Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
Medlemsstater - forpligtelser - gennemførelse af direktiver - manglende gennemførelse ubestridt
(Art. 226 EF)
Parter
I sag C-427/00,
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved R.B. Wainwright, som befuldmægtiget, og med valgt adresse i Luxembourg,
sagsøger,
mod
Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland ved G. Amodeo, som befuldmægtiget, bistået af D. Wyatt, QC, og med valgt adresse i Luxembourg,
sagsøgt,
angående en påstand om, at det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 76/160/EØF af 8. december 1975 om kvaliteten af badevand (EFT 1976 L 31, s. 1), idet det ikke har sikret, at badevandskvaliteten er bragt i overensstemmelse med de grænseværdier, der er fastsat i medfør af direktivets artikel 3,
har
DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)
sammensat af C. Gulmann som fungerende formand for Tredje Afdeling og dommerne J.-P. Puissochet og J.N. Cunha Rodrigues (refererende dommer),
generaladvokat: D. Ruíz-Jarabo Colomer
justitssekretær: R. Grass,
på grundlag af den refererende dommers rapport,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 10. juli 2001,
afsagt følgende
Dom
Dommens præmisser
1 Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den 20. november 2000 har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af artikel 226 EF anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 76/160/EØF af 8. december 1975 om kvaliteten af badevand (EFT 1976 L 31, s. 1, herefter »direktivet«), idet det ikke har sikret, at badevandskvaliteten er bragt i overensstemmelse med de grænseværdier, der er fastsat i medfør af direktivets artikel 3.
2 Direktivets artikel 1, stk. 2, litra a), bestemmer:
»I dette direktiv forstås ved :
a) badevand, rindende eller stillestående ferskvand eller havvand, der
- af de kompetente myndigheder i hver stat udtrykkeligt er godkendt til badning eller
- i hvilket badning ikke er forbudt, og som sædvanlig anvendes til dette formål af et stort antal badende.«
3 I direktivets artikel 3, stk. 1, første afsnit, hedder det: »Medlemsstaterne fastsætter for alle badeområder eller for hvert enkelt badeområde de værdier, der skal gælde for badevandet, med hensyn til de i bilaget anførte parametre.«
4 Direktivets artikel 3, stk. 2, bestemmer: »De i henhold til stk. 1 fastsatte værdier må ikke være lempeligere end de i kolonne I i bilaget anførte værdier.« I direktivets bilag er anført 19 parametre samt bindende grænseværdier for de fleste af disse parametre.
5 Det fremgår af direktivets artikel 4, stk. 1, at medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at badevandskvaliteten inden ti år efter meddelelsen af direktivet er bragt i overensstemmelse med de grænseværdier, der er fastsat i medfør af artikel 3.
6 Direktivets artikel 13, som affattet ved Rådets direktiv 91/692/EØF af 23. december 1991 om standardisering og rationalisering af rapporterne om gennemførelse af en række miljødirektiver (EFT L 377, s. 48), bestemmer, at medlemsstaterne hvert år skal sende Kommissionen en rapport om gennemførelsen af direktivet for det pågældende år. Rapporten sendes til Kommissionen før udgangen af det pågældende år.
7 Direktivet blev meddelt Det Forenede Kongerige den 10. december 1975.
8 De britiske myndigheder tilsendte Kommissionen rapporter om gennemførelsen af direktivet, bl.a. for badesæsonerne 1996 og 1997. Kommissionen konstaterede ud fra disse rapporter, at i badesæsonen 1997 opfyldte kun 88,3% af badevandet i Det Forenede Kongerige de bindende grænseværdier i kolonne I i bilaget til direktivet. Dette tal var 89,4% i badesæsonen 1996. Kommissionen henledte derfor i åbningsskrivelse af 22. januar 1999 Det Forenede Kongeriges regerings opmærksomhed på disse forhold og anmodede den om at fremsætte sine bemærkninger hertil.
9 Det Forenede Kongeriges regering svarede ved skrivelse af 30. marts 1999, idet den gjorde gældende, at den var opsat på snarest muligt at sikre overholdelsen af direktivet, og anførte, at der var ved at blive udført arbejder med henblik på at forbedre det pågældende badevand.
10 Da Kommissionen ikke var tilfreds med dette svar, fremsatte den den 28. februar 2000 en begrundet udtalelse over for Det Forenede Kongerige, hvori den fastslog, at denne medlemsstat havde tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivet, idet den ikke havde sikret, at badevandskvaliteten var bragt i overensstemmelse med de grænseværdier, der er fastsat i medfør af direktivets artikel 3, og den anmodede medlemsstaten om at træffe de foranstaltninger, der var nødvendige for at efterkomme udtalelsen inden for en frist på to måneder fra dens meddelelse.
11 De britiske myndigheder svarede ved skrivelse af 14. juni 2000, hvori de indrømmede, at de ikke havde opfyldt de krav, der var fastsat i direktivet. De anførte imidlertid, at manglerne i 1997 var usædvanlige og at i 1999 var 91,4% af badevandet i overensstemmelse med grænseværdierne. Desuden gjorde de gældende, at det efter en grundig sagkyndig undersøgelse og korrigerende foranstaltninger ville være muligt at øge graden af overensstemmelse med de bindende grænseværdier til 97% inden 2005.
12 Kommissionen fandt dog, at der fortsat forelå en tilsidesættelse af direktivets bestemmelser, og har derfor anlagt denne sag.
13 I svarskriftet har Det Forenede Kongeriges regering anført, at kvaliteten af badevandet i Det Forenede Kongerige siden 1997 er blevet væsentligt forbedret, og at der i løbet af 2000 var nået en rekordhøj grad af overensstemmelse, idet den androg 94% for de kystnære vandområder. Regeringen har imidlertid taget bekræftende til genmæle for så vidt angår de badesæsoner, der er genstand for denne traktatbrudsprocedure.
14 Det fremgår af direktivets artikel 4, stk. 1, at medlemsstaterne skal træffe alle nødvendige foranstaltninger for at sikre, at badevandskvaliteten inden ti år efter meddelelsen af direktivet er bragt i overensstemmelse med de grænseværdier, der er fastsat i medfør af artikel 3. Direktivet pålægger således medlemsstaterne at træffe foranstaltninger med henblik på at nå bestemte resultater, og bortset fra de i direktivet fastsatte undtagelser kan medlemsstaterne ikke gøre særlige omstændigheder gældende som begrundelse for ikke at overholde denne forpligtelse (jf. dom af 14.7.1993, sag C-56/90, Kommissionen mod Det Forenede Kongerige, Sml. I, s. 4109, præmis 42, 43 og 44, og af 25.5.2000, sag C-307/98, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 3933, præmis 48 og 49).
15 De britiske myndigheder har imidlertid ikke påberåbt sig nogen af disse undtagelser. Desuden fremgår det af de oplysninger, der er fremlagt for Domstolen, og som de britiske myndigheder ikke har bestridt, at kvaliteten af det britiske badevand ikke er bragt i overensstemmelse med de bindende grænseværdier, der er fastsat i medfør af direktivets artikel 3, inden for den frist, der er fastsat i den begrundede udtalelse.
16 Det må herefter fastslås, at Det Forenede Kongerige har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktivet, idet det ikke har sikret, at badevandskvaliteten er bragt i overensstemmelse med de bindende grænseværdier, der er fastsat i medfør af direktivets artikel 3.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
17 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Kommissionen har nedlagt påstand om, at Det Forenede Kongerige tilpligtes at betale sagens omkostninger og Det Forenede Kongerige har tabt sagen, bør det pålægges det at betale sagens omkostninger.
Afgørelse
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN (Tredje Afdeling)
1) Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 76/160/EØF af 8. december 1975 om kvaliteten af badevand, idet det ikke har sikret, at badevandskvaliteten er bragt i overensstemmelse med de bindende grænseværdier, der er fastsat i medfør af direktivets artikel 3.
2) Det Forenede Kongerige Storbritannien og Nordirland betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy