Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
1. Socialpolitik - tilnærmelse af lovgivningerne - overførsel af virksomheder - varetagelse af arbejdstagernes rettigheder - direktiv 77/187 - undtagelser - supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger - ydelser ved alderdom - begreb - førtidig udbetaling af pension samt af ydelser, der har til formål at forbedre forholdene ved en sådan førtidig pensionering - ikke omfattet
(Rådets direktiv 77/187, art. 3, stk. 1, 2 og 3)
2. Socialpolitik - tilnærmelse af lovgivningerne - overførsel af virksomheder - varetagelse af arbejdstagernes rettigheder - direktiv 77/187 - overførsel af de forpligtelser, der påhviler overdrageren i forbindelse med afskedigelse af en arbejdstager - betingelser og grænser - forpligtelser, der udspringer af offentlige myndigheders retsakter eller gennemføres ved sådanne akter - uden betydning
(Rådets direktiv 77/187, art. 3)
Sammendrag
1. Førtidig udbetaling af pension samt af ydelser, der har til formål at forbedre forholdene ved en sådan førtidig pensionering, og som udbetales i forbindelse med afskedigelse af arbejdstagere, der har nået en bestemt alder, udgør ikke ydelser i forbindelse med alderdom og invaliditet eller til efterladte i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i direktiv 77/187 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter.
Henset til, at det almindelige formål, der forfølges med direktiv 77/187, er at varetage arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, idet det i artikel 3, stk. 1 og 2, bestemmer, at overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt, et arbejdsforhold eller en kollektiv overenskomst overføres til erhververen, skal den undtagelse til denne regel, der er fastsat i samme artikels stk. 3, fortolkes strengt. Denne undtagelse kan således kun finde anvendelse på de ydelser, der er udtømmende angivet dér, og disse ydelser skal forstås snævert.
( jf. præmis 29 og 30, 32 samt domskonkl. 1 )
2. Artikel 3 i direktiv 77/187 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter skal fortolkes således, at overdragerens forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt, et arbejdsforhold eller en kollektiv overenskomst over for en arbejdstager, der afskediges, overgår til erhververen på de betingelser og inden for de grænser, der gælder efter nævnte artikel, uanset om disse forpligtelser udspringer af offentlige myndigheders retsakter eller gennemføres ved sådanne akter og uanset de praktiske forholdsregler, der måtte være fastsat med henblik på denne gennemførelse.
( jf. præmis 40 og domskonkl. 2 )
Parter
I sag C-164/00,
angående en anmodning, som High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division (Det Forenede Kongerige) i medfør af artikel 234 EF har indgivet til Domstolen for i den for nævnte ret verserende sag,
Katia Beckmann
mod
Dynamco Whicheloe Macfarlane Ltd,
at opnå en præjudiciel afgørelse vedrørende fortolkningen af artikel 3 i Rådets direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26),
har
DOMSTOLEN
sammensat af præsidenten, G.C. Rodríguez Iglesias, afdelingsformændene N. Colneric og S. von Bahr samt dommerne C. Gulmann, D.A.O. Edward, A. La Pergola, J.-P. Puissochet (refererende dommer), M. Wathelet, R. Schintgen, J.N. Cunha Rodrigues og C.W.A. Timmermans,
generaladvokat: S. Alber
justitssekretær: fuldmægtig L. Hewlett,
efter at der er indgivet skriftlige indlæg af:
- Katia Beckmann ved G. Millar, QC, og barrister M. Ford for solicitors Thompsons
- Dynamco Whicheloe Macfarlane Ltd ved A. Clarke, QC, og barrister P. Trepte for solicitors N. Speed og M. Hunt
- Det Forenede Kongeriges regering ved J.E. Collins, som befuldmægtiget, bistået af barrister S. Moore
- Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved J. Sack og C. O'Reilly, som befuldmægtigede,
på grundlag af retsmøderapporten,
efter at der i retsmødet den 13. november 2001 er afgivet mundtlige indlæg af Katia Beckmann, af Dynamco Whicheloe Macfarlane Ltd, af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 13. december 2001,
afsagt følgende
Dom
Dommens præmisser
1 Ved kendelse af 1. marts 2000, indgået til Domstolen den 5. maj 2000, har High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division, i medfør af artikel 234 EF forelagt to præjudicielle spørgsmål vedrørende fortolkningen af artikel 3 i Rådets direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter (EFT L 61, s. 26, herefter »direktivet«).
2 Disse spørgsmål er blevet rejst under en retssag, der føres mellem Katia Beckmann og hendes tidligere arbejdsgiver, Dynamco Whicheloe Macfarlane Ltd (herefter »DWM«), vedrørende en førtidspension og andre ydelser, som Katia Beckmann mener at være berettiget til, efter at DWM afskedigede hende på grund af personaleindskrænkning. Virksomheden afviser at udbetale de nævnte ydelser til hende. Katia Beckmann er af den opfattelse, at hun har ret til disse ydelser i sin egenskab af tidligere ansat i National Health Service (herefter »NHS«), hvis virksomhed eller bedrift i direktivets forstand er blevet overført til DWM.
Direktivet
3 Det fremgår af direktivets artikel 1, stk. 1, at det finder anvendelse på »overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter til en anden indehaver som følge af overdragelse eller fusion«.
4 Direktivets artikel 2 bestemmer, hvad der i direktivet skal forstås ved:
»[...]
a) overdrager: enhver fysisk eller juridisk person, der som følge af en overførsel som omhandlet i artikel 1, stk. 1, ophører med at være indehaver af virksomheden, bedriften eller en del af bedriften
b) erhverver: enhver fysisk eller juridisk person, der som følge af en overførsel som omhandlet i artikel 1, stk. 1, bliver indehaver af virksomheden, bedriften eller en del af bedriften
[...]«
5 Direktivets artikel 3 har følgende ordlyd:
»1. Overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold, som bestod på tidspunktet for overførselen i henhold til artikel 1, stk. 1, overgår som følge af denne overførsel til erhververen.
Medlemsstaterne kan bestemme, at overdrageren også efter overførselen i henhold til artikel 1, stk. 1, og sammen med erhververen er ansvarlig for de forpligtelser, som følger af en arbejdskontrakt eller et arbejdsforhold.
2. Efter overførsel i henhold til artikel 1, stk. 1, skal erhververen opretholde samme løn- og arbejdsvilkår, som gjaldt for overdrageren ifølge en kollektiv overenskomst, indtil den kollektive overenskomst opsiges eller udløber, eller en anden kollektiv overenskomst træder i kraft eller får virkning.
Medlemsstaterne kan begrænse den periode, hvori løn- og arbejdsvilkårene skal opretholdes, såfremt denne periode er på mindst ét år.
3. Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på arbejdstagerens ret til ydelser i forbindelse med alderdom og invaliditet eller til efterladte i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger, der findes ud over medlemsstaternes lovbestemte sociale sikringsordninger.
Medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at beskytte arbejdstagernes interesser og de personers interesser, som allerede har forladt overdragerens bedrift på tidspunktet for overførselen i henhold til artikel 1, stk. 1, for så vidt angår helt eller delvis erhvervet ret til ydelser i forbindelse med alderdom, herunder ydelser til efterladte, i henhold til de i første afsnit omhandlede supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger.«
National ret
Transfer of Undertakings (Protection of Employment) Regulations 1981
6 Direktivet er blevet gennemført i national ret ved Transfer of Undertakings (Protection of Employment) Regulations 1981 (herefter »TUPE«). De for tvisten i hovedsagen relevante afsnit af TUPE, der gennemfører direktivets artikel 3, bestemmer:
»5. Virkningen af en relevant overførsel på ansættelseskontrakter [...]
1. [...] en relevant overførsel bevirker ikke, at en ansættelseskontrakt for en person, som af overdrageren er ansat i den overførte virksomhed eller den overførte del af virksomheden, bortfalder, idet enhver sådan kontrakt, som ellers ville være blevet bragt til ophør på grund af overførselen, har virkning efter overførselen, som om den oprindeligt var indgået mellem den således ansatte person og erhververen.
2. Med forbehold af stk. 1 ovenfor [...] gælder følgende, når en relevant overførsel er fuldt gennemført:
- alle overdragerens rettigheder, beføjelser, forpligtelser og hæftelser i henhold til eller i forbindelse med en sådan kontrakt overgår i kraft af denne Regulation til erhververen
- eventuelle foranstaltninger vedrørende denne kontrakt eller en person ansat i den pågældende virksomhed eller i en del af denne, som - inden overførselen er fuldt gennemført - træffes af eller i forhold til overdrageren, anses for at være truffet af eller i forhold til erhververen [...]
6. Virkningen af en relevant overførsel på kollektive overenskomster
Er der på tidspunktet for en relevant overførsel indgået en kollektiv overenskomst af eller på vegne af overdrageren med en af overdrageren anerkendt fagforening vedrørende ansatte, hvis ansættelseskontrakter opretholdes efter Regulation 5(1) ovenfor,
a) [...] tillægges denne overenskomst - efter overførselen og i forbindelse med dens anvendelse på arbejdstageren - samme virkninger, som om den var indgået af eller på vegne af erhververen med den pågældende fagforening, og eventuelle foranstaltninger i henhold til eller i forbindelse med denne overenskomst, som - i forbindelse med førnævnte anvendelse - træffes af eller i forhold til overdrageren før overførselen, anses efter overførselen for at være truffet af eller i forhold til erhververen [...]
7. Udelukkelse af erhvervstilknyttede pensionsordninger
1. Regulation 5 og 6 ovenfor finder ikke anvendelse på
a) bestemmelser i en arbejdskontrakt eller en kollektiv overenskomst, som vedrører en erhvervstilknyttet pensionsordning i henhold til Social Security Pensions Act 1975 eller i Social Security Pensions (Northern Ireland) Order 1975
b) rettigheder, beføjelser, forpligtelser og hæftelser, som består i henhold til eller i forbindelse med en sådan kontrakt eller i kraft af en sådan overenskomst, og som vedrører en sådan ordning, eller som på anden måde følger af den pågældende persons ansættelse og vedrører en sådan ordning.
2. Ved anvendelsen af stk. 1 ovenfor anses eventuelle bestemmelser i en erhvervstilknyttet pensionsordning, som ikke vedrører ydelser i forbindelse med alderdom og invaliditet eller til efterladte, ikke for at være en del af ordningen.«
7 Den forelæggende ret har understreget, at NHS' pensionsordning er en erhvervstilknyttet pensionsordning, som omhandlet i TUPE's Regulation 7(1).
General Whitley Council's ansættelsesvilkår
8 Whitley Councils-systemet er et system, hvorefter ansættelsesvilkårene inden for den offentlige sektor fastsættes i forbindelse med overenskomstforhandlinger mellem arbejdsgivere og arbejdstagere.
9 Section 45 i General Whitley Council Conditions of Service (herefter »GWC's ansættelsesvilkår«) gengiver de bestemmelser i overenskomsten, der omhandler udbetaling af fratrædelsesgodtgørelse til ansatte i de forskellige grene af NHS, når de afskediges som følge af en personaleindskrænkning. Fratrædelsesgodtgørelsen udbetales i givet fald af arbejdsgiveren.
10 Section 46 i GWC's ansættelsesvilkår gengiver bestemmelserne i »collective agreement on Premature Payment of Superannuation and Compensation Benefits« (en kollektiv overenskomst om udbetaling før tiden af pensionsydelser og af kompensationsydelser), der blev indgået mellem de forskellige arbejdsgivere i NHS og de anerkendte fagforeninger. For arbejdstagere over 50 år, der ikke har nået pensionsalderen, og som i mindst 5 år har være tilknyttet »NHS Superannuation Scheme« (NHS' pensionsordning), er der efter bestemmelsen mulighed for førtidspensionering med øjeblikkelig udbetaling af pension og kompensationsydelser i tre tilfælde, nemlig ved afskedigelse på grund af personaleindskrænkning, pensionering af hensyn til effektivisering af tjenesten eller førtidspensionering på grund af organisatoriske ændringer. De berørte arbejdstagere har endvidere efter bestemmelsen ret til en forhøjelse af de optjeningsår, der lægges til grund for beregningen af pensionen.
11 De for tvisten i hovedsagen relevante gennemførelsesbestemmelser i section 46 i GWC's ansættelsesvilkår har baggrund i NHS Pension Scheme Regulations 1995 og NHS (Compensation for Premature Retirement) Regulations 1981. De har følgende indhold:
- udbetaling af en førtidspension (»early retirement pension«), der er baseret på det faktiske antal tjenesteår, og som udbetales fra det tidspunkt, hvor den pågældende afskediges af økonomiske årsager, og indtil han eller hun opnår den almindelige pensionsalder
- førtidig udbetaling af et engangsbeløb ved pensionering (lump sum on retirement), der normalt kommer til udbetaling, når den pågældende går på pension, og hvis beløb svarer til tre gange den årlige førtidspension
- en kompensation bestående af en årlig ydelse (annual allowance), der har til formål at forøge førtidspensionen, og
- et engangsbeløb i kompensation (»lump sum compensation«) på tre gange den årlige ydelse.
12 Disse ydelser betales af vedkommende ministerium, for de to første ydelsers vedkommende på grundlag af NHS' pensionsordning. Ministeriets udgifter hertil refunderes dog af NHS.
13 Når ydelserne når op på et vist niveau, nedsættes eller bortfalder den fratrædelsesgodtgørelse som følge af personaleindskrænkning, der er omhandlet i section 45 i GWC's ansættelsesvilkår.
De faktiske omstændigheder i hovedsagen og de præjudicielle spørgsmål
14 Katia Beckmann har arbejdet inden for NHS for North West Regional Health Authority (herefter »NWRHA«) i overensstemmelse med GWC's ansættelsesvilkår. Hun betalte bidrag til NHS's pensionsordning. Den enhed, hun arbejdede i, var den 1. juni 1995 genstand for en »overførsel« som omhandlet i direktivets artikel 1, stk. 1, og i TUPE. Katia Beckmann fortsatte med at arbejde for DWM, indtil hun blev afskediget på grund af personaleindskrænkning den 6. maj 1997.
15 I forbindelse med hendes afskedigelse udbetalte DWM fratrædelsesgodtgørelse, der var beregnet i henhold til section 45 i GWC's ansættelsesvilkår, uden nogen form for nedsættelse svarende til de ydelser, der er omhandlet i section 46 i samme vilkår. På trods af, at Katia Beckmann opfyldte de betingelser, der er fastsat i section 46, idet hun var fyldt 50 år og havde været tilknyttet NHS's pensionsordning i mindst 5 år, modtog hun ingen af de i bestemmelsen omhandlede ydelser.
16 Katia Beckmann indbragte spørgsmålet for domstolene med henblik på at få dom for, at DWM var forpligtiget til at betale nævnte ydelser.
17 Det er under disse omstændigheder, at High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division, har forelagt følgende to præjudicielle spørgsmål for Domstolen:
»1) Er arbejdstagerens ret til førtidig udbetaling af pension og engangsbeløbet ved pensionering og/eller til den årlige ydelse og engangsbeløbet i kompensation en ret til ydelser i forbindelse med alderdom og invaliditet eller til efterladte som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i Rådets direktiv 77/187/EØF?
2) Hvis det første spørgsmål besvares benægtende, består der i henhold til arbejdskontrakten, arbejdsforholdet eller den kollektive overenskomst som omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 1 og/eller stk. 2, en forpligtelse for overdrageren, der som følge af overførselen af virksomheden overgår til erhververen og forpligter denne til at betale ydelserne til arbejdstageren ved afskedigelse?«
Første spørgsmål
18 Katia Beckmann og Det Forenede Kongeriges regering er af den opfattelse, at de ydelser, der er omhandlet i section 46 i GWC's ansættelsesvilkår, ikke er omfattet af anvendelsesområdet for den undtagelse, der er fastsat i direktivets artikel 3, stk. 3, og at de følgelig udgør en del af de rettigheder, der overføres til fordel for arbejdstageren. De er ikke underlagt alderdom som forsikringsbegivenhed, selv om de kun kan udbetales, når arbejdstageren har en vis alder. De udbetales i medfør af et særligt regelsæt, der finder anvendelse i en afskedigelsessituation, når bestemte omstændigheder foreligger.
19 Ved afgørelsen af spørgsmålet om, hvorvidt ydelserne er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 3, stk. 3 - der henset til det almindelige formål med direktivet skal anvendes restriktivt - skal der udelukkende lægges vægt på ydelsernes formål. Det Forenede Kongeriges regering har anført, at der er støtte for dette synspunkt i Domstolens dom i Roberts-sagen af 26. februar 1986 (sag 151/84, Sml. s. 703), hvori det blev fastslået, at betingelserne for tildeling af førtidspension inden for rammerne af kollektive afskedigelser af økonomiske årsager, ikke kan sidestilles med betingelserne for tildeling af normal alderspension. Katia Beckmann har anført, at Domstolen i dom af 17. maj 1990 i Barber-sagen (sag C-264/88, Sml. I, s. 1889) fastslog, at der ved kvalifikationen af en ydelse som løn til arbejdstageren i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i EF-traktatens artikel 119 (EF-traktatens artikel 117-120 er blevet erstattet af artikel 136 EF-143 EF), ikke skal sondres mellem arbejdsophørspension, der blev udbetalt i forbindelse med afskedigelse, og andre ydelser, der udbetales under samme omstændigheder.
20 Katia Beckmann har tilføjet, at det, at betragte tildeling af en førtidspension i anledning af afskedigelse som en alderspension, er ensbetydende med, at der sker forskelsbehandling mellem arbejdstagere, der afskediges efter en virksomhedsoverførsel. Nogle af arbejdstagerne kan stadig påberåbe sig ret til ydelser i forbindelse med afskedigelsen, der udspringer af deres tidligere arbejdsgivers forpligtelser, mens andre ikke længere kan påberåbe sig ret til den førtidspension, som deres tidligere arbejdsgiver ikke desto mindre ville være forpligtet til at tildele dem under samme omstændigheder. Katia Beckmann har endvidere anført, at der hverken skal lægges vægt på den tilsyneladende karakter af det regelsæt, der finder anvendelse i forbindelse med en afskedigelse - der kan kvalificeres som førtidspension eller få en anden betegnelse, idet det haves for øje, at arbejdstagerne ikke individuelt har noget reelt valg mellem de forskellige muligheder - eller på den enhed, der har fået til opgave at udbetale ydelserne til de pågældende. Det afgørende i den foreliggende sag er, at ydelserne i sidste ende skulle finansieres af arbejdsgiveren, dvs. NHS, hvis Katia Beckmann var fortsat med at arbejde dér, indtil hun blev afskediget, og ikke af pensionsordningen som sådan.
21 DWM har derimod gjort gældende, at de omtvistede ydelser i hovedsagen er ydelser i forbindelse med alderdom, der er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 3, stk. 3. Den førtidige udbetaling af ydelser, der i sagens natur er ydelser i forbindelse med alderdom, ændrer ikke ved deres karakter. DWM har i denne forbindelse gjort gældende, at det er klart, at NHS' pensionsordning er en supplerende erhvervstilknyttet pensionsordning, der er omfattet af denne bestemmelse. De omtvistede ydelser i hovedsagen beregnes præcis på samme måde som de normale ydelser i forbindelse med alderdom, der udredes af NHS, idet der anvendes et særligt system med henblik på at kompensere for det mindre antal år, som de berørte har været tilknyttet pensionsordningen. DWM har tilføjet, at de ydelser, der er omhandlet i section 46 i GWC's ansættelsesvilkår, ikke udbetales som kompensation for tabet af en stilling eller et arbejde, hvilket derimod er tilfældet for så vidt angår den fratrædelsesgodtgørelse, der er omhandlet i section 45, og som Katia Beckmann i øvrigt har fået udbetalt.
22 Kommissionen er af den opfattelse, at det bør undersøges, om de grundlæggende elementer og de øvrige kendetegn ved de ydelser, der er omhandlet i hovedsagen, gør det muligt at sætte dem i forbindelse med de ydelser, som det ikke er obligatorisk at opretholde for arbejdstageren i tilfælde af en virksomhedsoverførsel henset til bestemmelserne i direktivets artikel 3, stk. 3. Det afgørende kriterium i denne forbindelse er arten af den forsikringsordning, som ydelserne i givet fald er knyttet til.
23 Kommissionen har anført, at undtagelsen i direktivets artikel 3, stk. 3, er knyttet til den nærmere karakter af de supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger, som den omhandler, hvilket kan udledes af forarbejderne til direktivet. Opbygningen og mangfoldigheden af disse ordninger er af en sådan karakter, at det ville have været umuligt generelt at pålægge erhververen at påtage sig de forpligtelser, der følger af ordninger, der har deres egen ligevægt, og som erhververen ofte ikke deltager i.
24 Kommissionen har foreslået, at der foretages en gennemgang af følgende kriterier for at tage stilling til, om de i hovedsagen omhandlede ydelser er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 3, stk. 3: Måden ydelserne finansieres på, arten af og formålet med ydelserne, betingelserne for tildeling af ydelserne samt måden de beregnes på.
25 Med hensyn til den førtidspension og det engangsbeløb ved pensionering, der er omhandlet i hovedsagen, udleder Kommissionen ud fra den forelæggende rets oplysninger, at disse ydelser udbetales i henhold til en faglig forsikringsordning, som omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 3. Kommissionen har særligt henvist til, at DWM uden tvivl ikke kan deltage i NHS' pensionsordning, da betingelserne for tildelingen af og formålet med disse to ydelser minder meget om dem, der gælder for de normale pensionsydelser, der udbetales efter denne ordning. Kommissionen har imidlertid anført, at NHS' arbejdsgiver skal betale et tilskud til ministeriet med henblik på at dække udgifterne til de to ydelser, men er i tvivl om, hvorledes dette bidrag finansieres. Kommissionen er ligeledes i tvivl om, hvorvidt de pårørende har krav på disse to ydelser i tilfælde af den berettigedes død, på samme måde som det er tilfældet for så vidt angår en pension. Kommissionen har ikke desto mindre konkluderet, at ydelserne formentlig er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 3, stk. 3.
26 Hvad angår den årlige ydelse og det engangsbeløb, der er omhandlet i hovedsagen, har Kommissionen anført, at det ud fra forelæggelseskendelsen ikke med sikkerhed kan afgøres, om disse ydelser udbetales efter NHS' pensionsordning, om de har til formål at sikre den berettigede en tilstrækkelig indkomst under en førtidig pensionering, eller om de har til formål at udbetale en fratrædelsesgodtgørelse. Kommissionen har bemærket, at beløbets størrelse ikke synes at være proportionalt med det antal år, hvori den pågældende har indbetalt bidrag til den nævnte ordning, og at arbejdsgiveren ligeledes skal indbetale et tilskud til finansiering af udgifterne til disse ydelser. Kommissionen er desuden i tvivl om, hvordan retstillingen er i tilfælde af den berettigedes død. Kommissionen har derfor ikke indtaget noget standpunkt til disse ydelser.
27 Indledningsvis bemærkes, at det mellem parterne i hovedsagen og Det Forenede Kongeriges regering er ubestridt, at de ansatte i NHS - på trods af dennes tilhørsforhold til den offentlige sektor - er omfattet af den nationale lovgivning på det arbejdsretlige område (jf. i denne forbindelse dom af 14.9.2000, sag C-343/98, Collino og Chiappero, Sml. I, s. 6659, præmis 41).
28 Bestemmelser som dem, der findes i section 46 i GWC's ansættelsesvilkår, giver bl.a. i tilfælde af en bestemt form for afskedigelse en mulighed for at oppebære førtidspension samt ydelser, der har til formål at forbedre denne ydelse.
29 Henset til, at det almindelige formål, der forfølges med direktivet, er at varetage arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, idet det i direktivets artikel 3, stk. 1 og 2, bestemmes, at overdragerens rettigheder og forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt, et arbejdsforhold eller en kollektiv overenskomst overføres til erhververen, skal den undtagelse, der er fastsat i bestemmelsens stk. 3, fortolkes strengt.
30 Denne undtagelse kan således kun finde anvendelse på de ydelser, der er udtømmende angivet dér, og disse ydelser skal forstås snævert.
31 På denne baggrund er det kun ydelser, der udbetales med virkning fra det tidspunkt, hvor arbejdstageren på normal vis afslutter sit arbejdsliv, således som det er tilfældet for så vidt angår den i sagen omhandlede generelle pensionsordning, der kan kvalificeres som ydelser ved alderdom, og ikke ydelser, der udbetales under omstændigheder som dem, der foreligger i hovedsagen, dvs. i tilfælde af afskedigelse på grund af personaleindskrænkning, selv om der for så vidt angår beregningen af disse henvises til metoden for beregning af de normale pensionsydelser.
32 Det første spørgsmål skal herefter besvares med, at førtidig udbetaling af pension samt af ydelser, der har til formål at forbedre forholdene ved en sådan førtidig pensionering, og som udbetales i forbindelse med afskedigelse af arbejdstagere, der har nået en bestemt alder, såsom dem, der er omtvistet i hovedsagen, ikke udgør ydelser i forbindelse med alderdom og invaliditet eller til efterladte i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger som omhandlet i direktivets artikel 3, stk. 3.
Andet spørgsmål
33 Såfremt ydelser, som de i hovedsagen omhandlede ikke er omfattet af undtagelsesbestemmelsen i direktivets artikel 3, stk. 3, ønsker den forelæggende ret med sit andet spørgsmål nærmere bestemt oplyst, om overdragerens forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt, et arbejdsforhold eller en kollektiv overenskomst over for en arbejdstager, der afskediges, overgår til erhververen på de betingelser og inden for de grænser, der gælder efter direktivets artikel 3, selv om disse forpligtelser udspringer af offentlige myndigheders retsakter eller gennemføres ved sådanne akter efter praktiske retningslinjer som dem, der gælder for de ydelser, der er omtvistet i hovedsagen.
34 Katia Beckmann, hvis argumentation støttes af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen, har anført, at retten til de i hovedsagen omhandlede ydelser udspringer af hendes arbejdskontrakt eller af hendes arbejdsforhold til NHS, og at det udtrykkeligt var anført i hendes kontrakt, at hun kunne påberåbe sig section 46 i GWC's ansættelsesvilkår. Da denne section desuden er et resultat af en kollektiv overenskomst, er den forpligtelse, der svarer til denne ret, ikke blot blevet overført til erhververen i henhold til direktivets artikel 3, stk. 1, men også i henhold til direktivets artikel 3, stk. 2. Den omstændighed, at denne ret er blevet sikret ved forskellige retsakter udstedt af de offentlige myndigheder som følge af NWRHA's tilhørsforhold til den offentlige sektor, har ingen betydning for sagen. Det har heller ingen betydning, at ydelserne udbetales af vedkommende ministerium, som efterfølgende får udgiften hertil refunderet af NWRHA, idet der kun er tale om en formalitet i forbindelse med udbetalingen.
35 DWM har derimod gjort gældende, at den omstændighed, at retten til de i hovedsagen omhandlede ydelser er blevet tilsikret ved retsakter fra de offentlige myndigheders side, og at udbetalingen heraf sker ved ministeriets foranstaltning, udelukker, at direktivets artikel 3, stk. 1 og 2, finder anvendelse, idet disse stykker kun omhandler de rettigheder, som arbejdstagerne har over for arbejdsgiveren selv i kraft af arbejdskontrakten, arbejdsforholdet eller den kollektive overenskomst. I hovedsagen er ordningen imidlertid den, at den overdragende arbejdsgiver, dvs. NWRHA, har haft forpligtelser over for ministeriet og ikke over for arbejdstagerne. DWM har desuden ikke selv nogen forpligtelse over for ministeriet.
36 I denne forbindelse bemærkes, at det fremgår af direktivets artikel 3, stk. 1 og 2, at erhververen er bundet af de rettigheder og forpligtelser i henhold til den arbejdskontrakt eller det arbejdsforhold, som bestod mellem arbejdstageren og overdrageren på tidspunktet for virksomhedens overførsel, samt af de arbejdsvilkår, som gjaldt for overdrageren ifølge en kollektiv overenskomst, indtil den kollektive overenskomst opsiges eller udløber, eller en anden kollektiv overenskomst træder i kraft eller får virkning, forudsat at medlemsstaten ikke har begrænset den periode, hvori arbejdsvilkårene skal opretholdes i medfør af direktivets artikel 3, stk. 2, andet afsnit.
37 Ud over de undtagelser, der er fastsat i direktivets artikel 3, stk. 3, for så vidt angår de ydelser i forbindelse med alderdom og invaliditet eller til efterladte, der er omhandlet deri, findes der i direktivet ingen undtagelse fra direktivets regler, og ud fra den omstændighed, at der findes en sådan speciel regel, må det sluttes, at artikel 3, stk. 1, og 2, omfatter alle de rettigheder for arbejdstagerne, der er nævnt deri, og som ikke er omfattet af disse undtagelser (jf. i denne retning dom af 7.2.1985, sag 135/83, Abels, Sml. s. 469, præmis 37).
38 Hverken den omstændighed, at de rettigheder og forpligtelser, der følger af arbejdskontrakten, arbejdsforholdet, eller den kollektive overenskomst, og som overdrageren er bundet af på de betingelser, der er nævnt i denne doms præmis 37, udspringer af offentlige myndigheders retsakter eller gennemføres ved sådanne retsakter, eller de praktiske retningslinjer, der er fastsat med henblik på denne gennemførelse, kan følgelig bevirke, at disse rettigheder eller forpligtelser ikke overføres til erhververen.
39 I hovedsagen tilkommer det i givet fald den forelæggende ret at efterprøve, om Katia Beckmanns krav på de pågældende ydelser følger af hendes arbejdskontrakt eller hendes arbejdsforhold med den overdragende arbejdsgiver, og som gjaldt for denne på tidspunktet for overførselen, eller på en kollektiv overenskomst, som overdrageren var bundet af, og som ligeledes binder erhververen på de betingelser, der fremgår af direktivets artikel 3, stk. 2, med henblik på at afgøre spørgsmålet om, hvorvidt Katia Beckmann kan forlange, at DWM som overdrager udbetaler disse ydelser.
40 Det andet spørgsmål skal følgelig besvares med, at direktivets artikel 3 skal fortolkes således, at overdragerens forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt, et arbejdsforhold eller en kollektiv overenskomst over for en arbejdstager, der afskediges, overgår til erhververen på de betingelser og inden for de grænser, der gælder efter nævnte artikel, uanset om disse forpligtelser udspringer af offentlige myndigheders retsakter eller gennemføres ved sådanne akter og uanset de praktiske forholdsregler, der måtte være fastsat med henblik på denne gennemførelse.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
41 De udgifter, der er afholdt af Det Forenede Kongeriges regering og af Kommissionen, som har afgivet indlæg for Domstolen, kan ikke erstattes. Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør et led i den sag, der verserer for den nationale ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger.
Afgørelse
På grundlag af disse præmisser
kender
DOMSTOLEN
vedrørende de spørgsmål, der er forelagt af High Court of Justice (England & Wales), Queen's Bench Division, ved kendelse af 1. marts 2000, for ret:
1) Førtidig udbetaling af pension samt af ydelser, der har til formål at forbedre forholdene ved en sådan førtidig pensionering, og som udbetales i forbindelse med afskedigelse af arbejdstagere, der har nået en bestemt alder, såsom dem, der er omtvistet i hovedsagen, udgør ikke ydelser i forbindelse med alderdom og invaliditet eller til efterladte i henhold til supplerende faglige eller tværfaglige forsikringsordninger som omhandlet i artikel 3, stk. 3, i Rådets direktiv 77/187/EØF af 14. februar 1977 om tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varetagelse af arbejdstagernes rettigheder i forbindelse med overførsel af virksomheder, bedrifter eller dele af bedrifter.
2) Artikel 3 i direktiv 77/187 skal fortolkes således, at overdragerens forpligtelser i henhold til en arbejdskontrakt, et arbejdsforhold eller en kollektiv overenskomst over for en arbejdstager, der afskediges, overgår til erhververen på de betingelser og inden for de grænser, der gælder efter nævnte artikel, uanset om disse forpligtelser udspringer af offentlige myndigheders retsakter eller gennemføres ved sådanne akter og uanset de praktiske forholdsregler, der måtte være fastsat med henblik på denne gennemførelse.
Full & Egal Universal Law Academy