Generaladvokatens forslag til afgørelse
1. I den foreliggende sag har Kommissionen i medfør af artikel 226 EF nedlagt påstand om, at det fastslås, at Den Franske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til Rådets direktiv 91/439/EØF af 29. juli 1991 om kørekort , idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre punkt 12 i bilag II til direktivet.
2. Direktiv 91/439 fastsætter betingelserne for udstedelse af et kørekort. Bilag II indeholder bestemmelserne om mindstekrav til køreprøven. Punkt 12 omhandler køreprøvens varighed for forskellige kategorier af køretøjer og bestemmer, at for visse kategorier (A, B og B+E) »må den kørselstid [...] under ingen omstændigheder være under 25 minutter«.
3. Det er ubestridt, at i henhold til de franske bestemmelser om køreprøve er den gennemsnitlige varighed af denne del af prøven fastsat til 22 minutter. Den Franske Republik har i svarskriftet indrømmet, at den endnu ikke har gennemført bestemmelserne i punkt 12 til bilag II og forklaret de problemer, der har været forbundet hermed. Den Franske Republik har tilføjet, at den gør alt, hvad den kan med henblik på at gennemføre bestemmelserne så hurtigt som muligt.
4. Heraf følger, at der må gives Kommissionen medhold.
Forslag til afgørelse
5. Jeg foreslår herefter følgende domskonklusion:
1) Den Franske Republik har tilsidesat de forpligtelser, der påhviler den i henhold til Rådets direktiv 91/431/EØF af 29. juli 1991 om kørekort, idet den ikke har vedtaget de love og administrative bestemmelser, der er nødvendige for at gennemføre punkt 12 i bilag II til direktivet.
2) Den Franske Republik betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy