Domstolens dom (Syvende Afdeling) af 19. april 2007 – Spanien mod Rådet
(sag C‑134/04)
»Fiskeri – forordning (EF) nr. 2287/2003 om fordeling af fangstkvoter mellem medlemsstaterne – akten vedrørende Spaniens tiltrædelse – overgangsperiodens udløb – krav om relativ stabilitet – princippet om forbud mod forskelsbehandling – nye fiskerimuligheder«
1. Fællesskabsret – principper – ligebehandling – forskelsbehandling på grundlag af nationalitet – forbud (tiltrædelsesakten af 1985; Rådets forordning nr. 2287/2003) (jf. præmis 35-38)
2. Nye medlemsstaters tiltrædelse af Fællesskaberne – Spanien – fiskeri (tiltrædelsesakten af 1985, art. 154-166; Rådets forordning nr. 2287/2003) (jf. præmis 44 og 45)
3. Fiskeri – bevarelse af havets ressourcer – kvoteordning for fiskeri (jf. præmis 46)
Angående
Påstand om delvis annullation af Rådets forordning (EF) nr. 2287/2003 af 19. december 2003 om fastsættelse for 2004 af fiskerimuligheder og dertil knyttede betingelser for visse fiskebestande og grupper af fiskebestande gældende for EF-farvande og for EF-fartøjer i andre farvande, som er omfattet af fangstbegrænsninger (EUT L 344, s. 1), for så vidt som de nye fiskerimuligheder i Nordsøen og Østersøen ikke er blevet tildelt under hensyntagen til Spaniens interesser, og dette trods udløbet af overgangsperioden – forskelsbehandling – anvendelse af artikel 20, stk. 2, i Rådets forordning (EF) nr. 2371/2002 af 20. december 2002 om bevarelse og bæredygtig udnyttelse af fiskeressourcerne som led i den fælles fiskeripolitik (EFT L 358, s. 59).
Konklusion
Rådet for Den Europæiske Union frifindes.
Kongeriget Spanien betaler sagens omkostninger.
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber bærer sine egne omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy