Rettens dom (Tredje Afdeling) af 10. september 2008 – Evropaïki Dynamiki mod Kommissionen
(Sag T-465/04)
»Offentlige tjenesteydelsesaftaler – EF-udbudsprocedure – levering af edb-tjenesteydelser og tilknyttede ydelser forbundet med informationssystemet i Generaldirektoratet for Fiskeri – afvisning af en tilbudsgivers bud – begrundelsespligt«
1. Annullationssøgsmål – Fællesskabets retsinstansers kompetence – påstand om, at en institution meddeles et påbud – afvisning (art. 230 EF og 233 EF) (jf. præmis 35)
2. De Europæiske Fællesskabers offentlige kontrakter – indgåelse af en aftale efter udbud – institutionernes skønsbeføjelser – domstolsprøvelse – grænser (jf. præmis 45)
3. Institutionernes retsakter – begrundelse – forpligtelse – rækkevidde – beslutning om ikke at antage et bud inden for rammerne af en udbudsprocedure vedrørende en offentlig tjenesteydelsesaftale (art. 253 EF; Rådets forordning nr. 1605/2002, art. 100, stk. 2; Kommissionens forordning nr. 2342/2002, art. 149) (jf. præmis 47-50, 54, 55, 59 og 76-80)
Angående
Påstand om annullation af Kommissionens beslutning af 15. september 2004 om ikke at antage sagsøgerens bud under udbudsproceduren vedrørende levering af edb-tjenesteydelser og hermed tilknyttede ydelser forbundet med informationssystemet i Generaldirektoratet for Fiskeri og om at tildele kontrakten til den valgte tilbudsgiver.
Konklusion
1)
Kommissionens beslutning om at afvise buddet afgivet af Evropaïki Dynamiki – Proigmena Systimata Tilepikoinonion Pliroforikis kai Tilematikis AE og om at tildele kontrakten til den valgte tilbudsgiver som led i udbudsproceduren »FISH/2004/02« annulleres.
2)
Kommissionen betaler sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy