Generaladvokatens forslag til afgørelse
1. I den foreliggende sag har Kommissionen i medfør af artikel 226 EF nedlagt påstand om, at det fastslås, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 98/81/EF af 26. oktober 1998 om ændring af direktiv 90/219/EØF om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer , idet det ikke har sat de fornødne love og administrative bestemmelser i kraft til gennemførelse af direktivet.
2. Artikel 1 i direktiv 98/81 indføjer væsentlige ændringer til en række bestemmelser i direktiv 90/219 , der fastsætter fælles foranstaltninger vedrørende indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer med henblik på beskyttelse af menneskers sundhed og af miljøet.
3. Artikel 2 i direktiv 98/81 pålægger medlemsstaterne at sætte de nødvendige love og administrative bestemmelser i kraft for at efterkomme direktivet senest 18 måneder efter dets ikrafttrædelse. Eftersom direktivet i medfør af artikel 3 trådte i kraft den 5. december 1998, skulle bestemmelserne til gennemførelse af direktivet have været vedtaget den 5. juni 2000.
4. Det er ubestridt, at Kongeriget Belgien ikke har truffet de fornødne foranstaltninger til gennemførelse af direktivet inden for den fastsatte frist. I sit svarskrift af 21. januar 2002 gør Kongeriget Belgien gældende, at regionerne Bruxelles og Vallonien har vedtaget bestemmelser til gennemførelse af direktivet, og at disse bestemmelser snart vil træde i kraft. Regionen Flandern er i gang med at træffe de fornødne foranstaltninger til den snarest mulige fuldstændige gennemførelse af direktivet.
5. Det følger af ovenstående, at Kommissionens søgsmål er velbegrundet.
Forslag til afgørelse
6. Jeg er følgelig af den opfattelse, at Domstolen bør
1) fastslå, at Kongeriget Belgien har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 98/81/EF af 26. oktober 1998 om ændring af direktiv 90/219/EØF om indesluttet anvendelse af genetisk modificerede mikroorganismer, idet det ikke har sat de fornødne love og administrative bestemmelser i kraft til gennemførelse af direktivet
2) tilpligte Kongeriget Belgien at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy