Sammendrag
Parter
Dommens præmisser
Afgørelse om sagsomkostninger
Afgørelse
Nøgleord
Socialpolitik - beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed - direktiv 89/391 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet - arbejdstagerrepræsentanter, der har en bestemt funktion vedrørende beskyttelsen af sikkerhed og sundhed - nationale bestemmelser om proceduren for valg eller udpegning - rækkevidde
[Rådets direktiv 89/391, art. 3, litra c)]
Sammendrag
$$Det fremgår af artikel 3, litra c), i direktiv 89/391 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet, at dette direktiv ikke indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at fastsætte en procedure for valg af arbejdstagerrepræsentanter, der har en bestemt funktion vedrørende beskyttelsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, men ligeledes giver andre muligheder for at vælge eller udpege de pågældende repræsentanter.
Såfremt en medlemsstat vælger en valgprocedure, fastsætter direktiv 89/391 ikke udtrykkeligt, at den nationale lovgivning i detaljer præciserer alle nærmere bestemmelser vedrørende denne procedure. Fastsætter en medlemsstat imidlertid, at arbejdstagerrepræsentanter med en sådan funktion skal vælges, skal medlemsstaten sikre, at arbejdstagerne kan vælge deres repræsentanter i overensstemmelse med national praksis og/eller nationale bestemmelser.
( jf. præmis 20-22 )
Parter
I sag C-425/01,
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved H. Kreppel og M. França, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,
sagsøger,
mod
Den Portugisiske Republik ved L. Fernandes og F. Ribeiro Lopes, som befuldmægtigede, og med valgt adresse i Luxembourg,
sagsøgt,
angående en påstand om, at det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 og 10-12 i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183, s. 1),
har
DOMSTOLEN (Femte Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, M. Wathelet, og dommerne C.W.A. Timmermans, P. Jann, S. von Bahr (refererende dommer) og A. Rosas,
generaladvokat: C. Stix-Hackl
justitssekretær: R. Grass,
på grundlag af den refererende dommers rapport,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse den 5. december 2002,
afsagt følgende
Dom
Dommens præmisser
1 Ved stævning indleveret til Domstolens Justitskontor den 26. oktober 2001 har Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i medfør af artikel 226 EF anlagt sag med påstand om, at det fastslås, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4 og 10-12 i Rådets direktiv 89/391/EØF af 12. juni 1989 om iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet (EFT L 183, s. 1).
Relevante retsregler
Fællesskabsbestemmelser
2 I henhold til artikel 3, litra c), i direktiv 89/391 forstås der ved »repræsentant for arbejdstagerne, som særlig beskæftiger sig med beskyttelse af arbejdstagerne sikkerhed og sundhed,« enhver person, der i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis er valgt, udnævnt eller udpeget til at repræsentere arbejdstagerne for så vidt angår spørgsmål vedrørende beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.
3 Det bestemmes i artikel 4 i direktiv 89/391, at medlemsstaterne træffer de nødvendige foranstaltninger for at sikre, at arbejdsgiverne, arbejdstagerne og arbejdstagernes repræsentanter bliver omfattet af de retsforskrifter, som er påkrævet for iværksættelsen af direktivet.
4 I medfør af direktivets artikel 10 med overskriften »Underretning af arbejdstagerne« skal virksomhedens og/eller institutionens arbejdstagere og/eller deres repræsentanter modtage oplysninger om risici for sikkerhed og sundhed på arbejdspladsen samt om beskyttende og forebyggende foranstaltninger og aktiviteter.
5 I artikel 11 i direktiv 89/391 med overskriften »Høring af arbejdstagerne og disses deltagelse« hedder det:
»1. Arbejdsgiverne hører arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter og tillader deres deltagelse i behandlingen af alle spørgsmål, der vedrører sikkerheden og sundheden under arbejdet.
Dette indebærer:
- at arbejdstagerne bliver hørt
- at arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter har ret til at fremsætte forslag
- at de sikres en afbalanceret deltagelse i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis.
2. Arbejdstagere eller deres repræsentanter, som særlig beskæftiger sig med arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, skal have tilsikret en afbalanceret deltagelse, i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis, eller på forhånd og til behørig tid høres af arbejdsgiveren for så vidt angår:
a) enhver aktion, der kan have væsentlige følger for sikkerheden og sundheden
b) udpegelse af de arbejdstagere, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1, og artikel 8, stk. 2, samt om de aktiviteter, der er omhandlet i artikel 7, stk. 1
c) de oplysninger, der er omhandlet i artikel 9, stk. 1, og artikel 10
d) den i artikel 7, stk. 3, omhandlede eventuelle henvendelse til kompetent sagkundskab (personer eller serviceorganer) uden for virksomheden og/eller institutionen
e) udarbejdelse og tilrettelæggelse af den i artikel 12 omhandlede oplæring.
3. De repræsentanter for arbejdstagerne, som særlig beskæftiger sig med arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, har ret til at anmode arbejdsgiveren om at træffe passende foranstaltninger og til at forelægge ham forslag herom, således at enhver risiko for arbejdstagerne afværges, og/eller enhver kilde til fare fjernes.
4. De arbejdstagere, der er omhandlet i stk. 2, og de repræsentanter for arbejdstagerne, der er omhandlet i stk. 2 og 3, må ikke stilles ringere på grund af deres respektive i stk. 2 og 3 omhandlede aktiviteter.
5. Arbejdsgiveren skal indrømme de repræsentanter for arbejdstagerne, som særlig beskæftiger sig med arbejdstager[ne]s sikkerhed og sundhed, den nødvendige arbejdsfritagelse uden tab af løn og stille de nødvendige midler til deres rådighed, således at de kan udøve de rettigheder og udføre de opgaver, der følger af dette direktiv.
6. Arbejdstagerne og/eller deres repræsentanter har ret til i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis at henvende sig til den kompetente myndighed med hensyn til sikkerhed og sundhed under arbejdet, såfremt de skønner, at de foranstaltninger, der er truffet, og de midler, der er stillet til rådighed af arbejdsgiveren, ikke er tilstrækkelige til at garantere sikkerheden og sundheden under arbejdet.
Repræsentanterne for arbejdstagerne skal have lejlighed til at fremsætte deres bemærkninger i forbindelse med den kompetente myndigheds kontrolbesøg.«
6 Det bestemmes i artikel 12, stk. 3, i direktiv 89/391, at de repræsentanter for arbejdstagerne, som særlig beskæftiger sig med arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, har ret til en passende oplæring.
Nationale bestemmelser
7 Direktiv 89/391 er blevet gennemført i portugisisk ret ved Decreto-lei nº 441/91 que establece o regime jurídico de enquadramento da segurança, higiene e saúde no trabelho (lovdekret nr. 441/91 om reglerne for sikkerhed, hygiejne og sundhed på arbejdspladsen) af 14. november 1991 (Diário da República I, nr. 262 af 14.11.1991), ændret ved lovdekret nr. 133/99 af 21. april 1999 (Diário da República I, nr. 93 af 21.4.1999), og ved artikel 24 i lov nr. 118/99 af 11. august 1999 (Diário da República I, nr. 186 af 11.8.1999, herefter »lovdekret nr. 441/91«).
8 I artikel 3, litra d), i lovdekret nr. 441/91 defineres repræsentanten for arbejdstagerne som »den person, som er valgt til på de i loven fastsatte betingelser at repræsentere arbejdstagerne på området for sikkerhed, hygiejne og sundhed under arbejdet«.
9 I artikel 10 i lovdekret nr. 441/91 fastsættes proceduren ved valg af arbejdstagerrepræsentanterne i hovedtræk:
»1. Arbejdstagernes repræsentanter for sikkerhed, hygiejne og sundhed under arbejdet vælges af arbejdstagerne ved direkte, hemmelige valg efter repræsentantionsprincippet på grundlag af d'Hondts metode.
2. Kun lister, der er indgivet af faglige organisationer, der har medlemmer repræsenteret på arbejdspladsen, eller lister, der er underskrevet af mindst 20% af virksomhedens ansatte, kan opstilles, og ingen arbejdstager kan underskrive eller opstille på mere end en liste.
3. På hver liste angives et antal kandidater svarende til antallet af poster, der skal besættes, og et tilsvarende antal suppleanter.
4. Antallet af arbejdstagerrepræsentanter kan ikke overstige:
a) virksomheder med færre end 61 ansatte - en repræsentant
b) virksomheder med 61-150 ansatte - to repræsentanter
c) virksomheder med 151-300 ansatte - tre repræsentanter
d) virksomheder med 301-500 ansatte - fire repræsentanter
e) virksomheder med 501-1 000 ansatte - fem repræsentanter
f) virksomheder med 1 001-1 500 ansatte - seks repræsentanter
g) virksomheder med mere end 1 500 ansatte - syv repræsentanter.
5. Arbejdstagerrepræsentanterne vælges for en periode på tre år.
6. Udskiftning af repræsentanterne er kun tilladt i tilfælde af afskedigelse eller vedvarende forfald. Udskiftning sker i forhold til rækkefølgen på listen over de opstillede kandidater og suppleanter på den pågældende liste.
7. De arbejdstagerrepræsentanter, der er omhandlet i de foregående stykker, har en saldo på fem timer pr. måned til rådighed med henblik på udøvelsen af deres hverv.
8. Den i foregående stykke omhandlede saldo kan ikke kumuleres med andre saldi, som arbejdstageren måtte have for at repræsentere arbejdstagerne i andre sammenhænge.«
10 Det bestemmes i artikel 23, stk. 2, litra b), i lovdekret nr. 441/91, at der skal vedtages en supplerende lovgivning navnlig vedrørende »proceduren ved valg af arbejdstagerrepræsentanter, som fastsat i artikel 10, og vedrørende deres beskyttelse«.
11 For så vidt angår den offentlige forvaltning på centralt, regionalt og lokalt plan er der fastsat regler for valg af arbejdstagerrepræsentanter ved lovdekret nr. 191/95 af 28. juli 1995 (Diário da República I, nr. 173 af 28.7.1995), og er i øjeblikket reguleret ved artikel 4 og 5 i lovdekret nr. 488/99 af 17. november 1999 (Diário da República I, nr. 268 af 17.11.1999).
Den administrative procedure
12 Ved åbningsskrivelse af 26. januar 2000 henledte Kommissionen de portugisiske myndigheders opmærksomhed på, at de nationale gennemførelsesbestemmelser til direktiv 89/391 ikke var i overensstemmelse med direktivet og de heraf følgende forpligtelser. Kommissionen påpegede, at der ikke fandtes regler for proceduren ved valg af arbejdstagerrepræsentanter på området for sikkerhed og sundhed under arbejdet samt deres beskyttelse.
13 Den 4. april 2000 erklærede de portugisiske myndigheder som svar på åbningsskrivelsen, at den omstændighed, at der ikke fandtes regler, ikke var ensbetydende med, at det var umuligt at gennemføre valg, eller at de, der var blevet gennemført, ikke fandt sted på demokratisk vis. De portugisiske myndigheder har desuden gjort gældende, at arbejdstagere i visse virksomheder har valgt deres repræsentanter for sikkerhed, hygiejne og sundhed under arbejdet. De har endvidere anført, at forberedelsen af de nationale bestemmelser vedrørende valg af arbejdstagerrepræsentanter på området for sikkerhed, hygiejne og sundhed under arbejdet var indledt, men endnu ikke afsluttet.
14 Ved skrivelse af 2. februar 2001 fremsatte Kommissionen en begrundet udtalelse over for Den Portugisiske Republik og opfordrede den til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme direktiv 89/391 inden for en frist på to måneder.
15 Som svar på den begrundede udtalelse meddelte de portugisiske myndigheder, at de nationale bestemmelser vedrørende valg af arbejdstagerrepræsentanter på området for sikkerhed, hygiejne og sundhed under arbejdet var på vej til at blive vedtaget.
16 Da Kommissionen herefter ikke modtog oplysninger om vedtagelsen af de bebudede nationale bestemmelser, har den anlagt denne sag.
Realiteten
17 Kommissionen har gjort gældende, at for så vidt der i Portugal ikke findes klare og præcise bestemmelser om valgproceduren og om ordningen for beskyttelse af arbejdstagerrepræsentanterne på området for sikkerhed og sundhed under arbejdet, kender arbejdstagerne ikke det fulde omfang af de rettigheder, som de er sikret i henhold til direktiv 89/391, og som de i givet fald kan gøre gældende for domstolene. Kommissionen hævder, at såfremt de pågældende bestemmelser ikke var påkrævet, ville artikel 23, stk. 2, litra b), i lovdekret nr. 441/91, der fastsætter vedtagelsen af en supplerende lovgivning for så vidt angår proceduren ved valg af arbejdstagerrepræsentanter, være overflødig.
18 Herudover har Kommissionen gjort gældende, at selv om artikel 10 i lovdekret nr. 441/91 regulerer visse væsentlige forhold vedrørende valg af arbejdstagerrepræsentanter, angår artiklen ikke de praktiske forhold vedrørende valgproceduren. Grundlæggende forhold, herunder navnlig valgret, offentliggørelse af valgresultatet, valgbestyrelsernes virkemåde, fremgangsmåden ved optælling af stemmerne, offentliggørelse af resultatet og muligheden for at anfægte resultatet er ikke reguleret. Heraf følger, at de krævede retlige betingelser for, at arbejdstagerne kan vælge deres repræsentanter vedrørende sikkerhed og sundhed under arbejdet, og følgelig for, at de kan udøve de rettigheder, de er tilkendt ved lovdekret nr. 441/91, ikke er opfyldt i øjeblikket. Eftersom det er gennem disse repræsentanter, at arbejdstagerne har adgang til de rettigheder, de er tilkendt ved lovdekret nr. 441/91 og ved direktiv 89/391, forhindrer fraværet af disse repræsentanter dem i at udøve disse rettigheder.
19 Det bemærkes indledningsvis, at i henhold til direktivets artikel 3, litra c), forstås der ved »repræsentant for arbejdstagerne, som særlig beskæftiger sig med beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed,« enhver person, der i overensstemmelse med national lovgivning og/eller praksis er valgt, udnævnt eller udpeget til at repræsentere arbejdstagerne for så vidt angår spørgsmål vedrørende beskyttelse af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed under arbejdet.
20 Det fremgår af denne bestemmelse, at direktiv 89/391 ikke indeholder en forpligtelse for medlemsstaterne til at fastsætte en procedure for valg af arbejdstagerrepræsentanter, der har en bestemt funktion vedrørende beskyttelsen af arbejdstagernes sikkerhed og sundhed, men ligeledes giver andre muligheder for at vælge eller udpege de pågældende repræsentanter.
21 Såfremt en medlemsstat vælger en valgprocedure, fastsætter direktiv 89/391 i øvrigt ikke udtrykkeligt, at den nationale lovgivning i detaljer præciserer alle nærmere bestemmelser vedrørende denne procedure.
22 Fastsætter en medlemsstat imidlertid, at arbejdstagerrepræsentanter med en sådan funktion skal vælges, skal medlemsstaten sikre, at arbejdstagerne kan vælge deres repræsentanter i overensstemmelse med national praksis og/eller nationale bestemmelser.
23 Som den portugisiske regering har gjort gældende, fastsættes i artikel 10 i lovdekret nr. 441/91 regler for valg af arbejdstagerrepræsentanter på området for sikkerhed, hygiejne og sundhed under arbejdet. Artiklen indeholder bl.a. bestemmelser om stemmeret, valgbarhed, valgmåden og valgformen, ligesom det nødvendige flertal fastsættes. Den portugisiske regering har også udtalt, at der i artikel 2, stk. 2, i landets lov om retsplejen i borgerlige sager fastsættes mulighed for at anfægte valgresultaterne ved domstolene.
24 Hvad angår ordningen vedrørende beskyttelse af arbejdstagerrepræsentanterne har den portugisiske regering præciseret, at arbejdsgiveren i henhold til de gældende bestemmelser ikke på nogen måde kan modsætte sig, at arbejdstageren udøver sine rettigheder, ligesom denne ikke afskediges eller pålægges sanktioner som følge af, at han udøver sit hverv. Det bestemmes i øvrigt i artikel 10 i lovdekret nr. 441/91, at arbejdstagerrepræsentanterne råder over en bestemt timesaldo pr. måned for at kunne udøve deres hverv.
25 Herefter findes den portugisiske lovgivning at opfylde forpligtelserne ifølge direktiv 89/391, for så vidt den regulerer de væsentligste spørgsmål vedrørende valg af arbejdstagerrepræsentanter, der har en bestemt funktion vedrørende beskyttelsen af sikkerheden og sundheden, således at arbejdstagerne kan vælge deres repræsentanter, og for så vidt som den fastsætter bestemmelser til beskyttelse af repræsentanterne under udøvelsen af deres hverv.
26 Artikel 23, stk. 2, litra b), i lovdekret nr. 441/91 om vedtagelse af supplerende bestemmelser vedrørende valg og beskyttelse af arbejdstagere er en bestemmelse, der udelukkende skal anvendes i den interne retsorden, og den er ikke omfattet af de forpligtelser, der påhviler Den Portugisiske Republik i medfør af direktiv 89/391.
27 Selv om antallet af virksomheder, der gennemførte valg, faktisk synes lavt, er denne omstændighed i øvrigt ikke tilstrækkelig til at godtgøre, at arbejdstagerne ikke reelt har mulighed for at vælge deres repræsentanter med en bestemt funktion vedrørende arbejdstagernes sikkerhed og sundhed.
28 Under disse omstændigheder må det fastslås, at Kommissionen ikke har godtgjort, at Den Portugisiske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til direktiv 89/391.
29 Den Portugisiske Republik bør derfor frifindes.
Afgørelse om sagsomkostninger
Sagens omkostninger
30 I henhold til procesreglementets artikel 69, stk. 2, pålægges det den tabende part at betale sagens omkostninger, hvis der er nedlagt påstand herom. Da Den Portugisiske Republik har nedlagt påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger, og denne har tabt sagen, bør det pålægges Kommissionen at betale sagens omkostninger.
Afgørelse
På grundlag af disse præmisser
udtaler og bestemmer
DOMSTOLEN (Femte Afdeling)
1) Den Portugisiske Republik frifindes.
2) Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy