Generaladvokatens forslag til afgørelse
1 Under den traktatbrudssag, som i henhold til artikel 226 EF er anlagt ved Domstolen den 17. oktober 2001, har Kommissionen nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kongeriget Spanien har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg (1), idet det ikke har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet eller i hvert fald ikke har givet Kommissionen underretning herom. Kommissionen har endvidere nedlagt påstand om, at Kongeriget Spanien tilpligtes at betale sagens omkostninger.
2 Direktivets artikel 15, stk. 1, pålagde medlemsstaterne at vedtage de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet senest tre år efter dets ikrafttrædelse og straks at underrette Kommissionen herom.
3 Da Kommissionen ved udløbet af gennemførelsesfristen for direktivet den 4. juni 2000 ikke havde fået meddelt gennemførelsesforanstaltninger og heller ikke havde modtaget oplysninger herom, indledte den traktatbrudsproceduren. Efter at den havde givet Kongeriget Spanien lejlighed til at udtale sig og ikke havde modtaget noget svar inden for den fastsatte frist, fremsatte Kommissionen den 9. marts 2000 en begrundet udtalelse, hvori den opfordrede Kongeriget Spanien til at træffe de nødvendige foranstaltninger inden for en frist på to måneder og underrette Kommissionen herom.
4 I svarskrivelse af 25. juni 2001 anførte de spanske myndigheder, at direktivets gennemførelse i national ret fordrede en ændring af lov 7/96 af 15. januar 1996 (lov om regulering af detailhandelen).
5 Da Kommissionen ikke efterfølgende modtog lovforslag eller oplysninger om resultatet af den nationale lovgivningsprocedure, har den anlagt denne sag.
6 Kongeriget Spanien har ikke bestridt sine forpligtelser hvad angår en gennemførelse inden for de i direktiv 97/7/EF fastsatte frister, men har gjort gældende, at det har indledt den nationale procedure, som er nødvendig for at sikre en gennemførelse af direktivet. Derfor bør søgsmålet ifølge Kongeriget Spanien afvises, og Kommissionen bør betale sagens omkostninger.
7 Kongeriget Spanien har anført, at forsinkelsen er opstået som følge af, at den spanske lovgiver først indgående har drøftet, hvorvidt det var nødvendigt at iværksætte en gennemførelse som led i lov 7/96 eller ved nye bestemmelser, eller om lov 7/96 ikke allerede imødekom kravene i direktiv 97/7/EF. Efter at det var blevet vedtaget at ændre nævnte lov gik drøftelserne på, om det var påkrævet at ændre andre spanske love og om den eventuelle sammenhæng med de nye bestemmelser vedrørende elektronisk handel.
8 Efter Domstolens faste praksis er det afgørende tidspunkt for vurderingen af, om der foreligger et traktatbrud, udløbet af fristen i den begrundede udtalelse(2). Denne udløb den 9. maj 2001, uden at de af Kommissionen krævede foranstaltninger var blevet truffet. Den spanske regering meddelte tværtimod, at man arbejdede på gennemførelsesloven, og at den nationale procedure fortsatte.
9 Ligeledes efter Domstolens faste praksis kan medlemsstaterne ikke påberåbe sig bestemmelser i national ret som begrundelse for, at et direktiv ikke er gennemført rettidigt (3).
10 De fællesskabsretlige forpligtelser til at gennemføre direktivet fremgår for det første umiddelbart af direktivet og for det andet af artikel 249, stk. 3, EF og af artikel 10 EF.
11 Da Kongeriget Spanien således ikke har opfyldt sine fællesskabsretlige forpligtelser, må der gives Kommissionen medhold, og medlemsstaten må dømmes for traktatbrud og tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Forslag til afgørelse
12 Jeg foreslår derfor Domstolen at træffe følgende afgørelse:
1) Kongeriget Spanien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF af 20. maj 1997 om forbrugerbeskyttelse i forbindelse med aftaler vedrørende fjernsalg, idet det ikke inden for den fastsatte frist har vedtaget de nødvendige love og administrative bestemmelser for at efterkomme direktivet.
2) Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.
(1) - EFT L 144, s. 19.
(2) - Dom af 30.11.2000, sag C-384/99, Kommissionen mod Belgien, Sml. I, s. 10633, præmis 16.
(3) - Jf. f.eks. dom af 12.2.1998, sag C-139/97, Kommissionen mod Italien, Sml. I, s. 605, præmis 11, eller dom af 15.3.2001, sag C-147/00, Kommissionen mod Frankrig, Sml. I, s. 2387, præmis 26.
Full & Egal Universal Law Academy