Rettens dom (Anden Afdeling) af 12. juli 2006 – Hassan mod Rådet og Kommissionen
(sag T-49/04)
»Fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik – restriktive foranstaltninger truffet mod personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban – grundlæggende rettigheder – jus cogens – domstolsprøvelse – annullations- og erstatningssøgsmål«
1. Annullationssøgsmål – fysiske eller juridiske personer – retsakter, der berører dem umiddelbart og individuelt (art. 230, stk. 4, EF; Rådets forordning nr. 881/2002, som ændret ved forordning nr. 2049/2003) (jf. præmis 53-58)
2. Folkeret – De Forenede Nationers pagt – sikkerhedsrådsbeslutninger (jf. præmis 92)
3. De Europæiske Fællesskaber – domstolsprøvelse af lovligheden af institutionernes retsakter (Rådets forordning nr. 881/2002) (jf. præmis 92)
4. De Europæiske Fællesskaber – domstolsprøvelse af lovligheden af institutionernes retsakter (Rådets forordning nr. 881/2002, som ændret ved forordning nr. 561/2003; Kommissionens forordning nr. 2049/2003) (jf. præmis 92, 96 og 99)
5. De Europæiske Fællesskaber – domstolsprøvelse af lovligheden af institutionernes retsakter (Rådets forordning nr. 881/2002, som ændret ved forordning nr. 561/2003) (jf. præmis 92)
6. Annullationssøgsmål – fællesskabsretsakt, hvorved resolutioner vedtaget af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd implementeres – forordning nr. 881/2002 (art. 230 EF; Rådets forordning nr. 881/2002) (jf. præmis 92)
7. De Europæiske Fællesskaber – fællesskabsretsakt, hvorved resolutioner vedtaget af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd implementeres – forordning nr. 881/2002 (art. 6 EU; Rådets forordning nr. 881/2002) (jf. præmis 115-120 og 122)
8. De Europæiske Fællesskaber – domstolsprøvelse af lovligheden af institutionernes retsakter – retsakt, hvorved resolutioner vedtaget af De Forenede Nationers Sikkerhedsråd implementeres – forordning nr. 881/2002 og nr. 2049/2003 (Rådets forordning nr. 881/2002; Kommissionens forordning nr. 2049/2003) (jf. præmis 126-128)
9. Retspleje – stævning – formkrav [Domstolens statut, art. 21; Rettens procesreglement, art. 44, stk. 1, litra c]) (jf. præmis 139 og 140)
Angående
Dels en påstand om annullation af Rådets forordning (EF) nr. 881/2002 af 27. maj 2002 om indførelse af visse specifikke restriktive foranstaltninger mod visse personer og enheder, der har tilknytning til Usama bin Laden, Al-Qaida-organisationen og Taliban, og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 467/2001 om forbud mod udførsel af visse varer og tjenesteydelser til Afghanistan, om styrkelse af flyveforbuddet og om udvidelse af indefrysningen af midler og andre økonomiske ressourcer over for Taliban i Afghanistan (EFT L 139, s. 9), som ændret ved Kommissionens forordning (EF) nr. 2049/2003 af 20. november 2003 om femogtyvende ændring af forordning (EF) nr. 881/2002 (EUT L 303, s. 20), dels en påstand om erstatning.
Konklusion
Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.
Faraj Hassan betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy