23.2.2008
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 51/7
Domstolens dom (Tredje Afdeling) af 18. december 2007 — Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber mod Den Italienske Republik
(Sag C-194/05) (1)
(Traktatbrud - miljø - direktiv 75/442/EØF og 91/156/EØF - begrebet »affald« - jord og sten, der er opgravet og bestemt til genanvendelse)
(2008/C 51/11)
Processprog: italiensk
Parter
Sagsøger: Kommissionen for De Europæiske Fællesskaber (ved M. Konstantinidis, som befuldmægtiget, og avvocato G. Bambara)
Sagsøgt: Den Italienske Republik (ved I.M. Braguglia, som befuldmægtiget, og avvocato dello Stato G. Fiengo)
Sagens genstand
Traktatbrud — tilsidesættelse af artikel 1, litra a), i Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald (EFT L 194, s. 39), som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991 (EFT L 78, s. 32) — national lovgivning, der udelukker jord og sten, der er opgravet og beregnet på genanvendelse, fra direktivets anvendelsesområde
Konklusion
1)
Den Italienske Republik har tilsidesat sine forpligtelser i henhold til Rådets direktiv 75/442/EØF af 15. juli 1975 om affald, som ændret ved Rådets direktiv 91/156/EØF af 18. marts 1991, i det omfang artikel 10 i lov nr. 93 af 23. marts 2001 om miljø samt artikel 1, stk. 17 og 19, i lov nr. 443 af 21. december 2001 om bemyndigelse til regeringen med hensyn til infrastruktur og produktionsanlæg af strategisk betydning samt øvrige tiltag med henblik på nye produktionsaktiviteter fra de nationale affaldsbestemmelsers anvendelsesområde har udelukket jord og sten, der er opgravet og bestemt til genanvendelse ved genopfyldning, opfyldning, inddæmning og til formaling, med undtagelse af materialer fra forurenede områder og inddæmmede landområder med en forureningsgrad, der overstiger de i gældende lovgivning fastsatte grænser.
2)
Den Italienske Republik betaler sagens omkostninger.
(1) EUT C 182 af 23.7.2005.
Full & Egal Universal Law Academy