Generaladvokatens forslag til afgørelse
1. I det foreliggende traktatbrudssøgsmål har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber nedlagt følgende påstande:
1) Det fastslås, at Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter artikel 12 EF, 43 EF og 49 EF (tidligere EF-traktatens artikel 6, 52 og 59) ved at opretholde lovregler, som kræver, at EF-borgere, der som tjenesteydere udøver virksomhed som speditør i Italien, efter at have indhentet indenrigsministerens godkendelse skal være indskrevet i det særlige register hos handelskamrene.
2) Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
2. Kommissionen gør indsigelse mod to bestemmelser i lov nr. 1442 af 14. november 1941 i den affattelse, der var gældende på tidspunkt for den forudgående administrative procedure. Artikel 4, stk. 1, i denne lov forpligter enhver speditør, der er etableret i en anden medlemsstat, og som vil udøve virksomhed i Italien, til at være indskrevet i et særligt register hos industri- og handelskamrene. En sådan forpligtelse til indskrivning er uforenelig med princippet om den frie udveksling af tjenesteydelser. Forpligtelsen udgør en hindring for, at en erhvervsdrivende, der er etableret i en anden medlemsstat end Italien, kan udøve virksomhed i Italien.
3. Lovens artikel 6, sidste stykke, stiller krav om, at virksomheder, der er repræsenteret af udenlandske statsborgere, skal fremlægge godkendelse fra indenrigsministeren for at blive indskrevet i registeret. Dette krav er uforeneligt med princippet om den frie etableringsret og strider mod ligebehandlingsprincippet.
4. Den italienske regering har i sit svarskrift ikke bestridt klagepunkterne. Regeringen har med hensyn til lovens artikel 4 bebudet en lovændring. Med hensyn til artikel 6 har regeringen meddelt, at den bestående bestemmelse vil blive ophævet.
5. På det for traktatbrudsproceduren relevante tidspunkt, dvs. ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist , var klagepunkterne ubestridt ikke afhjulpet. Den Italienske Republik bør derfor dømmes i overensstemmelse med påstanden. Sagsomkostninger idømmes i henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2.
Forslag til afgørelse
6. Jeg foreslår følgende afgørelse:
»1) Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser efter artikel 12 EF, 43 EF og 49 EF (tidligere EF-traktatens artikel 6, 52 og 59) ved at opretholde lovregler, som kræver, at EF-borgere, der som tjenesteydere udøver virksomhed som speditør i Italien, efter at have indhentet indenrigsministerens godkendelse skal være indskrevet i det særlige register hos handelskamrene.
2) Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.«
Full & Egal Universal Law Academy