23.2.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 51/3
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 13. december 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Irland
(Sag C-418/04) (1)
(Traktatbrud - direktiv 79/409/EØF - beskyttelse af vilde fugle - artikel 4 og 10 - gennemførelse og anvendelse - IBA 2000 - værdi - datakvalitet - kriterier - skøn - direktiv 92/43/EØF - bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter - artikel 6 - gennemførelse og anvendelse)
(2008/C 51/06)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved B. Doherty og M. van Beek, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Irland (ved D. O'Hagan, som befuldmægtiget, barrister E. Cogan og G. Hogan SC)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Den Hellenske Republik (ved E. Skandalou, som befuldmægtiget) og Kongeriget Spanien (ved N. Díaz Abad, som befuldmægtiget)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 4 og 10 i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle (EFT L 103, s. 1) — tilsidesættelse af artikel 6 i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter (EFT L 206, s. 7)
Konklusion
1)
Irland har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til artikel 4, stk. 1, 2 og 4, og artikel 10 i Rådets direktiv 79/409/EØF af 2. april 1979 om beskyttelse af vilde fugle, som ændret ved Kommissionens direktiv 97/49/EF af 29. juli 1997, samt i henhold til artikel 6, stk. 2-4, i Rådets direktiv 92/43/EØF af 21. maj 1992 om bevaring af naturtyper samt vilde dyr og planter, idet Irland
—
ikke siden den 6. april 1981 i overensstemmelse med artikel 4, stk. 1 og 2, i direktiv 79/409, som ændret ved direktiv 97/49, har udlagt samtlige de områder, som med hensyn til antal og udstrækning er bedst egnede til beskyttelse af de arter, der er anført i bilag I til direktivet, bortset fra dem, der er bestemt til at sikre beskyttelsen af grønlandsk blisgås (Anser albifrons flavirostris), og af de regelmæssigt tilbagevendende trækfuglearter, som ikke er anført i bilag I, bortset fra dem, der er bestemt til at sikre beskyttelsen af vibe (Vanellus vanellus), rødben (Tringa totanus), dobbeltbekkasin (Gallinago gallinago) og stor regnspove (Numenius arquata)
—
ikke siden den 6. april 1981 har sikret, at artikel 4, stk. 4, første punktum, i direktiv 79/409, som ændret ved direktiv 97/49, anvendes på områder, der i medfør af direktivet skal udlægges som særligt beskyttede områder
—
ikke fuldt ud og korrekt har gennemført og anvendt bestemmelserne i artikel 4, stk. 4, andet punktum, i direktiv 79/409, som ændret ved direktiv 97/49
—
ikke i forhold til de i medfør af artikel 4, stk. 1, i direktiv 79/409, som ændret ved direktiv 97/49, udlagte særligt beskyttede områder, eller som er anerkendt i medfør af samme direktivs artikel 4, stk. 2, har truffet alle de foranstaltninger, der er nødvendige for at efterkomme bestemmelserne i artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43
—
ikke har truffet alle de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme bestemmelserne i artikel 6, stk. 2, i direktiv 92/43 med hensyn til rekreativ brug af alle de områder, der skal henhøre under nævnte artikel
—
ikke har truffet alle de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme bestemmelserne i artikel 6, stk. 3 og 4, i direktiv 92/43 med hensyn til planer
—
ikke har truffet alle de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme bestemmelserne i artikel 6, stk. 3, i direktiv 92/43 med hensyn til tilladelser til akvakulturprojekter
—
ikke har truffet alle de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme bestemmelserne i artikel 6, stk. 2-4, i direktiv 92/43 med hensyn til arbejderne med vedligeholdelse af afvandingskanalerne i det særlige bevaringsområde Glen Lough
—
ikke har truffet alle de nødvendige foranstaltninger for at efterkomme bestemmelserne i artikel 10 i direktiv 79/409, som ændret ved direktiv 97/49.
2)
I øvrigt frifindes Irland.
3)
Irland betaler sagens omkostninger.
4)
Den Hellenske Republik og Kongeriget Spanien bærer deres egne omkostninger.
(1) EUT C 6 af 8.1.2005.
Full & Egal Universal Law Academy