Generaladvokatens forslag til afgørelse
1. Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber har nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 98/76/EF af 1. oktober 1998 om ændring af direktiv 96/26/EF om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfriheden for de pågældende udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international transport , idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller idet det i hvert fald ikke har underrettet Kommissionen herom.
2. Artikel 2 i direktiv 98/76 bestemmer:
»1. Medlemsstaterne sætter de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme dette direktiv senest den 1. oktober 1999. De underretter straks Kommissionen herom.
[...]«
3. Da Kommissionen ikke havde modtaget nogen oplysninger vedrørende gennemførelsen af direktiv 98/76, indledte den en procedure i henhold til artikel 226 EF og anmodede ved åbningsskrivelse af 18. februar 2000 Kongeriget Belgien om at fremkomme med sine bemærkninger inden for en frist på to måneder.
4. Den belgiske regering svarede ved skrivelse af 21. april 2000, at gennemførelsesforanstaltningerne var under forberedelse.
5. Kommissionen fremsatte den 7. september 2000 en begrundet udtalelse over for Kongeriget Belgien, hvori den gav det en frist på to måneder til at gennemføre direktiv 98/76.
6. Ved skrivelse af 3. oktober 2000 præciserede den belgiske regering, at der ville blive udstedt bekendtgørelser med henblik på gennemførelsen af direktivet. Bekendtgørelserne påtænktes offentliggjort i Moniteur belge i begyndelsen af 2001.
7. Da Kommissionen ikke modtog yderligere oplysninger vedrørende gennemførelsen af direktiv 98/76, anlagde den sag den 12. juli 2001. Den har gjort gældende, at Kongeriget Belgien har tilsidesat artikel 249, stk. 3, EF og artikel 10 EF, idet det ikke har overholdt de forpligtelser, der påhviler det i henhold til direktiv 98/76, inden den 1. oktober 1999.
8. Kongeriget Belgien har ikke bestridt traktatbruddet.
9. Den belgiske regering har nærmere anført, at for så vidt angår adgangen til erhvervet godstransport ad landevej trådte en lov i kraft den 30. juni 1999. Loven indeholder de i direktiv 98/76 fastsatte principper. Regeringen har dog indrømmet, at gennemførelsen yderligere er betinget af, at der udstedes en kongelig anordning og en ministeriel bekendtgørelse. Den forsinkede gennemførelse skyldes de problemer, der er forbundet med regionernes og de forskellige regeringsmyndigheders deltagelse i proceduren. Regeringen har i øvrigt understreget, at de pågældende bestemmelser forventes vedtaget inden udgangen af 2001.
10. For så vidt angår bestemmelserne vedrørende adgangen til erhvervet personbefordring ad landevej er gennemførelsen betinget af, at der udstedes en kongelig anordning og en ministeriel bekendtgørelse. Også i denne sammenhæng har regeringen henvist til den endnu ikke afsluttede høring af regionerne. De relevante bestemmelser forventes offentliggjort senest i januar 2002.
Stillingtagen
11. Artikel 10, stk. 1, EF bestemmer, at medlemsstaterne træffer alle almindelige eller særlige foranstaltninger, som er egnede til at sikre opfyldelsen af de forpligtelser, som følger af retsakter foretaget af Fællesskabets institutioner. Disse retsakter omfatter også direktiver, som i henhold til artikel 249, stk. 3, EF med hensyn til det tilsigtede mål er bindende for enhver medlemsstat, som de rettes til. Dette indebærer for hver medlemsstat, som et direktiv rettes til, at den inden for den fastsatte frist i sin nationale retsorden skal træffe alle foranstaltninger, der er nødvendige for at sikre direktivet fuld virkning i overensstemmelse med dets formål .
12. Den blotte iværksættelse af proceduren til vedtagelse af en lov, der har til formål at sikre gennemførelsen af et direktiv i national ret, opfylder imidlertid ikke dette krav .
13. Ifølge fast retspraksis har det ingen betydning for sagen, at traktatbruddet eventuelt er bragt ud af verden efter udløbet af den frist, der er fastsat i den begrundede udtalelse . Selv om passende bestemmelser måtte være vedtaget i mellemtiden, er dette ikke til hinder for, at det fastslås, at der er tale om traktatbrud.
14. Endelig bør det understreges, at en medlemsstat ikke kan påberåbe sig praksis eller forhold sin interne retsorden til støtte for, at forpligtelser og frister, der er fastsat i et direktiv, ikke overholdes, og derfor heller ikke for, at et direktiv gennemføres for sent .
15. Kommissionen har endvidere nedlagt påstand om, at Kongeriget Belgien tilpligtes at betale sagens omkostninger. I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom.
Forslag til afgørelse
16. På grundlag af det ovenfor anførte foreslår jeg Domstolen
1) at fastslå, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 98/76/EF af 1. oktober 1998 om ændring af direktiv 96/26/EF om adgang til erhvervet godstransport ad landevej og erhvervet personbefordring ad landevej samt om gensidig anerkendelse af eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser, som skal lette den faktiske udøvelse af etableringsfriheden for de pågældende udøvere af transportvirksomhed inden for indenlandsk og international transport, idet det ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at efterkomme direktivet, eller idet det i hvert fald ikke har underrettet Kommissionen herom, og
2) at pålægge Kongeriget Belgien at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy