Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
1. Institutionernes retsakter direktiver medlemsstaternes gennemførelse en rent administrativ praksis utilstrækkelig
(Art. 249, stk. 3, EF)
2. Traktatbrudssøgsmål Domstolens prøvelse af søgsmålsgrundlaget relevante forhold forholdene ved udløbet af den i den begrundede udtalelse fastsatte frist
(Art. 226 EF)
Parter
I sag C-394/00,
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved G. zur Hausen, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,
sagsøger,
mod
Irland ved D. O'Hagan, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,
sagsøgt,
angående en påstand om, at det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtigelser i henhold til Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (EFT 1997 L 10, s. 13), idet Irland ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, og under alle omstændigheder, idet det ikke har givet Kommissionen meddelelse om nævnte bestemmelser,
har
DOMSTOLEN (Anden Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, N. Colneric, og dommerne R. Schintgen (refererende dommer) og V. Skouris,
generaladvokat: D. Ruiz-Jarabo Colomer
justitssekretær: R. Grass,
på grundlag af den refererende dommers rapport,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 11. oktober 2001,
afsagt følgende
Dom
Dommens præmisser
1 Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den 25. oktober 2000 har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i henhold til artikel 226 EF anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtigelser i henhold til Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer (EFT 1997 L 10, s. 13), idet Irland ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, og under alle omstændigheder, idet det ikke har givet Kommissionen meddelelse om nævnte bestemmelser.
2 I henhold til artikel 24, stk. 1, første afsnit, i direktiv 96/82 skulle medlemsstaterne sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest 24 måneder efter dets ikrafttræden og straks underrette Kommissionen herom.
3 Direktiv 96/82 trådte i henhold til sin artikel 25 i kraft på tyvendedagen efter offentliggørelsen i De Europæiske Fællesskabers Tidende. Da offentliggørelsen fandt sted den 14. januar 1997, trådte direktivet i kraft den 3. februar 1997, og fristen, der var fastsat i artikel 24. stk. 1, første afsnit, udløb den 3. februar 1999.
4 Da Kommissionen ved udløbet af sidstnævnte frist ikke var blevet underrettet om bestemmelser, som Irland havde truffet for at efterkomme direktiv 96/82, og da Kommissionen heller ikke var i besiddelse af andre oplysninger, der gav den grundlag for at fastslå, at medlemsstaten havde vedtaget de nødvendige bestemmelser, konstaterede den, at Irland havde tilsidesat sine forpligtigelser i henhold til direktivet, og opfordrede ved åbningsskrivelse af 10. maj 1999 den irske regering til at fremsætte sine bemærkninger inden for en frist på to måneder.
5 De irske myndigheder meddelte ved skrivelse af 19. oktober 1999 Kommissionen, at en bekendtgørelse med det formål at gennemføre direktiv 96/82 inden udgangen af 1999 var under udarbejdelse.
6 Kommissionen tilsendte under disse omstændigheder den 27. oktober 1999 Irland en begrundet udtalelse, hvori den opfordrede Irland til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme sine forpligtelser i henhold til direktiv 96/82 inden for en frist på to måneder fra meddelelsen af udtalelsen.
7 De irske myndigheder meddelte ved skrivelse af 6. januar 2000 Kommissionen, at et udkast til bekendtgørelse med det formål at gennemføre direktiv 96/82 ville blive tilsendt denne inden for en nær fremtid. De irske myndigheder tilsendte ved skrivelse af 14. juli 2000 Kommissionen et udkast til bekendtgørelse med titlen »European Communities (Control of Major Accident Hazards Involving Dangerous Substances) Regulations, 2000« (bekendtgørelse om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer), og anførte, at Kommissionen ville blive underrettet om bekendtgørelsens vedtagelse.
8 Da Kommissionen fandt, at den irske regering ikke havde underrettet den om de foranstaltninger, der var nødvendige for gennemførelsen af direktiv 96/82, har den anlagt denne sag.
9 Irland bestrider ikke, at de foranstaltninger, der var nødvendige for at gennemføre direktiv 96/82 i national ret, ikke var truffet inden udløbet af den fastsatte frist. Irland har imidlertid gjort gældende, at med offentliggørelsen den 28. august 2000 af loven med titlen »The Planning and Development Act, 2000« (lov om planlægning og udvikling), suppleret med en bekendtgørelse af 31. oktober 2000 fra miljøministeren, der tillige er minister for lokalstyre, og efter vedtagelsen den 21. december 2000 af en bekendtgørelse med titlen »European Communities (Control of Major Accident Hazards Involving Dangerous Substances) Regulations, 2000«, er gennemførelsen herefter afsluttet.
10 Irland har endvidere anført, at miljøministeren, der tillige er minister for lokalstyre, i juli 1999 offentliggjorde et cirkulære rettet til de kompetente myndigheder, hvori han anbefalede disse at handle, som om direktiv 96/82 allerede var gennemført.
11 Det skal i denne forbindelse bemærkes, således som det fremgår af Domstolens faste praksis, at en rent administrativ praksis, som ifølge sagens natur frit kan ændres af forvaltningen, og som ikke er bragt til offentlighedens kundskab på passende måde, ikke kan anses for en gyldig opfyldelse af forpligtelserne i henhold til traktaten (jf. bl.a. dom af 11.11.1999, sag C-315/98, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 8001, præmis 10, og af 11.10.2001, sag C-254/00, Kommissionen mod Nederlandene, Sml. I, s. 7567, præmis 7).
12 Domstolen har i øvrigt gentagne gange fastslået, at spørgsmålet om, hvorvidt der foreligger et traktatbrud, skal vurderes på baggrund af medlemsstatens forhold ved udløbet af fristen i den begrundede udtalelse, og at ændringer af forholdene i tiden derefter ikke kan tages i betragtning af Domstolen (jf. bl.a. dom af 12.12.2000, sag C-435/99, Kommissionen mod Portugal, Sml. I, s. 11179, præmis 16, og af 11.10.2001, sag C-111/00, Kommissionen mod Østrig, Sml. I, s. 7555, præmis 13).
13 I den foreliggende sag er det ubestridt, at gennemførelsen af direktiv 96/82 i irsk ret ikke var afsluttet ved udløbet af den tomånedersfrist, der var fastsat i den begrundede udtalelse, og under disse omstændigheder bør der gives Kommissionen medhold i dens påstand.
14 Det må derfor fastslås, at Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 96/82, idet Irland ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
15 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Irland tilpligtes at betale sagens omkostninger, og Irland har tabt sagen, bør det pålægges Irland at betale sagens omkostninger.
Afgørelse
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN (Anden Afdeling)
1) Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 96/82/EF af 9. december 1996 om kontrol med risikoen for større uheld med farlige stoffer, idet Irland ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet.
2) Irland betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy