6.12.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 313/27
Dom afsagt af Retten i Første Instans den 15. oktober 2008 — Camar mod Kommissionen
(Forenede sager T-457/04 og T-223/05) (1)
(Fælles markedsordning - bananer - overgangsforanstaltninger - artikel 30 i Rådets forordning (EØF) nr. 404/93 - dom, hvori det fastslås, at Kommissionen har gjort sig skyldig i passivitet - gennemførelse af Rettens døm nægtet - annullationssøgsmål - begæring om, at Kommissionen pålægges at gennemføre dommen ved betaling af et tilsvarende pengebeløb - erstatning for ikke-økonomisk skade - Kommissionens ulovlige undladelse - erstatningssøgsmål - afbrydelse af forældelsesfristen - artikel 46 i statutten for Domstolen - afvisning)
(2008/C 313/46)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Camar Srl (Firenze, Italien) (ved avvocati W. Viscardini, S. Donà og M. Paolin)
Sagsøgt: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (først ved L. Visaggio, dernæst ved F. Clotuche-Duvieusart, som befuldmægtigede, bistået af avvocato A. Dal Ferro)
Sagens genstand
Hvad angår dommen i sag T-457/04, for det første en påstand om annullation af Kommissionens afslag på at gennemføre punkt 1) af konklusionen i Rettens dom af 8. juni 2000, Camar og Tico mod Kommissionen og Rådet (forenede sager T-79/96, T-260/97 og T-117/98, Sml. II, s. 2193), indeholdt i skrivelse af 10. september 2004, for det andet om, at Kommissionen tilpligtes at gennemføre punkt 1) af konklusionen i den nævnte dom i sagen Camar og Tico mod Kommissionen og Rådet ved betaling af et beløb svarende til værdien af de ikke-udstedte licenser, og for det tredje om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den ikke-økonomiske skade, samt for så vidt angår dommen i sag T-223/05, en påstand om, at Kommissionen tilpligtes at betale erstatning for den af sagsøgeren lidte skade i henhold til Fællesskabernes ansvar uden for kontraktforhold.
Konklusion
1)
Kommissionens afgørelse, der var indeholdt i skrivelsen af 10. september 2004 fra generaldirektøren for generaldirektoratet »Landbrug« om afslag på at gennemføre punkt 1) af konklusionen i Rettens dom af 8. juni 2000, Camar og Tico mod Kommissionen og Rådet (forenede sager T-79/96, T-260/97 og T-117/98, Sml. II, s. 2193), annulleres.
2)
I øvrigt frifindes Kommissionen i sag T-457/04.
3)
Søgsmålet i sag T-223/05 afvises.
(1) EUT C 31 af 5.2.2005.
Full & Egal Universal Law Academy