Sag C-247/04
Transport Maatschappij Traffic BV
mod
Staatssecretaris van Economische Zaken
(anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven)
»EF-toldkodeks – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter – begrebet »skyldigt efter lovgivningen««
Forslag til afgørelse fra generaladvokat C. Stix-Hackl fremsat den 10. maj 2005
Domstolens dom (Anden Afdeling) af 20. oktober 2005
Sammendrag af dom
De Europæiske Fællesskabers egne indtægter – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter – beløb skyldigt efter lovgivningen – begreb – debitor ikke forskriftsmæssigt underrettet om beløbets størrelse – omfattet
(Rådets forordning nr. 2913/92, art. 221, stk. 1, og art. 236, stk. 1, første afsnit)
Artikel 236, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks bestemmer, at der ydes godtgørelse af import- eller eksportafgifter, hvis det godtgøres, »at det pågældende beløb på betalingstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen«. Med henblik på anvendelsen af denne bestemmelse er import- eller eksportafgifter skyldige efter lovgivningen, når en toldskyld er opstået i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i kapitel 2 i nævnte forordnings afsnit VII, og når disse afgifters størrelse har kunnet opgøres på grundlag af den fælles toldtarif i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte forordnings afsnit II.
Import- eller eksportafgifterne forbliver skyldige efter lovgivningen i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i nævnte bestemmelse, selv om debitor ikke har fået underretning om størrelsen heraf i overensstemmelse med samme forordnings artikel 221, stk. 1.
Toldskyldens opståen sker nemlig forud for underretningen om beløbets størrelse og er således nødvendigvis uafhængig af denne underretning. Underretningen kan derfor ikke have nogen betydning for, om der foreligger en toldskyld.
(jf. præmis 26 og 29 samt domskonkl.)
DOMSTOLENS DOM (Anden Afdeling)
20. oktober 2005 (*)
»EF-toldkodeksen – godtgørelse af eller fritagelse for import- eller eksportafgifter – begrebet »skyldigt efter lovgivningen««
I sag C-247/04,
angående en anmodning om præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 234 EF, indgivet af College van Beroep voor het bedrijfsleven (Nederlandene) ved afgørelse af 28. maj 2004, indgået til Domstolen den 11. juni 2004, i sagen
Transport Maatschappij Traffic BV
mod
Staatssecretaris van Economische Zaken,
har
DOMSTOLEN (Anden Afdeling)
sammensat af afdelingsformanden, C.W.A. Timmermans, og dommerne J. Makarczyk (refererende dommer), C. Gulmann, R. Schintgen og J. Klučka,
generaladvokat: C. Stix-Hackl
justitssekretær: ekspeditionssekretær L. Hewlett,
på grundlag af den skriftlige forhandling og efter retsmødet den 6. april 2005,
efter at der er afgivet indlæg af:
– Transport Maatschappij Traffic BV ved advocaten A. Wolkers og E.H. Mennes
– den nederlandske regering ved H.G. Sevenster og C.M. Wissels, som befuldmægtigede
– Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber ved X. Lewis, som befuldmægtiget, bistået af advocaat F. Tuytschaever,
og efter at generaladvokaten har fremsat forslag til afgørelse i retsmødet den 10. maj 2005,
afsagt følgende
Dom
1 Anmodningen om præjudiciel afgørelse vedrører fortolkningen af artikel 236, stk. 1, første afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks (EFT L 302, s. 1, herefter »toldkodeksen«).
2 Denne anmodning er fremsat i forbindelse med en sag mellem Transport Maatschappij Traffic BV (herefter »Traffic«) og Staatssecretaris van Economische Zaken (den nederlandske statssekretær for økonomiske anliggender, herefter »statssekretæren«) vedrørende sidstnævntes afslag på at efterkomme anmodningen om godtgørelse af den antidumpingtold, som Traffic har betalt.
Retsforskrifter
3 Toldkodeksens artikel 4 indeholder følgende definitioner:
»[...]
9) toldskyld: en persons forpligtelse til at betale de importafgifter (toldskyld ved indførsel) eller eksportafgifter (toldskyld ved udførsel), der efter gældende fællesskabsbestemmelser anvendes for bestemte varer
[...]
23) gældende bestemmelser: fællesskabsbestemmelserne eller nationale bestemmelser
[...]«
4 Toldkodeksens artikel 20, stk. 1, der er indeholdt i kodeksens afsnit II, som har overskriften »Elementer, på grundlag af hvilke import- eller eksportafgifterne samt de andre foranstaltninger, der er fastsat som led i varehandelen, finder anvendelse«, bestemmer:
»1. Hvis der opstår toldskyld, er grundlaget for de efter lovgivningen skyldige afgifter De Europæiske Fællesskabers toldtarif.«
5 Kapitel 2 i toldkodeksens afsnit VII indeholder bestemmelserne om en toldskylds opståen. Disse bestemmelser fastsætter bl.a. de afgiftsudløsende begivenheder for en sådan skyld samt tidspunktet og stedet for dens indtræden.
6 Med henblik på anvendelsen af bestemmelserne i kapitel 3 i samme afsnit om opkrævning af toldskyldsbeløb bestemmer toldkodeksens artikel 221:
»1. Så snart afgiftsbeløbet er bogført, underrettes debitor efter en passende fremgangsmåde om beløbets størrelse.
[...]
3. Underretning af debitor kan ikke ske efter udløbet af en frist på tre år, regnet fra datoen for toldskyldens opståen. [...]«
7 Kapitel 4 i toldkodeksens afsnit VII indeholder bestemmelser om toldskyldens ophør.
8 Kodeksens artikel 236, stk. 1, første afsnit, der er indeholdt i kapitel 5 i afsnit VII med overskriften »Godtgørelse af og fritagelse for afgifter«, bestemmer:
»Godtgørelse af import- eller eksportafgifter ydes, hvis det godtgøres, at det pågældende beløb på betalingstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen, eller at beløbet er blevet bogført i strid med artikel 220, stk. 2.«
Tvisten i hovedsagen og det præjudicielle spørgsmål
9 Ved betalingspålæg af 18. december 1997 gav afgiftsmyndigheden for toldområde Roosendaal (herefter »inspecteur«) Traffic meddelelse om forfalden antidumpingtold på 62 045,20 NGL (28 154,88 EUR).
10 Efter at have betalt dette beløb indgav Traffic den 19. februar 1998 en klage over dette betalingspålæg.
11 Den 18. maj 1998 trak Traffic for det første denne klage tilbage og fremsatte for det andet en anmodning til inspecteur om godtgørelse af den betalte antidumpingtold på grundlag af toldkodeksens artikel 236 med henvisning til, at denne afgift ikke var skyldig efter lovgivningen. Traffic gjorde bl.a. gældende, at inspecteur ikke havde kompetence til at pålægge sådanne afgifter. Efter afslag på denne anmodning indgav Traffic en klage til statssekretæren, som blev afvist ved afgørelse af 9. oktober 2000. Traffic har herefter anlagt sag ved College van Beroep voor het bedrijfsleven til prøvelse af denne afgørelse.
12 Den 13. februar 2002 annullerede denne ret statssekretærens afgørelse med den begrundelse, at sidstnævnte ikke på grundlag af toldkodeksens artikel 236 havde taget stilling til spørgsmålet, om den omtvistede toldskyld ikke var »skyldigt efter lovgivningen« på betalingstidspunktet eller om den var blevet bogført i strid med toldkodeksens artikel 220, stk. 2.
13 Den 19. november 2002 traf statssekretæren en afgørelse, hvorved den på ny afviste Traffics anmodning om godtgørelse.
14 Traffic anlagde herefter sag med påstand om annullation af nævnte afgørelse ved College van Beroep voor het bedrijfsleven. Traffic har bl.a. gjort gældende, at afgiftsbeløbet først var skyldigt i medfør af toldkodeksens artikel 236, efter at debitor efter toldkodeksens artikel 221 var blevet underrettet efter en passende fremgangsmåde om afgiftsbeløbets størrelse. Dette kan imidlertid ikke være tilfældet, når det er en myndighed, der savner kompetence, der har foretaget underretningen om beløbets størrelse.
15 I forelæggelsesafgørelsen har College van Beroep voor het bedrijfsleven henvist til, at der i toldkodeksens afsnit VII, kapitel 5, opregnes en række grunde til, at der kan ske godtgørelse af eller fritagelse for eksport- eller importafgifter. På dette grundlag spørger den forelæggende ret, om manglende kompetence for en administrativ myndighed efter national ret kan være en af disse grunde, og nærmere bestemt, om en sådan kompetencemangel kan føre til det resultat, at afgiftsbeløbet ikke var »skyldigt efter lovgivningen« på betalingstidspunktet i medfør af toldkodeksens artikel 236.
16 I denne forbindelse har den forelæggende ret oplyst, at betalingspålægget til Traffic af 18. december 1997 i medfør af nederlandsk offentlig ret er en afgørelse, som stifter en betalingsforpligtelse. På dette grundlag kunne der indgives klage over betalingspålægget inden for den frist på seks uger, der er fastsat i den nederlandske lovgivning, efter at den blev bekendtgjort for adressaten.
17 College van Beroep voor het bedrijfsleven har ligeledes anført, at inspecteur den 18. december 1997 ikke var kompetent til at udstede et betalingspålæg, og at inspecteur først fik kompetence hertil den 1. januar 1998.
18 Den forelæggende ret mener, at selv om denne kompetencemangel med føje kunne gøres gældende til støtte for en klage eller et søgsmål til prøvelse af betalingspålægget, kan samme kompetencemangel ikke danne grundlag for en anmodning om godtgørelse af eller fritagelse for eksport- eller importafgifter.
19 Det er under disse omstændigheder, at College van Beroep voor het bedrijfsleven har besluttet at udsætte sagen og forelægge Domstolen følgende præjudicielle spørgsmål:
»Skal begrebet »skyldigt efter lovgivningen« i [...] toldkodeksens artikel 236 fortolkes således, at der dermed udelukkende sigtes til spørgsmålet, om betingelserne for toldskyldens opståen som fastsat i [...] toldkodeksens afsnit VII, kapitel 2, er opfyldt, eller således, at beløbet kun er skyldigt efter lovgivningen, såfremt der ikke, heller ikke i henhold til de gældende nationale bestemmelser som omhandlet i [...] toldkodeksens artikel 4, nr. 23, kan gøres nogen grund gældende, der anfægter den måde, hvorpå underretningen om, at afgifterne er skyldige, skete?«
Om det præjudicielle spørgsmål
20 Med henblik på besvarelsen af det forelagte spørgsmål skal det afgøres, om den omstændighed, at der ikke skete underretning af afgiftsbeløbets størrelse i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 221, stk. 1, kan have til følge, at nævnte beløb ikke var skyldigt efter lovgivningen på betalingstidspunktet i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 236.
21 I denne forbindelse bemærkes, at toldkodeksens artikel 236, stk. 1, første afsnit, bestemmer, at der ydes godtgørelse af import- eller eksportafgifter, hvis det godtgøres, »at det pågældende beløb på betalingstidspunktet ikke var skyldigt efter lovgivningen«.
22 Således som den nederlandske regering og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber med rette har gjort gældende i deres skriftlige og mundtlige indlæg, bestemmer toldkodeksens artikel 20, stk. 1, der er indeholdt i kodeksens afsnit II, at »[h]vis der opstår toldskyld, er grundlaget for de efter lovgivningen skyldige afgifter De Europæiske Fællesskabers toldtarif«. Endvidere er bestemmelserne om toldskyldens opståen fastsat i kapitel 2 i toldkodeksens afsnit VII. Nærmere bestemt opstår toldskyld ved indførsel i medfør af toldkodeksens artikel 201, stk. 1, litra a), når en importafgiftspligtig vare overgår til fri omsætning.
23 For så vidt angår anvendelsen af De Europæiske Fællesskabers Toldtarif (herefter »den fælles toldtarif«) er det tilstrækkeligt at bemærke, at de afgifter, der er genstand for hovedsagen, dvs. antidumpingtold, i overensstemmelse med toldkodeksens artikel 20, stk. 3, litra g), er omfattet af nævnte toldtarif som »andre toldmæssige foranstaltninger, der er fastsat ved andre fællesskabsforskrifter«.
24 Hvad angår toldskylden skal det bemærkes, at der herved som beskrevet i toldkodeksens artikel 4, nr. 9, forstås »en persons forpligtelse til at betale de importafgifter [...] eller eksportafgifter [...], der efter gældende fællesskabsbestemmelser anvendes for bestemte varer«.
25 Opkrævningen af toldskyldsbeløbet er for sin del undergivet særlige bestemmelser, der er indeholdt i kapitel 3 i toldkodeksens afsnit VII, som bl.a. foreskriver en pligt til underretning om toldskyldens størrelse, inden opkrævning heraf foretages.
26 Det følger af disse bestemmelser samt af den sondring, som fællesskabslovgiver har indført mellem selve toldskyldens eksistens og opkrævningen heraf, at toldskyldens opståen sker forud for underretningen om beløbets størrelse og således nødvendigvis er uafhængig af denne underretning. Underretningen kan derfor ikke, således som generaladvokaten har anført det i punkt 31 i forslaget til afgørelse, have nogen betydning for, om der foreligger en toldskyld.
27 Det skal endvidere tilføjes, at den modsatte fortolkning, som Traffic har gjort gældende, hvorefter afgifter ikke er »skyldige efter lovgivningen« i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i toldkodeksen, medmindre der sker korrekt underretning herom til debitor, ville have til virkning, at anvendelsen af toldkodeksens artikel 236 ville blive gjort afhængig af, at gældende nationale regler i de forskellige medlemsstater er iagttaget, og ville derfor bringe den ensartede anvendelse af toldkodeksen i fare.
28 Det skal således fastslås, at selv om det er korrekt, at en medlemsstats toldmyndigheders tilsidesættelse af toldkodeksens artikel 221, stk. 1, kan være til hinder for opkrævning af de afgifter, der er skyldige efter lovgivningen eller for opkrævning af morarenter, forholder det sig ikke desto mindre således, at en sådan tilsidesættelse ikke har nogen som helst betydning for, om en sådan toldskyld foreligger.
29 Under henvisning til alle disse betragtninger skal det forelagte spørgsmål besvares med, at med henblik på anvendelsen af toldkodeksens artikel 236, stk. 1, første afsnit, er import- eller eksportafgifter skyldige efter lovgivningen, når en toldskyld er opstået i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i kapitel 2 i kodeksens afsnit VII, og når disse afgifters størrelse har kunnet opgøres på grundlag af den fælles toldtarif i overensstemmelse med bestemmelserne i toldkodeksens afsnit II.
Import- eller eksportafgifterne forbliver skyldige efter lovgivningen i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i toldkodeksens artikel 236, stk. 1, første afsnit, selv om debitor ikke har fået underretning om størrelsen heraf i overensstemmelse med kodeksens artikel 221, stk. 1.
Sagens omkostninger
30 Da sagens behandling i forhold til hovedsagens parter udgør led i den sag, der verserer for den forelæggende ret, tilkommer det denne at træffe afgørelse om sagens omkostninger. Bortset fra nævnte parters udgifter kan de udgifter, som er afholdt i forbindelse med afgivelse af indlæg for Domstolen, ikke erstattes.
På grundlag af disse præmisser kender Domstolen (Anden Afdeling) for ret:
Med henblik på anvendelsen af artikel 236, stk. 1, første afsnit, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks er import- eller eksportafgifter skyldige efter lovgivningen, når en toldskyld er opstået i overensstemmelse med de betingelser, der er fastsat i kapitel 2 i nævnte forordnings afsnit VII, og når disse afgifters størrelse har kunnet opgøres på grundlag af De Europæiske Fællesskabers fælles toldtarif i overensstemmelse med bestemmelserne i nævnte forordnings afsnit II.
Import- eller eksportafgifterne forbliver skyldige efter lovgivningen i den forstand, hvori udtrykket er anvendt i artikel 236, stk. 1, første afsnit, i forordning nr. 2913/92, selv om debitor ikke har fået underretning om størrelsen heraf i overensstemmelse med samme forordnings artikel 221, stk. 1.
Underskrifter
* Processprog: nederlandsk.
Full & Egal Universal Law Academy