15.8.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 209/42
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 1. juli 2008 — Região autónoma dos Açores mod Rådet
(Sag T-37/04) (1)
(Annulationssøgsmål - forordning (EF) nr. 1954/2003 - fiskeri - forvaltning af fiskeriindsatsen - Fællesskabets fiskerizoner og fiskeressourcer - sag anlagt af en regional myndighed - individuelt berørte personer - afvisning)
(2008/C 209/71)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: Região autónoma dos Açores (Portugal) (først ved solicitors M. Renouf, S. Crosby og C. Bryant samt barrister H. Mercer, derefter ved solicitor M. Renouf og C. Bryant samt barrister H. Mercer)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved J. Monteiro og F. Florindo Gijón, som befuldmægtigede)
Intervenienter til støtte for sagsøgeren: Seas at Risk VZW, tidligere Stichting Seas at Risk Federation (Bruxelles, Belgien), WWF — World Wide Fund for Nature (Gland, Schweiz) og Stichting Greenpeace Council (Amsterdam, Nederlandene) (ved solicitor R. Buxton og barrister D. Owen)
Intervenienter til støtte for sagsøgte: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved T. van Rijn og B. Doherty, som befuldmægtigede) og Kongeriget Spanien (abogado del Estado N. Díaz Abad)
Sagens genstand
Delvis annullation af Rådets forordning (EF) nr. 1954/2003 af 4. november 2003 om forvaltning af fiskeriindsatsen for så vidt angår visse fiskerizoner og visse fiskeressourcer i EF, om ændring af forordning (EØF) nr. 2847/93 og om ophævelse af forordning (EF) nr. 685/95 og (EF) nr. 2027/95 (EFT L 289, s. 1).
Konklusion
1)
Sagen afvises.
2)
Região autónoma dos Açores bærer sine egne omkostninger og betaler Rådets omkostninger, herunder omkostningerne i sagen vedrørende foreløbige forholdsregler.
3)
Kongeriget Spanien og Kommissionen bærer deres egne omkostninger, herunder omkostningerne i sagen vedrørende foreløbige forholdsregler.
4)
Seas at Risk VZW og WWF — World Wide Fund for Nature bærer deres egne omkostninger, herunder omkostningerne i sagen vedrørende foreløbige forholdsregler.
5)
Stichting Greenpeace Council bærer sine egne omkostninger under den foreliggende sag.
6)
Porto de Abrigo — Organização de Produtores da Pesca CRL og GÊ-Questa — Associação de Defesa do Ambiente bærer deres egne omkostninger i sagen vedrørende foreløbige forholdsregler.
(1) EUT C 94 af 17.4.2004.
Full & Egal Universal Law Academy