Rettens dom (Første Afdeling) af 14. december 2005 − Arysta Lifescience mod KHIM – BASF (CARPOVIRUSINE)
(sag T-169/04)
»EF-varemærker – indsigelsessag – ansøgning om CARPOVIRUSINE som EF-ordmærke – ældre nationalt ordmærke CARPO – risiko for forveksling – artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 40/94«
EF-varemærker – definition på og erhvervelse af et EF-varemærke – relative registreringshindringer – indsigelse fra indehaveren af et identisk eller lignende ældre varemærke, der er registreret for varer eller tjenesteydelser af samme eller lignende art – risiko for forveksling med det ældre varemærke – ordmærkerne CARPOVIRUSINE og CARPO [Rådets forordning nr. 40/94, art. 8, stk. 1, litra b)] (jf. præmis 71 og 72)
Angående
Sag anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 4. marts 2004 af Første Appelkammer ved Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) (sag R 289/2003-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Calliope SAS og BASF AG.
Oplysninger vedrørende sagen
Ansøger om EF-varemærket:
Arysta Lifescience SAS
EF-varemærket, der søges registreret:
Ordmærket »CARPOVIRUSINE« – ansøgning nr. 1422641 for varer i klasse 5 (insektdræbende midler m.m.)
Indehaver af det varemærke eller tegn, der er påberåbt til støtte for indsigelsen:
BASF AG
Varemærke eller tegn påberåbt til støtte for indsigelsen:
Det nationale og internationale ordmærke »CARPO« for varer i klasse 5
Indsigelsesafdelingens afgørelse:
Afslag på registrering
Appelkammerets afgørelse:
Afslag på klagen
Konklusion
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) frifindes.
Sagsøgeren betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy