EUR-Lex -  61999CJ0373 - DA - Domstolens Dom (Femte Afdeling) af 6. december 2001. - Den Hellenske Republik mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber. - EUGFL - Regnskabsafslutning - Regnskabsåret 1995 - Frugt og grøntsager - Markafgrøder. - Sag C-373/99.

Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord

1. Landbrug - EUGFL - regnskabsafslutning - afslag på finansiering af udgifter, der er en følge af en retsstridig anvendelse af Fællesskabets retsforskrifter - den berørte medlemsstats indsigelser - bevisbyrde

(Rådets forordning nr. 729/70)

2. Landbrug - fælles markedsordning - frugt og grøntsager - producentorganisationer - finansiering gennem EUGFL - de nationale myndigheders anerkendelse af organisationer - ingen tilstrækkelig garanti med hensyn til deres virksomheds varighed og effektivitet - den nationale myndigheds nægtelse eller endog inddragelse af anerkendelsen

(Rådets forordning nr. 1035/72, art. 13, stk. 2)

3. Landbrug - fælles landbrugspolitik - finansiering gennem EUGFL - principper - Kommissionens forpligtelse til at afslå at afholde ikke-forskriftsmæssige udgifter - uregelmæssigheder tolereret i et regnskabsår af rimelighedshensyn - streng anvendelse af ordningen i det følgende regnskabsår - tilsidesættelse af principperne om retssikkerhed og om beskyttelse af den berettigede forventning - foreligger ikke

4. Landbrug - EUGFL - regnskabsafslutning - forordning nr. 729/70, nr. 1287/95 og nr. 1663/95 - tidsmæssigt anvendelsesområde

[Rådets forordning nr. 729/70, art. 5, stk. 2, litra c), nr. 1287/95, art. 2, stk. 2, og nr. 1663/95, art. 8, stk. 1, og art. 10]

Sammendrag

1. Den medlemsstat, hvis kontrol inden for rammerne af anvendelsen af reglerne vedrørende den virksomhed, der udøves af EUGFL's Garantisektion, af Kommissionen er blevet anset for ikke at eksistere eller for at være utilstrækkelig, kan ikke afkræfte Kommissionens konstateringer ved simple påstande, som ikke underbygges af elementer, der godtgør eksistensen af et pålideligt og funktionsdygtigt kontrolsystem.

( jf. præmis 13 )

2. Ifølge artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 1035/72 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager må medlemsstaterne kun anerkende de berørte producentorganisationer på betingelse af, at de frembyder tilstrækkelig garanti med hensyn til deres virksomheds varighed og effektivitet, navnlig med hensyn til de forpligtelser, som de er blevet oprettet med henblik på, og at de fra anerkendelsesdatoen fører et særligt regnskab over den virksomhed, som anerkendelsen omfatter. Det følger heraf, at en medlemsstat skal nægte eller endog inddrage anerkendelsen af enhver producentorganisation, der f.eks. ikke råder over passende tekniske hjælpemidler til de pågældende produkters emballering og afsætning.

( jf. præmis 53 )

3. Når Kommissionen i et forudgående regnskabsår ikke har foretaget korrektioner af anmeldte udgifter, men har tolereret uregelmæssighederne af rimelighedshensyn, giver det ikke den pågældende medlemsstat ret til under henvisning til retssikkerhedsprincippet eller princippet om beskyttelse af den berettigede forventning at kræve, at det samme sker med hensyn til uregelmæssighederne i det følgende regnskabsår.

( jf. præmis 56 )

4. Forordning nr. 1287/95, der har indsat artikel 5, stk. 2, litra c), femte afsnit, i forordning nr. 729/70 om finansiering af den fælles landbrugspolitik, som bestemmer, at afvisning af finansiering ikke kan vedrøre udgifter, der er afholdt mere end 24 måneder forud for den dato, hvor Kommissionen skriftligt meddelte den pågældende medlemsstat resultaterne af sin efterforskning, finder i princippet ifølge sin artikel 2, stk. 1, andet afsnit, først anvendelse fra det regnskabsår, der begynder den 16. oktober 1995. Ud fra en hensigtsmæssig fortolkning af artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 1287/95, som bestemmer, at afvisning af finansiering som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra c), i den ændrede forordning nr. 729/70 ikke må vedrøre udgifter, der er anmeldt for en regnskabsperiode, der ligger forud for den 16. oktober 1992, men uden at dette berører beslutningerne vedrørende regnskabsafslutning for regnskabsperioder før ikrafttrædelsen af forordning nr. 1287/95, må det antages, at korrektionsproceduren skal finde anvendelse på regnskabsperioder efter den 16. oktober 1992, som ikke har været genstand for en beslutning om regnskabsafslutning før denne ordnings ikrafttræden. Dette indebærer, at Kommissionen ved regnskabsafslutningen for regnskabsåret 1995 skal iværksætte den procedure, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, litra c), i den ændrede forordning nr. 729/70. Derimod følger det af artikel 10 i forordning nr. 1663/95, at denne forordnings artikel 8, stk. 1, som blandt andet angiver indholdet af den skriftlige meddelelse, som Kommissionen sender til den berørte medlemsstat i henhold til artikel 5, stk. 2, litra c), femte afsnit, i den ændrede forordning nr. 729/70, først finder anvendelse fra det regnskabsår, der begynder den 16. oktober 1995, dvs. fra regnskabsåret 1996.

( jf. præmis 78-82 )

Parter

I sag C-373/99,

Den Hellenske Republik ved V. Kontolaimos og I.-K. Chalkias, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøger,

mod

Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved M. Kondou-Durande, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,

sagsøgt,

angående en påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 1999/596/EF af 28. juli 1999 om ændring af beslutning 1999/187/EF om afslutning af medlemsstaternes regnskaber over de udgifter for regnskabsåret 1995, der finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (EFT L 226, s. 26),

har

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

sammensat af afdelingsformanden, P. Jann, og dommerne S. von Bahr, D.A.O. Edward, A. La Pergola og L. Sevón (refererende dommer),

generaladvokat: A. Tizzano

justitssekretær: fuldmægtig L. Hewlett,

på grundlag af retsmøderapporten,

efter at parterne har afgivet mundtlige indlæg i retsmødet den 17. maj 2001,

og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 12. juli 2001,

afsagt følgende

Dom

Dommens præmisser

1 Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den 7. oktober 1999 har Den Hellenske Republik i medfør af artikel 230 EF anlagt sag med påstand om delvis annullation af Kommissionens beslutning 1999/596/EF af 28. juli 1999 om ændring af beslutning 1999/187/EF om afslutning af medlemsstaternes regnskaber over de udgifter for regnskabsåret 1995, der finansieres af Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL), Garantisektionen (EFT L 226, s. 26).

2 Den Hellenske Republik har påstået beslutning 1999/596 annulleret, i det omfang Kommissionen deri har fastslået, at EUGFL ikke skal finansiere følgende beløb:

- for markafgrøder: 2 281 284 896 GRD (mangler ved det integrerede system for forvaltning og kontrol) og 2 333 442 867 GRD (tilbageholdelse af administrative omkostninger i støttebeløbene)

- for frugt og grøntsager: 6 276 374 640 GRD (problemer med producentorganisationerne og med udligningstilskud til tilbagekøb fra markedet) og 816 097 399 GRD (problemer med gratis uddeling af produkter, som er tilbagekøbt fra markedet)

- for olivenolie: 6 039 930 084 GRD (problemer med støtten til produktion) og 4 140 575 078 GRD (problemer med støtten til forbrug)

- for bomuld: 983 748 583 GRD (problemer med støtten til produktion)

- for oksekød: 230 000 000 GRD (tilbageholdelse af administrative omkostninger i præmiebeløbene).

3 Grundene til de finansielle korrektioner, der er blevet gennemført, er kort beskrevet i den sammenfattende rapport, dok. VI/6462/98 af 12. januar 1999 om resultaterne af kontrollen i forbindelse med regnskabsafslutningen for EUGFL, Garantisektionen, for regnskabsåret 1995 (herefter »den sammenfattende rapport for 1995«), og i supplementet af 7. juni 1999 til rapporten (herefter »supplementet til den sammenfattende rapport for 1995«).

4 Ved kendelse af 8. marts 2001 (ikke trykt i Samling af Afgørelser) blev sagen afvist, for så vidt der var nedlagt påstand om annullation af beslutning 1999/596, i det omfang der ved beslutningen pålægges Den Hellenske Republik finansielle korrektioner for olivenolie på grund af problemer vedrørende støtten til produktion og forbrug, for bomuld på grund af problemer vedrørende støtten til produktion og for oksekød i form af indeholdelse af administrative omkostninger i præmiebeløbene.

Belle-rapportens retningslinjer og Kommissionens og medlemsstaternes forpligtelser i forbindelse med afslutning af EUGFL-regnskaber

5 Kommissionens Belle-rapport (dok. VI/216/93 af 1.6.1993) fastlægger de retningslinjer, der skal følges, når der skal foretages finansielle korrektioner over for en medlemsstat.

6 Foruden de tre vigtigste beregningsteknikker foreskriver Belle-rapporten for vanskelige tilfælde tre kategorier af standardkorrektioner:

»A. 2% af udgifterne - hvis manglen kun vedrører mindre betydningsfulde dele af kontrolsystemet eller gennemførelsen af kontrol, som ikke er af afgørende betydning for sikkerheden for udgiftens retmæssighed, så det med rimelighed kan konkluderes, at risikoen for tab for EUGFL har været af mindre omfang.

B. 5% af udgifterne - hvis manglen vedrører mere betydningsfulde dele af kontrolsystemet eller gennemførelsen af kontrol, som er af væsentlig betydning for sikkerheden for udgiftens retmæssighed, så det med rimelighed kan konkluderes, at risikoen for tab for EUGFL har været betydelig.

C. 10% af udgifterne - hvis manglen vedrører hele kontrolsystemet eller grundlæggende dele heraf eller gennemførelsen af kontrol, der er af afgørende betydning for sikkerheden for udgiftens retmæssighed, så det med rimelighed kan konkluderes, at der har været en stor risiko for et omfattende tab for EUGFL.«

7 Rapporten minder i øvrigt om, at en afvisning af alle udgifter er mulig, og at en højere korrektionssats derfor kan findes rimelig i undtagelsestilfælde.

8 Som Domstolen har fastslået, finansierer EUGFL udelukkende interventioner, der foretages efter Fællesskabets regler inden for rammerne af de fælles markedsordninger for landbruget (jf. dom af 28.10.1999, sag C-253/97, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 7529, præmis 6).

9 Artikel 8, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 729/70 af 21. april 1970 om finansiering af den fælles landbrugspolitik (EFT 1970 I, s. 196), der fastlægger de principper, som Fællesskabet og medlemsstaterne skal overholde ved gennemførelsen af fællesskabsretlige afgørelser om foranstaltninger på landbrugsområdet, der finansieres af EUGFL, og ved bekæmpelsen af misbrug og uregelmæssigheder i forbindelse med disse foranstaltninger, pålægger medlemsstaterne en forpligtelse til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at de af EUGFL finansierede foranstaltninger virkelig er blevet gennemført og på behørig måde for at forhindre og forfølge uregelmæssigheder og for at gennemføre tilbagebetaling af beløb, der er udbetalt med urette på grund af uregelmæssigheder eller forsømmelser, selv om den konkrete fællesskabsretsakt ikke udtrykkeligt foreskriver vedtagelse af denne eller hin kontrolforanstaltning (jf. dom af 6.5.1982, forenede sager 146/81, 192/81 og 193/81, BayWa m.fl., Sml. s. 1503, præmis 13, af 12.6.1990, sag C-8/88, Tyskland mod Kommissionen, Sml. I, s. 2321, præmis 16 og 17, og af 19.11.1998, sag C-235/97, Frankrig mod Kommissionen, Sml. I, s. 7555, præmis 45).

10 Det påhviler Kommissionen at godtgøre, at der foreligger en tilsidesættelse af bestemmelserne vedrørende de fælles markedsordninger for landbruget. Kommissionen er derfor forpligtet til at begrunde sin beslutning, hvis der heri fastslås manglende kontrol eller mangler ved den kontrol, som vedkommende medlemsstat har gennemført (jf. bl.a. dom af 11.1.2001, sag C-247/98, Grækenland mod Kommissionen, Sml. I, s. 1, præmis 7, og den heri nævnte retspraksis).

11 Det påhviler dog ikke Kommissionen udtømmende at godtgøre, at de nationale myndigheder har udført en mangelfuld kontrol, eller at de tal, som medlemsstaterne har meddelt, er fejlagtige, men Kommissionen skal fremlægge et bevis for, at den har en begrundet og rimelig tvivl med hensyn til denne kontrol eller disse tal (jf. dom af 21.1.1999, sag C-54/95, Tyskland mod Kommissionen, Sml. I, s. 35, præmis 35, og af 22.4.1999, sag C-28/94, Nederlandene mod Kommissionen, Sml. I, s. 1973, præmis 40, samt dommen i sagen Grækenland mod Kommissionen, præmis 8).

12 Denne lempelse af beviskravet til Kommissionen skyldes, at en medlemsstat har bedre adgang til at indsamle og kontrollere de oplysninger, der er nødvendige for afslutningen af EUGFL-regnskaberne, og at staten følgelig skal føre det mere detaljerede og fuldstændige bevis for, at dens kontrol eller tal er rigtige, og efter omstændighederne for, at Kommissionens påstande er forkerte (jf. dommen af 21.1.1999, Tyskland mod Kommissionen, præmis 35, dommen i sagen Nederlandene mod Kommissionen, præmis 41, og dommen i sagen Grækenland mod Kommissionen, præmis 9).

13 Det skal endvidere bemærkes, at en medlemsstat, hvis kontrol inden for rammerne af anvendelsen af reglerne vedrørende den virksomhed, der udøves af EUGFL's Garantisektion, af Kommissionen er blevet anset for ikke at eksistere eller for at være utilstrækkelig, ifølge Domstolens praksis ikke kan afkræfte Kommissionens konstateringer ved simple påstande, som ikke underbygges af elementer, der godtgør eksistensen af et pålideligt og funktionsdygtigt kontrolsystem (jf. dommen i sagen Italien mod Kommissionen, præmis 7).

Korrektionerne inden for sektoren for markafgrøder

Manglerne i forbindelse med det integrerede system for forvaltning og kontrol

Den sammenfattende rapport

14 Det fremgår af den sammenfattende rapport for 1995, at Kommissionen som følge af de forhold, der blev konstateret under kontrolbesøgene i 1993 og 1994, anmodede Den Hellenske Republik om fra 1994 at forhøje minimumssatsen for kontrol på stedet fra 5% til 10%, og at selv om satsen var blevet forhøjet, nåede den kun op på 9,3%.

15 Det fremgår desuden af rapporten, at Kommissionens tjenestegrene var klar over dels de særlige vanskeligheder i Den Hellenske Republik, hvor der ikke overalt findes en matrikel, dels at den endelige iværksættelse af det integrerede system for forvaltning og kontrol (herefter »det integrerede system«), som er indført ved Rådets forordning (EØF) nr. 3508/92 af 27. november 1992 om et integreret system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (EFT L 355, s. 1), først skulle være afsluttet den 1. januar 1997. Imidlertid fandt disse tjenestegrene, at nogle af de konstaterede mangler i hvert fald ikke var acceptable. Dette gjaldt for det første praksis i forbindelse med risikoanalysen ved udvælgelsen af bedrifter, der skulle kontrolleres på stedet, idet denne praksis ikke var i overensstemmelse med artikel 6, stk. 4, i Kommissionens forordning (EØF) nr. 3887/92 af 23. december 1992 om gennemførelsesbestemmelser for det integrerede system for forvaltning og kontrol af visse EF-støtteordninger (EFT L 391, s. 36). Endvidere var der problemer i forbindelse med beviserne for antallet af de foretagne kontroller, idet der ikke blev ført situationsoversigt. Desuden var det ikke muligt for de regionale direktorater at få adgang til databaser tilhørende foreningerne af landbrugskooperativer (herefter »FLK«), hvorfor de ikke kunne føre tilsyn med disses arbejde, om end de spillede en nøglerolle ved forvaltningen af den direkte støtte til markafgrøder. Endelig var den administrative kontrol uhensigtmæssig dels, for så vidt som krydskontrollen først fandt sted efter udbetalingen af fællesskabsstøtten, dels for så vidt som de regionale direktorater ikke havde adgang til databaserne for det integrerede system.

16 Disse mangler vedrørte elementer i kontrolsystemet, som umiddelbart fandt anvendelse, og som var nødvendige for en effektiv forvaltning af en fællesskabsforanstaltning. De indebar således en risiko for Fællesskabets midler.

17 Den finansielle korrektion på 2% af de samlede udgifter, som Den Hellenske Republik havde anmeldt for markafgrøder for regnskabsåret 1995, skyldtes, at Kommissionens kontrol på stedet under besøgene i Grækenland trods betydelige mangler i det integrerede system ikke voldte større problemer, og at satsen for de kompetente nationale myndigheders kontrol på stedet steg fra 5% til 9,3%.

18 Ifølge supplementet til den sammenfattende rapport for 1995 fandt Forligsorganet, som var blevet oprettet ved Kommissionens beslutning 94/442/EF af 1. juli 1994 om indførelse af en forligsprocedure i forbindelse med regnskabsafslutningen for Den Europæiske Udviklings- og Garantifond for Landbruget (EUGFL) (EFT L 182, s. 45), at der ikke forelå tilstrækkelige oplysninger til at sætte spørgsmålstegn ved forslaget om en standardkorrektion, hvis minimumssats normalt var på 2%.

Parternes argumenter

19 Den græske regering har gjort gældende, at korrektionen på 2% vedrørende markafgrøderne er ubegrundet og beror på en urigtig bedømmelse af de faktiske omstændigheder, for så vidt som der ikke blev fastslået større problemer, og de græske myndigheder havde gjort alt og fortsat ville gøre alt for at forbedre systemet og afhjælpe manglerne.

20 I denne forbindelse har den græske regering gjort gældende, at Kommissionen burde have taget hensyn til, at produktionsåret 1994/1995 var en overgangsperiode for gennemførelsen af det integrerede system, som først skulle træde i kraft fuldt ud den 1. januar 1997. Det er regeringens opfattelse, at Kommissionen også burde have taget hensyn til de særlige vanskeligheder, som opstod ved anvendelsen af dette system i Grækenland, og som skyldtes særlige omstændigheder, såsom manglende matrikler i størstedelen af landet, det store antal producenter, nærmere bestemt cirka 300 000, og det store antal tilmeldte marker.

21 For så vidt angår kontrollen på stedet har den græske regering gjort gældende, at udvælgelsen af et udsnit siden 1995 har været foretaget af det græske landbrugsministeriums centrale tjeneste ved hjælp af elektroniske midler. De mange data behandles i et særligt program, således at risikoen for hver bedrift kan fastlægges. Udvælgelsen af et udsnit med henblik på denne kontrol foretages på grundlag af de skemaer, som udledes heraf. Med hensyn til kontrolsatsen har den græske regering gjort gældende, at den bør betragtes som tilstrækkelig, for så vidt som den er steget fra 5% til 9,3%.

22 Hvad angår gennemførelsen af den administrative krydskontrol har den græske regering gjort gældende, at der er blevet iværksat et administrativt kontrolprogram. Dette program dækker kontrollen af de oplysninger, som er indeholdt i ansøgningerne, deres offentlige bekendtgørelse, modtagelsen og behandlingen af klagerne og i videst muligt omfang sammenholdelsen af arealoplysningerne og afgrødeoplysningerne med alle andre relevante oplysninger.

23 Med hensyn til tilsynet med FLK har den græske regering gjort gældende, at det græske landbrugsministerium samarbejder med disse foreninger om modtagelsen, registreringen og behandlingen af ansøgninger og udbetalingen af støtte til producenterne. Alle disse transaktioner er undergivet tilsyn fra det græske landbrugsministerium.

24 Kommissionen har gjort gældende, at den pågældende korrektion ikke beror på den manglende anvendelse af det integrerede system, men på de mangler, som direkte påvirker kontrolsystemet og den manglende effektivitet af de græske myndigheders forvaltning af fællesskabsstøtten.

25 Kommissionen har med henvisning til den sammenfattende rapport for 1995 gjort gældende, at det under besøgene i Grækenland blev konstateret, for det første at udvælgelsen af sager med henblik på kontrollen på stedet foregik uden nogen bestemt metode og uden åbenhed. Desuden blev det konstateret, at der i strid med artikel 6, stk. 4, i forordning nr. 3887/92 for hele Grækenland ikke var foretaget nogen risikoanalyse. For det andet var der med hensyn til den administrative kontrol ikke foretaget nogen krydskontrol af oplysningerne ved hjælp af en database inden udbetalingen af fællesskabsstøtten, og selv om det græske landbrugsministeriums regionale direktorater i henhold til græsk lovgivning er forpligtet til at udføre visse tilsynsopgaver, har disse direktorater reelt ikke opfyldt denne opgave. For det tredje udfører FLK opgaver af almen interesse, uden at deres aktiviteter reelt er undergivet tilsyn fra det græske landbrugsministeriums regionale direktorater.

26 Selv om Kommissionens tjenestegrene fandt, at manglerne i systemet kunne give anledning til alvorlig tvivl med hensyn til lovligheden af udbetalingerne og berettige til en korrektion på mindst 5%, besluttede de, af de grunde som er nævnt i den sammenfattende rapport for 1995, kun at anvende en finansiel korrektion på 2%.

Domstolens bemærkninger

27 Med hensyn til den græske regerings argument angående overgangsperioden for gennemførelsen af det integrerede system skal det blot bemærkes, som det blev fremført af Kommissionen og ligeledes fremgår af den sammenfattende rapport for 1995, at den korrektion, som blev indført ved beslutning 1999/1956, ikke skyldes den manglende anvendelse af det integrerede system, men derimod mangler, som direkte påvirkede kontrolsystemet, og det forhold, at de græske myndigheders forvaltning af fællesskabsstøtten var ineffektiv.

28 Som generaladvokaten har anført i punkt 84 i forslaget til afgørelse, følger det blandt andet af artikel 17, stk. 1, i forordning nr. 3887/92, som i henhold til dens artikel 19 fandt anvendelse fra den 1. februar 1993, at de enkelte medlemsstater i afventning af den fulde gennemførelse af det integrerede system var forpligtet til at træffe »de fornødne foranstaltninger med henblik på en forvaltning og kontrol, der sikrer, at betingelserne for de berørte støtteydelser er opfyldt«.

29 Med hensyn til den græske regerings udtalelser, hvormed den søger at godtgøre, at kontrolsystemet var pålideligt for så vidt angik kontrollen på stedet, gennemførelsen af den administrative krydskontrol og tilsynet med FLK, må det konstateres, at denne regering, i modsætning til, hvad der kræves i henhold til den retspraksis, som er omtalt i denne doms præmis 12 og 13, ikke har fremlagt nogen beviser, som kan anfægte rigtigheden af Kommissionens konstateringer.

30 Hvad angår argumenterne om, at Kommissionen ikke har taget hensyn til visse formildende omstændigheder, såsom det forhold, at der ikke var konstateret større problemer, at de græske myndigheder havde bestræbt sig på at forbedre systemet, og at de særlige vanskeligheder, som viste sig i forbindelse med anvendelsen af det integrerede system i Grækenland, skal det blot konstateres dels, at disse forhold udtrykkeligt er nævnt i den sammenfattende rapport for 1995, dels at det fremgår heraf, at Kommissionen ved at fastsætte standardkorrektionen til 2%, har taget hensyn til dem.

31 Det følger af disse betragtninger, at de argumenter, som den græske regering har fremført over for den finansielle korrektion, som blev foretaget på grund af manglerne i det integrerede system til forvaltning og kontrol, ikke kan tiltrædes.

Tilbageholdelsen af administrative omkostninger i støttebeløbene

Den sammenfattende rapport

32 Det fremgår af den sammenfattende rapport for 1995, at FLK i Grækenland obligatorisk deltager i administrationen og udbetalingen af godtgørelserne inden for ordningen for markafgrøder, idet det er blevet overdraget til dem at edb-registrere ansøgningerne og foretage udbetalingerne til alle støttemodtagerne, hvad enten de er medlemmer af FLK eller ej. FLK tilbageholder i henhold til en national aftale ca. 2% af støttebeløbet til dækning af deres egne omkostninger, hvilket strider imod artikel 15, stk. 3, i Rådets forordning (EØF) nr. 1765/92 af 30. juni 1992 om indførelse af en støtteordning for producenter af visse markafgrøder (EFT L 181, s. 12), og imod artikel 1, stk. 4, i forordning nr. 729/70, hvorefter støtten skal udbetales fuldt ud til støttemodtagerne.

33 Ifølge supplementet til den sammenfattende rapport for 1995 konstaterede Forligsorganet, at det allerede havde haft lejlighed til at undersøge de pågældende spørgsmål i tidligere forligsprocedurer, at den foreliggende sag ikke indeholdt nye elementer, og at det fandt den holdning, Kommissionen havde fremlagt, velbegrundet.

Parternes argumenter

34 Den græske regering har gjort gældende, at tilbageholdelserne af administrative omkostninger var frivillige og ikke blev anvendt over for alle producenter. Endvidere har tilbageholdelserne siden 1993 ikke længere haft hjemmel i artikel 2 i den græske lov nr. 1409/83, som indførte muligheden for at tilbageholde 2% af støttebeløbene. Loven blev ophævet i 1992 som følge af reformen af den fælles landbrugspolitik under hensyn til fællesskabslovgivningens forrang. De pågældende tilbageholdelser følger i realiteten af aftaler indgået mellem FLK og deres medlemmer. De er ikke sket med henblik på at dække driftsomkostninger eller andre omkostninger forbundet med udbetalingen af støttebeløb, men har dækket mere generelle tjenester fra FLK. Desuden er FLK som juridisk person adskilt fra staten, hvorfor Den Hellenske Republik ikke kan gribe ind i aftaler indgået mellem disse og deres medlemmer. Følgelig er den finansielle korrektion baseret på et urigtigt skøn i relation til tilbageholdelsernes karakter.

35 Den græske regering har subsidiært gjort gældende, at eftersom de foretagne tilbageholdelser varierede mellem 0,5% og 2%, burde korrektionen have været fastsat til 1,25%, dvs. til gennemsnittet af de to satser.

Domstolens bemærkninger

36 Med hensyn til den græske regerings argument om, at tilbageholdelserne er frivillige og ikke anvendes over for alle producenter, må det for det første konstateres, at den nationale lovgivning, der var gældende i regnskabsåret 1995, tillod de omhandlede tilbageholdelser. Som Domstolen udtalte i præmis 18 i dommen i sagen Grækenland mod Kommissionen, blev artikel 2 i lov nr. 1409/83 først ophævet den 1. december 1997 ved lov nr. 2538/97.

37 Det må for det andet konstateres, som det blev bekræftet af den græske regering under retsmødet, at de pågældende tilbageholdelser også blev foretaget, når der blev udbetalt støtte til producenter, der ikke var medlemmer af FLK. Da disse producenter ikke havde tiltrådt aftalerne mellem FLK og deres medlemmer, kunne tilbageholdelserne for deres vedkommende ikke følge af de nævnte aftaler.

38 Dette argument fra den græske regering kan derfor ikke tiltrædes.

39 For så vidt angår størrelsen af den finansielle korrektion følger det af referaterne fra FLK's generalforsamlinger, der er vedlagt som bilag til stævningen, at FLK's tilbageholdelsessatser aldrig var under 2%. Under disse omstændigheder har den græske regering ikke godtgjort, at tilbageholdelsessatserne kunne være mindre end den pågældende korrektionssats, og dette argument kan derfor heller ikke tiltrædes.

40 Da ingen af de argumenter, der er fremført af den græske regering over for Kommissionens korrektioner inden for ordningen for markafgrøder, har kunnet tiltrædes, er der ikke grundlag for at rejse tvivl om disse.

Korrektionerne inden for frugt- og grøntsagssektoren

Problemerne med producentorganisationerne og med udligningstilskud til tilbagekøb fra markedet

De sammenfattende rapporter

41 Det fremgår af den sammenfattende rapport for 1995, at Kommissionens tjenestegrene fandt, at de for regnskabsåret 1995 skulle anvende en standardkorrektion svarende til den, der blev anvendt i 1994, dvs. en korrektion på 10% af de samlede anmeldte beløb for ferskner, nektariner og citrusfrugter samt en korrektion på 20% af de anmeldte beløb for ferskner og nektariner i Pélla amt. Disse tjenestegrene vurderede således, at grundene til korrektionerne, som angivet i den sammenfattende rapport, dok. VI/7421/97 af 8. juni 1998 om resultaterne af kontrollen i forbindelse med regnskabsafslutningen for EUGFL, Garantisektionen, for regnskabsåret 1994 (herefter »den sammenfattende rapport for 1994«), også kunne finde anvendelse for regnskabsåret 1995.

42 Det følger af den sammenfattende rapport for 1994, at der ved en række kontrolbesøg, som blev foretaget af EUGFL i Grækenland, blev konstateret mangler ved administrations- og kontrolsystemet for godtgørelser til producentorganisationerne for frugt og grøntsager.

43 For så vidt angik ferskner og nektariner havde kontrolbesøg foretaget i Makedonien i august 1994 og i august 1995 således blandt andet vist, at der var blevet anerkendt organisationer, der manglede de nødvendige tekniske faciliteter for at kunne markedsføre deres medlemmers produktion, at der generelt manglede interventionsfonde i de besøgte organisationer, og at koefficienten til fastlæggelse af den tilbagekøbspris, der skulle betales for frugterne, blev anvendt forkert.

44 Der blev det følgende år aflagt kontrolbesøg i Pélla amt og Imathía amt hos nogle producentorganisationer, som oprindelig var blevet nægtet anerkendelse. Kontrolbesøget afslørede med hensyn til Imathía, at proceduren for den nye gennemgang, der var blevet foretaget af de græske myndigheder, kunne anses for at være acceptabel, men at et betydeligt antal producentorganisationer i Pélla ikke burde have været anerkendt på grund af utilstrækkelige tekniske faciliteter.

45 Med hensyn til citrusfrugter konkluderede den sammenfattende rapport for 1994, at det græske administrations- og kontrolsystem for procedurerne for anerkendelse af producentorganisationerne havde en række væsentlige mangler. Et kontrolbesøg hos en stor producentorganisation i Arta amt, som Revisionsretten for De Europæiske Fællesskaber havde fremsat kritik af, havde desuden afsløret en række uregelmæssigheder.

46 Ifølge supplementet til den sammenfattende rapport for 1995 konkluderede Kommissionens tjenestegrene, at den korrektion, der var foreslået for regnskabsåret 1995 med hensyn til tilbagekøb fra markedet i produktionsåret 1994/1995 og i foregående produktionsår, var begrundet som følge af den alvorlige karakter af de mangler, der blev konstateret ved en række besøg.

47 Forligsorganet fandt, at visse forbedringer af kontrollen utvivlsomt havde fået en mærkbar virkning i produktionsåret 1995, og at det kun kunne tage til efterretning, at Kommissionen havde afvist at tage hensyn til disse forbedringer. Ifølge supplementet til den sammenfattende rapport for 1995 havde Kommissionens tjenestegrene accepteret, at der var blevet foretaget betydelige forbedringer af systemet i maj 1995, men at disse kun kunne have haft betydning for tilbagekøb af varer fra det efterfølgende produktionsår, dvs. fra produktionsåret 1995/1996. Korrektionen for regnskabsåret 1995 med hensyn til produktionsåret 1994/1995 var et udtryk for dette forhold, mens den begrænsede korrektion for regnskabsåret 1996 blandt andet tog hensyn til de forbedringer, der var foretaget.

Parternes argumenter

48 Den græske regering har for det første gjort gældende, at de af Kommissionen foretagne korrektioner beror på en urigtig vurdering af de faktiske omstændigheder. Regeringen har anført, at den - som svar på en skrivelse fra Kommissionen af 12. oktober 1994, hvorved denne meddelte, at den påtænkte at foretage en korrektion på 50% af udgifterne til tilbagekøb af ferskner og nektariner for regnskabsåret 1994, samt at udvide denne korrektion til også at omfatte regnskabsårene 1992 og 1993, hvis der ikke blev truffet indgribende foranstaltninger i første halvår af 1995 - den 1. november 1994 havde oplyst Kommissionen om en række foranstaltninger, der var truffet i 1994 med henblik på at forbedre tilbagekøbsordningen og ordningen med producentorganisationer. Det var som reaktion på disse foranstaltninger, at Kommissionen ved skrivelse af 13. december 1995 ophævede sine forbehold med hensyn til regnskabsårene 1992 og 1993 og reducerede den finansielle korrektion til 10% af udgifterne. Eftersom de nævnte foranstaltninger imidlertid alle var blevet truffet i løbet af produktionsåret 1994 og havde medført mærkbare resultater i dette produktionsår, har Kommissionen ikke alene fastholdt den finansielle korrektion for regnskabsåret 1994, men pålagt samme korrektion for regnskabsåret 1995, selv om systemet i denne periode fungerede optimalt og sikrede korrekte udbetalinger til de egentlige støtteberettigede.

49 Den græske regering har for det andet gjort gældende, at Kommissionen har overskredet grænserne for sit skøn i medfør af artikel 5, stk. 2, litra c), fjerde afsnit, i forordning nr. 729/70, som ændret ved Rådets forordning (EF) nr. 1287/95 af 22. maj 1995 (EFT L 125, s. 1, herefter den »ændrede forordning nr. 729/70«). I denne henseende har regeringen for det første anført, at Kommissionen, når den foretager standardkorrektioner på grundlag af Belle-rapporten, skal gøre dette med en vis tilbageholdenhed. En korrektion på 10% kan kun være begrundet i tilfælde, hvor der er stor risiko for et omfattende tab for EUGFL. Den græske regering har endvidere anført, at Kommissionen, når den foretager korrektioner af anmeldte udgifter, er forpligtet til at tage hensyn til overtrædelsens art og grovhed samt den økonomiske skade, der er påført Fællesskabet. Den græske regering har endelig anført, at Kommissionens undersøgelse med hensyn til ordningen for appelsiner kun blev foretaget i et enkelt amt, selv om der i Grækenland er i alt 52 amter, og at undersøgelsen med hensyn til ordningen for ferskner og nektariner kun har omfattet 2 amter. Dertil kommer, at Kommissionen i disse 2 amter kun undersøgte et begrænset antal producentorganisationer, for hvis vedkommende en tidligere kontrol foretaget af de græske myndigheder allerede havde afsløret en række mangler ved anvendelsen af bestemmelserne. Kontrollen var således ikke repræsentativ.

50 Den græske regering har for det tredje med hensyn til producentorganisationernes virksomhed anført, at der for alle de højtstående embedsmænd, der har til opgave at udføre den nævnte kontrol, er fastsat ufravigelige retningslinjer for en korrekt og effektiv gennemførelse af kontrol vedrørende administrationen af markedet for frugt og grøntsager. Disse retningslinjer vedrører kvalitetskontrol, producentorganisationernes virksomhed og den korrekte procedure for tilbagekøb og gratis fordeling. Det græske landbrugsministerium har endvidere givet instruktioner vedrørende visse producentorganisationers anerkendelse, struktur og virksomhed. Herudover var der blevet oprettet et edb-register over medlemmerne af producentorganisationerne med henblik på lettere at kunne kontrollere deres produktions- og handelsvirksomhed.

51 For det fjerde har den græske regering med hensyn til de påståede manglende tekniske faciliteter og interventionsfonde gjort gældende, at Rådets forordning (EØF) nr. 1035/72 af 18. maj 1972 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (EFT 1972 II, s. 423), som ændret ved Rådets forordning (EØF) nr. 985/84 af 31. marts 1984 (EFT L 103, s. 1, herefter »forordning nr. 1035/72«), ikke stiller krav om, at producentorganisationerne ejer deres egne tekniske faciliteter, hvilket medfører, at producentorganisationer, der lejer de nævnte faciliteter, ikke må nægtes anerkendelse. Forordningen indeholder heller ikke et præcist maksimum for interventionsfondens indtægter, og det forhold, at visse fonde ikke har haft den nødvendige kapital til at dække de foretagne tilbagekøb, kan derfor ikke påvirke rigtigheden af anerkendelsen af de pågældende organisationer.

Domstolens bemærkninger

52 Det skal for det første bemærkes, at forordning nr. 1035/72 i artikel 13 bestemmer, at der på frugt- og grøntsagsproducenternes initiativ skal oprettes producentorganisationer, der særligt har til mål at fremme koncentrationen af udbuddet samt reguleringen af producentpriserne med hensyn til et eller flere af de i forordningen nævnte produkter og at stille passende tekniske hjælpemidler til de pågældende produkters emballering og afsætning til rådighed for de producenter, som er indtrådt i en sådan organisation.

53 Ifølge artikel 13, stk. 2, i forordning nr. 1035/72 må medlemsstaterne kun anerkende de pågældende organisationer på betingelse af, at de frembyder tilstrækkelig garanti med hensyn til deres virksomheds varighed og effektivitet, navnlig med hensyn til de forpligtelser, som de er blevet oprettet med henblik på, og at de fra anerkendelsesdatoen fører et særligt regnskab over den virksomhed, som anerkendelsen omfatter. Det følger heraf, at en medlemsstat skal nægte eller endog inddrage anerkendelsen af enhver producentorganisation, der f.eks. ikke råder over passende tekniske hjælpemidler til de pågældende produkters emballering og afsætning (dommen i sagen Grækenland mod Kommissionen, præmis 44).

54 Det bemærkes videre, at det af de grunde, der fremgår af præmis 12 i denne dom, påhviler medlemsstaten at bevise, at Kommissionens påstande er forkerte. I den foreliggende sag har den græske regering kun meget generelt hævdet, at Kommissionen har begået en fejl ved at pålægge den samme finansielle korrektion for regnskabsåret 1995 som den, der blev pålagt for 1994, men den græske regering er ikke fremkommet med noget konkret bevis, der kan stille spørgsmålstegn ved rigtigheden af Kommissionens oplysninger, for så vidt angår manglerne vedrørende producentorganisationernes anerkendelse.

55 Hvad angår spørgsmålet om, fra hvilket regnskabsår der skulle tages hensyn til de foranstaltninger, den græske regering havde truffet på området, bemærkes, at denne regering ikke har ført noget konkret bevis, som kan afkræfte Kommissionens konstateringer, hvorefter der først blev foretaget visse forbedringer i systemet fra maj 1995. Desuden bestrider den græske regering ikke Kommissionens udtalelse, hvorefter fersknerne og nektarinerne høstes mellem juni og september, og udbetalingerne for de tilbagekøb, som foretages i denne periode, først finder sted fra november. Som Kommissionen har præciseret, kan de pågældende forbedringer, eftersom et bestemt regnskabsår omfatter udbetalinger foretaget fra den 16. oktober i det foregående år til den 15. oktober i det pågældende år, således ikke have haft betydning for regnskabsafslutningen for 1995. For så vidt angår regnskabsåret 1996 fremgår det derimod af supplementet til den sammenfattende rapport for 1995, at korrektionen tager hensyn til disse forbedringer.

56 Med hensyn til den påståede forskellige vurdering i forhold til de finansielle korrektioner for regnskabsårene 1992 og 1993 følger det af Domstolens praksis, at når Kommissionen i et forudgående regnskabsår ikke har foretaget korrektioner, men har tolereret uregelmæssighederne af rimelighedshensyn, giver det ikke den pågældende medlemsstat ret til under henvisning til retssikkerhedsprincippet eller princippet om beskyttelse af den berettigede forventning at kræve, at det samme sker med hensyn til uregelmæssighederne i det følgende regnskabsår (jf. dom af 6.10.1993, sag C-55/91, Italien mod Kommissionen, Sml. I, s. 4813, præmis 67). Det fremgår således af præmis 46 i dommen i sagen Grækenland mod Kommissionen, at Kommissionens ophævelse af de forbehold, der var taget med hensyn til udgifter, der blev afholdt af Den Hellenske Republik i regnskabsårene 1992 og 1993, på ingen måde indebærer, at det ikke er berettiget at opretholde korrektionen for regnskabsåret 1994 og anvendelsen af samme korrektion for regnskabsåret 1995. Tværtimod udgør resultaterne af Kommissionens undersøgelser af producentorganisationerne - der i øvrigt ikke er blevet bestridt af Den Hellenske Republik - således som det fremgår af denne doms præmis 54, en tilstrækkelig begrundelse i den henseende.

57 For så vidt angår de mangler i forbindelse med anerkendelsen af producentorganisationerne, som blev konstateret af Kommissionen, skal det fremhæves, at de ubestridt var af en vis alvorlig karakter. Som Kommissionen med rette har anført, var der inden for ordningen for ferskner og nektariner og inden for ordningen for citrusfrugter et stort antal organisationer, der blev kontrolleret, som hverken rådede over egne eller lejede faciliteter til emballering og afsætning af deres medlemmers produktion, og som ikke havde interventionsfonde til at finansiere tilbagekøbene af visse produkter. Som allerede nævnt i denne doms præmis 54, er den græske regering ikke fremkommet med noget bevis, der kan stille spørgsmålstegn ved rigtigheden af disse oplysninger.

58 Hvad angår den repræsentative karakter af den kontrol, der er blevet foretaget af Kommissionen, må det - som Kommissionen har anført, uden at den græske regering har bestridt dette - konstateres, at undersøgelserne med hensyn til ordningen for ferskner og nektariner i Grækenland har omfattet samtlige producentorganisationer med hjemsted i Pélla og Imathía. Disse amter står for 95% af fersken- og nektarinproduktionen og modtager 93,5% af tilbagekøbsgodtgørelserne. Inden for ordningen for citrusfrugter har kontrollen omfattet amterne Argolída, Arta og Lakonien, hvis produktion har givet anledning til 74% af tilbagekøbsgodtgørelserne. Under hensyn til disse tal kan der ikke med rimelighed rejses tvivl om den repræsentative karakter af den kontrol, der er blevet udført af Kommissionen, og om omfanget af manglerne (jf. dommen i sagen Grækenland mod Kommissionen, præmis 52).

59 Ligeledes kan det forhold, at Kommissionen under en anden undersøgelse i Pélla amt kun kontrollerede organisationer, hvis anerkendelse allerede var blevet anfægtet af de græske myndigheder, ikke i sig selv på nogen måde afsvække Kommissionens konstatering på grundlag af denne undersøgelse, som gik ud på, at 48% af de producentorganisationer, der var etableret i dette amt, ikke rådede over tekniske faciliteter til brug for afsætning af frugt (jf. dommen i sagen Grækenland mod Kommissionen, præmis 53).

60 Det må endvidere konstateres, at udstedelse af retningslinjer for de embedsmænd, der skal udføre den forudgående kontrol i forbindelse med anerkendelsen af producentorganisationerne og oprettelsen af edb-registre over medlemmerne af producentorganisationerne, ikke garanterer, at de anerkendte organisationer på det tidspunkt, hvor de anerkendes, eller på et senere tidspunkt, rent faktisk opfylder alle de kriterier, der kræves for denne anerkendelse. Disse argumenter kan derfor ikke tiltrædes (jf. dommen i sagen Grækenland mod Kommissionen, præmis 54).

61 Endvidere bemærkes, at Kommissionen ikke kun konstaterede, at et vist antal organisationer ikke havde egne tekniske faciliteter, men at den understregede, at et stort antal producentorganisationer hverken havde »egne eller lejede faciliteter«, og at den ikke anførte, at de obligatoriske interventionsfonde havde utilstrækkelige indtægter, men fremhævede, at fondene ofte ikke eksisterede (jf. dommen i sagen Grækenland mod Kommissionen, præmis 55).

62 På denne baggrund må det antages, at de mangler, som Kommissionens tjenestegrene konstaterede, vedrører udførelsen af en væsentlig kontrol, der har til formål at sikre rigtigheden af de pågældende udgifter, således at Kommissionen med rimelighed kunne konkludere, at der i det foreliggende tilfælde var risiko for et omfattende tab for EUGFL (jf. dommen i sagen Grækenland mod Kommissionen, præmis 56).

63 Som følge heraf forekommer den korrektion på 10%, som Kommissionen foretog af de samlede anmeldte beløb for ferskner, nektariner og citrusfrugter, samt en korrektion på 20% af de anmeldte beløb for ferskner og nektariner i Pélla amt, ikke at være uberettiget.

Problemerne med gratis uddeling af produkter tilbagekøbt fra markedet

Den sammenfattende rapport

64 Det fremgår af den sammenfattende rapport for 1995, at den undersøgelse, Kommissionens tjenestegrene foretog af, hvordan produkter, som var tilbagekøbt fra markedet, blev uddelt i Grækenland, afslørede en række svagheder, såsom støttemodtagernes manglende støtteberettigelse, manglende kontrol hos de samme støttemodtagere, mangel på pålidelige data hos det udbetalende organ og accept af emballerings- og sorteringsomkostninger, der var højere end de faktiske omkostninger. På denne baggrund foretog Kommissionen en korrektion på 10% af de udgifter, som var anmeldt af de græske myndigheder.

65 Det fremgår af supplementet til den sammenfattende rapport for 1995, at Kommissionens tjenestegrene henviste til, at Forligsorganet ikke anfægtede denne korrektion for regnskabsåret 1995, og at de på denne baggrund konkluderede, at den skulle opretholdes.

66 For så vidt angår regnskabsåret 1996, som var dækket af samme forligsprocedure som regnskabsåret 1995, havde Forligsorganet sondret mellem uddeling til børnerige familier og uddeling til skoler. For den første uddelings vedkommende fandt Forligsorganet, at de oplysninger, som var modtaget fra parterne, dannede grundlag for at antage, at Kommissionens indsigelser var berettigede. Derimod fandt Forligsorganet for så vidt angår uddelingen til skolerne, at overholdelsen af det princip, som er fastsat i artikel 21, stk. 1, litra a), sjette led, i forordning nr. 1035/72, hvorefter disse mængder uddeles som supplement til de mængder, som normalt indkøbes af skolekantinerne, var af mindre betydning som følge af manglen på kantiner i de fleste græske skoler. Organet havde endvidere konstateret, at et sådant princip ikke fandtes i den nye grundforordning for sektoren, nærmere bestemt Rådets forordning (EF) nr. 2200/96 af 28. oktober 1996 om den fælles markedsordning for frugt og grøntsager (EFT L 297, s. 1). Kommissionen fastholdt den foreslåede finansielle korrektion for så vidt angik uddelingen til børnerige familier, men ikke for så vidt angik uddelingen til skolerne.

Parternes argumenter

67 Den græske regering har gjort gældende, at de mængder, som blev uddelt gratis til børnerige familier, blev nedsat til et minimum ved to cirkulærer fra det græske landbrugsministerium, det ene af 18. januar 1996 og det andet af 11. december 1996, idet det første i det væsentlige indebar en kodificering af den anvendte praksis, samt ved ændringen af aftalerne mellem producentorganisationerne og de institutioner, som havde ret til gratis uddeling.

68 Med hensyn til Kommissionens udtalelse om, at børnerige familier med voksne børn også havde draget fordel af uddelingen, er der tale om enkeltstående tilfælde med forsørgelsespligtige børn, som følger en videregående uddannelse eller aftjener værnepligt.

69 For så vidt angår uddelingen til skolerne, hvormed det tilsigtedes at undgå at sende citrusfrugter til bortskaffelse, var den allerede fra starten helt i overensstemmelse med ånden bag og formålet med denne uddelingstype, dvs. navnlig at skabe ligevægt på markedet for citrusfrugter, idet Kommissionen i den nye markedsordning, som var indført med forordning nr. 2200/96, var gået væk fra princippet om, at mængderne skal uddeles som supplement til de mængder, som normalt indkøbes af skolekantinerne. Under alle omstændigheder kan dette princip vanskeligt finde anvendelse i Grækenland, eftersom der ikke i alle skoler findes buffet'er eller kantiner.

70 Kommissionen har for det første gjort gældende, at det følger af græsk lovgivning, at uddelingerne kan ske til fordel for familier, der opfylder definitionen af begrebet »børnerige familier«, uanset disses indkomst. Dette går ud over formålet med den fællesskabsbestemmelse, som denne fordelingstype vedrører, nærmere bestemt artikel 21, stk. 1, litra a), første led, i forordning nr. 1035/72, og som navnlig er at bidrage til de personers underhold, som ikke råder over tilstrækkelige midler. Desuden viste undersøgelser foretaget hos fire foreninger for børnerige familier, at disse i nogle tilfælde også uddelte de pågældende produkter til familier, hvis børn allerede var voksne, allerede havde arbejde og i visse tilfælde allerede havde stiftet egen familie. Denne situation, som gav sig udslag i en ubegrundet stigning i de uddelte mængder, var endvidere blevet forværret som følge af, at der ikke på forhånd var fastsat nogen individuel grænse.

71 For det andet har Kommissionen med hensyn til den gratis uddeling til skolerne gjort gældende, at artikel 21, stk. 1, litra a), sjette led, i forordning nr. 1035/72 stiller krav om, at disse mængder skal uddeles som supplement til de mængder, som normalt indkøbes af skolekantinerne, og dermed har til formål at sikre et normalt produktionsforløb på markedet.

Domstolens bemærkninger

72 Det skal indledningsvis konstateres, at intet element i hverken den sammenfattende rapport for 1995, i supplementet til den sammenfattende rapport for 1995 eller i Forligsorganets endelige rapport danner grundlag for at fastslå, at den korrektion, der for regnskabsåret 1995 blev foretaget vedrørende den gratis uddeling af produkter, som var tilbagekøbt fra markedet, vedrørte uddelingen til børnerige familier og/eller til skoler. Således indeholder disse rapporter ingen nærmere præcisioner med hensyn til modtagerne i henhold til den anfægtede uddeling.

73 Under alle omstændigheder, selv om den foreslåede korrektion for regnskabsåret 1995 vedrører gratis uddeling til disse to grupper, må det for så vidt angår uddelingen til børnerige familier fastslås, for det første, at de to cirkulærer fra det græske landbrugsministerium, som den græske regering har påberåbt sig, blev udstedt i 1996 og dermed ikke har haft nogen indflydelse på udgifterne for regnskabsåret 1995. For det andet har den græske regering med hensyn til de af Kommissionen konstaterede uregelmæssigheder blot påstået, at de vedrører enkeltstående tilfælde, uden at have ført det mindste bevis til støtte herfor.

74 For så vidt angår den gratis uddeling til skolerne må det fastslås, at det udtrykkeligt følger af ordlyden af artikel 21, stk. 1, litra a), sjette led, i forordning nr. 1035/72, som finder anvendelse på regnskabsåret 1995, at medlemsstaterne skal drage omsorg for, at »disse mængder [som uddeles til skolebørn] fordeles som supplement til de mængder, som normalt indkøbes af skolekantinerne«.

75 Under disse omstændigheder kan Kommissionens finansielle korrektion på 10% som følge af problemer i forbindelse med gratis uddeling af produkter, som er tilbagekøbt fra markedet, ikke kritiseres.

Kommissionens inkompetence i tidsmæssig henseende

Parternes argumenter

76 Den græske regering har gjort gældende, at Kommissionen i strid med artikel 5, stk. 2, litra c), femte afsnit, i den ændrede forordning nr. 729/70 og artikel 8 i Kommissionens forordning (EF) nr. 1663/95 af 7. juli 1995 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 729/70 for så vidt angår proceduren for regnskabsafslutning for EUGFL, Garantisektionen (EFT L 158, s. 6), ved beslutning 1999/596 har foretaget visse korrektioner, som vedrører udgifter foretaget før de 24 måneder, som gik forud for den skriftlige meddelelse af konklusionerne. Følgelig skal disse korrektioner betragtes som ugyldige, navnlig dem, som vedrører frugt og grøntsager.

77 Kommissionen har heroverfor anført, at den skriftlige meddelelse, som er omhandlet i artikel 8 i forordning nr. 1663/95, var obligatorisk fra regnskabsåret 1996. Under alle omstændigheder havde Kommissionen for regnskabsåret 1995 ved skrivelse af 8. juli 1996 meddelt de græske myndigheder resultaterne af de undersøgelser på stedet, som var foretaget mellem den 23. og den 26. januar 1996, og hvilke konklusioner der skulle udledes heraf. Heri havde den endvidere anført, at der ville blive taget stilling til de eventuelle økonomiske følger af disse konstateringer, når Kommissionen havde modtaget svar på sin skrivelse. Dermed var de pågældende udgifter foretaget i den 24-måneders periode, som gik forud for den skriftlige meddelelse af resultaterne af disse undersøgelser.

Domstolens bemærkninger

78 Det bemærkes, at artikel 5, stk. 2, litra c), femte afsnit, i den ændrede forordning nr. 729/70 bestemmer: »En afvisning af finansiering kan ikke vedrøre udgifter, der er afholdt mere end 24 måneder forud for den dato, hvor Kommissionen skriftligt meddelte den pågældende medlemsstat resultaterne af sin efterforskning.«

79 Selv om forordning nr. 1287/95, som indsatte denne bestemmelse i forordning nr. 729/70, ifølge ordlyden af artikel 2, stk. 1, andet afsnit, i princippet først anvendes fra det regnskabsår, der begynder den 16. oktober 1995, bestemmer artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 1287/92, at afvisning af finansiering som omhandlet i artikel 5, stk. 2, litra c), i den ændrede forordning nr. 729/70 ikke må vedrøre udgifter, der er anmeldt for en regnskabsperiode, der ligger forud for den 16. oktober 1992, men uden at dette berører beslutningerne vedrørende regnskabsafslutning for regnskabsperioder før ikrafttrædelsen af forordning nr. 1287/95.

80 I dommen af 6. marts 2001 i sagen Nederlandene mod Kommissionen (sag C-278/98, Sml. I, s. 1501, præmis 82) udtalte Domstolen, at det ud fra en hensigtsmæssig fortolkning af artikel 2, stk. 2, i forordning nr. 1287/95 må antages, at korrektionsproceduren skal finde anvendelse på regnskabsperioder efter den 16. oktober 1992, som ikke har været genstand for en beslutning om regnskabsafslutning før denne forordnings ikrafttræden.

81 Dette indebærer her, at Kommissionen ved regnskabsafslutningen for regnskabsåret 1995 skulle iværksætte den procedure, der er fastsat i artikel 5, stk. 2, litra c), i den ændrede forordning nr. 729/70.

82 Derimod følger det af artikel 10 i forordning nr. 1663/95, at denne forordnings artikel 8, stk. 1, som blandt andet angiver indholdet af den skriftlige meddelelse, som Kommissionen sender til den berørte medlemsstat i henhold til artikel 5, stk. 2, litra c), femte afsnit, i den ændrede forordning nr. 729/70, først finder anvendelse fra det regnskabsår, der begynder den 16. oktober 1995, dvs. fra regnskabsåret 1996.

83 Dermed skal der tages stilling til, om de finansielle korrektioner, som er indført ved beslutning 1999/596, og som er genstand for den foreliggende sag, vedrører udgifter, der er afholdt i de 24 måneder, der gik forud for den dato, hvor Kommissionen skriftligt meddelte Den Hellenske Republik resultaterne af sin efterforskning.

84 I denne forbindelse må det konstateres, at sagsakterne indeholder en række indicier, herunder navnlig den skrivelse af 8. juli 1996, som Kommissionen har påberåbt sig, og de skrivelser, som generaladvokaten har henvist til i punkt 96, 97 og 98 i forslaget til afgørelse, hvori det søges godtgjort, at Kommissionen faktisk gav skriftlig meddelelse om resultatet af sin efterforskning inden udløbet af 24-måneders fristen. Henset til, at den græske regering ikke har fremlagt det mindste bevis eller det mindste indicium, som kan tilbagevise denne konklusion, må det fastslås, at Kommissionen har opfyldt sine forpligtelser i henhold til artikel 5, stk. 2, litra c), femte afsnit, i den ændrede forordning nr. 729/70.

85 Heraf følger, at anbringendet om Kommissionens inkompetence i tidsmæssig henseende ikke kan tiltrædes.

86 Da ingen af de anbringender, der er fremført af den græske regering, har kunnet tages til følge, bør Kommissionen i det hele frifindes.

Afgørelse om sagsomkostninger

Sagens omkostninger

87 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Den Hellenske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger, og Den Hellenske Republik har tabt sagen, bør det pålægges den at betale sagens omkostninger.

Afgørelse

På grundlag af disse præmisser

udtaler og bestemmer

DOMSTOLEN (Femte Afdeling)

1) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.

2) Den Hellenske Republik betaler sagens omkostninger.

Full & Egal Universal Law Academy