Rettens dom (Anden Afdeling) af 13. april 2005 − Gillette mod KHIM – Wilkinson Sword (RIGHT GUARD XTREME sport)
(sag T-286/03)
»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om EF-figurmærket RIGHT GUARD XTREME sport – det ældre nationale figurmærke WILKINSON SWORD XTREME III – risiko for forveksling – afslag på registrering – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94«
EF-varemærker – definition og erhvervelse af EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – figurmærke, der indeholder ordene »RIGHT GUARD XTREME sport«, og figurmærke, der indeholder ordene »WILKINSON SWORD XTREME III« [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 81-82)
Angående
Sag anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 17. april 2003 af Fjerde Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 221/2002-4), hvorved der blev givet afslag på at registrere figurmærket RIGHT GUARD XTREME sport.
Oplysninger vedrørende sagen
Ansøger om EF-varemærket:
The Gillette Company
Det omhandlede EF-varemærke:
Figurmærket RIGHT GUARD XTREME sport for varer i klasse 3 – ansøgning nr. 1486745
Indehaver af det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
Wilkinson Sword GmbH
Det i indsigelsessagen påberåbte varemærke eller tegn:
De tyske figurmærker WILKINSON SWORD XTREME III for varer i klasse 3
Indsigelsesafdelingens afgørelse:
Indsigelsen forkastet
Appelkammerets afgørelse:
Indsigelsesafdelingens afgørelse annulleret, og klagerens påstand afvist
Konklusion
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.
Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy