Rettens dom (Anden Afdeling) af 14. december 2005 − Greencore Group mod Kommissionen
(sag T-135/02)
»Opfyldelse af en dom afsagt af Retten – nedsættelse af den bøde, der var pålagt sagsøgeren – Kommissionens undladelse og herefter afvisning af at betale renter af det tilbagebetalte beløb – annullationssøgsmål – retssikkerhedsprincippet«
1. Konkurrence – bøder – tilbagebetaling af et for meget opkrævet beløb uden stillingtagen til anmodningen om betaling af morarenter – udtrykkelig afvisning af betaling af renter i forhold til en senere anmodning om betaling af disse – afvisning baseret på anmodningens forsinkelse i betragtning af den forudgående stiltiende afvisning og kravene til retssikkerheden – ulovlighed i betragtning af sagens omstændigheder (jf. præmis 56, 57 og 63-69)
2. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutninger – berigtigelse af en begrundelsesmangel i løbet af den administrative procedure – ulovligt (jf. præmis 58)
3. Appel – Domstolens dom – bindende virkninger for Retten – rækkevidde (jf. præmis 61 og 62)
Angående
Påstand om annullation af beslutning af 11. februar 2002, hvorved Kommissionen afviste at efterkomme sagsøgerens anmodning om, at der betales morarenter til selskabets datterselskab, Irish Sugar plc, af det beløb, som dette i hovedsagen har fået tilbagebetalt til opfyldelse af en dom afsagt af Retten.
Konklusion
Beslutningen af 11. februar 2002, hvorved Kommissionen afviste at efterkomme sagsøgerens anmodning om, at der betales morarenter til selskabets datterselskab, Irish Sugar plc, af det beløb, som dette i hovedsagen har fået tilbagebetalt til opfyldelse af en dom afsagt af Retten, annulleres.
Kommissionen betaler sagens omkostninger, herunder omkostningerne i forbindelse med appelsagen ved Domstolen.
Full & Egal Universal Law Academy