Generaladvokatens forslag til afgørelse
1. Kommissionen har nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktaten, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover .
2. Direktivets artikel 12 bestemmer følgende:
»Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv inden den 1. januar 1999. De underretter straks Kommissionen herom.
[...]«
3. Kommissionen henvendte sig ved skrivelse af 12. marts 1999 til den nederlandske regering, da den indtil da ikke havde modtaget meddelelse om, at der havde fundet en gennemførelse af direktivet sted. Kommissionen gav den nederlandske regering lejlighed til at fremsætte sine bemærkninger til traktatbruddet inden for en frist på to måneder.
4. Ved skrivelse af 21. maj 1999 svarede den nederlandske regering, at foranstaltninger til gennemførelse af direktivet i national ret var under forberedelse. Der var imidlertid stadig vanskeligheder, da Torremolinos-protokollen , som direktivet henviser til, til dato ikke forelå på nederlandsk.
5. Den 10. august 1999 fremsendte Kommissionen en begrundet udtalelse til den nederlandske regering, hvori den fastslog, at direktiv 97/70 ikke var blevet gennemført i nederlandsk ret inden for fristen. Den gav Kongeriget Nederlandene en frist på to måneder til at afhjælpe traktatbruddet.
6. Efter at den nederlandske regering ved skrivelse af 6. oktober 1999 meddelte, at foranstaltningerne til gennemførelse af direktivet stadig var under forberedelse, anlagde Kommissionen sag den 3. oktober 2000. Den beskyldte Kongeriget Nederlandene for at have tilsidesat artikel 249 EF og artikel 10 EF, idet Kongeriget Nederlandene ikke inden den 1. januar 1999 havde gennemført de i henhold til direktiv 97/70 nødvendige foranstaltninger i national ret.
7. Den nederlandske regering har ikke bestridt beskyldningen. Som forklaring på forsinkelsen har regeringen for det første gjort gældende, at direktivet henviser til Torremolinos-protokollen, uden at denne protokol imidlertid har været offentliggjort i De Europæiske Fællesskabers Tidende på alle fællesskabssprog. Desuden fandt de nationale bestemmelser, der skulle ændres med henblik på gennemførelsen af direktivet, også anvendelse på De Nederlandske Antiller og Aruba. Derfor skulle et samtykke fra disse områders regeringer først indhentes. I mellemtiden var udkastet til den nye affattelse af bekendtgørelsen om fiskerfartøjer blevet forelagt ministerrådet. Man regnede med, at bekendtgørelsen ville blive vedtaget i oktober 2001.
8. Ifølge fast retspraksis har en eventuel afhjælpning af et traktatbrud efter udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist ingen indflydelse på, om søgsmålet er begrundet . Selv når passende retsforskrifter i mellemtiden er blevet udstedt, er dette ikke til hinder for, at et traktatbrud fastslås. Da den nederlandske regering ikke har bestridt Kommissionens beskyldning, skal Kommissionens påstand herom tages til følge.
9. Kommissionen har desuden nedlagt påstand om, at Kongeriget Nederlandene tilpligtes at betale sagens omkostninger. I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom.
Forslag til afgørelse
10. På baggrund af ovenstående betragtninger foreslår jeg Domstolen følgende afgørelse:
»1) Kongeriget Nederlandene har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til traktaten og Rådets direktiv 97/70/EF af 11. december 1997 om etablering af harmoniserede sikkerhedsforskrifter for fiskeskibe med en længde på 24 meter og derover, idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre direktivet.
2) Kongeriget Nederlandene betaler sagens omkostninger.«
Full & Egal Universal Law Academy