Domstolens dom (Anden Afdeling) af 23. februar 2006 – Kommissionen mod Spanien
(Sag C-546/03)
(Traktatbrud – Fællesskabernes egne indtægter – EF-toldkodeksen – procedurer for opkrævning af importafgifter og eksportafgifter – forsinket betaling af egne indtægter vedrørende disse afgifter og manglende betaling af morarenter)
De Europæiske Fællesskabers egne indtægter – medlemsstaternes godtgørelse og tilrådighedsstillelse (Rådets forordning nr. 1552/89, art. 11, forordning nr. 1854/89, art. 5, forordning nr. 1150/2000, art. 11, og forordning nr. 2913/92, art. 220, stk. 1) (jf. præmis 28, 32 og 35 samt domskonkl.)
Angående:
: Traktatbrud – artikel 220 i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1) og artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 1854/89 af 14. juni 1989 om bogføring af importafgifter og eksportafgifter, der udgør en toldskyld, og om vilkårene for betaling heraf (EFT L 186, s. 1) – forsinket betaling af en del af Fællesskabernes egne indtægter i tilfælde af efteropkrævning af told – afvisning af at betale morarenter, der er påløbet som følge af forsinkelse med bogføring på Kommissionens konto.
Konklusion:
Kongeriget Spanien har
a) idet det ikke har overholdt de frister for efterfølgende bogføring af afgiftsbeløb, som følger af en toldskyld, der er fastsat i artikel 5 i Rådets forordning (EØF) nr. 1854/89 af 14. juni 1989 om bogføring af importafgifter og eksportafgifter, der udgør en toldskyld og om vilkårene for betaling heraf, og fra den 1. januar 1994, artikel 220, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, hvilket har medført en forsinkelse med overførslen af egne indtægter, og
b) idet det ikke har betalt morarenter heraf til Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber i henhold til artikel 11 i Rådets forordning (EØF, Euratom) nr. 1552/89 af 29. maj 1989 om gennemførelse af afgørelse 88/376/EØF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter, og fra den 31. maj 2000, artikel 11 i Rådets forordning (EF, Euratom) nr. 1150/2000 af 22. maj 2000 om gennemførelse af afgørelse 94/728/EF, Euratom om ordningen for Fællesskabernes egne indtægter
tilsidesat de forpligtelser, der påhviler det i henhold til samtlige disse bestemmelser.
Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.
Kongeriget Danmark, Den Finske Republik og Kongeriget Sverige bærer deres egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy