21.6.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 158/2
Domstolens dom (Fjerde Afdeling) af 8. maj 2008 — Ferriere Nord SpA mod Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber, Den Italienske Republik
(Sag C-49/05 P) (1)
(Appel - statsstøtte - formel undersøgelsesprocedure - fællesskabsrammebestemmelser for statsstøtte til miljøbeskyttelse - de interesserede parters ret - opfordring til at fremsætte bemærkninger - artikel 88, stk. 2, EF - forordning (EF) nr. 659/1999 - berettiget forventning - retssikkerhed - et miljømæssigt formål med investeringen)
(2008/C 158/02)
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Ferriere Nord SpA (ved avvocati W. Viscardini og G. Donà)
De andre parter i appelsagen: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved V. Di Bucci), Den Italienske Republik (ved I. Braguglia, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato M. Fiorilli)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten i Første Instans (Fjerde Udvidede Afdeling) den 18. november 2004 i sag T-176/01, Ferriere Nord mod Kommissionen, i hvilken Retten frifandt Kommissionen for en påstand en påstand om dels annullation af Kommissionens beslutning 2001/829/EF, EKSF af 28. marts 2001 om Italiens påtænkte statsstøtte til fordel for Ferriere Nord SpA (EFT L 310, s. 22), hvorved en anmeldt støtte til miljøbeskyttelse, som den selvstyrende region Friuli-Venezia Giulia (Italien) påtænker at yde sagsøgeren i form af økonomisk tilskud til investeringer til erhvervelsen af et valseværk til fremstilling af svejsede stålarmeringsnet, som gør det muligt at reducere støj og mængden af udledninger af affald i form af jernoxyd, erklæres for uforenelig med fællesmarkedet, dels erstatning for det tab, som appellanten hævder at have lidt som følge af vedtagelsen af denne beslutning.
Konklusion
1)
Appellen forkastes.
2)
Ferriere Nord SpA betaler sagens omkostninger.
3)
Den Italienske Republik bærer sine egne omkostninger.
(1) EUT C 82 af 2.4.2005.
Full & Egal Universal Law Academy