6.12.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 313/26
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 9. oktober 2008 — Miguelez Herreras mod Kommissionen
(Sag T-407/04) (1)
(Annullationssøgsmål - erstatningssøgsmål - personalesag - forfremmelse - prioritetspoints)
(2008/C 313/45)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Benedicta Miguelez Herreras (Bruxelles, Belgien) (først ved avocats M. van der Woude og V. Landes, derefter ved M. van der Woude)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved H. Tserepa-Lacombe og V. Joris, derefter ved V. Joris og G. Berscheid, som befuldmægtigede, bistået af avocat D. Waelbroeck)
Sagens genstand
Søgsmål med påstand om annullation af
—
afgørelsen truffet af generaldirektøren for Kommissionens Juridiske Tjeneste, hvorved sagsøgeren fik tildelt 2 forfremmelsespoints af generaldirektoratet for forfremmelsesåret 2003, meddelt den 2. juli 2003 og stadfæstet ved afgørelsen truffet af ansættelsesmyndigheden meddelt den 16. december 2003
—
de følgende afgørelser: afgørelsen truffet af ansættelsesmyndigheden om at tildele sagsøgeren i alt 23 point for forfremmelsesåret 2003, listen over fortjenester for tjenestemænd i lønklasse C*2 i forfremmelsesåret 2003, offentliggjort i Administrative meddelelser nr. 71-2003 den 25. november 2003, listen over tjenestemænd, der blev forfremmet til lønklasse C1 i forfremmelsesåret 2003, offentliggjort i Administrative meddelelser nr. 76-2003 den 3. december 2003, og under alle omstændigheder afgørelsen om ikke at opføre sagsøgerens navn på disse lister
—
om fornødent afgørelsen truffet af ansættelsesmyndigheden den 17. juni 2004 om afslag på klagen indbragt af sagsøgeren den 24. februar 2004
—
afgørelsen truffet af ansættelsesmyndigheden den 17. april 2007 om ikke at tildele sagsøgeren yderligere forfremmelsespoint for forfremmelsesåret 2003
samt påstand om, at det fastslås, at alle de afgørelser, der er truffet i løbet af forfremmelsesåret 2003, som anfægtes som led i nærværende søgsmål, og som ikke blev erstattet i 2007, er nulliteter, navnlig listen over fortjenester for tjenestemænd i lønklasse C*2 i forfremmelsesåret 2003, offentliggjort i Administrative meddelelser nr. 71-2003 den 25. november 2003 og listen over tjenestemænd, der blev forfremmet til lønklasse C*1 i forfremmelsesåret 2003, offentliggjort i Administrative meddelelser nr. 76-2003 den 3. december 2003, og påstand om tilkendelse af en erstatning på 5 000 EUR.
Konklusion
1)
Kommissionens afgørelser om tildelingen af 23 forfremmelsespoints til sagsøgeren og om afslag på at opføre hendes navn på listen over tjenestemænd, der blev forfremmet til lønklasse C*1 i forfremmelsesåret 2003 annulleres.
2)
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
3)
Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 300 af 4.12.2004.
Full & Egal Universal Law Academy