RETTENS DOM (Fjerde Afdeling)
21. april 2004
Sag T-313/01
R
mod
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber
»Tjenestemænd – social sikring – afslag på forudgående godkendelse af operation – afslaget begrundet med, at administrationen anså operationen for alene at være af æstetisk karakter – tilsidesættelse af bestemmelserne i den fælles ordning«
Fuldstændig gengivelse på græsk II - 0000
Angående: Påstand dels om annullation af afslaget på forudgående at godkende en operation, dels om godtgørelse af udgifterne ved den omtvistede operation.
Udfald: Afgørelsen af 22. maj 2001 om afslag på sagsøgerens ansøgning om forudgående godkendelse annulleres. Kommissionen godtgør sagsøgeren 85% af omkostningerne ved operationen, som beskrevet af sagsøgerens kirurg i dennes attestation af 16. maj 2001. Parterne fastsætter ved fælles aftale størrelsen af det beløb, som sagsøgeren skal have udbetalt til dækning af omkostningerne ved den operation, der fandt sted som beskrevet i lægeerklæringen, hvorefter de meddeler Retten det aftalte beløb inden for en frist på tre måneder at regne fra denne doms afsigelse. Såfremt parterne ikke kan blive enige, tilstiller de Retten, inden for en frist af tre måneder at regne fra denne doms afsigelse, deres nøjagtige krav i relation til det beløb, som skal godtgøres. Afgørelsen om sagens omkostninger, herunder dem, der er afholdt med henblik på en lægesagkyndig erklæring, udsættes.
Sammendrag
1. Tjenestemænd – social sikring – sygeforsikring – udgifter som følge af sygdom – behandling, som kræver forhåndstilladelse – begrundelsen for afslag på at godtgøre de afholdte udgifter – ingen ansøgning om forudgående godkendelse eller ansøgning, som er indgivet ulovligt
[Ordningen vedrørende sygesikring, art. 11, stk. 1, litra c)]
2. Tjenestemænd – social sikring – sygeforsikring – afslag på ansøgning om forhåndstilladelse til en operation – afslag begrundet med, at operationen alene ansås for at være af æstetisk karakter – fejlagtigt skøn fra den kompetente myndighed
(Ordningen vedrørende sygesikring, bilag I, punkt II, stk. 5)
3. Tjenestemænd – søgsmål – genstand – fuld prøvelsesret – ansøgning om godtgørelse af lægeudgifter i henhold til den fælles sygesikringsordning – formaliteten
(Tjenestemandsvedtægten, art. 91, stk. 1)
4. Tjenestemænd – søgsmål – forudgående administrativ klage – samme genstand og grundlag – ansøgning om godtgørelse af lægeudgifter vedrørende en behandling, som indgår i et søgsmål til prøvelse af afslaget om forhåndstilladelse til nævnte behandling – formaliteten
(Tjenestemandsvedtægten, art. 90 og 91)
Full & Egal Universal Law Academy