EUR-Lex -  61999CC0479 - DA - Forslag til afgørelse fra generaladvokat Tizzano fremsat den 22

Generaladvokatens forslag til afgørelse

Indledende bemærkninger

1 Ved kendelse af 8. december 1999 har Finanzgericht Düsseldorf (Tyskland) forelagt to præjudicielle spørgsmål vedrørende den kombinerede nomenklatur i den fælles toldtarif (herefter »KN«). Med det første spørgsmål søges afklaret, om lydkort til automatiske databehandlingsmaskiner skal henføres under KN-position 8471, 8473 eller 8543. Med det andet spørgsmål søges afklaret, om Kommissionens forordning (EF) nr. 1153/97 (1) og 2086/97 (2) (herefter henholdsvis »forordning nr. 1153/97« og »forordning nr. 2086/97«), er gyldige, såfremt disse lydkort skal henføres under KN-position 8543.

2 Jeg vil først og fremmest præcisere, at lydkort er trykte kredsløbskort med aktive og passive elementer, der forbindes til moderkortet i den automatiske databehandlingsmaskine (herefter også computer), ved at kortets kantkonnektor placeres i det dertil indrettede indstiksslot. Formålet med disse kort er dels at omdanne lyd, der findes i forskellig software i form af digitale data til analoge signaler, for således at gøre dem hørbare, og dels at omdanne analoge signaler til digitale signaler, således at de kan forarbejdes og lagres.

De relevante retsregler

3 Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (herefter »forordning nr. 2658/87«) (3) indførte en varenomenklatur benævnt »kombineret nomenklatur«, der har til formål at opfylde behovene såvel i forbindelse med den fælles toldtarif som i forbindelse med statistikken over Fællesskabets udenrigshandel. KN er baseret på et det verdensomspændende harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, som er udarbejdet af Toldsamarbejdsrådet under Verdenstoldorganisationen (WCO) (herefter »HS«) (4).

4 KN-position 8471, der er omhandlet i kapitel 84 i bilag I til førnævnte forordning, vedrører »automatiske databehandlingsmaskiner og enheder dertil; magnetiske og optiske læsere, maskiner til overførsel af data til datamedier i kodet form samt maskiner til bearbejdning af sådanne data, ikke andetsteds tariferet«.

5 Efter at overenskomsten om handel med informationsteknologiprodukter indgået i Verdenshandelsorganisationens regi (5) den 13. december 1996 var trådt i kraft, vedtog Kommissionen forordning nr. 1153/97, som bl.a. indførte KN-position 8471 80 om »andre enheder til automatiske databehandlingsmaskiner« samt den nye KN-underposition 8471 80 90 »andre varer«, som adskiller sig fra ydre enheder (som er omfattet af KN-underposition 8471 80 10).

6 KN-position 8471 reguleres endvidere af bestemmelse 5 B til kapitel 84 i den kombinerede nomenklatur (6), der indeholder en præcisering af, hvad der forstås ved »enheder« til automatiske databehandlingsmaskiner i den nævnte positions forstand. Det skal bemærkes, at det interessante i denne sammenhæng er, at den version af den pågældende bestemmelse, der fandt anvendelse på tidspunktet for de faktiske omstændigheder i sagen, bestemte:

»Automatiske databehandlingsmaskiner kan foreligge som anlæg bestående af et varierende antal enheder, monteret i selvstændige kabinetter. En enhed skal anses som en del af det komplette anlæg, såfremt den opfylder alle de følgende betingelser:

a) den kan tilsluttes centralenheden enten direkte eller gennem en eller flere andre enheder, og

b) den er specielt konstrueret som en del til et sådant anlæg; den skal således især (bortset fra strømforsyningsenheder) kunne modtage eller levere data i en form (kode eller signaler), som kan anvendes af anlægget.

Såfremt sådanne enheder foreligger særskilt, tariferes de også i pos. 8471.

Pos. 8471 omfatter ikke maskiner, der er sammenbygget eller forbundet med en automatisk databehandlingsmaskine, men som udfører deres egen selvstændige arbejdsfunktion. Disse maskiner skal tariferes i positionen for den pågældende arbejdsfunktion, eller, hvis en sådan position ikke findes, i en relevant opsamlingsposition«.

7 Bestemmelse 5 B til kapitel 84 i førnævnte kombinerede nomenklatur er efterfølgende blevet ændret ved forordning nr. 2086/97. Ved ændringen har det afsnit, der er af relevans for denne sag, fået følgende ordlyd:

»[...]

B. Automatiske databehandlingsmaskiner kan foreligge som anlæg bestående af et varierende antal selvstændige enheder. Under forbehold af punkt E nedenfor skal en enhed anses som en del af et komplet anlæg, såfremt den opfylder alle de følgende betingelser:

a) den anvendes udelukkende eller hovedsagelig i forbindelse med et automatisk databehandlingsanlæg

b) den kan tilsluttes centralenheden enten direkte eller gennem en eller flere andre enheder, og

c) den kan modtage eller aflevere data i en form (koder eller signaler), der kan anvendes af anlægget.

C. Enheder, der foreligger særskilt, til automatiske databehandlingsanlæg tariferes i pos. 8471.

D. [...]

E. Maskiner, der udfører en selvstændig funktion, bortset fra databehandling, og som er sammenbygget eller forbundet med en automatisk databehandlingsmaskine, tariferes i positionen for den pågældende arbejdsfunktion, eller, hvis en sådan ikke findes, i en relevant opsamlingsposition.«

8 For så vidt angår KN-position 8471 præciseres det i de forklarende bemærkninger til HS, som Toldsamarbejdsrådet har vedtaget, at der ved databehandling forstås behandling af informationer af enhver art i forud fastlagte, logiske rækkefølger med henblik på anvendelse til et eller flere formål. Denne position omfatter ikke maskiner, instrumenter og apparater, der er sammenbygget eller forbundet med en automatisk databehandlingsmaskine, men som udfører deres egen selvstændige arbejdsfunktion. De skal derimod tariferes i positionen for den pågældende arbejdsfunktion (7).

9 KN-position 8473, der hører under kapitel 84 i bilag I til forordning nr. 2658/87 omfatter »dele og tilbehør (undtagen beskyttelsesovertræk, transportkasser o. lign.), som udelukkende eller hovedsagelig anvendes til maskiner og apparater henhørende under pos. 8469-8472«. I forhold til denne overordnede position er det stadig den samme forordning, der bl.a. fastsætter KN-underposition 8473 30 00 vedrørende »dele og tilbehør til maskiner henhørende under pos. 8471«. Førnævnte forordning nr. 1153/97 har endvidere tilføjet en anden underposition, 8473 30 10 vedrørende »sammensatte elektroniske komponenter«.

10 Kapitel 85 i bilag I til forordning nr. 2658/87 omfatter KN-position 8543 vedrørende »elektriske maskiner og apparater med selvstændig funktion, ikke andetsteds tariferet i dette kapitel«.

11 Det er endvidere vigtigt at påpege, at forordning nr. 1153/97 har tilføjet KN-underpositionen 8543 89 79 vedrørende »automatiske databehandlingsmaskiner og enheder dertil, i detailsalgspakning, der mindst omfatter højttalere og/eller mikrofon og en elektronikmontage, der sætter en automatisk databehandlingsmaskine og enheder dertil i stand til at behandle lydsignaler (lydkort).«

12 Denne underposition er endelig blevet ændret ved forordning nr. 2086/97, som har udvidet den række af produkter, der er omfattet af underpositionen. Underpositionen som affattet ved denne forordning, der har været i kraft siden den 1. januar 1988, er formuleret som følger: »Apparater, der sætter automatiske databehandlingsmaskiner eller enheder dertil i stand til at behandle lydsignaler (lydkort); opgraderingssæt, til automatiske databehandlingsmaskiner og enheder dertil, i detailsalgspakning, der mindst omfatter højttalere og/eller mikrofon og en elektronikmontage, der sætter en automatisk databehandlingsmaskine og enheder dertil i stand til at behandle lydsignaler (lydkort).« Forordning nr. 2086/97 henfører således lydkort, som jeg her vil kalde »selvstændige«, dvs. uden højttalere og/eller mikrofon, til KN-underposition 8543 89 79.

Faktiske omstændigheder og retsforhandlinger

Den nationale retssag

13 I juli 1997 indførte CBA Computer Handels- und Beteiligungs GmbH, tidligere VOBIS Microcomputer AG (herefter »CBA Computer«) lydkort fra Taïwan til overgang til fri omsætning inden for Fællesskabets område.

14 I den anmeldelse CBA Computer afgav i forbindelse med indførslen, anførte CBA Computer, at lydkortene skulle henføres under KN-underposition 8543, dvs. som »elektriske maskiner og apparater med selvstændig funktion, ikke andetsteds tariferet i dette kapitel«. Sagsøgeren beregnede følgelig en samlet told på 352,49 DEM, idet der anvendtes en toldsats på 3,8%. Hauptzollamt Aachen (hovedtoldkontoret i Aachen) tog den 11. august 1997 hensyn til den beregning af tolden på de indførte lydkort, som CBA Computer havde foretaget.

15 Den 31. juli 1997 indgav CBA Computer en klage over sin anmeldelse, idet man nu gjorde gældende, at de indførte lydkort skulle have været henført under KN-underposition 8473 30 10, og dermed pålagt en toldsats på 2,5%. Ud over de anbringender, som vi vil komme nærmere ind på nedenfor, fremlagde CBA Computer til støtte for sin klage en bindende tariferingsoplysning fra det danske toldvæsen af 13. januar 1995, hvorefter lydkort netop henføres under underposition 8473 30 10.

16 Ved afgørelse af 20. maj 1998 afviste Hauptzollamt ikke alene denne klage, men bestemte ligeledes, at CBA Computer skulle betale en yderligere afgift på 111,29 DEM, idet forordning nr. 2086/97, der var trådt i kraft i mellemtiden, ifølge den sagsøgte myndighed tariferede lydkort i KN-underposition 8543 89 90, hvorfor den pålagde lydkortene en told på 5%. Selv om forordningen var trådt i kraft den 1. januar 1998, dvs. efter de faktiske omstændigheder, som vi her skal tage stilling til, fandt den ifølge Hauptzollamt ligeledes anvendelse på varer, der var indført før denne dato, for så vidt som den ikke ændrer forordning nr. 2658/87, men udelukkende præciserer ordlyden af den deraf omfattede KN-position 8543.

17 CBA Computer indbragte den 4. juni 1998 afgørelsen for Finanzgericht Düsseldorf. På daværende tidspunkt gjorde CBA Computer bl.a. gældende, at domstolen i mellemtiden havde afsagt en dom om spørgsmålet i Techex-sagen (8), hvoraf det efter CBA Computer's opfattelse fremgik, at de lydkort, som virksomheden havde indført, skulle have været henført under KN-underposition 8471 80 90 som »andre enheder til automatiske databehandlingsmaskiner«.

De præjudicielle spørgsmål

18 Finanzgericht Düsseldorf, der fandt, at den verserende sag vedrører fortolkningen af ovennævnte bestemmelser i KN, udsatte den 8. december 1999 sagen og forelagde Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:

»1) Skal den kombinerede nomenklatur som affattet i bilag I til Kommissionens forordning (EF) nr. 1153/97 af 24. juni 1997 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 af 23. juli 1987 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif fortolkes således, at sammensatte elektroniske kredsløb, som sætter automatiske databehandlingsanlæg og deres enkeltdele i stand til at behandle lydsignaler (lydkort), skal henføres under pos. 8471, 8473 eller 8543?

2) Er Kommissionens forordning (EF) nr. 1153/97 af 24. juni 1997 og Kommissionens forordning (EF) nr. 2086/97 af 4. november 1997 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif gyldige, for så vidt de under spørgsmål 1. omhandlede lydkort herefter skal henføres under pos. 8543 i den kombinerede nomenklatur?«

Retspraksis

19 Inden jeg tager fat på disse spørgsmål, skal jeg gøre opmærksom på, at denne retssag berører en mere overordnet problematik, nemlig den toldmæssige indplacering af elektriske apparater eller komponenter og nærmere bestemt edb-udstyr. Domstolen har faktisk allerede afgjort en række sager vedrørende sådant udstyr; som praksis af særlig relevans og som særlige vigtige domme i den forbindelse vil jeg navnlig fremhæve den førnævnte Techex-dom, og den nyere Peacock-dom (9), som angik fortolkningen af KN-indplaceringen af henholdsvis videokort, »vista board«, og netværkskort.

20 I den første af disse domme fastslog Domstolen, at et »vista board« er en enhed, der er bestemt til montering i en automatisk databehandlingsmaskine, og da et sådant kort ikke har andre funktioner end databehandling (i dette tilfælde billedforarbejdning), fastslog Domstolen, at de ikke kunne betragtes som en selvstændig arbejdsfunktion i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i bestemmelse 5 B, til kapitel 84 i den kombinerede nomenklatur og at de følgelig skal henføres under KN-position 8471. Peacock-dommen, der blev afsagt efter afslutningen af den skriftlige forhandling i nærværende sag men inden retsmødet, har videreudviklet og præciseret disse principper.

Det første spørgsmål

Parternes anbringender

21 I det skriftlige indlæg har CBA Computer gjort gældende, at lydkort ikke har en selvstændig arbejdsfunktion i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i bestemmelse 5 B, til kapitel 84 i den kombinerede nomenklatur, og at de derfor skal tariferes i KN-position 8471 80 90 som enheder til automatiske databehandlingsmaskiner. Sagsøgeren i hovedsagen er af den opfattelse, at Domstolens afgørelse i Techex-dommen ligeledes skal finde anvendelse i denne sag, idet lydkort først er anvendelige, når de er indsat i en computer for at udfylde en funktion, der ikke adskiller sig fra den funktion, videokort har; lydkort har i lighed med videokort til formål at foretage en »databehandling«, den eneste forskel er, at de data, der behandles, i det ene tilfælde består af billeder og i det andet tilfælde af lyd. Som følge heraf bør lydkort ligeledes tariferes i KN-position 8471.

22 Kommissionen har i det skriftlige indlæg heroverfor anført, at de omhandlede lydkort ikke skal henføres under KN-position 8471, da de ikke omtales i denne position. Desuden er det kriterium om databehandling, som CBA Computer har henvist til, ikke i sig selv afgørende ved en tarifering i denne position, idet lydkort ifølge Kommissionen ikke har en funktion, der svarer til, hvad der er sædvanligt for computere. Lydkort har en funktion, der snarere svarer til musik-CD afspillere dvs. et apparat, der skal henføres under pos. 8543. En tarifering i KN-position 8473 er også udelukket, når henses til det forhold, at lydkort ikke er en del af en automatisk databehandlingsmaskine, da de ikke er nødvendige for, at den kan fungere.

23 Lydkort skal derimod ifølge Kommissionen henføres under KN-position 8543, hvorunder hører bl.a. lydoptagere og lydgengivere. Lydkortene kan ikke indplaceres blandt de opgraderingssæt, der er omfattet af KN-underposition 8543 99 79, da de hverken er udstyret med højttalere eller mikrofon. Kommissionen er derfor af den opfattelse, at de bør tariferes i KN-underposition 8543 89 (»Andre maskiner og apparater: Andre varer«), dvs. som dele af automatiske databehandlingsmaskiner med en selvstændig funktion.

24 Kommissionen, der under retsmødet har fastholdt sine anbringender, har dog erkendt, at der i de seneste måneder, efter afslutningen af den skriftlige procedure, er sket en udvikling på det pågældende område, som snarere går i retning af det af CBA Computer anførte. Kommissionen henviser herved dels til førnævnte Peacock-dom og dels til de drøftelser, der har været ført på dette område i Verdenstoldorganisationen (WCO) og Udvalget for Det Harmoniserede System.

25 Med hensyn til Peacock-dommen, vil Kommissionen ikke udelukke, at den begrundelse, som Domstolen i den pågældende dom anvender vedrørende netværkskort, kan finde anvendelse på lydkort, idet Kommissionen erkender, at der er gode argumenter for, at lydkort henføres under KN-position 8471. Kommissionen har dog ikke ændret holdning, idet den fastholder, at det er velbegrundet at tarifere lydkort under KN-position 8543. Det skyldes især, som allerede anført i det skriftlige indlæg, at lyden, til forskel fra billeder, ikke er en afgørende funktion for en automatisk databehandlingsmaskine: en computer uden lydkort og uden højttalere vil stadig være en computer, hvorimod dette ikke er tilfældet, hvis computeren ikke kan vise nogen billeder og ikke har nogen skærm.

26 For så vidt angår drøftelserne i WCO, erkender Kommissionen, at der på internationalt plan er en tendens til at ændre tariferingen af lydkort. Kommissionen har således henvist til en WCO-statistik, der stammer fra juli 1999, for at vise, at der indtil da kun var tre lande: Australien, New-Zealand og Filippinerne, der tariferede lydkort i KN-underposition 8471 80, mens størstedelen af de øvrige lande tariferede lydkortene i KN-underposition 8543 89. Først i november 2000 viste det sig i forbindelse med de drøftelser og afstemninger, der fandt sted under det 26. møde i Udvalget for Det Harmoniserede System, at der var et overvejende flertal for, at lydkort skulle henføres under KN-underposition 8471 80.

Fortolkning af den kombinerede nomenklatur

27 Efter således at have gengivet parternes anbringender, vil jeg herefter redegøre for, hvordan jeg mener det første spørgsmål, som den nationale ret har forelagt, skal besvares. Jeg vil herved tage udgangspunkt i Domstolens praksis på området.

28 Det er velkendt, at det i Domstolens praksis gentagne gange er blevet fastslået, at det afgørende kriterium ved toldtariferingen af varer som udgangspunkt findes i varernes objektive kendetegn og egenskaber, således som disse fremgår af ordlyden af den fælles toldtarifs positioner og af bestemmelserne til afsnittene eller kapitlerne (10). Det følger heraf - og det samme gælder for de varer, som er omhandlet i denne sag - at det ikke er afgørende, hvilke arbejdsfunktioner, som produktet (enheden) sætter en automatisk databehandlingsmaskine i stand til at udføre (11).

29 Dette gælder navnlig for netværkskort. Hvis sådanne kort »udelukkende [er] beregnet til anvendelse i automatiske databehandlingsmaskiner, som de er direkte tilsluttet, og deres arbejdsfunktion er at levere og modtage data i en form, der kan anvendes af maskinerne« (12), kan de sammenlignes med alle andre midler, som en automatisk databehandlingsmaskine anvender for at modtage eller afgive data. De udfører således ikke en »selvstændig arbejdsfunktion«, dvs. en arbejdsfunktion, som der kan udfører uden brug af en sådan maskine. Det er netop baggrunden for, at Domstolen i Peacock-dommen fastslog, at bestemmelse 5 B til kapitel 84 i den kombinerede nomenklatur ikke udelukker, at netværkskort henføres under KN-position 8471 (13).

30 For at foretage en endelig tarifering af de omhandlede kort, fandt Domstolen det i samme sag nødvendigt at tage stilling til, om de skulle anses som »enheder« til automatiske databehandlingsmaskiner, der hører under KN-position 8471, eller som »tilbehør« til sådanne maskiner, og dermed henhørende under KN-position 8473. Domstolen bemærkede, at »enheder«, som omhandlet i bestemmelse 5 B til kapitel 84 i den kombinerede nomenklatur, opfylder de heri indeholdte betingelser for så vidt »de kan tilsluttes centralenheden og er specielt konstrueret som dele til et automatisk databehandlingsanlæg« (14). Udtrykket en »del« defineredes i modsætning hertil som noget, hvis tilstedeværelse er nødvendig for at en helhed kan fungere (15). Da netværkskort, der har form af printkort, også kan antage andre former, f.eks. af en selvstændig enhed, bestemte Domstolen, at de, i lighed med videokort, skal betragtes som »enheder« til automatiske databehandlingsmaskiner og dermed tariferes i KN-position 8471.

Anvendeligheden af den foreliggende retspraksis ved tariferingen af lydkort

31 Kan den nævnte retspraksis ligeledes anvendes ved løsningen af det spørgsmål, som den nationale ret har stillet vedrørende den toldmæssige indplacering af lydkort? For at besvare dette spørgsmål er det nødvendigt at overveje, om lydkort har særlige tekniske eller funktionelle kendetegn, der adskiller sig fra videokort og netværkskort, og som vil gøre det nødvendigt at fastsætte andre tariferingskriterier.

32 Dette spørgsmål kan efter min opfattelse kun besvares benægtende. Det skal for det første bemærkes, at lydkort i lighed med videokort og netværkskort skal udføre en databehandling og dels omdanne eksterne analoge signaler til digitale data, der skal gøre muliggøre, at de behandles af maskinen, og dels omdanne de digitale data, der findes i forskellig software.

33 Som CBA Computer har understreget, består et grafikkort af tre grundlæggende komponenter, på samme måde som der er tre komponenter i et videokort (16):

1) En analog-digital-konverter, som omdanner analoge signaler til digitale signaler, således at disse kan behandles og eventuelt lagres af den automatiske databehandlingsmaskine.

2) En grafisk eller akustisk processor, der foretager beregninger (dvs. databehandling) og som styrer de elektroniske operationer.

3) En digital-analog-konverter, der omdanner de digitale signaler, som den automatiske databehandlingsmaskine behandler eller lagrer, til analoge signaler, for at de kan behandles af udgangsenheden (skærmen eller højttalerne).

34 Den eneste forskel består således i, at det i det ene tilfælde er billeder, der behandles, mens det i det andet er lyd. Kommissionen erkendte selv under retsmødet, at der ikke er nogen forskel på de to typer kort, hverken hvad angår anvendelsen eller funktionsmåden.

35 Det kan således konkluderes, at lydkort, dvs. sammensatte elektroniske kredsløb, der sætter automatiske databehandlingsmaskiner og deres enheder i stand til at behandle akustiske signaler, ikke udfører en »selvstændig arbejdsfunktion« i den forstand, hvori udtrykket anvendes i bestemmelse 5 B til kapitel 84 i den kombinerede nomenklatur (17). Lydkort udfører snarere en databehandling. Lydkort skal derfor betragtes som »enheder« til automatiske databehandlingsmaskiner og følgelig tariferes i KN-position 8471.

36 Som jeg har anført ovenfor, kan Kommissionen tilslutte sig beskrivelsen af lydkortenes funktion, men er alligevel af den opfattelse, at lydkort skal tariferes i KN-position 8543. Det er dels begrundet i, at lydkortene har en funktion, der ligner en CD-afspillers, og dels i, at lyd til forskel fra billeder ikke er en funktion, der nødvendig eller sædvanlig for en computer.

37 På baggrund af de tidligere anførte betragtninger, mener jeg imidlertid ikke at man funktionelt set kan sammenligne et lydkort med en CD-afspiller. Et lydkort er rent faktisk et middel, hvorved en automatisk databehandlingsmaskine modtager eller afgiver data, men uden for maskinen har kortet ingen funktioner, som det kan udføre selvstændigt. Som CBA Computer i øvrigt har anført under den mundtlige forhandling kan man ikke sammenligne lydkort med lydoptagere og lydgengivere, da lydkort til forskel fra lydoptagere og lydgengivere ikke er i stand til at lagre en lyd, der skal optages eller gengives. Lydkort kan derimod behandle data bestående af lyd. Man må herfra slutte, at lydkort til forskel fra en CD-afspiller ikke er i stand til at udfylde en selvstændig arbejdsfunktion uden for maskinen.

38 For det andet mener jeg ikke, at man reelt set kan forfægte det synspunkt, som er anført af Kommissionen, nemlig at en visualisering af data på skærmen samt selve computerskærmen er uundværlige komponenter i en computer, hvorimod lyden og højttalerne ikke er uundværlige. Som CBA Computer gjorde gældende under retsmødet findes der computere, f.eks. store databehandlingsmaskiner, der udfylder deres funktion uden nødvendigvis at være tilsluttet en skærm. Ud fra en mere overordnet betragtning forekommer et kriterium, der tager udgangspunkt i, hvad der er en computers sædvanlige funktion, endvidere at være for vag til, at det egner sig som en definition af, hvad der typisk kendetegner den pågældende funktion. Kriteriet er nemlig ikke baseret på det pågældende produkts tekniske kendetegn og tager heller ikke hensyn til den meget hurtige udvikling, der inden for de seneste år har fundet sted på informatikområdet.

39 På baggrund af ovennævnte betragtninger mener jeg at kunne konkludere, at sammensatte elektroniske kredsløb, som sætter automatiske databehandlingsanlæg og deres enkeltdele i stand til at behandle akustiske signaler (lydkort), skal henføres under KN-position 8471, for så vidt de ikke udfylder en selvstændig arbejdsfunktion i den forstand, hvori udtrykket anvendes i bestemmelse 5 B til kapitel 84 i den kombinerede nomenklatur.

Det andet spørgsmål

40 Med det andet spørgsmål har den forelæggende ret forespurgt Domstolen om gyldigheden af forordning nr. 1153/97 og nr. 2086/97, for så vidt de bestemmer, at lydkort er omfattet af pos. 8543 i den kombinerede nomenklatur. I forelæggelseskendelsen har den nationale ret anført, at Fællesskabet ifølge artikel 3, stk. 1, litra a), i den internationale konvention om det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem af 14. juni 1983 har forpligtet sig til ikke at ændre rækkevidden af konventionens tariferingspositioner, men man har ikke overholdt denne forpligtelse, hvis den anførte tarifering af lydkort er fejlagtig. Ved anvendelsen af artikel 9, stk. 1, i forordning nr. 2658/87 har Kommissionen, således som det også er blevet fastslået i Domstolens praksis (18), en vid skønsmæssig beføjelse til at præcisere rækkevidden af de toldpositioner, der er fastsat på baggrund af det harmoniserede system, men Kommissionen er dog ikke beføjet til at ændre indholdet heraf.

41 CBA Computer har anført, at det er åbenbart, at den tvivl, som den nationale ret har givet udtryk for, er begrundet, da de afsnit i forordning nr. 1153/97 og nr. 2086/97, der vedrører tariferingen af lydkort, faktisk bør betragtes som ugyldige, for så vidt de er udtryk for en ukorrekt fortolkning af HS-position 8471 og 8543.

42 Kommissionen har derimod gjort sig til talsmand for den modsatte opfattelse, idet opfattelsen i fornødent omfang er blevet modificeret, som følge af den udvikling på området, som der udførligt er redegjort for ovenfor. Under retsmødet har Kommissionen navnlig gjort gældende, at forordning nr. 1153/97 ikke er ugyldig, da HS ikke foreskriver, at de omhandlede kort skal tariferes i en anden underposition end 8543 89, og at forordning nr. 2086/97 ikke finder anvendelse på omstændighederne i denne retssag, for så vidt de indførsler, som den nationale ret skal tage stilling til, fandt sted i juli 1997, mens forordningen først trådte i kraft den 1. januar 1998. Heraf følger efter Kommissionens opfattelse, at spørgsmålet om forordningernes gyldighed ikke er af relevans for den sag, der verserer for den nationale ret.

43 Det forekommer mig, at der er noget rigtigt i begge parters synspunkter, men ingen af parterne synes at give et egnet svar på det spørgsmål, der skal tages stilling til.

44 Jeg skal indledningsvis påpege, at forordning nr. 1153/97 ikke indeholder nogen bestemmelser om tarifering af »selvstændige« lydkort, dvs. uden højttaler og/eller mikrofon, som dem der er omhandlet i denne sag. Det er udelukkende gennem en fortolkning, at Kommissionen når frem til, at de pågældende kort skal tariferes i KN-underposition 8543 89. Når det forholder sig således, opstår der tydeligvis ikke noget spørgsmål om forordningens gyldighed, selv om det påvises, at den af Kommissionen anlagte fortolkning ikke har noget for sig, således som jeg mener, det er blevet i de foregående punkter.

45 I forordning nr. 2086/97 har Kommissionen til gengæld udtrykkeligt tariferet »selvstændige« lydkort i KN-underposition 8543 89 79. Hvis man kan tilslutte sig det anførte om, at en sådan tarifering er fejlagtig, vil der således kunne stilles spørgsmål ved forordningens gyldighed, fordi det heraf videre følger, at Kommissionen har foretaget et åbenbart urigtigt skøn, og at Kommissionen har overskredet sine beføjelser vedrørende afgrænsningen af indholdet af en position i den kombinerede nomenklatur.

46 Jeg skal hertil anføre, at forordning nr. 2086/97 trådte i kraft den 1. januar 1998, og at den ikke er tillagt tilbagevirkende gyldighed. En sådan tilbagevirkende gyldighed vil heller ikke kunne følge af forordningens såkaldte retsskabende karakter, således som det er blevet anført af Hauptzollamt Aachen (19), da forordningen, som det er fremgået, indeholder nye bestemmelser i forhold til den tidligere ordning, der var fastsat ved forordning nr. 1153/97. Som Domstolen har fastslået, er »en forordning, som fastlægger betingelserne for tarifering under en position eller underposition, [...] retsstiftende og kan ikke have tilbagevirkende gyldighed« (20).

47 Selv om det er fuldt berettiget, at den nationale ret sætter spørgsmålstegn ved forordningens gyldighed, er situationen imidlertid den, at den ikke finder anvendelse på omstændighederne i denne sag, som vedrører indførsler der fandt sted i juli 1997. Spørgsmålet om forordningens gyldighed er således ikke af afgørende betydning for den sag, der verserer for den nationale ret. Forudsætningen for, at Domstolen kan tage stilling til dette spørgsmål, er således ikke opfyldt.

Forslag til afgørelse

48 På baggrund af ovenstående vil jeg foreslå, at de præjudicielle spørgsmål, der er forelagt af den nationale ret, besvares således:

»1) Sammensatte elektroniske kredsløb, som sætter automatiske databehandlingsanlæg og deres enkeltdele i stand til at behandle lydsignaler (lydkort), og som er bragt i fri omsætning inden for Fællesskabets område i juli 1997, skal henføres under KN-position 8471, som 'enheder' til sådanne anlæg, for så vidt de ikke udfylder en selvstændig arbejdsfunktion i den forstand, hvori udtrykket anvendes i bestemmelse 5 B til kapitel 84 i den kombinerede nomenklatur.

2) Under hensyn til, at Kommissionens forordning (EØF) nr. 1153/97 af 24. juni 1997 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif ikke tariferer lydkort, der ikke er forsynet med højttaler og/eller mikrofon, i pos. 8453, og at Kommissionens forordning (EØF) nr. 2086/97 om ændring af bilag I til forordning nr. 2658/87 ikke finder anvendelse på de faktiske omstændigheder i hovedsagen, er forudsætningen for, at Domstolen kan tage stilling til dette spørgsmål, således ikke opfyldt.«

(1) - Forordning af 24.6.1997 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 168, s. 35).

(2) - Forordning af 4.11.1997 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EFT L 312, s. 1).

(3) - EFT L 256, s. 1.

(4) - Det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem, der indførtes ved den internationale konvention af 14.6.1983, blev godkendt af Rådet ved Rådets afgørelse 87/369/EØF af 7.4.1987 (EFT L 198, s. 1).

(5) - Overenskomsten, der blev indgået i Singapore den 13.12.1996, med De Europæiske Fællesskaber som en af aftalepartnerne, tegner sig for 90% af den samlede verdenshandel med informationsteknologiprodukter. Det fremgår af overenskomsten, at den eksisterende told mellem parterne skal være afskaffet den 1.1.2001, og at dette skal ske ved gradvise satsnedsættelser i 1997, 1998 og 1999. Pos. 8471 i HS og de dertil hørende underpositioner, samt underposition 8473 30 (dele og tilbehør til maskiner henhørende under pos. 8471) er omfattet af overenskomsten.

(6) - Stadig indeholdt i forordning nr. 2658/87.

(7) - Det harmoniserede varebeskrivelses- og varenomenklatursystem. Forklarende bemærkninger. Anden udgave, 1996, bind 3, afsnit XII til XVI, kapitel 64-84.

(8) - Dom af 18.12.1997, sag C-382/95, Techex, Sml. I, s. 7363.

(9) - Dom af 19.10.2000, sag C-339/98, Sml. I, s. 8947.

(10) - Jf. bl.a. dom af 19.5.1994, sag C-11/93, Siemens Nixdorf, Sml. I, s. 1945, præmis 11, Techex-dommen, præmis 11, og Peacock-dommen, præmis 9.

(11) - Jf. Peacock-dommen, præmis 15.

(12) - Idem, præmis 16.

(13) - Allerede i Techex-dommen (præmis 20 og 21) fastslog Domstolen, at et »vista board« er »bestemt til montering i automatiske databehandlingsmaskiner« og har til formål »dels at konvertere eksterne analoge signaler, således at de er til rådighed i en form, der gør det muligt for maskinen at behandle dem, dels at skabe en præsentation på skærmen af resultatet af de operationer, maskinen har udført.« Denne funktion er omfattet af begrebet »databehandling« og skal ikke betragtes som en »selvstændig arbejdsfunktion« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i bestemmelse 5 B, sidste afsnit, til kapitel 84 i den kombinerede nomenklatur. Et vista board skal følgelig anses som en enhed til en automatisk databehandlingsmaskine.

(14) - Jf. Peacock-dommen, præmis 20.

(15) - Idem, præmis 21.

(16) - I henhold til Techex-dommen, præmis 16, foretager de tre komponenter »teknisk set ikke [...] andet end databehandling« (i den pågældende sag billedforarbejdning).

(17) - Som generaladvokat Jacobs bemærkede i forslaget til afgørelse i Peacock-sagen, punkt 75, må man på baggrund af en fortolkning af ordlyden af bestemmelse 5 B fastslå, at »den type maskiner, der er undtaget fra KN-position 8471, er selvstændige enheder, som udfører en specifik arbejdsfunktion som, selv om det vil være mere besværligt, kan udføres uden hjælp af en automatisk databehandlingsmaskine eller som i hvert fald er klart adskilt fra databehandling«.

(18) - Domstolen har fastslået følgende: »Rådet [har] for så vidt angår dette spørgsmål [...] tildelt Kommissionen en vid skønsmæssig beføjelse til i samarbejde med medlemsstaternes toldsagkyndige at præcisere indholdet af de positioner, der kommer i betragtning ved tariferingen af en bestemt vare [...]. Kommissionens beføjelse til at vedtage foranstaltninger som nævnt i artikel 9, stk. 1, litra a), b), d) og e), i forordning nr. 2658/87, bemyndiger den imidlertid ikke til at ændre indholdet af de toldpositioner, der er blevet fastlagt på grundlag af det harmoniserede system, der blev indført ved konventionen, og hvis anvendelsesområde Fællesskabet ved konventionens artikel 3 har forpligtet sig til ikke at ændre«, dom af 14.12.1995, sag C-267/94, Frankrig mod Kommissionen, Sml. I, s. 4845, præmis 19 og 20. Der henvises endvidere til dom af 13.12.1994, sag C-401/93, Goldstar Europe, Sml. I, s. 5587, præmis 17 ff., af 28.3.2000, sag C-309/98, Holz Geenen, Sml. I, s. 1975, og til forslag til afgørelse fremsat af generaladvokat Jacobs den 1.2.2001 i den for Domstolen verserende sag C-463/98, Cabletron System, punkt 76 ff.

(19) - Jf. ovenfor, punkt 16.

(20) - Dom af 28.3.1979, sag 158/78, Biegi mod Hauptzollamt Bochum, Sml. s. 1103, præmis 11.

Full & Egal Universal Law Academy