Rettens dom (Tredje Afdeling) af 9. juli 2008 – Trubowest Handel og Makarov mod Rådet og Kommissionen
(Sag T-429/04)
»Ansvar uden for kontraktforhold – antidumpingtold – antidumpingforordning (EF) nr. 2320/97 – advokathonorarer i nationale retssager – afvisning – økonomisk og ikke-økonomisk skade – årsagsforbindelse«
1. Erstatningssøgsmål – genstand – erstatningspåstand mod Fællesskabet på grundlag af artikel 288, stk. 2, EF – Domstolens enekompetence – kontrol med søgsmålets karakter – påstand om tilbagebetaling af antidumpingtold erlagt i henhold til en fællesskabsforordning, der påstås at være ulovlig – de nationale domstoles kompetence [art. 234, stk. 1, litra b), EF, art. 235 EF og art. 288, stk. 2, EF; Rådets forordning nr. 2913/92, art. 243-246] (jf. præmis 43, 45, 47, 48, 51, 54, 56, 63, 66, 70-73, 114 og 115)
2. Ansvar uden for kontraktforhold – betingelser – årsagsforbindelse – bevisbyrde – årsagsforbindelse brudt som følge af sagsøgerens fejlagtige adfærd (art. 235 EF og 288 EF) (jf. præmis 100-103, 113-117, 121-124 og 126-134)
Angående
Erstatningssag i henhold til artikel 288 EF med påstand om erstatning af det tab, som sagsøgerne angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af Rådets forordning (EF) nr. 2320/97 af 17. november 1997 om indførelse af endelig antidumpingtold på importen af visse sømløse rør af jern eller ulegeret stål med oprindelse i Ungarn, Polen, Rusland, Tjekkiet, Rumænien og Slovakiet, om ophævelse af forordning (EØF) nr. 1189/93 og om afslutning af proceduren vedrørende import af den pågældende vare med oprindelse i Kroatien (EFT L 322, s. 1).
Konklusion
1)
Rådet for Den Europæiske Union og Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber frifindes.
2)
Trubowest Handel GmbH og Viktor Makarov bærer deres egne omkostninger og betaler Rådets og Kommissionens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy