Sammendrag
Nøgleord
Annullationssøgsmål - fysiske eller juridiske personer - retsakter, der berører dem umiddelbart og individuelt - forordning om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 404/93 for så vidt angår ordningen for indførsel af bananer til Fællesskabet - ordning, der gælder for såvel traditionelle erhvervsdrivende som for nye erhvervsdrivende - sag anlagt af traditionelle erhvervsdrivende, der varetager en betydelig del af indførslerne fra samme tredjestat - afvisning
(EF-traktaten, art. 173, stk. 4 (efter ændring nu art. 230, stk. 4, EF); Rådets forordning nr. 404/93; Kommissionens forordning nr. 2362/98)
Sammendrag
$$Et annullationssøgsmål anlagt af traditionelle importører af bananer, som hører til en koncern i en tredjestat, hvor en væsentlig del af de bananer, der indføres til Fællesskabet, kommer fra, til prøvelse af forordning nr. 2362/98 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 404/93 for så vidt angår ordningen for indførsel til bananer til Fællesskabet, må afvises.
En retsakt mister nemlig ikke sin almengyldighed og dermed sin karakter af forordning, fordi det er muligt mere eller mindre præcist at fastlægge antallet eller endog identiteten af de retssubjekter, som retsakten på et givet tidspunkt finder anvendelse på, når det er ubestridt, at den anvendes på grundlag af objektive, faktiske og retlige omstændigheder, som er fastlagt i retsakten, og som er relevante i forhold til dens formål. Samtlige traditionelle erhvervsdrivende samt de nye erhvervsdrivende, som opfylder de betingelser, der stilles i forordning nr. 2362/98, har ret til at ansøge om licenser til import af bananer med oprindelse i lande, som har fået tildelt en del af toldkontingentet, således at sagsøgerne, der er traditionelle erhvervsdrivende, er berørt af de pågældende bestemmelser på grundlag af objektive omstændigheder, som er fastlagt i forordningen, og som er relevante i forhold til dennes formål.
I øvrigt kan det ikke antages, at sagsøgerne er individuelt berørt af denne forordning, fordi de berøres økonomisk i højere grad af denne retsakt end deres konkurrenter, når den pågældende retsakt ikke rammer dem på grund af visse egenskaber, som er særlige for dem, eller en faktisk situation, som adskiller dem fra enhver anden person.
Full & Egal Universal Law Academy