FORSLAG TIL AFGØRELSE FRA GENERALADVOKAT
F.G. JACOBS
fremsat den 17. januar 2002 ( 1 )
1.
Kommissionen har i denne sag nedlagt påstand om, at Domstolen i medfør af artikel 226 EF fastslår, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, i Rådets direktiv 76/160/EØF af 8. december 1975 om kvaliteten af badevand ( 2 ).
2.
Direktivet har til formål at beskytte miljøet og den offentlige sundhed og tilsigter med henblik herpå at formindske forureningen af badevand og at beskytte dette mod yderligere forringelse.
3.
Direktivets artikel 4, stk. 1, har følgende ordlyd:
»Medlemsstaterne træffer alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at badevandskvaliteten inden ti år efter meddelelsen af dette direktiv bringes i overensstemmelse med de grænseværdier, der fastsættes i medfør af artikel 3.«
Eftersom direktivet blev meddelt den 10. december 1975, udløb denne frist den 10. december 1985.
4.
Artikel 6, stk. 1, har følgende ordlyd:
»Medlemsstaternes kompetente myndigheder udfører de prøveudtagninger, hvis mindstehyppighed er fastsat i bilaget«. I henhold til artikel 12, stk. 1, skulle disse prøveudtagninger starte inden to år efter direktivets meddelelse.
5.
Kommissionen har i stævningen anført, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1, idet det fremgår af Kommissionens rapport for badesæsonen 1999, at der i 0,7% af de indre vandområder (4 ud af 528 badeområder) ikke var foretaget et tilstrækkeligt antal prøveudtagninger, og at 8% af de indre vandområder ikke opfyldte minimumsgrænseværdierne.
6.
Kongeriget Nederlandene har erkendt, at det i de tilfælde, der er anført af Kommissionen, har tilsidesat sine forpligtelser. Det har fremsat bemærkninger om årsagerne til tidligere tilsidesættelser (i 1996, 1997 og 1998), om foranstaltninger truffet i mellemtiden med henblik på at undgå fremtidige tilsidesættelser og om hyppigheden af prøveudtagningerne og badevandskvaliteten i badesæsonen 1999. Det er den nederlandske regerings opfattelse, at resultatet af prøveudtagningerne i badesæsonen 1999 viste en betydelig forbedring i forhold til tidligere år, og at det utilstrækkelige antal prøveudtagninger i fire badeområder skyldtes menneskelige fejl. For så vidt angår de 8% af de indre vandområder, der ikke opfyldte minimumsgrænse værdierne, udgjorde dette en stigning i forhold til 1998, men resultatet i halvdelen af de omhandlede vandområder skyldtes formentligt forkerte analyser og resten specifikke grunde. Konklusionen er, at Kongeriget Nederlandene erkender, at det har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivets artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk. 1.
Forslag til afgørelse
7.
Sammenfattende foreslår jeg, at Domstolen træffer følgende afgørelse:
1)
Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, og artikel 6, stk.1, i Rådets direktiv 76/160/EØF af 8. december 1975 om kvaliteten af badevand.
2)
Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.
( 1 ) – Originalsprog: engelsk.
( 2 ) – EFT 1976 L 31, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy