikaliekontor (herefter »EKK«), der er en del af dette institut.
2 Kontrakten er underlagt italiensk ret, jf. kontraktens artikel 9. I medfoer af artikel 10 i bilag 2 er alene De Europaeiske Faellesskabers Domstol kompetent til at paakende tvister mellem parterne.
3 Kontrakten indeholder to faser. Ydelserne i den foerste fase, dvs. perioden fra den 28. marts 1996 til den 27. marts 1997, bestod i bistand ved forberedelsen af videnskabelige kollokvier og oprettelsen af en videnskabelig database (kontraktens bilag 1).
4 Betalingen for disse ydelser beloeb sig til 190 400 ECU (kontraktens artikel 6, stk. 1). I april og juli 1996 foretog Kommissionen i overensstemmelse med kontraktens artikel 7, stk. 1, to betalinger med et samlet beloeb af 133 280 ECU. Restbeloebet, dvs. 30% af den samlede pris, skulle betales efter Miljoeinstituttets godkendelse af den endelige rapport, som sagsoegeren skulle udarbejde. Fakturaen paa 57 120 ECU for teknisk og logistisk bistand blev udfaerdiget af sagsoegeren den 6. marts 1997 og sendt til Kommissionen ved skrivelse af 10. marts 1997. Betalingen skulle foretages inden for 60 dage fra modtagelsen af regningen (kontraktens artikel 7, stk. 2).
5 Ved skrivelse af 18. marts 1997, modtaget den 22. marts 1997, meddelte Kommissionen sagsoegeren, at den havde besluttet ikke at tillade, at kontraktens anden fase blev ivaerksat.
6 Ved skrivelse af 20. maj 1997 forlangte sagsoegeren, at restbeloebet for kontraktens foerste fase blev betalt.
7 I medfoer af kontraktens artikel 12 foretog Kommissionens Generaldirektorat for Finanskontrol den 10. juni 1997 en kontrol hos sagsoegeren. Den 23. juni 1997 udfaerdigede generaldirektoratet en rapport herom.
8 Under disse omstaendigheder har sagsoegeren anlagt denne sag, indgaaet til Domstolens Justitskontor den 16. juli 1997 og registreret under nr. C-257/97.
9 Ved kendelse af 9. december 1997 har Domstolen efter at have konstateret, at den var inkompetent, hjemvist sagen til Retten i overensstemmelse med artikel 48 i Euratom-Domstolens statut og udsat afgoerelsen om sagens omkostninger.
10 Paa grundlag af den refererende dommers rapport har Retten (Anden Afdeling) besluttet at indlede den mundtlige forhandling. Med henblik paa sagens tilrettelaeggelse er parterne blevet anmodet om at besvare bestemte spoergsmaal og fremlaegge visse dokumenter. Parterne har efterkommet disse anmodninger.
11 Parterne har afgivet mundtlige indlaeg og besvaret spoergsmaal fra Retten i retsmoedet, som blev afholdt den 3. december 1998.
12 I denne forbindelse har sagsoegeren anfoert, at man frafaldt paastanden om, at Kommissionen tilpligtes at erstatte den skade, der er foraarsaget af den ubegrundede ophaevelse af retsforholdet, hvilket Retten har taget ad notam.
Parternes paastande
13 Sagsoegeren har for Retten nedlagt foelgende paastande:
- Kommissionen tilpligtes at erstatte den sagsoegeren paafoerte skade som foelge af, at Kommissionen stadig ikke har betalt saldoen paa den regning, sagsoegeren har fremsendt til Kommissionen vedroerende de i regningen beskrevne ydelser.
- Kommissionen tilpligtes at betale rente fra forfaldsdagen, til betaling sker.
- Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
14 Kommissionen har for Retten nedlagt foelgende paastande:
- Frifindelse.
- Sagsoegeren tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Realiteten
Parternes argumenter
15 Sagsoegeren har anfoert, at Kommissionen ifoelge kontrakten skal foretage betalingen inden to maaneder efter fremsendelsen af en faktura. Denne frist kan kun overskrides i tilfaelde af, at ydelserne i fakturaen bestrides, eller fakturaen og bilagene er ufuldstaendige (kontraktens artikel 7, stk. 2).
16 I denne sag blev fakturaen udfaerdiget den 6. marts 1997. Paa tidspunktet for sagens anlaeg var betalingen imidlertid endnu ikke blevet foretaget, selv om der ikke var blevet fremsat indsigelser af den type, der er omhandlet i kontraktens artikel 7, stk. 2.
17 Da Kommissionen ikke har overholdt de kontraktmaessige forpligtelser og ikke er fremkommet med en officiel begrundelse for den konstaterede forsinkelse, har sagsoegeren nedlagt paastand om erstatning for det lidte tab svarende til fakturabeloebet, der ikke er blevet betalt, med rente fra forfaldsdagen, der ligger to maaneder efter modtagelsen af fakturaen.
18 Sagsoegeren har understreget, at de haevdede tilsidesaettelser ved kontraktens forberedelse ikke kan bebrejdes selskabet. Sagsoegeren havde fremlagt en fuldstaendig dokumentation i overensstemmelse med sandheden baade for saa vidt angaar selskabets stiftelsesdato, dets formuemaessige stilling og dets administratorers erhvervserfaring.
19 For saa vidt angaar opfyldelsen af kontrakten har sagsoegeren ikke bestridt, at der ikke er blevet oprettet en database, hvilket var et af kontraktens formaal. Dette var imidlertid en foelge af medkontrahentens udtrykkelige anmodning. De videnskabelige opgaver var saaledes blevet udsat til kontraktens anden fase paa EKK's tjenestemaends udtrykkelige anmodning. Paa tilsvarende maade havde sagsoegeren faaet overdraget mere og mere tidskraevende administrative opgaver, hvilket fremgaar af Kommissionens skrivelse af 28. maj 1996, der er benaevnt »note til personalet ved [EKK]«. Der var dermed ikke tale om sagsoegerens delvis manglende opfyldelse af kontrakten, men om udfoerelse af andre opgaver efter medkontrahentens oenske.
20 Under disse omstaendigheder er betalingen af restbeloebet for de ydelser, der vedroerer kontraktens foerste fase, ifoelge sagsoegeren godtgjort og berettiget, fordi den modsvarer det stykke arbejde, som sagsoegeren i stedet har udfoert paa medkontrahentens udtrykkelige begaering. Sagsoegeren har i denne henseende paaberaabt sig en haandskreven note, der er et referat af et moede den 27. januar 1997, hvori deltog kontorchefen for EKK, og som fastlagde det fremtidige samarbejdsprogram.
21 Det eneste spoergsmaal, der rejser sig, vedroerer ligevaerdigheden af de administrative ydelser, der faktisk er blevet udfoert, og de edb-ydelser, der oprindelig var fastsat i kontrakten, under en oekonomisk synsvinkel.
22 Kommissionen har gjort gaeldende, at den har opdaget en raekke uregelmaessigheder i forbindelse med den paagaeldende kontrakt. Sagsoegeren har ikke udfoert en del af de ydelser, der var fastsat i kontrakten, og der er ikke blevet aftalt en aendring af kontrakten, saaledes som sagsoegeren haevder. Under disse omstaendigheder er Kommissionens adfaerd lovlig, og sagsoegerens krav skal derfor afvises.
Rettens bemaerkninger
23 I henhold til artikel 13 i den kontrakt, som parterne har undertegnet den 28. marts 1996, er bilagene til kontrakten en vaesentlig del af denne.
24 Det er i kontraktens bilag 1 fastsat, hvilke ydelser sagsoegeren skulle udfoere under kontraktens foerste fase.
25 Ud over bistand til Miljoeinstituttet i forbindelse med organiseringen af cirka 55 moeder i Ispra eller et andet sted [artikel 3, litra a), i kontraktens bilag 1], skulle der oprettes en videnskabelig database.
26 I »omkostningsoverslaget«, som sagsoegeren havde udarbejdet i forbindelse med udbudsproceduren, var budgettet til oprettelse af denne database ansat til 44 300 ECU, hvortil kommer udgifter til saerligt personale.
27 Sagsoegeren har i sine skrivelser ikke bestridt, at denne database ikke er blevet oprettet. Sagsoegeren har heller ikke haevdet dette under den mundtlige forhandling.
28 I retsmoedet har sagsoegeren ganske vist fremlagt et dokument, som er benaevnt »endelig rapport« og underskrevet af en ansat ved FFC. Dette dokument indeholder i punkt 2 flere udredninger om det videnskabelige edb-system, og navnlig foelgende saetning: »Systemet er blevet forbedret og er nu fuldstaendig funktionsdygtigt.«
29 I retsmoedet har sagsoegeren dog vedgaaet, at den i den endelige rapports punkt 2 omhandlede database ikke er den, der var omhandlet i artikel 3, litra b), i kontraktens bilag 1, men et dokument med navne og adresser, der var udarbejdet i forbindelse med organiseringen af de moeder, der var fastsat i artikel 3, litra a), i kontraktens bilag 1.
30 Det er saaledes ubestridt mellem parterne, at den database, der er omhandlet i kontrakten af 28. marts 1996, ikke er blevet oprettet.
31 Retten bemaerker i oevrigt, at det dokument med navne og adresser, som sagsoegeren har henvist til, er behandlet i sidste afsnit af punkt 1 i den endelige rapport. Punkt 2 i dette dokument vedroerer derimod saerligt det videnskabelige edb-system. Bemaerkningen om, at dette system er funktionsdygtigt, er som foelge heraf ukorrekt. Sagsoegeren har desuden i retsmoedet oplyst, at hvis den af sagsoegeren udarbejdede rapport ikke indeholdt disse udredninger om databasen, ville det have vaeret vanskeligt for sagsoegeren at opnaa betaling af restbeloebet.
32 Det af sagsoegeren udarbejdede omkostningsoverslag forudsaa ligeledes ansaettelsen af to edb-ingenioerer med henblik paa udviklingen af databasen og en videnskabelig konsulent til et beloeb paa henholdsvis 28 000 ECU og 12 000 ECU. Sagsoegeren har for Retten navnlig fremlagt to tjenesteydelseskontrakter, der er indgaaet mellem sagsoegeren og to fysiske personer. Sagsoegeren har gjort gaeldende, at disse kontrakter angaar ansaettelsen af to edb-ingenioerer, som det oprindeligt var forudset. Det er imidlertid tilstraekkeligt - uden at undersoege realiteten af denne paastand - at bemaerke, at edb-ingenioererne havde til opgave at oprette en videnskabelig database. Denne er netop ikke blevet oprettet. De tjenesteydelser, som de paagaeldende personer har kunnet yde, kan derfor ikke svare til det, der oprindeligt var aftalt, og for hvilket der var forudset et vederlag paa 28 000 ECU.
33 Sagsoegeren har imidlertid gjort gaeldende, at aarsagen til, at de paagaeldende ydelser ikke er blevet udfoert, er, at sagsoegeren paa FFC's begaering har koncentreret sig om foerste fase af de kontraktmaessige ydelser, nemlig organiseringen af moeder, som viste sig at vaere en tungere arbejdsbyrde end forventet.
34 Det bemaerkes i denne henseende, at kontrakten eller dennes bilag i henhold til artikel 11 i kontraktens bilag 2 kun kunne aendres eller suppleres ved en tillaegsaftale, der skulle underskrives af en repraesentant med behoerig fuldmagt fra hver af parterne. Kontrakten af 28. marts 1996 blev indgaaet paa vegne af Faellesskabet ved Kommissionen, der var repraesenteret af direktoeren for FFC's Miljoeinstitut ved kontraktunderskrivelsen.
35 Det fremgaar af sagen, at der ikke foreligger forhold, paa grundlag af hvilke det kan fastslaas, at kontrakten skulle vaere blevet aendret paa betingelserne i bilag 2's artikel 11.
36 Under den skriftlige forhandling har sagsoegeren paaberaabt sig to dokumenter.
37 Det foerste er en note af 28. maj 1996 fra EKK til dettes personale. Efter at have naevnt indgaaelsen af kontrakten med sagsoegeren, goer ophavsmanden til dokumentet EKK's personale opmaerksom paa de interne procedurer, der skal respekteres for saa vidt angaar organiseringen af moeder og administrative procedurer, som skal foelges. Der er intet i dette dokument, der - udarbejdet knapt to maaneder efter kontraktindgaaelsen - kan anses for at medfoere en aendring af kontrakten.
38 Det andet dokument er en haandskreven note, der udgoer »referatet« af et moede den 27. januar 1997, hvori deltog kontorchefen for EKK, og som fastlagde det fremtidige samarbejdsprogram. For det foerste er der intet, der bekraefter dokumentets aegthed: Det er ikke dateret, ophavsmanden er ukendt, og der foreligger ikke oplysninger, der goer det muligt at fastslaa, at det vedroerer et moede af 27. januar 1997, eller at kontorchefen for EKK har deltaget heri. Under alle omstaendigheder indeholder dette haandskrevne dokument paa nogle faa linjer kun angivelsen af navne og tidspunkter uden en eneste sammenhaengende saetning. Det kan ikke udledes heraf, at kontrakten er blevet gyldigt aendret paa noget vaesentligt punkt.
39 I retsmoedet har sagsoegeren fremlagt yderligere to dokumenter for at bevise den aftale, som parterne har indgaaet med henblik paa at aendre den oprindelige kontrakt og foelgelig udskyde det arbejde, som er forbundet med oprettelsen af databasen.
40 Det foerste dokument er en note af 5. august 1997 fra Kommissionen. Det er heri anfoert, at kontraktens tekniske bilag, der definerer de ydelser, som sagsoegeren skal erlaegge, er blevet »aendret mundtligt«.
41 Retten bemaerker for det foerste, at denne note er et internt dokument fra Kommissionen og udfaerdiget i forbindelse med forberedelsen af sagsoegtes skriftlige indlaeg i denne sag. Det fremgaar af de oplysninger, der er fremkommet under retsmoedet, at sagsoegerens advokat har faaet kendskab til denne note i anledning af en disciplinaersag, som var blevet ivaerksat mod visse af FFC's ansatte i forbindelse med kontrakten af 28. marts 1996, og hvori han ligeledes repraesenterede de paagaeldende ansatte. Advokaten kopierede denne interne note i disciplinaersagen.
42 Under alle omstaendigheder medfoerer denne note ikke en aendring af kontrakten saaledes, som det er fastsat i artikel 11 i kontraktens bilag 2.
43 Det andet dokument er benaevnt »endelig rapport«.
44 For det foerste skal det bemaerkes, at sagsoegeren ikke har kunnet forklare, hvorledes sagsoegeren er kommet i besiddelse af dette dokument. Under retsmoedet er det kommet frem, at FFC ikke har overdraget sagsoegeren dette dokument som led i deres kontraktmaessige forbindelser. Hvis dette havde vaeret tilfaeldet, ville sagsoegeren have vaeret i stand til at fremlaegge det allerede i forbindelse med staevningen. Det synes i realiteten, at sagsoegerens advokat - ligesom det i praemis 40 naevnte dokument - foerst har faaet kendskab til dette dokument, der er underskrevet af en af FFC's ansatte, paa tidspunktet for den disciplinaersag, som Kommissionen havde ivaerksat mod visse af FFC's ansatte i forbindelse med kontrakten af 28. marts 1996, og hvori sagsoegerens advokat ligeledes var advokat for de beroerte ansatte.
45 Desuden henviser dette dokument ikke til en aendring af kontraktvilkaarene. Selv om de opgaver, som sagsoegeren har udfoert vedroerende organiseringen af moeder, er beskrevet heri, fremgaar det ikke heraf, at dette arbejde har antaget et omfang ud over det, der var forudsat i den oprindelige kontrakt. Desuden bekraeftes det derimod i den endelig rapports punkt 2 vedroerende den videnskabelige database, at sagsoegeren var bevidst om, at det var noedvendigt at foregive ogsaa at have udfoert dette arbejde for at modtage betaling af saldoen, skoent det ikke var blevet gjort.
46 Foelgelig er der ingen dokumenter, der goer det muligt at fastslaa, at kontrakten skulle vaere blevet aendret paa de betingelser, der er fastsat heri.
47 Paastanden om, at Kommissionen tilpligtes at erstatte den sagsoegeren paafoerte skade som foelge af, at Kommissionen ikke har betalt saldoen paa regningen, skal derfor forkastes. Som foelge heraf skal ogsaa paastanden om betaling af renter fra forfaldsdagen, til betaling sker, forkastes.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
48 I henhold til artikel 87, stk. 2, i procesreglement paalaegges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt paastand herom. Sagsoegeren har tabt sagen og boer derfor doemmes til at betale sagens omkostninger i overensstemmelse med Kommissionens paastand herom.
49 Da Domstolen i ovennaevnte kendelse af 9. december 1997 har udsat afgoerelsen om sagens omkostninger, omfatter denne afgoerelse omkostningerne i forbindelse med proceduren for Domstolen.
Afgørelse
Paa grundlag af disse praemisser
udtaler og bestemmer
RETTEN
(Anden Afdeling)
1) Kommissionen for De Europaeiske Faellesskaber frifindes.
2) Sagsoegeren betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy